Danske Banks genoprejsning
Efter sigtelsen af Thomas Borgen er den hollandske bankmand Chris Vogelzang blevet udpeget som ny administrerende direktør i Danske Bank. Hans helt store opgave bliver dog ikke at fremvise flotte regnskaber, men at genoprette tilliden til den skandaleombruste bank, der vedvarende skal vise helt andre takter end dem, der har givet Danske Banks brand et knæk.
Når Danske Banks nye topchef, hollandske Chris Vogelzang, sætter sig i den magtfulde stol på Holmens Kanal nr. 12 den 1. juni, bliver det alvor, både for banken og for Vogelzang.
Foreløbig er han “blot” blevet præsenteret som den nye mand i den varme stol. Det gik fint, smertefrit. Først en pressemeddelelse, overraskelse i medierne, en lille kursstigning på aktien, så en række interviews til alle, der måtte ønske det.
Med både Vogelzang og formanden Karsten Dybvad – og ikke mindst med en hyggelig københavnergård som bagtæppe.
Chris Vogelzang skal få Danske Banks omdømme på ret kurs efter hvidvaskskandaler og sigtelsen af Thomas Borgen og flere direktionsmedlemmer. I første omgang er udnævnelsen forløbet godt. Foto: Danske Bank / Ritzau Scanpix.
Så ja, førstepræsentationen af Chris Vogelzang gled ned. Med imødekommenhed fra bankens side, med ydmyghed, selverkendelse om opgavens omfang, lyst til at kommunikere, bevidst om omverdenens forventninger. Jo jo, godt nok i lidt floromvundne vendinger, men pyha, første test bestået. Siden har vi ikke hørt til Vogelzang.
Chris er ren
Vogelzang er økonomuddannet bankmand, 56 år. I en årrække medlem af direktionen i den hollandske storbank ABN AMRO. Tabte kampen om topchefposten, forlod derfor banken og blev i stedet tilknyttet konsulenthuset Boston Consulting og kapitalfonden Blackstone.
Det skal med, at Vogelzang før sin tid i ABN AMRO havde ledende stillinger i olieselskabet Shell, blandt andet med udstationering i Uganda.
På en god dag altså en mand med masser af international erfaring. På en dårlig dag et CV med chefposter hos et udskældt olieselskab, direktionsmedlem i en hvidvaskramt bank, som blev reddet af den hollandske stat, og i de seneste år tilknyttet en af verdens største og mest kritiserede kapitalfonde.
Fortiden spøger hos stort set samtlige bankfolk i Europa, der var været direktionsmedlemmer i en af de store banker. Derfor naturligt også at spørge ind til Vogelzangs tid i ABN, som Berlingske gjorde det den 10. maj, da Danske Bank præsenterede sin nye mand i toppen.
“I am a very clean guy,” følte Vogelzang anledning til at understrege. Jeg er ikke i tvivl om, at Danske Bank-bestyrelsen og det internationale search-firma Russell Reynolds, som fik til opgave at finde den nye direktør, har gennemtrawlet Vogelzangs fortid og meritter. Angiveligt uden at finde noget. “Fit & proper,” også i Finanstilsynets optik.
Problemet er bare, at bankernes selvforståelse ikke altid matcher omverdenens opfattelse af, hvad der er ret og vrang. Ingen tvivl om, at Chris Vogelzang og udøvelsen af hans mange tidligere direktørjobs vil blive tryktestet, når han først sidder i stolen.
Genoprejsning af tilliden
Førsteposten i Danske Bank er en af de mest magtfulde positioner i Danmark overhovedet. Og dermed en slags allemandseje.
Medieomtalen vil tage voldsomt til op til den 1. juni og dagene derefter. Vogelzang vil næppe få 100 dages “frihed” til at komme ind i jobbet. Mon ikke kommunikationshæren i Danske Bank allerede er i fuld gang med at klæde sit nye ansigt udadtil på til den opgave. Med et internt Q&A-forhør så lang som en smørrebrødsseddel fra Ida Davidsen.
Man kan med en vis ret sige, at kravet om, at bankchefer skal være hvidere end sne, er at opstille urealistiske forventninger. Men det er nu engang dagsordenen for bankerne lige nu. Og også det “clean guy”-direktøren selv refererer til.
Denne gang handler det om noget så diffust som troværdighed og tillid. Det handler om at forny dialogen med politikerne på Christiansborg, og det handler om at få genetableret den samfundskontrakt, der blev revet itu med hvidvaskskandalen.
Vogelzang er ansat til at genrejse Danske Bank-renoméet efter hvidvaskskandalen i Estland og det ledelseskaos, der siden fulgte på de bonede gulve i Holmens Kanal, hvor alvoren alt, alt for sent gik op for både direktion, bestyrelse og hovedaktionæren, A.P. Møller Holding. Med det resultat, at banken blev handlingslammet.
Vogelzangs genrejsning af Danske Bank handler ikke om rentemarginal, kapital, finansielle stødpuder og bundlinje, men om noget helt andet – en genrejsning af en helt anden støbning.
Som jeg ser det en sværere opgave, end det var at genrejse Danske Bank efter finanskrisen for ti år siden. Dengang handlede det om noget så håndterbart som at skaffe nogle kontanter, hurtigt.
Denne gang handler det om noget så diffust som troværdighed og tillid. Det handler om at forny dialogen med politikerne på Christiansborg, og det handler om at få genetableret den samfundskontrakt, der blev revet itu med hvidvaskskandalen.
For slet ikke at tale om opgaven med at puste fornyet selvtillid ind i de 20.000 medarbejdere, som har måttet stå for skud i forreste geled for vreden i samfundet i nu to år.
