Hvor smuk er du? AI har fundet svaret
Kunstige intelligenser sørger for, at du kun bliver matchet med mennesker, der er lige så smukke som dig selv, når du dater på nettet, og de hjælper også med at holde dit feed på TikTok rent og pænt, så du ikke skal besvære dine øjne med at kigge på alt for mange grimme og handicappede mennesker. Velkommen til den blankpolerede fremtid, hvor det allestedsnærværende algoritmiske skønhedspoliti sikrer særlige rettigheder til de smukke og sørger for, at du aldrig kommer til at møde folk, der er ubehageligt meget grimmere end dig selv.
af Peter Svarre
Scroll lige et par linjer op, og tjek profilbilledet for denne artikels forfatter. Ganske pæn fyr, ikke? Det er i hvert fald, hvad jeg selv har gået og troet de sidste 49 år af mit liv. Men nu er det slut!
Skønhed er nemlig ikke længere subjektivt. Og borte er de dage, hvor klokkeren fra Notre Dame kunne bilde sig selv ind, at han var lidt af en scorekarl. Nu kan vi nemlig – ved hjælp af kunstige intelligenser – få objektive og kvantificerbare svar på, om vi er smukke eller ej.
Sandhedens time
Og sandhedens time ramte mig, da jeg kørte mit eget billede igennem én af de utallige servicer på nettet, som tilbyder at bedømme din skønhed. Min score var et ok, men ganske gennemsnitligt syvtal, men da jeg for sammenligningens skyld uploadede et billede af Kforums direktør, viste det sig, at Kforums succes ikke alene skyldes hårdt arbejde og slid, men også, at virksomheden ledes af intet mindre end det mandlige svar på Helena Christensen. En score på 10 ud af 10 gør Timme Bisgaard Munk til Danmarks smukkeste mediedirektør!
Skribenten og Kforums direktør vurderet på en 10-skala af Hotness.ai
Prøv selv på: www.hotness.ai – jeg garanterer ikke for, at dit billede ikke ender i en eller anden suspekt russisk database.
Hos Quoves kan man få lavet en skønhedstest, som foretages af en kunstig intelligens. Prøv selv her.
AI says nose job
Det er naturligvis bare sjov og ballade, men kunstige intelligenser, der analyserer ansigtstræk og vurderer skønhed, har en mørk side, som man ikke skal grave langt ned for at finde.
Besøg for eksempel virksomheden Quoves’ hjemmeside. Quoves er med egne ord “æstetikkonsulenter”, hvilket betyder, at de rådgiver mennesker om skønhed eller mangel på samme. Det er deres mission at hjælpe alle mennesker med at blive bedre versioner af sig selv – det være sig ved hjælp af makeup, hudprodukter eller sågar plastikoperationer.
Hos Quoves kan man allerede på forsiden af deres hjemmeside få lavet en skønhedstest, som foretages af en kunstig intelligens. I modsætning til hotness.ai bliver man ikke scoret på en 10-skala, men til gengæld får man en udførlig rapport med alle ens skønhedsfejl. I mit tilfælde var den helt gal med øjnene, som både havde sorte rande og poser, hvilket ikke just var en overraskelse, men alligevel lidt foruroligende at få påpeget af en kold og objektiv maskine.
Det smarte ved Quoves er, at man kan dykke ned i sine (deprimerende) resultater og blive klogere på, hvilke hudprodukter man bør indkøbe, og hvis det ikke virker, kan man læse seriøse artikler af dr. Khaled Mahmoud, som blandt andet forklarer, hvordan poser under øjnene nemt kan fikses med lidt kirurgi.
Quoves vurderer dit ansigt og fortæller dig, hvilken type plastikkirurgi, du skal vælge.
Alle har ret til et smukt ansigt
På nuværende tidspunkt ringer de etiske alarmklokker nok hos de fleste. En kunstig intelligens, der fremhæver folks skønhedsfejl og derefter sælger dem plastikoperationer, virker mildest talt som et mareridt i en Instagram-tidsalder, hvor teenagere allerede står i kø for at få opereret deres ansigter, så de ligner alle influencerne med deres karakteristiske svulmende læber.
