At gøre opmærksom på, at journalistiske medier tager ansvar. At de har ansvarshavende chefredaktører, der står på mål for indholdet og er parate til at rette op, når der sker fejl. På de journalistisk redigerede medier er der ansat ansvarshavende chefredaktører, der står til ansvar for indholdet, træffer valg og handler – også, når der opstår fejl.
Medierne i Danmark er underlagt Medieansvarsloven og dermed Pressenævnet. Som borger kan man klage, hvis man oplever at blive behandlet unfair af medierne. Netop muligheden for at klage og stille medierne til ansvar adskiller de journalistisk redigerede medier fra de sociale platforme.
I bunden af alle kampagnens trykte og digitale annonceelementer fremgår foreningen Danske Mediers (nye) logo i et smalt blåt bånd og i et rødt bånd de medvirkende medietitlers logoer.
En oplysningskampagne
Det er ikke et mål i sig selv, at kampagnen skal få flere folk til at købe avis eller betale for indhold og kvalitetsjournalistik hos danske medier. Snarere er målet at skabe synlighed om de journalistisk redigerede mediers betydning for et velfungerende demokrati – og skabe debat.
På tværs af medietitler, -typer og -formater er det ambitionen, at kampagnen rammer bredt med sine budskaber, og for første gang i nyere tid kommunikerer foreningen Danske Medier bredt og aktivt med omverdenen. Samtidig er kampagnen selvsagt en form for autokommunikation til medlemmerne: Danske Medier står op for sine medlemmer.
Flere end 200 medietitler vil på tværs af ugeaviser, lokalaviser, fagmedier, specialmedier, dagblade, magasiner, netmedier og lokalradioer bringe kampagnens annonceelementer i perioden frem mod folketingsvalget.
Og samtidig med indrykningerne på print, digitalt og i radioen er Danske Medier også afsender på en kampagne på Facebook.
En platform, der sammen med andre sociale medier, er kampagnens og afsenderens modsætningsforhold. Nogle vil sikkert mene, at man ikke kan lave en kampagne mod Facebook på Facebook. Men annoncerne på Facebook har ikke til formål at lave en negativ kampagne.
Danske Medier ønsker derimod at markere forskellen på journalistisk redigerede medier og sociale medier, og samtidig håber foreningen at kunne fremme en refleksion over, at du ikke får flere sider, hvis du kun engagerer dig med det, du kender – og det, du mener i forvejen. Baggrundsviden: Kun 33 % af danskerne er vidende om, at nyhedsudvalget i deres Facebook-newsfeed foretages af Facebooks algoritmer (Reuters Institute Digital News Report 2018).
Fælles forsvar for de frie medier
Et lille indblik i overvejelser om afsenderen. Danske Medier som forening, navn og logo er bredt i befolkningen ukendt. En rundspørge afføder gæt som “et mediehus?” eller “nogle, der sælger reklameplads?”. Det manglende kendskab har inspireret til den fælles afmelding, som i dag fremgår af alle kampagnens annoncer – på print og digitalt.
Mange af Danske Mediers medlemmer er nogle af de mest ikoniske brands i medielandskabet – og i Danmark i det hele taget. Og det kan give kommunikationen en helt anden væsentlighed og troværdighed.
Derfor var det, inden kampagnen blev søsat, en klar ambition, at foreningens medlemmer skulle stå sammen i et forsvar for de frie, journalistiske medier – forenet på tværs af mediehuse.
Og derfor er afsenderen ikke blot foreningen Danske Medier, men også alle medvirkende medlemmer – forenet i Danske Medier. Medvirkende medietitlers logoer fremgår af det røde bånd, der i digitale annoncer bevæger sig som en news ticker.
Læs og se mere på fleresider.dk, hvor kampagnens annonceelementer på print er gengivet. Løbende i kampagneperioden vil flere elementer fremgå af kampagnesitet.