Ny kampagne fra Danske Medier
Til kamp for de journalistisk redigerede medier

En ny kampagne fra Danske Medier har til formål at tydeliggøre forskellen på journalistisk redigerede medier og sociale medier. Foto: Gettyimages.

Skrevet af
Rollen som samfundets vagthund har mistet lidt af sin betydning i disse fake news-tider, hvor sociale medier har stor betydning for, hvilke nyheder folk faktisk læser. Med kampagnen "Flere sider" ønsker Danske Medier at vække debatten om mediernes betydning for demokratiet.
Den 2. april 2019 markerede en kampdag for de frie, journalistisk redigerede medier i Danmark. Frem til folketingsvalget bringer flere end 200 danske medier forenet, som fælles afsender, annoncer i trykte og digitale udgivelser og i radioen. Annoncer, der som et element i kampagnen Flere sider skal vække debatten om mediernes betydning for demokratiet.
 
Omdrejningspunktet for kampagnen er de kommende valg til Folketinget og Europa-Parlamentet, og hovedbudskabet er, at ansvarlig journalistik er med til at sikre betingelserne for, at vi alle har et oplyst grundlag, hvorpå vi kan sætte vores kryds.
 
Med kampagnen Flere sider etablerer foreningen Danske Medier en fælles kampagne, der skal skærpe opmærksomheden på de journalistiske mediers betydning. Kampen skal blandt andet markere, at der er forskel på journalistisk redigerede medier og sociale medier.
 
Op til valgene til Folketinget og Europa-Parlamentet er især misinformation og frygt for udenlandsk påvirkning en del af dagsordenen.
 
Danske Medier har især tre fokusområder med kampagnen:
 
Refleksion
At fremme refleksion og diskussion om mediernes rolle i samfundet og at vise, hvorfor der er brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål. Ambitionen er, at kampagnen skaber refleksion om mediernes rolle i demokratiet.
 
Mange danskere har i dag sociale medier som væsentligste nyhedskilde. Men når de sociale mediers algoritmer bestemmer indholdet, kommer hensynet til reklamerne først. Derfor er der brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål. Medier, der tjekker fakta, er kritiske og belyser flere sider.
 
 
Forskel
At synliggøre værdien af de journalistiske medier i forhold til de sociale medier – blandt andet ved at sætte fokus på, at god journalistik dækker flere sider. Der er en række centrale forskelle på journalistiske og sociale medier. Sociale medier redigeres af algoritmer, der udvælger og sorterer indholdet ud fra brugerens interesser og likes.
 
Derimod er det en grundpræmis i de journalistisk redigerede medier, at enhver sag skal dækkes fra flere sider. Det giver alt andet lige et mere oplyst grundlag i hverdagen – og i stemmeboksen.
 
 
Ansvar
At gøre opmærksom på, at journalistiske medier tager ansvar. At de har ansvarshavende chefredaktører, der står på mål for indholdet og er parate til at rette op, når der sker fejl. På de journalistisk redigerede medier er der ansat ansvarshavende chefredaktører, der står til ansvar for indholdet, træffer valg og handler – også, når der opstår fejl.
 
Medierne i Danmark er underlagt Medieansvarsloven og dermed Pressenævnet. Som borger kan man klage, hvis man oplever at blive behandlet unfair af medierne. Netop muligheden for at klage og stille medierne til ansvar adskiller de journalistisk redigerede medier fra de sociale platforme.
 
 
I bunden af alle kampagnens trykte og digitale annonceelementer fremgår foreningen Danske Mediers (nye) logo i et smalt blåt bånd og i et rødt bånd de medvirkende medietitlers logoer.

En oplysningskampagne
Det er ikke et mål i sig selv, at kampagnen skal få flere folk til at købe avis eller betale for indhold og kvalitetsjournalistik hos danske medier. Snarere er målet at skabe synlighed om de journalistisk redigerede mediers betydning for et velfungerende demokrati – og skabe debat.
 
På tværs af medietitler, -typer og -formater er det ambitionen, at kampagnen rammer bredt med sine budskaber, og for første gang i nyere tid kommunikerer foreningen Danske Medier bredt og aktivt med omverdenen. Samtidig er kampagnen selvsagt en form for autokommunikation til medlemmerne: Danske Medier står op for sine medlemmer.
 
Flere end 200 medietitler vil på tværs af ugeaviser, lokalaviser, fagmedier, specialmedier, dagblade, magasiner, netmedier og lokalradioer bringe kampagnens annonceelementer i perioden frem mod folketingsvalget.
 
Og samtidig med indrykningerne på print, digitalt og i radioen er Danske Medier også afsender på en kampagne på Facebook.
 
