I løbet af de seneste år har nudging gjort sit indtog som et nyt værktøj, hvormed regeringer kan påvirke borgeres valg og adfærd. Det har affødt kritik fra forskellige sider, i en sådan grad at
onlinemagasinet Spiked har erklæret krig imod nudging. Samtidig har regeringerne i både USA og England valgt at lade psykologiens indsigter i valg- og adfærdsarkitektur indgå i deres måde at påvirke borgere på.
Er nudging manipulation eller adfærdsændring til det bedre? Kilde: GettyImages.
Vi starter med konklusionen før forklaringen:
At kalde nudging for manipulation er som at sige, at en hammer er et mordvåben. Nudging er et værktøj, der kan bruges i en lang række forskellige sammenhænge. Ligesom de fleste andre metoder til at påvirke andres adfærd og valg er effektiviteten og etikken i høj grad afhængig af, at man ved, hvordan man kan og bør bruge sit værktøj. Så lad være med at lyve og holde relevant information skjult for din modtager.
Så langt så godt! Nu kan vi fokusere på, hvordan man bør og ikke bør bruge nudging. For at kunne svare på, om nudging er manipulation, skal vi først være enige om, hvad nudging er.
To forskellige måder at tænke på
En stor del af det teoretiske fundament for nudging finder man hos
dual process-teorierne. Den idé er utrolig pædagogisk beskrevet i nobelprismodtageren i økonomi Daniel Kahnemans bog
Thinking, fast and slow fra 2011. Den korte forklaring er, at menneskers adfærd og valg er kontrolleret af to forskellige systemer. I Kahnemans fodspor kalder vi det første system for System 1 og det andet for System 2.
En stor del af det teoretiske fundament for nudging finder man hos dual process-teorierne, der er beskrevet pædagogisk i Daniel Kahnemans bog Thinking, Fast and Slow.
System 1 er det hurtige system. Her er intuitionen svaret, der kommer lige, når man har hørt spørgsmålet. Og samtidig er System 1 bufferen, når System 2 er overbelastet eller bare træt. System 1 har alle automatreaktionerne og driver det meste af hverdagen frem. Det opererer hurtigt og automatisk uden, eller med meget lidt, anstrengelse og fuldkommen uden følelsen af kontrol.
System 1 kan påvirkes og trænes til at handle anderledes, end det tidligere har gjort. Det generaliserer, vælger ud fra stereotyper og ændrer handlemønstre afhængig af konteksten på en måde, der kan være svær at acceptere, hvis man er overbevist om, at man har fuld kontrol over sine egne tanker og reaktioner. Hvis en opgave er af typen, som System 1 normalt ville løse, men som skal løses anderledes, kan System 2 godt overdøve System 1, men System 1 kan ikke slukkes. Det er altid i gang og kommer konstant med handlingsforslag.
Hos System 2 finder vi eftertænksomheden, overvejelsen og den dybere tænkning. Når System 1 giver et hurtigt svar eller handlingsforslag, kan System 2 overtage kontrollen, tænke efter og give en anden og mere overvejet respons. System 2 er i Kahnemans metafor birollen, der tror, at filmen handler om hende.
Hvis du forsøger at udføre en kompleks opgave med System 2, kan det tage så meget af dit fokus, at du effektivt bliver blind over for andet end den opgave, du løser. System 2 kræver energi og opmærksomhed, så hvis man er træt, gået sukkerkold eller er optaget af noget andet, så er det i System 2, at hastigheden bliver sat ned, og System 1 får lov at overtage. System 2 laver alle de opgaver, der kræver opmærksomhed og koster energi, og derfor betaler man også med træthed og manglende fokus, når det bliver brugt meget eller er optaget af noget andet.
Men hvad med nudging?
Noget af det, der gør nudging muligt, er den viden, vi har fået, om, hvordan de to systemer fungerer. Lettere forsimplet kan man tale om, at nudges, der er rettet mod System 1, er adfærds-nudges. Hvis man går efter at ramme System 2, er der tale om et valg-nudge.
