Og de nominerede er ...

Efter mange, lange timer har vi nu endelig den gyldne liste klar. Kforum har igen i år sat sig for at finde årets k-speciale og har modtaget over 60 spændende, velskrevne og k-kantede specialer til konkurrencen. Kforum og Dansk Journalistforbund inviterer derfor alle deltagere og k-studerende til gratis inspirationsarrangement, hvor vi vil kåre vinderne af Specialeprisen 2019 og hjælpe nuværende k-studerende med at kickstarte specialeprocessen.
På billedet ses sidste års vinder af Specialeprisen og de 10.000 kroner, Josephine Staunsbjerg med de øvrigt nominerede. Hvem mon bliver dette års vinder?
På billedet ses sidste års vinder af Specialeprisen og de 10.000 kroner, Josephine Staunsbjerg med de øvrigt nominerede. Hvem mon bliver dette års vinder?
Kforum gentager succesen fra sidste år og vil finde, kåre og belønne det bedste 2019 k-speciale.#REKLAMEPLADS#
 
Årets jury er: 
Josephine Staunsbjerg, ejer af JOST Communication og sidste års vinder af Specialeprisen
Patrick Mark Reimers, kommunikationskonsulent, Dansk Journalistforbund
Timme Bisgaard Munk, chefredaktør og ph.d.
Brian Due, lektor og ph.d., Københavns Universitet 
 
På billedet ses vinderen af sidste års specialepris, Josephine Staunsbjerg, I år er hun en del af juryen. Du kan læse hendes speciale her.
 
De tre nominerede specialer, der er et skridt videre i konkurrencen om årets bedste k-speciale, er:
 
"En socialdemokratisk provinspopulisme i en globaliseret verden?"
Specialet er skrevet af Jakob Esmann ved Sektion for Retorik, Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.
Om specialet udtaler jurymedlem Brian Due: "Specialet behandler politikere som kommunikatører. Det særlige fokus på Mette Frederiksen og populisme giver specialet høj aktualitet. Højt niveau i teoretisk behandling og originalt bidrag til teoriudvikling ift. populismeteori."
 
"INSIDE THE MIND OF A MILLENNIAL"
Specialet er skrevet af Karoline Drejer-Madsen ved School of Business and Social Sciences på Aarhus Universitet. 
Om specialet siger jurymedlem Brian Due: "Højrelevant indspark til diskussion om brand purpose og klima. Grundig indsigt i relevant litteratur. Højt kritisk og selvrefleksivt niveau. Overbevisende analyser. Interessante findings og bidrag til både teori og praksis i forhold til, at komplet konsistens i brand-budskaber ikke er efterlevelsesværdigt."
 
”SÅ DERFOR KAN I NU ROLIGT BLIVE I HÆNGEKØJEN?”
Specialet er skrevet af Kitt Holm Brammer ved Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet.
Om specialet udtaler vores jurymedlem Josephine Staunsbjerg: "Specialet behandler journalister som kommunikatører og behandler en større relevant samfundsudfordring. Samtidig indeholder det grundige analyser og er velskrevet. Specialet har høj grad af selvstændighed via egen begrebsudvikling."
 
Specialerne er listet i ikkeprioriteret rækkefølge.
 
Kforum afslører vinderen af Specialeprisen den 3 september kl. 17-19 til inspirationsarrangement hos os på Gammel Kongevej 3E, Baghuset, 4. sal, Kbh V. Vi inviterer derfor alle deltagere og andre k-studerende med til dette arrangement, hvor vi også vil holde et gratis oplæg om den gode specialeprocess.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job