Det er en position, der er svær at købe sig til. Det er en position, man som virksomhed og topchef skal gøre sig fortjent til.
Til kamp på ord
Til det skal Chris Vogelzang bruge sproget. Ikke mindst det talte sprog. Kommunikation i øjenhøjde. Kommunikation, der kan forstås. Kommunikation, der balancerer mellem ydmyghed på den ene side og pondus på den anden. Værsgo’ Chris Vogelzang, scenen er din.
I en global tidsalder kan det virke provinsielt at tale om sproget, altså nødvendigheden af, at en topchef behersker det danske sprog. Får vi ikke hele tiden tudet ørene fulde af, at vi danskere er “verdensmestre” i engelsk? Så hvad er problemet?
Ærlig kommunikation er personlig kommunikation. Tillid handler ikke alene om, hvad der bliver sagt, men i høj grad om tilliden til den person, der siger det.
Charmerede den tidligere Danske Bank-topchef Thomas Borgen sig ikke netop ind på danskerne med et norsk-dansk Ståle Solbakken-sprog, som vi reelt ikke forstod en bjælde af, men som vi alle synes, var charmerende og imødekommende? Kan Vogelzang ikke bare gentage det kunststykke?
Måske. Det må være den overvejelse, man gør sig i førerbunkeren i Holmens Kanal. Tillad mig at tvivle. Det virker sjældent at blive en kopi.
Ærlig kommunikation er personlig kommunikation. Tillid handler ikke alene om, hvad der bliver sagt, men i høj grad om tilliden til den person, der siger det.
Tidligere administrerende direktør Thomas Borgen havde både sit hyggelige norsk-dansk og vanvittige regnskaber at fremvise. Helt så let bliver det ikke at genoprette tilliden til banken for Chris Vogelzang. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix.
Modsat Thomas Borgen, som kom til i 2013, kan Chris Vogelzang ikke forvente at ride på en bølge af succes på regnskabets bundlinje. Som regel stiger en virksomheds omdømme i takt med en positiv udvikling på bundlinjen.
Men sådan er det ikke denne gang i Danske Bank. Der er ikke meget medvind på den cykelsti. Vogelzang skal overbevise kunder, aktionærer, politikere og omverden i øvrigt om, at Danske Bank virkelig er et andet sted i dag end for blot et-to år siden.
Det kan Chris Vogelzang ikke gøre ved at udsende pressemeddelelser med skønsang fra hovedkontoret. Det kan kun gøres ved et møjsommeligt arbejde på den berømte ølkasse, internt og eksternt.
Det er her, Vogelzang skal bestå sin egentlige prøve. Kan han sin Danske Bank-historik tilbage til salige Isak Glückstadts tid? Kan han den estiske hvidvaskskandale til fingerspidserne? Erkender han skepsissen i offentligheden, og forstår han den til tider svære danske ironi? Forstår han den rød-hvide humor?
Kan han lægge afstand til den kedelige del af fortiden og samtidig lede ud fra klassiske Danske Bank-dyder? Spørgsmålene er mange.
Det, Chris Vogelsang mener, er ...
Chris Vogelzang kan tale og kommunikere nok så meget, men hvis det ender med, at topchefens udmeldinger må oversættes med et: “Det, Chris Vogelzang mener, er…” så er det i den grad op ad bakke.
Når alt dette er sagt – og ja, udfordringerne kan virke uoverskuelige – så er paradokset for Chris Vogelzang ikke desto mindre, at hans “ukendthed” i Danmark kan gå hen og blive en fordel for ham. Rigtigt håndteret og frem for alt rigtigt kommunikeret.
Han kommer så at sige fra baghjul. Han kan se på Danske Bank-biksen med helt friske øjne. Umiddelbart betragtet synes han at være det rigtige valg.
Jeg har fulgt Danske Bank og dermed topchefudskiftningerne i storbanken siden 1980’erne. I en årrække et stilstudie i, hvordan pengemagten kunne udøves med en vis form for brutalitet, uden at tilliden og respekten fra det omliggende samfund gik tabt.
Egentlig var vi tilbage i tiden lidt bange for magten i storbanken, men samtidig også stolte over, at en dansk storbank kunne matche de allerstørste banker i Norden.
Danskerne havde et had-kærlighedsforhold til Kolde Tage (Tage Andersen,) Sorte Knud (Knud Sørensen) og gebyrgribben (Peter Straarup,) som regerede fra 1980’erne og frem til de problemfyldte år i kølvandet på Danske Banks overlevelseskamp efter finanskrisen i 2008/2009.
Herefter gik det i flere omgange galt i “cigarkassen,” der er øgenavnet på direktionsgangen med de træbeklædte vægge i Holmens Kanal. Efter Thomas Borgens ufrivillige afgang i efteråret 2018 var det overraskende for de fleste, at der ikke var nogen internt i banken til at tage over.
Hollandske Chris Vogelzangs væsentligste opgave bliver ikke at drifte Danske Bank – det har han dygtige folk til. For ham handler det om kommunikation. Det kan han blive klædt på til, men når han står på ølkassen, står han nøgen – så er han alene.
Så er det hans personlighed, hans troværdighed og hans kommunikationsevner, der bliver altafgørende for, om projekt Vogelzang lykkes.
Vogelzangs prioritering må derfor være først at skabe sig selv en troværdig, ærlig position over for samfundet bredt og så derudfra efterfølgende hive Danske Bank-brandet op af dyndet.
Det er fast arbejde de næste mange år.
