De sidste 30 år er usandsynligt meget af vores liv rykket over på internettets domæne. Særligt de sidste to år har store dele af vores sociale fællesskaber, vores arbejdsliv og grundlæggende viden om og tilknytning til omverdenen ligget online. Internettet er blevet en infodemisk legeplads for relevant information og farlig misinformation. De sociale tech-platforme har al magten til at styre, hvem der bliver hørt, og hvem der kan mutes.

 

I deres nyeste bog Sandhedsministeriet argumenterer cand.mag. Camilla Mehlsen, indehaver af Mehlsen Media og digital medieekspert i Børns Vilkår, og dr. phil., ph.d. Vincent Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet, for, at det ikke er for sent for os at skabe et mere demokratisk internet.

 

 

The arbiters of truth

 

Mehlsen: Sociale tech-platforme er født ud af en drøm om demokratisering – en drøm om, at alle mennesker skal komme til orde, alle har en megafon til offentligheden. Vi har set hen over årene, at der kommer flere og flere problemer. Vi har set spredningen af fake news og digitale krænkelser – alt fra terror og selvskade til ulovlige nøgenbilleder, som giver sociale tech-platforme nogle dilemmaer. De vil jo bare gerne give folk en stemme, men i takt med, problemerne tårner sig op, redigerer de mere og mere og sætter redaktionelle retningslinjer for, hvad der skal være. Det gør de i stigende grad, men uden, at det er gennemsigtigt, hvordan de rammesætter.

 

Vi går ikke ind og siger, om det er godt eller dårligt, at de påtager sig en sandhedsdommerrolle, når de tager antivaxx’ers af eller fremmer COVID-19-vaccinationer – det har vi ikke nødvendigvis en holdning til. Men vi har en holdning til, at de er blevet sandhedens dommere, og det er et demokratisk problem, da det er meget meget få mennesker, der træffer beslutninger om, hvad der påvirker milliarder menneskers liv.

 

 

 

Hvordan ser vi tech-platformene kontrollere den offentlige samtale?

 

Hendricks: Et klokkeklart eksempel på, hvordan tech-giganterne kontrollerer den offentlige samtale, var, da der blussede en konflikt op mellem israelere og palæstinensere i maj 2021. Det var helt tydeligt, at der var en masse, der rapporterede fra de uroligheder. Så Instagram fik en sag om, at der var en masse indhold, der rapporterede om den palæstinensiske undertrykkelse, men som ikke kom til opmærksomhedsgangen på Instagram. De fjernede ikke indholdet. Nogle gange censurerer de, men her var det mere subtilt. De skruede bare ned for opmærksomhedslyset, så opslagene ikke ville komme op i feedet og få så meget opmærksomhed. Der var en whistleblower, som var ude at sige: Der er en bias mod palæstinensere.

 

Mehlsen: At være sandhedens dommer handler ikke kun om at fjerne indhold eller profiler. Det handler også om at kontrollere opmærksomhed; hvad får opmærksomhed på platformen, og hvad gør ikke?

 

 

 

Hvad betyder det for os – og for demokratiet?

 

Hendricks: Facebook og alle andre medier går i byen med, at alle er lige.

 

Mehlsen: Alle er ikke lige på sociale platforme. Vi skal ikke tro, at vi er lige. Og det er selvfølgelig et problem. Vi skal forstå som brugere, hvad forretningsmodellen er for sociale platforme. Det er en gratis tjeneste, som vi betaler for med vores opmærksomhed og vores data. Vi er produkterne. Sociale tech-platforme fungerer som et offentligt rum, der har en voksende betydning for demokratiet, men det er kommercielt og dikteret mere af annoncørernes interesser end borgernes og brugernes.

