En onlinetrold er også en offlinetrold

Personer, der er fjendtlige og aggressive i politiske diskussioner online, er det også offline, viser ny undersøgelse. Det betyder, at et røvhul er et røvhul, uanset hvor man møder vedkommende. Hvordan påvirker det den måde, vi modererer onlinedebatter?
"Platformene og kommunikationsmiljøet ødelægger ikke debatterne – mennesker ødelægger debatterne.". Foto: Getty
"Platformene og kommunikationsmiljøet ødelægger ikke debatterne – mennesker ødelægger debatterne.". Foto: Getty
af Katrine Thielke

I en samling af deres seneste forskning viser Alexander Bor og Michael Bang Petersen, at en række af de populære hypoteser, vi hidtil har haft om den politiske debat online, ikke helt holder vand.

 

Hidtil har vi troet, at onlinedebatter var en petriskål af had, hvor vi alle kunne blive smittet; der var mere ballade online end offline – og flere af os er tilbøjelige til at falde i fjendtlighedskløften.

 

I et sæt grundige studier tilbageviser de, delvist, disse populære og bekvemmelige måder at tænke på. Bekvemmelige, fordi det i så fald i høj grad ville være platformenes skyld, at vi ikke kan opføre os ordentligt.

 

Så, hvis det ikke er nogen andres skyld – hvad skal vi så gøre?

 

Inden vi kommer så langt, så lad os se på, hvad The Psychology of Online Political Hostility: A Comprehensive, Cross-National Test of the Mismatch Hypothesis siger.

 

I studierne afgrænser forskerne sig til at se på online politisk debat, af den fjendtlige art, men det er nærliggende, at deres konklusioner også kan bruges på al den ikkepolitiske debat, selvom det naturligvis skal undersøges nærmere.

 

Fjendtlighedskløften er dyb 

Det er almindelig kendt, at politiske debatter online kun er for de mest dedikerede og robuste. Vi oplever politiske debatter online som langt mere fjendtlige end dem, vi er en del af eller ser offline. Det viser en række studier, også danske. Rigtigt mange meningsdannere, politisk valgte og menige borgere vælger onlinedebatter fra, fordi vi oplever dem som voldsomme.

 

Vi taler også om sociale medier som folkedomstolen, onlinepøblen og Twitter, især som Christiansborgs intranet eller “Hulen”.

 

Bor & Bang Petersen kalder fænomenet for fjendtlighedskløften. Vi ser en barriere af fjendtlighed, der opleves som et karaktertræk ved den debat, der foregår på sociale medier.

 

Vi taler om, at onlineverdenen er anderledes end vores offlineverden, og at der er et mismatch mellem de to.

 

Mismatch-hypoteserne er ikke dækkende 

Det holder ikke, påstår Bor & Bang Petersen. De beskriver de tre mest fremherskende mismatch-hypoteser således:

 

1.     Miljøskifthypotesen: Ansigt til ansigt-situationer udløser empati – onlinesituationer har ikke den mulighed, og derfor stiger den potentielle fjendtlighed. Vi kan ikke selvregulere online – endnu. Miljøet vi indgår i, f.eks. Twitter-miljøet, påvirker den måde, vi handler på. Det ville ligge fint i forlængelse af gamle McLuhans sentens om “the medium is the message” – altså, at kontekst er alt.
 

2.     Selektionshypotesen: Personer med aggressive og fjendtlige træk tiltrækkes af onlinedebatter, fordi de får noget ud af det. De vælger det selv. Faktisk søger de det og er endnu mere aggressive online end offline – de får lejlighed til at udleve den side af dem selv.
 

3.     Perceptionshypotesen: Vi er mere tilbøjelige til at forstå onlinedebatter som negative, da de er simple og mangler det fysiske aspekt. Det skriftlige er mere blivende og fylder mere end det talte. Et politisk tweet kan læses igen og igen, retweetes og citeres – og får derved mere vægt og volumen end det talte ord. Desuden styrker nogle af de sociale platforme kantet indhold, som f.eks. politisk indhold.