Nudging er populært sagt de elementer af en valgsituation, der ikke burde betyde noget, men som gør det alligevel. Det betyder blandt andet, at et nudge ikke må være afhængig af at ændre på værdien af de valgmuligheder, som modtageren er præsenteret for. Hvis jeg sætter prisen ned på cigaretter, og flere køber dem, er det ikke et nudge. Jeg må heller ikke tilføje eller fjerne valgmuligheder, som et økonomisk rationelt menneske ville kunne finde interessant. Jeg er til gengæld helt fri til at tilføje valgmuligheder, der ikke burde betyde noget.
At fjerne valgmuligheder, som et økonomisk rationelt menneske ville interessere sig for, er ikke nudging. Fx at sætte prisen ned på cigaretter, så flere køber dem. Kilde: GettyImages.
Det, der er vigtigt at forstå i denne sammenhæng, er, at alle påvirkninger af menneskers valg og handlinger ikke nødvendigvis er nudging. Men nudging vil altid være et forsøg på at påvirke andre menneskers valg og/eller handlinger. Når man aktivt forsøger at få andre til at gøre noget, så påtager man sig, i moralsk forstand, en del af ansvaret for resultatet. Den del af ansvaret bliver større eller mindre, afhængig af hvordan du forsøger at påvirke andre, og hvad de har af muligheder for at gennemskue dine intentioner og afvise din påvirkning.
Hvis du laver et succesfuldt nudge, der er rettet mod System 1, så vil din modtager som udgangspunkt ikke have nogen mulighed for at afvise nudget. Når du træder ind på en bar, og der bliver spillet rolig musik, så sætter du helt automatisk tempoet ned. Hvis du omvendt havner på en natklub, hvor musikken er høj og hurtig, så får du næsten energien foræret ved døren. Begge dele er helt simple adfærds-nudges, der altså er målrettet System 1's måde at styre din adfærd på.
Et nudge rettet mod System 1 kan fx være natklubber, der spiller høj og hurtig musik for at give gæsterne god energi. Kilde: GettyImages.
Hvis du laver et succesfuldt nudge, der er rettet mod System 2, så vil din modtager som udgangspunkt kunne vælge, om nudget skal afvises eller ej. Det er, fordi System 2 som bekendt står for de reflekterede valg. Men System 2 kan kun arbejde med den information, der er tilgængelig, og her kan vi nærme os den form for manipulation, som kritikerne frygter.
Manipulation eller påvirkning?
Når nudging bliver kritiseret for at være manipulation, så menes der naturligvis den form for påvirkning, der er rettet mod andre mennesker, uden at de kan gennemskue det, ofte med et ondsindet formål. Det kan enten være for egen vinding eller andres tab. På den måde er det jo ret åbenlyst, at manipulation er noget skidt.
Den vigtigste karakteristik af manipulation er dog ikke, at det er ondsindet, men at modtageren ikke kan gennemskue påvirkningen. De ved med andre ord ikke, hvem der forsøger at få dem til hvad og hvorfor. Om et nudge er gennemskueligt eller ej, er nemlig den afgørende faktor for, om man kan kalde et nudge for manipulation i den kritiske forstand.
System 1-nudges er teknisk set altid manipulation af adfærd, fordi man ikke kan afvise et adfærds-nudge til at starte med. Men vi anser ikke musikvalget på barer som værende uetisk, fordi det påvirker vores adfærd. Vi er nemlig godt klar over, at vi bliver påvirket, af hvem og hvorfor. Derfor er der ikke tale om psykologisk manipulation i den forstand, kritikerne hævder.
Hvis man som adfærdsarkitekt vælger at udskifte tallerkenerne ved firmafrokostbuffeten med størrelsen mindre, så er der stadig tale om et adfærds-nudge, men denne gang er det ikke lige så gennemskueligt. Fordi adfærden med at fylde tallerkenen op, spise indholdet og stille servicet til vask er så automatiseret, tænker vi ikke rigtig over, hvor meget vi spiser. Vi gør bare, som vi plejer ved buffeten. Men her øges dit ansvar som adfærdsarkitekt. Fordi modtageren ikke ved, at der er en påvirkning til stede, så tilfalder ansvaret for nudget arkitekten. Det betyder i bedste tilfælde, at I får en sundere arbejdsplads med slankere kollegaer, og i værste tilfælde, at din diabetikerkollega lige pludselig skal til at ændre vaner for at vedligeholde et stabilt blodsukker i løbet af arbejdsdagen.
