Indflydelse mellem teori og praksis
Politisk interessevaretagelse er for alle, ikke bare store organisationer og dyre konsulenthuse. Alle organisationer, myndigheder og virksomheder, der fungerer i en politisk sammenhæng, kan med systematik, træning og strategi spille med. Det er udgangspunktet for Anker Brink Lund og Stine Hove Marslings nye bog Politisk interessevaretagelse - Mere end lobbyisme og mediehåndtering. Forfatterne søger med bogen at råde bod på kløften mellem teori og praksis i politisk interessevaretagelse. Med en magtteoretisk indledning, en diamantmodel og en række konkrete eksempler leverer de en forskningsbaseret og anvendelsesorienteret tilgang til interessevaretagelse, uden at det falder hverken i en anekdotefælde eller forsvinder i en magtteoretisk sky. Med bogen leverer de en ramme, som politiske praktikere kan strukturere deres analyser efter, selvom den måske ikke helt når i bund i hverken magtkritikken eller de interessevaretagelsesmæssige håndværksråd.
af Jakob Sand Kirk
Interessevaretagelse på tværs
”Lobbyisme, public relations (PR), public affairs (PA), spindoktori – kært barn har mange navne”, skriver Anker Brink Lund og Stine Hove Marsling og kommer straks op med et nyt og bredere begreb: politisk interessevaretagelse (PI).
Ironien lagt til side, giver det god mening, da politisk interessevaretagelse netop handler om samspillet mellem eksterne og interne aktiviteter, relationelle og kommunikative aktiviteter og derfor ikke kan reduceres til ét af de ovennævnte begreber. Politisk interessevaretagelse handler netop om på den lange bane at sikre dette samspil. Det er en af forfatternes hovedpointer, at alle kan være med.
Politisk interessevaretagelse er nemlig for alle, ikke bare store organisationer og dyre konsulenthuse. Alle organisationer, myndigheder og virksomheder, der fungerer i en politisk sammenhæng, kan med systematik, træning og strategi spille med, og forfatterne leverer med deres diamantmodel en ramme for arbejdet.
Værdifuld diamantmodel
Forfatterne beskriver det danske politiske system som en form for pragmatisk privilegeret pluralisme. Alle kan komme til, hvis de spiller konstruktivt med i den politiske problemløsning. Nogle har lettere adgang til spillet end andre. Det gælder de klassiske, korporative interesseorganisationer og de store virksomheder. Men politik er et fortsat spil af gensidige afhængigheder og masser af mellemregninger med mulighed for win-win. Med god forberedelse kan de kreative og strategisk tænkende derfor spille med.
Det er en tilgang, jeg i høj grad er enig i, og som mit samarbejde med politiske organisationer og virksomheder af meget forskellig størrelse gang på gang har bekræftet. Jeg er altid på jagt efter modeller og tricks, som organisationer og virksomheder kan bruge som rettesnor, når de forbereder og gennemfører deres interessevaretagelse. Udfordringen er typisk for det første at forberede sig ordentligt, inden arbejdet går i gang, herunder reelt tænke tilstrækkeligt både i den politiske bredde og den analytiske og kreative dybde. For det andet er udfordringen at holde de langsigtede mål for øje og samtidig være passende fleksibel i forhold til de muligheder, der opstår undervejs. Forfatterne leverer et værdifuldt bidrag til dette kreative og strategiske arbejde med deres diamantmodel, som beskrives i næste afsnit. Det er en model, jeg helt klart vil overveje at tage med videre i min lobbyist-værktøjskasse.
Issues, Stakes, Holders og Strategies
Diamantmodellem består af fire gensidigt afhængige begreber, som enhver politisk problemstilling kan analyseres gennem. I forberedelsen af interessevaretagelsen skal man således altid overveje den dynamiske sammenhæng mellem:
- Hvilke konkrete problemstillinger er i spil (Issues)?
- Hvor meget er på spil, og for hvem (Stakes)?
- Hvem er med- og modspillere (Holders)?
- Hvem kan tænkes at gøre hvad (Strategies)?
Med denne analytiske model kan man komme hele vejen rundt om sine politiske udfordringer og på den baggrund lægge de videre planer. Undervejs vil man skulle lave klassiske interessentanalyser, medieanalyser og lægge strategier for indsats i forhold til fire arenaer: forvaltning, parlament, medier og mobilisering.
Det er et værdifuldt analytisk redskab, og ikke mindst huskelisten bagerst i bogen kan give en god start til det forberedende arbejde for interessevaretagelsesarbejdet.
Priming og framing
Centrale afsnit i bogen handler om ”priming” og ”framing”, eller med forfatternes danske oversættelser ”at grunde” og ”at sætte ramme”. Det er gode indføringer i politiske og kommunikative grunddiscipliner, men undervurderer måske henholdsvis den kommunikationsmæssige priming og den sproglige eller diskursive framing. Hvis jeg skal pege på en udfordring i bogen, er det netop denne meget brede brug af priming-begrebet til nærmest at omfatte al forberedelse. Til gengæld har forfatterne måske en noget snæver brug af framing-begrebet, så det primært handler om vinkling af egen position. Jeg finder det værdifuldt at se på framingen lidt bredere i form af ord, sprog, italesættelse og diskurs.
Et par andre sten i skoen er litteraturlisten, hvor forfatterne måske har ladet sig gribe af det videnskabelige udgangspunkt og medtaget en lang række værker, som kun meget indirekte er anvendt, og samtidigt glemt oplagte danske PI-klassikere fra Hegelund og Mose. På casesiden søger forfatterne at ramme en balance, hvor de trækker værdifuld læring frem og fremstiller sagerne, så deltagerne med rimelighed kan genkende fremstillingen. Det er desværre ikke helt lykkedes i pensionscasen. Det er således imponerende, at man kan beskrive en case om Arne-pension uden overhovedet at nævne 3F, som i starten af forløbet trods alt var hovedaktør med artikler, rekordunderskriftindsamling og stort møde i Cirkusbygningen, der bragte Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl sammen.
Anbefaling
Samlet set en anbefaling af denne bog, der med det ene ben i den magtteoretiske lejr rejser nogle vigtige diskussioner om, hvordan vi kan forstå det danske politiske system, og peger på gråzonerne omkring politisk interessevaretagelse. Og med det andet ben i den politiske interessevaretagers lejr leverer en konkret model og huskeliste til at starte arbejdet – uanset om man er stor lobbyorganisation, lille NGO, lokal forening eller aktivist. Bogen er en fin indføring i politisk interessevaretagelse fra forskellige perspektiver, selvom den måske er så ambitiøs i sin bredde, at den ikke når helt i bund i de enkelte perspektiver.
Om skribenten
Jakob Sand Kirk (f. 1976) er politisk og strategisk rådgiver, stifter af Sand Kirk ApS og har tidligere arbejdet som organisations- og udviklingschef i LO, været stabschef i SAMPENSION samt underdirektør i PensionDanmark. Han samarbejder i dag med organisationer og virksomheder om at styrke organisationen indadtil og sikre dagsordenen udadtil. Han underviser blandt andet på Kforum og Altinget og har skrevet Lobbyistens værktøjskasse.
