Hvad hvem hvor Web3
27 milliarder dollars taler deres eget sprog. Silicon Valley er barslet med et nyt buzzword, som er på alles læber. Web3 er det nye decentrale internet, som kommer til at revolutionere sociale medier, banker, kunst, virksomheder og måske vores gamle, skrøbelige politiske systemer. Lige nu er det nørderne, der behersker Web3 med kryptiske forkortelser som NFT’er, DAO’er og DeSo, men du kan være sikker på, at Web3 inden længe finder vej til alle os almindelige brugere af mobiltelefoner og sociale medier.
af Peter Svarre
Hvis man sammenligner internettets historie med et hav, har der været små krusninger og bølger, når der blev lanceret nye servicer og apps. Til tider blev bølgerne så store og vedvarende, at man kunne kalde dem egentlige dønninger. Det så vi for eksempel med Web 2.0, der udviklede sig til den verden af sociale medier, som vi kender i dag, eller med introduktionen af iPhonen, hvor internettet gik fra skrivebordet til lommen. Nu er havet imidlertid ved at rejse sig igen, og denne gang er det ikke bare en dønning, men måske en decideret tsunami, som kommer til at rive hele internettet i stykker, og måske tager tsunamien vores demokratiske systemer og alle menneskeskabte autoriteter med i købet.
Tsunamien hedder Web3, og det er det nye buzzword i Silicon Valley, og alene det seneste år er der blevet investeret 27 milliarder dollars i virksomheder og teknologier, der relaterer sig til Web3.
Internet er gået fra et Web1-læsemedie til et Web2-skrive-/se video-medie til et Web3-medie, hvor brugerne selv skaber deres egne indtægter og platforme. Som det udtrykkes: “The first era of the web was about how we interact with information. Google “won” this era. The second era was about how we interact with each other, giving us Facebook. Web3 is about how we interact with value.”
Web3 Udspringer af blockchains, men hvad er web3?
Hvis du er virkelig gammel, husker du måske, at skaberen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, i 2005 talte om det såkaldte semantiske web, som var en videreudvikling af det eksisterende internet. Det semantiske web blev også til tider omtalt som Web 3.0, fordi det kom i forlængelse af Web 2.0. Det nye Web3 er dog noget helt andet end Tim Berners-Lees semantiske web.
Web3 handler om kryptovalutaer, non-fungible tokens, digital autonomous organizations, decentrale sociale netværk og i det hele taget alle teknologier, som udspringer af blockchains. Kort sagt er Web3 et forsøg på at anvende blockchainteknologier til at decentralisere internettet, tage magten fra internettets fede katte og give den tilbage til skaberne af indhold og alle os almindelige brugere på internettet. Og for Web3’s mest højtråbende ideologer handler Web3 ikke bare om en omkalfatring af internettet, men om et opgør med alle menneskeskabte autoriteter og politiske systemer. Web3 er nemlig ikke bare en decentralisering af internettet, men i sin yderste konsekvens en decentralisering af tillid og autoritet overalt.
Decentral – central – decentral
Web3’s hovedideolog Gavin Wood opfandt i 2014 begrebet og satte det i forbindelse med blockchains og kryptovalutaer. Han var selv medskaber af Ethereum, som er den næststørste kryptovaluta efter Bitcoin, og i dag er han præsident for Web3 Foundation, som er en organisation, der forsøger at støtte og udbrede Web3-teknologier.
Gavin Wood beskriver den historiske udvikling på internettet som et resultat af forskellige grader af centralisering og decentralisering. Det oprindelige internet 1.0 var konstrueret som et decentralt kommunikationsnetværk, som kunne modstå et omfattende atomangreb. Oven på dette decentrale internet begyndte virksomheder som Google og Facebook at bygge søgemaskiner og sociale netværk, som i starten nød godt af internettets decentrale struktur. Men efterhånden som disse servicer blev større, mere magtfulde og rigere, begyndte de at lukke sig om sig selv for at skabe stærkt centraliserede monopoler. Web 2.0 var i sine unge år en boblende decentraliseret suppe af bloggere, youtubere podcastere og billeddelere, men ret hurtigt blev alt dette indhold suget ind i centraliserede og magtfulde virksomheders servere. Resultatet er det internet, vi kender i dag med datalækskandaler, manipulerende algoritmer, filterbobler og absurd rige og magtfulde tech-milliardærer.
Web3 = En demokratisk blockchain driver et åbent netværk, hvor brugerne har frihed, kontrol og resurserne.
En kalasjnikov ved navn blockchains
Web3 er et teknologisk og politisk oprør mod centraliseringen af internettet. Og Web3-oprørernes kalasjnikov hedder blockchains.
Vi kender alle blockchains fra Bitcoins og kryptovalutaer. En blockchain er i sin essens blot en decentral database, som holder styr på forskellige typer information, eksempelvis finansielle transaktioner.
I det eksisterende finansielle system har man brug for en centralbank, der udsteder penge, og banker, der låner penge videre og holder styr på finansielle transaktioner. Det finansielle system fungerer udelukkende, fordi man har tillid til centralbanken og de banker, som i sidste ende understøttes af centralbanken. Kryptovaluta tager denne menneskeskabte tillid og gør den digital og decentral ved hjælp af blockchains. I en kryptoverden behøver man ikke stole på en menneskeskabt centralbank; man stoler på matematikken i en blockchain, som holder styr på alle finansielle transaktioner, ganske uden behov for menneskelig indgriben.
En forhammer, der smadrer institutioner
Vi har allerede set, hvordan kryptovaluta har spredt sig som en løbeild på internettet, men Web3 stopper ikke med finansielle transaktioner. Web3 handler om at anvende blockchains som en forhammer, der kan smadre alle institutioner, som bygger på menneskeskabt tillid.
