Poesi i indbakken
Dit nyhedsbrev skal være litteratur

Nyhedsbrevet er fortsat konkurrencedygtigt, men forbundet med negative genreforventninger. I løbet af det kommende år vil 12 yngre, danske forfattere i projektet ”Nyt Nyhedsbrev” forsøge at bryde med forventningerne i positiv forstand og udforske, hvordan nyhedsbrevet kan blive et andet – mere poetisk – indslag i hverdagen. Foto: piyush ghedia / Getty Images / Manipuleret af Kforum

Skrevet af
Hvad nu, hvis skønlitteratur ikke blot var forvist til ferier og i hverdagen forbundet med en dårlig samvittighed over bunken af uåbnede bøger på natbordet? Og hvad nu, hvis du ikke altid skulle blive stresset eller irriteret, hver gang en ny mail tikker ind, fordi du tror, det er endnu ét spørgsmål fra din kollega eller endnu et nyhedsbrev, som forsøger at lokke penge ud af dig? Så velkommen til 2018, hvor det litterære nyhedsbrev er en realitet.
De udsendes i stride strømme hver eneste dag, og du modtager garanteret selv langt flere i din indbakke, end du egentlig får læst. Det er nyhedsbreve fra forskellige virksomheder, som du engang i tidens løb har skrevet dig op til, og de ender blandt arbejdsrelaterede og personlige e-mails i din digitale postkasse. Det er markedsføring i form af elektroniske flyers, der har til formål at sælge et budskab, generere trafik til en hjemmeside og skabe økonomisk merværdi, og de lever – trods et noget støvet ry – i bedste velgående.
 
Nyhedsbrevet er en subgenre til e-mailen, der var den første digitale massekommunikationsform, som gjorde det muligt at kommunikere én til mange, og som har rødder i grundstrukturer udviklet før World Wide Webs fremkomst. At e-mailen er den ældste og fortsat en af de mest udbredte digitale kommunikationsformer, kan virke utroligt taget mængden af sociale medier anno 2018 i betragtning. Forklaringen findes i forståelsen af e-mailen som på én og samme tid en institution og noget meget privat.
 
Hele Føljetons forretningsmodel er bundet op på deres daglige nyhedsbrev, som læserne betaler en fast månedlig pris for at modtage. Foto: Screenshot af Føljetons forside
 
Nyhedsbrevets force
Ifølge Astrid Haug, digital rådgiver, bunder nyhedsbrevets fortsatte succesrate i den måde, e-mailen er institutionaliseret på i samfundet:
 
”Man kan prædike nok så meget om, at e-mailen er ved at dø, og at de unge hellere vil være på apps, men e-mailen har vist sig at være ret sejlivet. Hver gang du møder en institution – en arbejdsplads, en uddannelse eller noget helt tredje – bliver du udstyret med en e-mail. Og i mange år skulle du have en e-mail for at kunne få en konto på sociale medier.”
 
Og folk forholder sig af pligt til det indhold, som ender i deres elektroniske postkasse:
 
”Langt de fleste af os bruger meget tid i vores indbakke, og vi tjekker den mange gange om dagen,” forklarer Astrid Haug. E-mailens stabilitet er så at sige den primære årsag til, at nyhedsbrevet fortsat er konkurrencedygtigt i forhold til nye sociale medier som Snapchat, Twitter og YouTube, og modtagerne eksponeres – i højere eller mindre grad – for nyhedsbrevets indhold, modsat markedsføring på de sociale medier, der er underlagt algoritmer og markedsføringsvilkår, som gør, at indhold på en virksomhedsprofil muligvis overhovedet ikke findes i følgernes feed.
 
