En god lokal-lobbyist kender det kommunale maskinrum ud og ind. Ny bog fortæller, hvordan man får indflydelse i kommunen.
Vi har sat en interessent og en konsulent til at læse ny bog om lobbyisme i det offentlige. Her interessentens:
Den bedste (og den eneste?) danske praksisorienterede litteratur om public affairs udspringer fra konsulenttilværelsen. Det hænger nok sammen den store kontaktflade til virksomheder, organisationer og beslutningstagere, der følger med jobbet, og en meget anvendelses- og formidlingsorienteret tilgang til det daglige arbejde. Netop et stort overblik over landskabet for lokal lobbyisme og ligetil og klar formidling er det, der gør de to Geelmuyden Kiese-ansatte Marie Scott Poulsen og Maria Stenos nye bog meget vellykket.
Bogen ‘Lokal lobbyisme - få indflydelse i kommunen’ er spækket med gode eksempler på lokal lobbyisme, kombineret med mange små tabeller og idealtype-kategoriseringer, der kan gøre enhver statskundskaber opstemt. Det fungerer godt, når cases om så forskellige lokallobbyister som DBU, Danmarks Lærerforening, Plastindustrien og Afrika Kontakt bruges til at understøtte mere abstrakte pointer om lokallobbyistens mulige tilgange.
En anden slags lobbyisme
Forfatterne argumenterer grundlæggende for, at kommunal lobbyisme er et ganske andet game end den lobbyisme, der er rettet mod ministre, embedsmænd og folketingsmedlemmer på Slotsholmen. Det gør de overbevisende ved at fremstille et billede af lokalpolitik som afideologiseret, konkret, pragmatisk og relationsbåret.
Poulsen og Steno har til bogen interviewet et stort antal politikere, embedsmænd og organisationsfolk, der på forskellig vis understøtter denne påstand. Samtidig argumenterer bogen også for, at en række mere gængse lobbydyder - som kendes fra landspolitik - er universelle og altså også gælder lokalt. Det er fx værdien af (lokale) fakta og data, at timingen er afgørende, vigtigheden af at styre egen fortælling og af at sætte sig i modtagerens sted.
Forfatterne til den nye bog om lobbyisme i kommunerne, Marie Scott Poulsen (tv.) og Maria Steno.
Det centrale begrebsapparat i bogen er lokallobbyistens to mulige strategiske spor. Enten forhandlingssporet, hvor man gennem direkte kontakt til borgmesteren (ja, man skal gå direkte til toppen) søger at få løftet sin sag. Eller synlighedssporet, hvor man skaber opmærksomhed om sin sag og derigennem søger at opnå opbakning til den.
Tilgangene kan selvfølgelig kombineres, men forfatternes anbefaling er klart, at forhandlingssporet er førstevalg, netop fordi kommunalpolitik er konsensuspolitik, og synlighedssporet kan virke konfliktoptrappende.
98 uoverskuelige kommuner
Bogen giver også læseren en indføring i det kommunalpolitiske maskinrum. Det gælder både arbejdsdelingen mellem politikere og embedsmænd, vigtigheden af lokalplaner, forberedelsen af sektorpolitikker og ikke mindst den - for en lokallobbyist - helt afgørende budgetproces.
Det er hverken raketvidenskab eller nyt, men kombinationen af strategiske og taktiske indflydelsesgreb med indføringen i kommunens politiske maskinrum er absolut bogens unique selling proposition. For en sådan bog findes ikke i forvejen. På den måde taler bogen fint ind i et udbredt paradoks blandt danske organisationer og virksomheder.
Selv når den reelle indflydelse ligger i implementerings- og udmøntningsprocesser i kommunerne, så halser mange stadig efter perifere ordførere på Christiansborg med favnen fuld af §20-spørgsmål, flotte notater og gode intentioner. For mange lobbyister er 98 kommuner måske for uoverskueligt. Det vil ikke ændre sig, men med bogen her er vejen i hvert fald banet for en mere professionel indsats for dem, der afsætter ressourcerne til det.
'Lokal lobbyisme' åbner døren til det kommunale maskinrum - og det er tiltrængt.
Alt er ikke idel lykke
Selvom alle landets kommuner nu ligger for lokallobbyistens fødder, så virker det desværre, som om forfatterne ikke havde benzin nok på tanken, da de skulle ud og fange kommunale eksempler. Der er en overrepræsentation af eksempler fra Nordsjælland og Storkøbenhavn, hvilket er lidt ærgerligt for metapointen om, at lobbyisme ikke kun foregår i osteklokken i og omkring København.
Som nævnt er det en stor fordel, at forfatterne trækker på deres store konsulentnetværk til at give læserne en fin perlerække af eksempler på vellykket lokallobbyisme, men bagsiden af medaljen er, at bogen desværre smittes med konsulentsygen. Altså den sygdom, der betyder, at bogen stort set er klinisk renset for eksempler på nogen, der gør det dårligt, har grebet en sag forkert an eller bare slet ikke udnytter deres lokallobbypotentiale.
Jeg er med på at ingen - slet ikke konsulenter - ønsker at lægge sig ud med tidligere eller potentielt kommende samarbejdspartnere, men det giver bare en lidt fad smag, når vi kun hører om alt det, der lykkedes.
Men på trods af lidt malurt i bægeret en rigtig vellykket bog, som alle, der arbejder med lokal lobbyisme, kan få meget ud af. Også jeg, der i åbenhedens hellige navn hellere må disclaime, at jeg tidligere har brugt en af de to forfattere som konsulent.