Quoves’ founder, Shafee Hassan, ser dog anderledes på tingene. Til MIT Technology Review udtaler han, at han er inspireret af sci-fi-flmen Gattaca fra 1997, som foregår i en verden, hvor alle mennesker er genetisk optimerede. De fleste mennesker vælger, at se filmen som en dystopi, men Shafee Hassan ser i filmen et utopisk scenarie: En verden, hvor vi ikke længere er betingede af den skønhed, som forsynet har givet os. En verden, hvor vi selv er i stand til at vælge vores udseende og tage kontrol over vores fremtoning i verden.
Hvordan laver man en skønheds-AI?
Det kan virke næsten magisk, når en computer kan vurdere, om du er smuk eller grim, men princippet i skønhedsalgoritmerne er faktisk så simpelt, at alle førsteårsstuderende på datalogi ville kunne klampe en ret velfungerende skønhedsalgoritme sammen på kort tid.
Det kræver bare en stor mængde billeder, som er tilgængelige på internettet, og så skal man hyre noget billigt online arbejdskraft til at vurdere, om personerne på billederne er smukke eller grimme. Herefter sætter man en maskinlærende algoritme til at finde mønstrene i vurderingerne, og vupti, så har man en kunstig intelligens, der kan vurdere folks skønhed på en skala fra 1 til 10.
Fra forsiden af www.hotness.ai
Algoritmiske IEDs
Denne type kunstige intelligenser er altså mindre som dødsensfarlige atombomber, der udvikles af kloge, men fåtallige eksperter, og mere som hjemmelavede vejsidebomber, der kan bygges af enhver med en smule teknisk snilde og sættes til at eksplodere, hvor det skal være.
Og det er netop problemet. Denne type teknologi kommer bogstaveligt talt til at eksplodere i vores ansigter overalt, hvor vi befinder os på nettet. Store sociale medier som Facebook og Instagram benægter naturligvis at benytte sig af denne slags teknologier – og det er sikkert sandt – men opkomlinge som TikTok og langt de fleste datingsites benytter sig højst sandsynligt af disse teknologier. På TikTok mener man, at denne type algoritmer bruges til at fjerne grimme og måske endda handicappede mennesker for at gøre brugernes feed mere smukt og attraktivt. På datingsites bruges algoritmerne naturligvis til at matche mennesker med hinanden, så smukke mennesker – gud forbyde det – slipper for at blive præsenteret for grimme mennesker. Efter sigende bruger datingsites også denne teknologi til at afsløre, om folk lyver om deres alder i deres profiler.
De smukke har jo altid trukket det længste strå
Men gør disse algoritmer ikke bare, hvad mennesker altid har gjort, nemlig at gøre forskel på smukke og grimme mennesker? Vi accepterer jo, at det altid er hende den smukke pige i baren, som drikker gratis drinks hele aftenen. Vi synes også, at det er ok, at smukke, solbrune instagrammere kan leve af at vride deres perfekte former på en strand i Dubai. Og vi har stiltiende valgt at leve med, at smukke mennesker statistisk set oftere bliver forfremmet og typisk har højere lønninger end grimme mennesker.
Jo. Algoritmerne gør præcis, hvad mennesker altid har gjort, men der er alligevel væsentlige forskelle på menneskelig og algoritmisk skønhedsdiskriminering.
Det bliver tæt på gratis at skønhedsdiskriminere
For det første betyder den algoritmiske skønhedsdiskriminering, at det bliver utroligt billigt at vurdere folk på deres skønhed. I den gamle verden skulle natklubben ansætte en dørmand, der var god til at spotte skønhed, og datingsites som www.beautifulpeople.com var nødt til at bruge tid og penge på, at virkelige mennesker skulle vurdere ansøgeres skønhed. Det satte visse begrænsninger på, hvor det kunne betale sig at skille de grimme fra de smukke. Med algoritmer bliver det stort set gratis, og så risikerer vi, at vi kommer til at blive bedømt på vores skønhed overalt på internettet, og overalt i den virkelige verden, hvor skønhed har betydning. Forestil dig f.eks. et særligt VIP-område hos Joe & The Juice, men kun for dem, der kan bestå AI-testen for skønhed.
BeautifulPeople var én af de første datingsites, som kun var åbent for smukke mennesker.