Dette efterår har medierne været fulde af vilde historier om de såkaldte non-fungible tokens (NFT’er), hvor man har anvendt blockchainteknologi til at gøre digitale kunstværker unikke og derefter solgt dem for formuer. NFT’er er en del af Web3-revolutionen og handler om en digitalisering og decentralisering af kunstverdenens menneskeskabte tillid og autoriteter.
I november 2021 så man et eksempel på, hvordan den gamle verdens autoriteter kolliderede med Web3, da Quentin Tarantino forsøgte at sælge nogle scannede versioner af det oprindelige manuskript til Pulp Fiction som NFT’er. Produktionsselskabet bag filmen, Miramax, mente dog, at rettighederne tilhørte dem, og valgte at sagsøge Tarantino.
Farvel, Taylor
En anden menneskeskabt institution, som Web3-teknologierne har kastet sig over, er vores gammeldags arbejdspladser, som i store træk stadig fungerer som dengang Frederick Winslow Taylor gik rundt og optimerede arbejdsgange med et stopur. Ved hjælp af digital autonomous organizations (DAOs) forsøger man at skabe ledelsesløse virksomheder, hvor det er blockchains og kryptovalutaer, som leder og fordeler arbejdet blandt selvorganiserende medarbejdere. I stedet for ledelser og hierarkiske organisationer har man målsætninger og arbejdsopgaver, som bliver skrevet ind i blockchainkontrakter. DAOs minder på mange måder om andelsbevægelser, hvor man har droppet generalforsamlinger og bestyrelser og i stedet lagt styringsredskaberne over på en blockchain.
Decentrale sociale medier
Endelig forsøger Web3-guerillaerne at angribe internettets helt store gorillaer – social media-monopolerne. Et socialt medie som Facebook er indbegrebet af centraliseret autoritet. Når vi anvender Facebook, stoler vi på, at virksomheden leverer en værdifuld og sikker service, hvor vi kan være sociale med venner, bekendte og resten af verden. Men hvad nu, hvis man ikke behøvede at stole på en virksomhed for at være social og dele indhold på internettet? Hvad nu, hvis alle ens kattebilleder og TikTok-dansevideoer blev skrevet direkte ind på en blockchain, hvor man selv havde fuld kontrol over sit eget indhold? Så kunne udviklere bygge sociale medier, hvor man kunne udstille sit indhold – hvis man havde lyst. Men man kunne også altid flytte sit indhold over på en konkurrerende platform, hvis man havde lyst til det. Blockchains kan med andre ord give ejerskabet over indhold tilbage til de mennesker, som rent faktisk skaber indholdet, hvilket naturligvis ville være en katastrofe for virksomheder Facebook, YouTube og TikTok, som lever af at monopolisere almindelige menneskers indhold.
Et eksempel på et decentralt blockchainbaseret socialt medie er BitClout, som bygger på DeSo, der er en særlig blockchain, som er skræddersyet til at administrere social media-data. I den rette Web3-ånd er DeSo ikke bare en social media-app, det er en decentral teknologi, som kan understøtte et helt økosystem af mennesker, der vil dele indhold, og udviklere, der vil bygge platforme, som kan udstille indhold.
California Dreamin’
Hvis man skal tro Web3’s evangelister og de venturekapitalister, som har kastet 27 milliarder dollars efter Web3-virksomheder, står vi på tærsklen til en helt ny æra for internettet. En tid, hvor vi vender tilbage til internettets oprindelige drøm om decentral kontrol, men nu med nye og opdaterede teknologier (blockchains), som rent faktisk gør det muligt at håndtere politik, tillid, autoritet, magt, penge, indflydelse og alt, hvad der ellers hører til i menneskenes verden.
Men der er også kritikere af Web3, som i bedste fald ser det som et overfladisk fluff-begreb, der skal ethics-washe kryptovaluater, og i værste fald ser det som et anarkokapitalistisk angreb på den etablerede verdensorden.
“Web3 is that technical manifestation of this empty grasping for a messianic solution that’s going to solve all our problems. It’s entirely rational to want to build a more decentralized technology stack and to aspire to a more egalitarian internet, a more equitable society, and a better world. However web3 is not the golden path that leads us to that world, it’s the same old crypto bullshit just packaged up in a sugar pill to make it easier to digest. “Stephen Diehl
Selve drømmen om Web3 er egentlig smuk, men det er også en drøm, som bygger på den helt særlige antipolitiske ideologi, som har levet i over 50 år på den amerikanske vestkyst. Opgøret med menneskeskabte autoriteter har levet i Silicon Valley og San Francisco siden The Summer of Love i 1967; det har levet i Apples reklamefilm; det var indbygget i Tim Berners-Lees World Wide Web, og det er blevet dyrket af tech-moguler som Mark Zuckerberg og Jack Dorsey, der i deres egen forståelse har taget pennen fra journalisterne og givet den til almindelige mennesker.
Web3 og blockchains kommer uden tvivl til at revolutionere teknologiverdenen, men at forestille sig en verden, hvor en bestemt teknologi gør autoriteter og menneskelig magt ligegyldig, er teknoutopisme af den mest primitive slags. Vi ser allerede, hvordan kryptovalutaer har gjort ganske få mennesker fænomenalt rige, og denne rigdom vil uundgåeligt sedimentere sig i mere magt og centralisering. Og det samme kommer til at ske for NFT’er, DAO’er og decentrale sociale netværk.
Web3 er ikke et simpelt teknologisk fix på menneskehedens tusindårige kamp om magt. Magt vil altid have mere magt, og de, der påstår, at de har kuren mod magt, er meget ofte dem, der selv er i gang med at tilrane sig magten.