 

Bor og Bang Petersen har testet de tre hypoteser og finder ikke belæg for dem. I artiklen bruger forfatterne en anden vinkel, nemlig forskningen i personlighedstræk. Den tilsiger, at karaktertræk er stabile uanset miljø. Det betyder, at er man en aggressiv debattør online, så er man det også offline. Det er med andre ord en arv eller miljø-debat – og forfatterne her holder på arv.

 

Personer, der søger status, er mere tilbøjelige til at bruge intimidering og chikane for at opnå deres mål. Sagt på en anden måde: Det kan, for nogle personer, opfattes som ok at skære andre i skiver for at få status eller opnå sine mål.

 

I både selvrapportering og interventionsstudier viser forfatterne, at der er en ret enkel forklaringsmodel for online politisk fjendtlighed: Personer, der er aggressive eller fjendtlige i en debat ansigt til ansigt, vil også være det online.

 

Vi kan godt genkende en røvguitar

 Studiet viser desuden, at vi ikke opfatter politisk fjendtlighed værre online end offline. Vi er med andre ord ikke mere sarte online – vi kan godt aflæse, hvad det er, der sker.

 

Udfordringen med fjendtlighedskløften er ikke, at flere af os er nasty online, men at vi er vidner til, at de samme personer, der er fjendtlige offline, også er det online. Det sker ikke for os selv, vi ser det ske for andre – på en måde, som vi ikke gjorde, da verden kun var offline, populært sagt.

 

Det er ikke (kun) platformenes skyld

Hvis jeg skal opsummere Bor & Bang Petersens studie lidt populært – og spænde dem lidt for min egen vogn – så kan man sige, at vi skal holde op med at skelne mellem en online- og offlineverden. Der er kun én verden.

 

Deres studie viser med al tydelighed, at også når vi ser på fjendtlig politisk dialog, så giver det ikke mening at tale om online og offline – et røvhul er et røvhul*!

 

Skal man spidsvinkle det endnu mere, kan man også sige: Platformene og kommunikationsmiljøet ødelægger ikke debatterne – mennesker ødelægger debatterne.

 

Og hvor stiller det så os? Altså os, der skal moderere debatter, passe profiler og sider på sociale medier?

 

Hvad stiller vi op med al den fjendtlighed?

Jeg mener, at vi fortsat skal gøre det samme. Men nu med den viden, at verden ikke er gået af lave – den er blot blevet mere transparent. Vi kan se alle røvhullerne klart og tydeligt.

 

Opgaven er derfor stadigvæk denne:

  • Det skal være nemmere at få fjernet hadtale, chikane og trusler fra sociale medier
     
  • Der skal være flere muligheder for at få hjælp fra skole, arbejdsplads eller andre organisationer, man er en del af – f.eks. i form af intervention, hvis man bliver chikaneret på baggrund af sit arbejde
     
  • Vi skal have bedre rollemodeller i vores politikere og hos vores medier. De er ikke altid de bedste til at holde den gode tone, når vi ser dem i debatter og ser deres citater i medierne
     
  • Vi skal have bedre moderation på alle sider, i alle grupper, på alle profiler. Vi skal tage ansvar for at holde styr på vores egne digitale rum og vise, at hadetale og digital chikane ikke er accepteret
     
  • Vi skal gribe ind – som enkeltpersoner – når vi ser nogen, vi kender, gå over stregen. Vi lærer at gribe ind, når nogen bliver mobbet i skolegården og på arbejdspladsen. Vi ved, vi skal ringe efter politiet, når vi ser nogen på gaden få bank. Vi skal også gribe ind, når vi ser hadetale online.

 

Og så kan vi også, som brands, kommunikatører og enkeltpersoner kaste os positivt ind i debatterne og sige fra. Kald det! Vær en Mads fra DSB – det er okay.

 

Læs selv hele studiet her; det er tiden værd.

 

* Ja, jeg opfatter det som røvhulsadfærd at intimidere, chikanere og afspore samtaler med overlæg for egen indflydelses og status’ skyld. Klart, der er ytringsfrihed – retten til ikke at blive censureret af staten. Det er efter min mening ikke det samme som retten til at være en røv med ører.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job