En platform, der sammen med andre sociale medier, er kampagnens og afsenderens modsætningsforhold. Nogle vil sikkert mene, at man ikke kan lave en kampagne mod Facebook på Facebook. Men annoncerne på Facebook har ikke til formål at lave en negativ kampagne.
 
Danske Medier ønsker derimod at markere forskellen på journalistisk redigerede medier og sociale medier, og samtidig håber foreningen at kunne fremme en refleksion over, at du ikke får flere sider, hvis du kun engagerer dig med det, du kender – og det, du mener i forvejen. Baggrundsviden: Kun 33 % af danskerne er vidende om, at nyhedsudvalget i deres Facebook-newsfeed foretages af Facebooks algoritmer (Reuters Institute Digital News Report 2018).
 
 
 
Fælles forsvar for de frie medier
Et lille indblik i overvejelser om afsenderen. Danske Medier som forening, navn og logo er bredt i befolkningen ukendt. En rundspørge afføder gæt som “et mediehus?” eller “nogle, der sælger reklameplads?”. Det manglende kendskab har inspireret til den fælles afmelding, som i dag fremgår af alle kampagnens annoncer – på print og digitalt.
 
Mange af Danske Mediers medlemmer er nogle af de mest ikoniske brands i medielandskabet – og i Danmark i det hele taget. Og det kan give kommunikationen en helt anden væsentlighed og troværdighed.

Derfor var det, inden kampagnen blev søsat, en klar ambition, at foreningens medlemmer skulle stå sammen i et forsvar for de frie, journalistiske medier – forenet på tværs af mediehuse.
 
Og derfor er afsenderen ikke blot foreningen Danske Medier, men også alle medvirkende medlemmer – forenet i Danske Medier. Medvirkende medietitlers logoer fremgår af det røde bånd, der i digitale annoncer bevæger sig som en news ticker.
 
Læs og se mere på fleresider.dk, hvor kampagnens annonceelementer på print er gengivet. Løbende i kampagneperioden vil flere elementer fremgå af kampagnesitet.

Relaterede artikler

Medierne som nationalegoistiske aktører - Danske medier - og PR-folk - synes at mene, at danskere kun gider at læse om udlandet, når der er en dansk vinkel, perso...
Fra København K til Radio24jysk - Der er for meget København K og for lidt Radio Bonderøv i Radio24syv. Derfor mener DF, at dansk taleradio skal på genopd...
Weekendavisens digitale triumf - Efter et meget, meget, meget langt tilløb er Weekendavisen nu endelig kommet på nettet. I en verden af larm er det en be...
Tilbage til propagandatågen - "Jesper Larsen forsøger i sit indlæg at få tegnet et billede af min bog som et stykke anti-russisk propaganda. Det kan k...
Hvem hvad hvor viralt - Her kan du se de mest virale historier i de danske medier. Listen er skabt i samarbejde med firmaet Storyclash. Vi bring...
Hvem ødelægger det politiske samarbejde? - Du kender sikkert én, som har sagt sætningen: ”Jeg er træt af, at politikerne kun fokuserer på konflikt”. Hvis ikke har ...
Kforums mest læste artikler i 2018 - Hvad skete der egentlig i 2018? Der var noget med et dyrt kontor, Kirsten Birgit skred fra Radio24Syv, og Hella gjorde s...
7 timer og 16 minutter - hvordan brugte du din medietid? - For nylig udgav DR Medieforskning deres årlige rapport om medieudviklingen i det forgange år. Særligt YouTube vinder ind...
Attention unmasked – sådan fanger du opmærksomheden - “Folk læser ikke reklamer. De læser det, der interesserer dem. Nogle gange er det en reklame.” Sådan sagde reklameguruen...
Rasmus Paludan: en vaskeægte trold - Du kan instinktivt mærke det. Rasmus Paludan - racist, provokatør og stifter af partiet Stram Kurs - er ikke en mand, ma...
Der er ikke noget at komme efter - Journalister rejste til Vietnam fra hele verden for at få en bid af topmødet mellem Donald Trump og Kim Jong-un. Uden at...
Når Frihedens Soldat udfordrer ytringsfriheden - Det er de autonome og radikale unge muslimers skyld, siger statsministeren. Det er mediernes skyld, siger debattører. Ne...
Færdig med Facebook? - Behøver vi egentlig at være på Facebook? Der er nærmest ingen, der poster opslag, og de fleste bruger ikke rigtig det so...
The Guardians forvandling - Medieverdenen er de seneste år blevet tvunget til at finde nye indtægtskilder for at overleve den digitale omstilling. M...
Er Facebook den nye Freud? - Hvad gør vi, når Google har svaret på alle vores spørgsmål, og vi har deponeret vores kritiske sans hos en lille håndful...

Giv din stemme

9 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

53 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Job

Presse- og kommunikationschef

Frist: 25. november

Digital journalist

Frist: 6. december

Presserådgiver

Frist: 25. november kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.