Vi ved alle, hvordan coronakrisen har sat fokus på, hvordan offentlige myndigheder som kommuner, regioner, styrelser, uddannelser og sygehuse kommunikerer, så borgerne forstår, hvad der bliver sagt, når kommunikation ikke blot bliver et tillæg til de daglige opgaver, men bliver helt afgørende for, at befolkningen ændrer adfærd.

 

Med de øgede krav til synlighed og deltagelse i den offentlige samtale følger også flere krav til de offentlige ledere. De skal kommunikere i øjenhøjde med borgerne, søge dialogen, gøre sig synlige i medierne, åbne organisationen for omverdenen og blive hørt blandt beslutningstagerne. Og det skal de, fordi vi som borgere, journalister og beslutningstagere hellere lytter til mennesker, som vi kan mærke, end til selve de institutioner, de repræsenterer.

 

For mange offentlige ledere er sociale medier en genvej til at opnå mange af de formål, de har med at kommunikere. Når toplederen bruger LinkedIn til at fortælle om nye tiltag, organisationens arbejde og værdier, smelter intern og ekstern kommunikation sammen, og borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere får et større indblik i organisationens gøren og laden. Det sikrer den gennemsigtighed, borgere, medier og andre kræver af de offentlige myndigheder. Og når den offentlige leder kommunikerer aktivt på Twitter, rækker hun hånden op og gør sig tilgængelig for medier, beslutningstagere og andre og synliggør på den måde de offentlige myndigheder gennem egen sendemast.

 

Sociale medier sikrer troværdighed, legitimitet og autoritet

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens nu landskendte direktør, er en af de offentlige topledere, der har knækket koden og formår at brænde igennem på sociale medier, fordi han tør bruge sin egen person til at forme budskaberne og give dem det twist, der gør, at folk lytter efter – også før corona. I forordet til min nye bog Offentlig leder på sociale medier skriver han om det at lægge personligt engagement og integritet i sin kommunikation:

 

Søren Brostrøm bruger Priden til at kommunikere om mundbind og corona på Twitter med enorm succes.

 

Brostrøm, der længe inden coronakrisen havde opbygget sin egen kommunikationsplatform på Twitter og nu har 33.000 følgere, giver med sin personlige tilstedeværelse Sundhedsstyrelsen et helt afgørende nyt redskab til at trænge igennem med de vigtigste budskaber, fordi det netop er det menneskelige ansigt, der er den mest effektive mediekanal på sociale medier. Som Brostrøm yderligere skriver: 

 

 

 

 

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17 timers vagt/praktik i Præhospital Center i Region Sjælland. Her med ambulancen på akutmodtagelsen i Slagelse, efter vi har sat en borger af som havde brug for vores hjælp 🚑. Dejligt at arbejde et sted, hvor medarbejderne i den grad gør en forskel 🙏🏽 #akut #ambulance #nsr #præhospital @falckpeople #Næstved #Slagelse #gørenforskel

Et opslag delt af Per Bennetsen (@per_bennetsen) den 20. Dec, 2019 kl. 12.15 PST

1. Hvad er dine formål?
   Det lyder basalt, men det er vigtigt for den enkelte offentlige leder at afklare, hvad man vil på sociale medier. Er det for at gøre sig synlig over for journalister? Er det for at kommunikere til medarbejdere? Er det for at få et talerør til politikere? Dine formål definerer både dit kanalvalg, din ageren og dit indhold, så den del skal være på plads og kan med fordel fastlægges sammen med organisationens kommunikationsmedarbejdere.
    
2. Har du et manøvrerum?
   Det er helt afgørende for offentlige ledere, at de har opbakning i deres system til at kommunikere på sociale medier. For hvis det ikke er tilfældet, kan de komme i klemme i det politiske system, møde kritik og i værste fald miste hovedet. Derfor anbefaler jeg altid offentlige ledere at lave mere eller mindre konkrete aftaler om, hvad formålet med den personlige kommunikation fra den offentlige leder er, og hvad snitfladen til de politisk valgte er og måske endda en fælles aftale om overordnede emner.
    
3. Hvad er dine emner?
   Du skal ikke kommunikere om alt inden for dit resort. Du skal vælge dine emner med omhu, og er du topleder, skal du vælge de vigtigste emner for din organisation. Du skal samtidig vælge emner, der holder sig langt væk fra politiske konfliktområder, hvor du ved blot at tale om en sag politiserer eller tager stilling i aktuelle sager. Det er naturligvis en balance. Samtidig skal du dog vælge emner, der hverken er for små eller ikke giver mulighed for at udtrykke dine og organisationens værdier, for det er dem, der for alvor virker, når de udtrykkes med styrke og autenticitet på sociale medier.
    
4. Hvilken social medie-kanal passer til dig?
   Man skal ikke presse ledere ned i formater, der ikke passer dem. Det gælder også sociale medier. Er man fx genert og har stor brug for kontrol over sin egen kommunikation, er Twitter nok ikke det rigtige sted at starte. Så er LinkedIn mere oplagt. Er man til gengæld debatlysten og nyhedsdrevet, passer det godt at være på Twitter – som fx Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz Når man som leder vælger kanal – eller får hjælp til det af sine kommunikationsrådgivere – skal man naturligvis se på, hvilke formål man har med sin personlige kommunikation, og så skal man se på, hvordan ens egen person er indrettet.