Det bliver umuligt at undgå
Et andet problem er, at skønhedsdiskriminerende AI’er er meget nemmere at skjule. I den virkelige verden er vi som regel godt klar over, når folk bedømmer vores ansigt, og vi kan på den måde tage vores forholdsregler eller helt undgå situationen. Hvis algoritmiske skønhedsvurderinger bliver allestedsnærværende, bliver det svært at undgå, og meget ofte vil man slet ikke være klar over, at det foregår.
Normativ kvantificering
Et tredje problem er den normative kvantificering af skønhed, som algoritmerne producerer. ”Beauty is in the eye of the beholder” siger man på engelsk, når man gerne vil understrege, at skønhed er subjektivt og dermed forskelligt fra person til person. Der findes sikkert visse objektive skønhedstræk, som de fleste mennesker rundt om på kloden kan være enige om, men ud over disse har vi alle vores idiosynkrasier i forhold til hårfarver, benlængder, brystmål, BMI, muskelsvulmen og så videre. Problemet ved maskinlærende kunstige intelligenser er, at de er rigtigt dårlige til idiosynkrasier. De elsker statistiske gennemsnit og leder efter de mest almindelige og typiske mønstre, hvilket betyder, at deres opfattelse af skønhed altid vil være baseret på det herskende gennemsnit. Der er ingen plads til forskellighed. Skønhed er skønhed, og den kan objektivt vurderes på en skala fra 1 til 10.
Skribentens resultat fra siden https://www.hownormalami.eu/
Weapons of Math Destruction
I sin bog Weapons of Math Destruction beskriver den amerikanske forfatter Cathy O’Neil, hvordan uskyldige kunstige intelligenser kan udvikle sig til alvorlige samfundstrusler (weapons of math destruction), hvis tre betingelser er til stede:
-
Hvis algoritmen ikke er fuldt gennemsigtig
-
Hvis algoritmen kan gøre stor skade
-
Hvis algoritmen er rullet ud i stor skala, så den er svær at undgå.
Cathy O’Neils bog om problemer med algoritmer er en klassiker for alle, der vil vide mere om udfordringerne i fremtidens samfund med kunstige intelligenser.
Skønhedsalgoritmer er endnu ikke weapons of math destruction, men kan sagtens udvikle sig i den retning, hvis vi ikke er meget opmærksomme.
For det første er det ofte meget uklart og ugennemsigtigt, om disse algoritmer anvendes eller ej. Når man spørger virksomheder, er de ofte tilbageholdende med svar og vil ikke afsløre, om de bruger denne slags algoritmer, og i så fald hvordan.
For det andet kan denne type algoritmer gøre stor skade på det enkelte individ. Der kan være mennesker, der aldrig får adgang til datingsites og derfor må leve resten af deres liv i ensomhed, eller der kan være folk, som får afslag på deres jobansøgninger, fordi ansættelsesalgoritmen foretrækker smukke mennesker på arbejdspladsen.
For det tredje er der stor fare for, at skønhedsalgoritmer bliver rullet ud i stor stil, simpelthen, fordi de er så billige og nemme at lave. Hvis man blev afvist på den smarte klub i gamle dage, kunne man altid droppe ind på det brune værtshus lidt længere nede ad gaden. Men i en fremtid, hvor alle etablissementer har overvågningskameraer og skønhedsalgoritmer, kan det måske blive helt umuligt overhovedet at få sig en drink, hvis man er grim.
Overvågning er ikke frihed for de idiosynkratiske
Skønhedsalgoritmer har altså alle forudsætningerne for at blive en reel samfundstrussel eller med Cathy O’Neils ord et weapon of math destruction. Lige nu kan det virke som sjov og ballade og en skæg konkurrence med vennerne, men i fremtiden kan det blive dødelig alvor.
Justitsminister Nick Hækkerup udtalte i forbindelse med opsætningen af flere overvågningskameraer, at “overvågning er frihed”.
Og det understreger vigtigheden af, at danske politikere vågner op til de udfordringer, som kunstig intelligens, maskinlæring og overvågning i både den fysiske og digitale verden rejser. Mere overvågning kombineret med stærkere algoritmer er nemlig ikke ensbetydende med mere frihed, men tværtimod mindre frihed for de svage, de grimme og de anderledes.
Og en mere seriøs og kritisk én af slagsen: https://www.hownormalami.eu/