Hvis man som adfærdsarkitekt vælger at udskifte tallerkenerne ved firmafrokostbuffeten med størrelsen mindre for at få folk til at spise mindre, er der tale om et adfærds-nudge.
Gør modtageren opmærksom på nudget
System 1-nudges virker som udgangspunk, lige meget om modtageren kender til påvirkningen eller ej. Derfor kan man som adfærdsarkitekt godt gøre modtageren opmærksom på, hvordan de bliver påvirket, hvorfor og af hvem. Bare send en mail inden frokost, hvor du beskriver, hvorfor der er kommet nye tallerkener, og giv de medarbejdere, der er på særlige diæter, muligheden for at planlægge med den nye situation.
Det er relativt simpelt at give modtageren magten tilbage over situationen, da de kan gå ud af baren eller gå to gange i buffeten. Det er derfor ikke retfærdigt at sige, at alle adfærds-nudges er manipulation.
Til gengæld må du meget gerne råbe højt, hvis du ser et skjult adfærds-nudge, der ikke bliver præsenteret for modtageren.
Adfærds-nudges skal gerne være gennemskuelige for modtageren, ellers bliver det manipulation. Så råb op, hvis du ser et skjult adfærds-nudge! Kilde: GettyImages.
Hvis du laver et System 2-nudge, så forsøger du at påvirke din modtagers reflekterede valg. Når nogle træffer et reflekteret valg, så plejer vi at holde dem ansvarlige for konsekvenserne af valget. Hvis du takker nej til aftensmad, så skal du ikke brokke dig over, at du er sulten. Hvis du ikke dukker op til den aftale, du har på hospitalet, får du en bøde (åbenbart).
Hvis du som valgarkitekt har påvirket din modtagers reflekterede valg, så kommer der en anden intentionalitet ind i valget, som vi normalt ikke tager højde for, når vi tilskriver ansvar. Det skal vi nu! I hvert fald hvis du ikke gør det tydeligt for din modtager, hvordan hun bliver påvirket af hvem og hvorfor.
Manipulation eller påvirkning?
Når din tandlæge sender dig en SMS og minder dig om jeres aftale, så bliver du nudget igennem dit System 2. Du burde nemlig være klar over, at I havde en aftale, men sjovt nok er der flere, der husker at dukke op, hvis de lige får en reminder. Der er ingen tvivl om, hvem der påvirker dig, hvordan eller hvorfor. Derfor beholder du selv ansvaret for at dukke op til din tandlæge, som du har lovet. Ingen manipulation her.
Sagen er ganske anderledes, når vi taler om System 2-nudges, som modtageren ikke kan gennemskue. Pelle Guldborg Hansen og Andreas Maaløe Jespersen har i deres artikel '
Nudge and the manipulation of choice' fra 2013 beskrevet denne type nudging.
Nudges, der er målrettet System 2, som modtageren ikke kan gennemskue, er rendyrket manipulation. Når din modtager ikke ved, at hun bliver påvirket, så vil hun automatisk påtage sig ansvaret for valget, selvom en stor del af ansvaret med rette kan placeres hos valgarkitekten. Hvis du er i tvivl, så er det denne form for nudging, du skal holde dig fra, hvis du vil holde dig gode venner med dine borgere eller kunder.
Hvad kan jeg bruge det til?
Nu ved du, at folk, der siger, at nudging bare er manipulation, ikke ved, hvad de taler om. Du ved også, at der er forskellige former for nudging. Sidst, men bestemt ikke mindst ved du, at der følger et ansvar med, når man begynder at påvirke andre menneskers valg og adfærd. Men det vidste du vel i forvejen.
___
Artiklen er baseret på Asbjørn Flyger Lauwersens speciale 'Nudging & Manipulation'. Læs specialet
her.