 

Hendricks: I tech-platformenes øjne er du ikke mere end et produkt, selvom du som borger nok tænker, at du er. Vores tidsalder – den digitale tidsalder – lever på ryggen af oplysningstiden, som ville gøre borgere mere lige ved at give dem mere information med mest viden til rådighed. Med det ville de tage mere selvstændige og kvalificerede beslutninger. Men hvis det er, at man kan manipulere med de enkelte beslutningsgrundlag, den enkelte borger skal træffe sine kvalificerede beslutninger på, ja, så kan man ved den instans sige, at det gør vilkårene for et oplyst demokrati meget besværlige. Som borgere i et liberalt demokrati er det derfor noget, vi skal bekymre os betragteligt om.

 

 

 

Hvad er løsningen så?

Mehlsen: Der er brug for en mobilisering. Individuelt, institutionelt og ideologisk.

Op gennem 00’erne og 10’erne har vi set politikere være tilbageholdende med lovgivning, fordi det ikke “vedrører” Danmark. Det hørte til Silicon Valley og Kina. Det var ikke født ud af Danmark, og derfor kunne vi ikke gøre noget, lød argumentet. Der er nye takter nu. Regeringen er kommet med en hvidbog, der er kommet udspil om sociale medier og tech, som i bund og grund tildeler sociale tech-platforme et større ansvar for det indhold, der er online, og som presser på for større gennemsigtighed for, hvilke regler der skal gælde for platformene. Det ser vi ikke kun i Danmark, men i rigtigt mange lande. Der kommer national lovgivning, men det skal også løses på overstatsligt niveau – i EU. Der skal ske en rammesætning, politikdannelse og lovgivning.

 

“Mere regulering” er ikke noget, Vincent og jeg bare står og råber. Det er også noget, flere sociale tech-platforme selv efterspørger. De synes også, at det er svært at være sandhedens dommere. De søger i højere grad noget, der skal understøtte deres beslutninger. Der skal være noget, der går på tværs af de sociale platforme. Hvorfor skal det være anderledes på Facebook eller Instagram eller på Twitter eller TikTok. Det er ikke holdbart.

 

 

 

Hvorfor skal vi som borgere mobilisere os?

 

Hendricks: Det er vigtigt for brugeren at forstå, at den allerstørste aktie i informationstidsalderen ikke er mikrochips, olie og diamanter. Det er din opmærksomhed, ikke som kognitiv ressource, men som en kapitalaktiv. Så er du villig til at afgive din kapitalaktiv i et stort system, som du ikke forstår eller har kontrol over? Du bliver trukket rundt i manegen mere, end du går og tror. Hvis du tror, at din selvstændighed er intakt, fordi du bare er bruger på sociale medier, så tro om igen. Vil du trækkes rundt og være et fjols – do you want to be a sucker? Det vil de færreste. Så meget desto mere grund til at være opmærksom på, hvad du afgiver din opmærksomhed til.

 

 

 

Hvordan mobiliserer vi som kommunikatører?

 

Hendricks: Pressen har fået en stor udfordring med sociale medier, hvor der er en masse cowboys derude, der ikke står til ansvar for medieansvarsloven om god presseskik, hvilket de etablerede medier skal. Til gengæld har de den egenskab, at de kan generere langt mere opmærksomhed end jer andre.

 

Pressen sidder i en omkalfatrende situation lige nu. Hvordan skal etablerede medier handle i sådan et billede? Hvad I i hvert fald ikke skal gøre, er, at I skal ikke bare sidde og vogte på, hvad der sker på Twitter og så sætte det i cirkulation. For så er I bare i lommen på de sociale medier. Det, I skal gøre, er at sige: Vi skal lave vores egen selvstændige research. De publicistiske dyder er nu mere vigtige end nogensinde før, for mængden af information er så høj, og folks tid er stadig knap.

 

I må gerne underholde og alt det der, men I har en helt anden forpligtelse til at sikre, at det beslutningsgrundlag, folk tager deres beslutninger på, er stærkt kvalificeret.

 

Det giver jer en kæmpe stor rolle at spille i det her.

 

 

“Sandhedsministeriet” er udkommet i denne uge ved Informations Forlag. 249,95 kr.