Den politiske splittelse, der er at se i USA og andre vestlige demokratier, er ikke til at tage fejl af. Politiske kommentatorer verden over har taget problematikken op og forsøgt at kortlægge, hvordan splittelsen er faldet ud, som den er. En af analytikernes yndlingsbortforklaringer er opblomstringen af sociale medier. Facebook, Twitter, Instagram og nu også TikTok drives af engagement og reaktioner, og reaktioner skabes lettest ved at appellere til følelser – særligt vrede. At sige, at roden til samfunds dysfunktion er sociale medier, er ikke just et hot take i 2022, men ikke desto mindre et populært standpunkt at tage.  

Forskning siger… 

Mange af beskyldningerne har de intellektuelle følehorn som kildehenvisning, mens andre bygger på kvantitative og kvalitative undersøgelser, men i stort set alle tilfælde er der tale om ord uden specifikke løsninger til problemerne. 

Psykologen Jonathan Haidt er overbevist om, at sociale medier kan bebrejdes for den politiske dysfunktion, og har for nylig skrevet et 8.000 ord langt essay i The Atlantic, hvor han kortlægger de seneste årtiers politiske splittelse og henviser til undersøgelser, der bekræfter hans tese.

“Recent academic studies suggest that social media is indeed corrosive to trust in governments, news media, and people and institutions in general. A working paper that offers the most comprehensive review of the research, led by the social scientists Philipp Lorenz-Spreen and Lisa Oswald, concludes that “the large majority of reported associations between digital media use and trust appear to be detrimental for democracy.” The literature is complex—some studies show benefits, particularly in less developed democracies—but the review found that, on balance, social media amplifies political polarization; foments populism, especially right-wing populism; and is associated with the spread of misinformation.”

Essayet står som et langt narrativ, der bruger akademiske undersøgelser som argumenter for sociale medier som skurken for verdens uro. Dog er forskere ikke enige om sociale mediers ondskab.

I et nyligt publiceret Google Docs-dokument har førnævnte Jonathan Haidt og Chris Bail mere nuanceret forsøgt at belyse spørgsmålet, om sociale medier er skyld i den politiske dysfunktion i det 21. århundredes demokratier – uden entydige svar. Docs’et er 126 sider langt og samler de vigtigste undersøgelser om sociale medier og deres effekt på demokratiet. 

Over årene er der gang på gang blevet peget på sociale medier som årsagen til demokratiernes mistrivsel, men med dette Docs kommer der tiltrængte nuancer ind i samtalen om de store spørgsmål, som sjældent har de simple og entydige svar, vi tror, de har. 

Rapporten spørger… 

Haidt og Bail fremsætter syv spørgsmål, hvor der under hvert spørgsmål fremlægges undersøgelser, der besvarer spørgsmålene med enten ja, nej eller viser blandede resultater. Spørgsmålene er som følger: 

1. Gør sociale medier folk vredere eller påvirkeligt polariseret?

2. Skaber sociale medier ekkokamre?

3. Forstærker sociale medier opslag, der er mere emotionelle, inflammatoriske eller falske? 

4. Øger sociale medier sandsynligheden for vold? 

5. Gør sociale medier udenlandske regeringer i stand til at øge politisk dysfunktion i USA eller andre demokratier? 

6. Formindsker sociale medier tillid? 

7. Styrker sociale medier populistiske regeringer? 

Docs’et afventer endnu en opsamlende konklusion på, hvad den akademiske litteratur har at sige til de syv spørgsmål, Docs’et søger svar på. Konklusionen kommer, efter faglige kolleger har haft mulighed for at kritisere og tilføje relevante undersøgelser.

Du kan læse rapporten her.