Hvad er dit mantra i The Passion Economy

Mød Robert Cottrell. Robert har et nyhedsbrev. Det lyder old school, men Robert tjener årligt lige over en million danske kroner på sit nyhedsbrev, som hver dag dumper ind i din mailboks og fortæller dig, hvilke fem artikler du skal læse på nettet i dag. Han er et eksempel på The Passion Economy. 
I passionsøkonomien er individualitet og kreativitet igen værdifuldt, men man behøver ikke at være et teknisk geni for at starte en podcast, levere undervisning på nettet eller hjælpe andre mennesker som coach. Kilde: Getty Images.
I passionsøkonomien er individualitet og kreativitet igen værdifuldt, men man behøver ikke at være et teknisk geni for at starte en podcast, levere undervisning på nettet eller hjælpe andre mennesker som coach. Kilde: Getty Images.
Der er penge i passion
Roberts nyhedsbrev, The Browser, er ét af de mest populære på den nye platform Substack, som hjælper kreative og originale indholdsskabere med teknikken, markedsføringen og distributionen af deres nyhedsbrev. The Browser er på den måde en del af en større digital trend, som handler om, at flere og flere startupvirksomheder tilbyder platforme, hvor digitale indholdsskabere kan udfolde deres kreativitet og individualitet og opbygge egne virksomheder. Venturekapitalvirksomheden Andreessen Horowitz kalder det “The Passion Economy” eller “the enterprization of consumer”.
 
Den kreative nørd
Hvis man skal forstå den nye trend, skal man kigge 15-20 år tilbage i internettets historie. I begyndelsen af årtusindet begyndte de første bloggere at bryde ud af nørdernes anonymitet og få betydningsfulde stemmer i samfundsdebatten. Nogle af dem formåede sågar at tjene penge på det. Men at starte en blog i begyndelsen af årtusindet betød, at man kendte til HTML-kode; man vidste, hvordan man placerede annoncer på sin side, og man kunne selv skrive noget kode, så man hver dag kunne sende et nyhedsbrev til sine følgere. Hvis man skulle have succes dengang, skulle man ikke alene være unik og kreativ, man skulle også have teknisk kunnen og kendskab til digital markedsføring og strategi. Og det gjaldt naturligvis ikke bare bloggere, men også youtubere, pinstagrammer , tweeps og stort set alle andre mennesker, der levede af at skabe digitalt indhold.
 

 
Platforme æder kreativitet til morgenmad
Alt det ændrede sig med platformsøkonomien. Virksomheder som Airbnb og Uber gennemskuede, at langt fra alle mennesker, der har noget at sælge på internettet, har de fornødne tekniske evner. Derfor skabte de milliardvirksomheder, som er baseret på, at deres leverandører stort set ikke behøver at tænke selv. De skal blot følge GPS’en eller acceptere lejlighedsbookingerne, og så kommer kunderne og pengene helt automatisk ind på kontoen. Hvor bloggere og youtubere belønnes for deres kreativitet og individualitet, er værten på Airbnb eller chaufføren hos Uber små tandhjul i en stor maskine. De skal helst ikke skille sig ud fra mængden; de skal bare levere en ensartet service, som er magen til den service, alle de andre tandhjul leverer. Hvis man har prøvet at leje sin lejlighed ud på Airbnb, har man også oplevet, hvordan Airbnb konstant sender små trusler og opfordringer til udlejerne for at gøre deres produkt så konsistent og ensartet som overhovedet muligt. I platformsøkonomien er individualitet en besværlighed, som forhindrer de store multinationale milliardvirksomheder i at tjene penge.
 

 
Passionsøkonomien
Men nu er det, som om internettet med platforme som Substack igen har taget en ny drejning. Her er der nemlig ikke tale om platforme, som forsøger at dræbe individualitet – tværtimod tjener Substack kun penge, hvis folk som Robert Cottrell får lov til at udfolde deres individualitet og passion og på den måde tiltrækker læsere til platformen. Hvor platforme som Uber og Airbnb leverer kunderne til deres chauffører og udlejere, er de nye indholdsleverandører i passionsøkonomien selv ansvarlige for at tiltrække kunder. Platformen sørger blot for at stille det tekniske til rådighed, så den enkelte kreative entreprenør kan fokusere på at være kreativ. Den moderne type platforme er på den måde en slags software as a service-platforme, som tilbyder pakkeløsninger til at starte specifikke typer af kreative virksomheder. De sørger for teknisk bistand med at lave podcasten, nyhedsbrevet og undervisningsplatformen, men de sørger også for hjælp til distribution, markedsføring, dataanalyse og sågar strategisk rådgivning.
 
 
I passionsøkonomien er individualitet og kreativitet igen værdifuldt, men man behøver ikke at være et teknisk geni for at starte en podcast, levere undervisning på nettet eller hjælpe andre mennesker som coach.
 
Substack leverer varen inden for skabelse af nyhedsbreve. Virksomheden Thinkific tilbyder en platform, hvor man kan tilbyde onlineundervisning. Anchor er en podcastplatform, som tilbyder fuld service omkring alle aspekter af at lave, distribuere og markedsføre en podcast.  Og Walden er en service, hvor personlige coaches møder virksomheder og individer, der har behov for coaching. Og der er mange flere:
 
Passionsøkonomien kommer naturligvis ikke til at afløse platformsøkonomien i morgen. Tværtimod kommer de nok til at leve side om side i bedste velgående. Det er trods alt kun de færreste mennesker, der kan tjene en million kroner om året alene på deres kreativitet. Til gengæld er der med stor sikkerhed et lukrativt marked for de startupvirksomheder, som kan levere platforme, der kan få kreative og unikke mennesker til at spire. Andreessen Horowitz står i alt fald klar med åben pengepung for netop den type virksomheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også