Astrid Haug påpeger, at e-mailen trods konkurrenter på den digitale front, som Facebook og Snapchat, har overlevet og stadig i dag er en velintegreret del af folks hverdagsliv. Foto: Astrid Haug
 
Derudover er e-mailen i høj grad også forbundet med at være noget privat på lige fod med telefonnummer og adresse, hvilket ligeledes har betydning for nyhedsbrevets potentielle indvirkningskraft:
 
”Folk har på et eller andet tidspunkt selv skrevet sig op til det nyhedsbrev, de modtager, og det skyldes en særlig forventning til indholdet. Det, man blev lovet, da man skrev sig op til nyhedsbrevet, er det, man forventer at få noget mere af. Så der er jo en forventningsafstemning eller et kundeløfte, som nyhedsbrevet skal leve op til. Men det er også der, hvor man tit med nyhedsbreve hurtigt bliver skuffet,” forklarer Astrid Haug og nævner blandt andet e-bøger eller rabatkoder som grunde til at signe sig op til et givent nyhedsbrev og forventningen til dets indhold. Nyhedsbrevet er så at sige bundet til nogle genreforventninger, som konnoterer negativt.
 
Spørgsmålet er, om det i dag er muligt – og måske endda på tide – at vende timeglasset og bryde med følgernes forventninger i positiv forstand.
 
POV udsender nyhedsbrevet som en del af deres forretningsmodel, der er båret af læserdonationer. Foto: Screenshot af POV's forside
 
At bryde med folkets forventninger
Projektet ”Nyt Nyhedsbrev” er netop søsat med ønsket om at bryde med følgernes forventninger ved at bryde med deres forventninger til genren:
 
”E-mailen er til stede i vores hverdag hele tiden, men den bliver brugt på en meget bestemt måde; enten til salg eller kommunikation blandt kollegaer og i arbejdsmæssige sammenhænge. Så projektet er et forsøg på at bruge e-mailen som et andet – poetisk – indslag i hverdagen,” siger Majken Overgaard, som er leder af Catch og dermed den ene part i projektet.
 
“Nyt Nyhedsbrev” udsendes i løbet af det kommende år én gang om måneden. Det første nyhedsbrev udkom i august og var forfattet af Christina Hagen. Foto: "Nyt Nyhedsbrev"
 
Ved at invitere 12 yngre, danske forfattere til i løbet af det næste år at tage udfordringen om at videreudvikle nyhedsbrevet som genre op – både hvad gælder indhold og indpakning – er håbet ikke blot at bryde med folkets forventninger til genren, men også deres forventninger til, hvad en nyhed er, og hvem de kan skrives af:
 
”Vi håber, at skønlitterære begreb vil vise en ny vej ind til empatien og åbne folks øjne og følelser igen i forhold til at være involveret i et nyhedsflow eller reflektere over aktuelle problemstillinger,” forklarer Majken Overgaard, og projektet skriver sig hermed også ind i en strømning, som allerede i 1970’erne opstod med genren new journalism, hvor narrative fortælleteknikker blev taget i brug i forsøget på at transformere nyhedskonsumptionen.
 
Forfatternes opgave er foruden et benspænd om aktualitet hængt op på et krav om inkorporering af teknologi. Det vil sige, at man ikke må kunne printe nyhedsbrevet og læse det på papir, men at den fulde læseoplevelse er bundet til det device, som modtagerens e-mail er koblet til. Et krav, som hashtag-generationsdigteren og denne måneds nyhedsbrevsforfatter Caspar Eric helt bevidst har forsøgt at indtænke simplicitet i:
 
”Det kan hurtigt blive for meget, når man får som krav, at man skal inkorporere teknologi, og jeg ville bare gerne lave noget enkelt. Jeg har skrevet nogle rolige digte som kontrast til de nyheder, som vi ellers ser i dag, og den måde, som jeg har valgt at bruge teknologien på, konnoterer det. Formatet er roligt, og det er en rolig måde at læse på,” siger Caspar Eric, som kontrasterer nyhedsbilledet i dag ved at insistere på digtet som en nyhed og 20 linjer som en acceptabel overskrift.
 
