Er din boss en vred algoritme?
Platformene træner deres algoritmer med kunstig kunstig intelligens, hvor mennesker løser enkeltstående klik-opgaver for håndører, så maskinen kan genkende et billede, oversætte et ord eller køre en bil. Arbejdet splittes dermed totalt op. Ikke i småopgaver eller gigs for selvstændige, men i mikrofunktioner, der måles i sekunder og betales i ører. For dem, der lever af det, er lønarbejderens tryghed blevet erstattet – ikke af den selvstændiges entreprenørånd, men af klik-jægerens klikken fra hånden til munden. Phil Jones fra tænketanken Autonomy beskriver udviklingen i sin nye bog Work Without the Worker: Labour in the Age of Platform Capitalism. Her kommer de vigtigste pointer.
af Jakob Sand Kirk
Maskinerne kommer…
Det er ikke første gang, maskinstormere har råbt: Maskinerne kommer. Siden luditterne i starten af 1800-tallet smadrede vævene i kampen mod den første industrialisering, har der ved nye teknologiske gennembrud været advarsler om, at nu er det arbejderens endeligt.
Men hver gang har produktivitetsstigningerne givet anledning til vækst i nye markeder, der har skabt nye jobåbninger og understøttet en stigende velstand. Ifølge Phil Jones er det dog anderledes denne gang, for de nye maskiner skaber ikke nye markeder, men automatiserer stadig flere opgaver. I processen opstår en række mikroopgaver for mennesker for at træne algoritmerne, men det er ikke og bliver aldrig fast arbejde.
Der Spiegels legendariske robotforsider, der dog ikke helt har materialiseret sig.
Mikroarbejdets opståen
“For a penny, you might pay for a person to tell you if there is a human in a photo.”
Sådan forklarer Jeff Bezos ved Amazon Mechanical Turks lancering, hvad opgaveplatformen leverer. Og netop sådan opstod mikroarbejdet. De store platforme oprettede opgaveplatforme for at matche enkeltstående klik-opgaver med mennesker, der er villige til at løse dem for småører.
Amazon Mechanical Turk er stadig den største og mest berømte og berygtede click-platform, men der er kommet mange til, for alle datadrevne big tech-selskaber har behov for at træne deres algoritmer, og det er netop hvad klik-opgaverne gør. Store selskaber som Amazon selv, Twitter, Über og Facebook outsourcer helt korte dataopgaver, som for eksempel at skelne katte fra hunde, genkende mennesker eller oversætte ord, til opgavetagere uden rettigheder eller jobsikkerhed.
Kunstig kunstig intelligens
Industrialiseringen betød, at manuelle arbejdsfunktioner blev erstattet af maskiner. Det ramte især håndværkere og senere fabriksarbejdere. Med informationsteknologi blev stadig flere funktioner erstattet af maskiner. Nu blev også bogholdere og andre kontoransatte ramt. Med AI og de store platforme rammer det endnu flere funktioner af vidensarbejdere som lingvister, journalister og advokater.
Ligesom der ved den tidligere industrielle revolution opstod helt nye markeder og industrier, opstår der også i dag en ny type “arbejde”. For algoritmerne skal trænes, og træningen leveres af mennesker. Dermed opstår en helt ny funktion, nemlig algoritmetræner. Som led i algoritmernes funktion opstår der hele tiden spørgsmål og uklarheder, som algoritmerne ikke har svar på – endnu. Uklarhederne bliver som enkelt(klik)opgaver sendt til et menneske. Svaret bliver med det samme sendt tilbage til algoritmen, der er blevet lidt bedre, og den kan svare den slutbruger, der forårsagede uklarheden i første omgang.
Den menneskelige klik-opgave bliver dermed en integreret del af den kunstige intelligens. Mennesket bliver så at sige kunstig kunstig intelligens. Og fordi big tech har valgt ikke at ansætte disse algoritmetrænere, men splitte træningen op i enkelte klik-opgaver og formidle dem globalt, giver det ikke nye jobs. Jobbene forsvinder, og der opstår usynlige, korte og dårligt betalte klik-opgaver – eller micro-work, som Phil Jones betegner det.
Et konkret eksempel er oversætteren, der tidligere arbejdede med at oversætte hele tekster i et fast arbejde med fast løn og ansættelsessikkerhed. Nu er hun blevet ledig og skaber en indtægt ved at løse klik-oversættelsesopgaver. Faktisk hjælper hun en oversættelsesalgoritme med at oversætte tekster – måske endda for sin gamle arbejdsplads. Men nu er det i form af enkeltord og sætninger, for resten sørger algoritmen for. Hun er blevet en integreret del af en oversættelsesalgoritme. Ingen ser hende. Hun har ingen rettigheder eller jobsikkerhed og får alene betaling for de enkelte helt tilskårne oversættelsesopgaver.
Giver millioner af enkeltopgaver tusinder af jobs?
Verdensbanken beskrev i en rapport i 2021, hvordan millioner af mikroopgaver globalt kunne skabe tusinder af jobs, især i udviklingslandene. Ifølge Phil Jones er denne lykkelige vision helt og aldeles urealistisk. For mikroarbejdet er netop ikke arbejde, men enkelte mikroopgaver, som ikke er og ikke kan knyttes sammen. Opgavetagerne bliver derfor ikke “arbejdere”, men snarere “opgave- eller klik-jægere”.
Det er svært at finde data om forholdene, for klik-platformene er designet, så det understøtter efterspørgslen for klik-arbejdere, men uden at tildele dem rettigheder og overblik. Big tech får dermed løst deres klik-opgaver uden at skulle forholde sig til lønmodtagere, fagforeninger og den slags problemer. Internationale undersøgelser viser dog, at de fleste, der lever som klik-jægere, løser opgaver på mange platforme og lever på et subsistensminimum på helt ned til under 30 USD om ugen.
Det nye prekariat?
Hvis mikroarbejdet og klik-jægerne vinder frem, vil det udfordre arbejdsmarkedet, som vi kender det i dag. Den totale opsplitning af fast arbejde til fragmenterede klik-opgaver forhindrer enhver faglig organisering og klassiske lønmodtagerstrategier. Det vil underminere både jobsikkerhed og arbejdsmiljø- og vilkår.
Fraværet af fast tilknytning til arbejdsmarkedet vil betyde, at klik-jægerne mister beskæftigelsesorienterede velfærdsydelser som løn under sygdom, dagpenge og pension.
Kort sagt, arbejdsmarkedet og velfærden er truet! I hvert fald for dem på kanten af arbejdsmarkedet, som ikke har anden mulighed end at jage midlertidige småjobs og minimale klik-opgaver. I dag er klik-opgaverne mest noget, der foregår i udviklingslandene, eller noget, enkelte bruger som supplement, men hvem siger, det ikke kan brede sig til udsatte i Europa og Danmark? Hvordan vil vi kunne sikre, at de ikke bliver et nyt prekariat? Det kan blive en afgørende politisk kampplads de kommende år – ikke mindst for fagbevægelsen, der vil skulle tænke arbejde helt om.