Caspar Eric har forfattet nyhedsbrevet for oktober måned, hvilket består af 18 animerede og ”rolige digte fra lykkelige dage som modstand mod den generelle nyhedsstrøm”. Foto: "Nyt Nyhedsbrev"
 
Nyhedsbrevets forretningsmæssige perspektiver
I dag udsendes langt de fleste nyhedsbreve helt bevidst kvit og frit til modtageren, fordi de er en del af en større markedsføringsstrategi. Men der eksisterer også forretningsmodeller for nyhedsbrevet båret af læserdonationer, som vi eksempelvis ser det hos POV’s finansieringsmodel, eller faste, betalende abonnenter, som er Føljetons forretningsmodel, og ifølge Astrid Haug rummer nyhedsbrevet i dag et stort forretningsmæssigt potentiale:
 
”Jeg tror helt klart på perspektivet i at have betalte nyhedsbreve, og vi ser det særligt inden for niche-indhold,” siger hun, men understreger, at det også sætter store krav til kvalitetsindhold. Krav, som også gør sig gældende for det litterære nyhedsbrev manifesteret i projektet ”Nyt Nyhedsbrev”:
 
”Det forudsætter, at litteraturen i nyhedsbrevene er skidegod – også fordi man er nødt til at medtænke brugssituationen. Folk vil læse nyhedsbrevet, mens de venter på bussen til arbejde, når de sidder på arbejdet, eller når de ser fjernsyn. Så det er et relativt kort tidsinterval, forfatterne har til at rive læserne ud af deres hverdagssituation og ind i en anden verden,” siger hun.
 

Inden for niche-indhold bærer nyhedsbrevet ifølge Astrid Haug store forretningsmæssige potentialer, men de er koblet til et krav om kvalitet. via GIPHY

 
Det er dog muligt at tilmelde sig det litterære nyhedsbrev ”Nyt Nyhedsbrev” helt gratis, og i rækken af bidragsydere findes anerkendte forfattere som Kristian Leth, Ida Holmegaard og Amalie Smith. Ønsker du selv at bedømme nyhedsbrevets litterære kvaliteter eller spå om dets potentialer, kan du tilmelde dig her.

Relaterede artikler

Det store SoMe-paradigmeskifte - Den digitale tidsalders pushere hedder Snapchat, Instagram og Facebook, og vi har fingrene så langt nede i kagedåsen, at...
Farvel Facebook - hej nyhedsbrev? - Den 12. januar ændrede Facebook sin algoritme, så venner og familie bliver prioriteret og firmaer nedprioriteret. Kort s...
Tag robotten i hånden i dit pressearbejde - Digitaliseringen giver mange spændende nye muligheder. Som PR- og kommunikationsmedarbejder kan du få mere ud af dit PR-...
Fem gode nyhedsbreve, du kan lære noget af - Om man synes, at et nyhedsbrev er godt eller ej, er fuldstændig subjektivt. Derfor er det ikke alle, der vil synes, at e...
Blockchain, mixed reality og kunstig intelligens - Ny rapport fra Future Today viser de mange nye tendenser, der er relevante for medierne lige nu og i nær fremtid. Jan Bi...
Hvem er bange for den store stygge robot? - Som co-founder af AI-virksomheden JumpStory bliver jeg ofte spurgt: Er jeres mål at gøre journalister og tekstforfattere...
Vi er forsøgskaninerne i det sociale eksperiment - Nettet og de sociale medier har på rekordtid ændret rammerne for vores måde at kommunikere og omgås med hinanden på, og ...
3.096 k-folk tror ikke på fake news - Den nyeste undersøgelse blandt 3.096 europæiske kommunikationsfolk i 48 lande viser, at opbygning og fastholdelse af tro...
Vi er ikke filantroper, vi er publicister - Johannes Riis er stoppet som litterær direktør. Innovationsafdelingen er nedlagt. Ny butik med litterært merchandise er ...
19 bøger, du skal læse i 2019 - Nu hvor du har vænnet dig til, at winter is here, faktisk, er der al mulig grund til at bruge dine mørke aftener på at b...

Giv din stemme

8 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Praktikanter

Se alle job Indryk job

Job

Praktikplads

Frist: 25. november

Praktikant

Frist: 1. november

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 6. november
Se alle job Indryk job

Kursus

LinkedIn: Send medarbejderne i front

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.