Ingen kode er den nye kode

"Det kommer til at tage mindst tre måneder – bare at lave første udgave.", "Ej, det vil koste flere millioner at udvikle den app.", "Det er en god idé, men vores backlog åbner først op om 16 måneder." Hvis det er udsagn, du er stødt på, er min seneste bog måske noget for dig. Jeg har prøvet at lave en pædagogisk håndbog til no-code-bevægelsen, en demokratiserende bølge af nye teknologier, som gør det muligt for alle at programmere. Uden at programmere.
Illustration: Kforum/Getty
Illustration: Kforum/Getty
af Jacob Bøtter
Hvis du er forvirret allerede, er det ikke så besynderligt. Der findes tusindvis af redskaber derude, og det kan være helt umuligt at finde ud af, hvor man skal begynde. Dertil kommer en del meget nystartede virksomheder, der kan være gået konkurs, inden du når at lancere jeres nye website på deres platform. Her kan læse om ti udvalgte redskaber og cases fra min bog om no-code-bevægelsen.
 

Hvorfor no-code?

Den amerikanske IT-leverandør Couchbase lavede for et par år siden en undersøgelse, der viste, at 84 % af de adspurgte organisationer havde oplevet digitale projekter, som blev aflyst, forsinket eller reduceret på grund af begrænsninger fra såkaldte legacy-systemer. Legacy er groft sagt branchens ord for forældet. Det betyder altså store tunge, ofte meget gamle, IT-systemer, der udgør rygsøjlen i mange virksomheders infrastruktur – og en rygsøjle udskifter man altså ikke bare lige for sjov. Det betyder, at skulle du få en god idé til bare en lille forbedring, der involverer de gamle systemer, vil du med sikkerhed blive mødt af skeptiske miner, der – med rette – kan advare dig om kompleksiteten og risikoen i det, du har gang i.
 
I den samme undersøgelse svarede 86 %, at de manglede såkaldt "agilitet", når der udvikledes nye løsninger. Med andre ord er det svært for os at indse, at vores behov ændrer sig konstant. Og selvom de færreste organisationer i dag udvikler efter en gammel "vandfaldsmodel" – hvor vi tror, vi kan forudsige hele projektet på forhånd og planlægge ned til mindste detalje – så er vi altså heller ikke blevet helt agile endnu. Jeg tror, at en stor del af årsagen skal findes i båndbredden. Der findes simpelthen ikke nok dygtige softwareudviklere i verden til at indfri alverdens strategier for digital transformation.
 
Vi må øge båndbredden massivt, altså mængden af personer, der kan bidrage til vores digitale udvikling. Medmindre millioner pludselig sadler om og omskoles til dataloger, så er no-code vores eneste mulighed.

 

Hvad er no-code?

Det har aldrig været nemmere, billigere eller for den sags skyld sjovere at bygge software. Du kan skabe næsten alt uden at skrive en eneste linje kildekode. Nogle har døbt det "no-code"-bevægelsen, andre kalder os for "citizen developers" eller "visual coders". Kært barn har som bekendt mange navne, og titlen er helt underordnet. Det er betydningen dog ingenlunde – her gemmer sig nemlig en af de største forbedringer af produktivitet, som vi har set i nyere tid.
 
No-code-platforme gør det legende let for enhver at bygge ved at trække og slippe elementer på skærmen, hvor man ser, hvad brugeren senere vil komme til at se, mens man bygger det. Det står i skærende kontrast til det meste programmering, der udtrykker sig i et abstrakt sprog, så man krydser alle lemmer for, at der ikke er sat et komma forkert undervejs.
 
Der er ingen tvivl om, at den hurtigste måde at gøre en proces digital er ved at bruge et program, der allerede er færdigudviklet fra bunden til at dække dit behov. Men ofte dækker det ikke alle ønsker og skal alligevel tilpasses jeres processer eller branche.
 
Andre gange findes den rette app simpelthen ikke. I begge tilfælde er vores skæbne overladt til de få, der kan kode og hjælpe os med vores udfordringer. Det resulterer alt for ofte i forsinkelser og misforståelser, der hindrer os i at gøre en forskel for kunderne eller kollegerne. Med no-code kan du gøre jeres processer digitale på en måde, der passer til præcis jeres behov.
 

Jeg er forelsket i no-code

Hen over de sidste to årtier har jeg lært mig selv et væld af programmeringssprog til husbehov. Jeg ved lige præcis nok til at kunne læse kildekoden og tilpasse hist og her, men jeg vil aldrig kunne skrive en kompleks applikation fra bunden – jeg ved det, fordi jeg har prøvet igen og igen.
 
Jeg er et menneske drevet af passion. Jeg får konstant nye idéer og bliver voldsomt provokeret af processer, der ikke virker eller bare er ineffektive. Jeg kan ikke lade være med at udfordre status quo, men det er først for nylig, jeg er begyndt at kunne få afløb for mange af mine frustrationer og påfund. Da jeg for et par år siden arbejdede med min seneste bog Fuck it, ship it, fik jeg nemlig øjnene op for, hvor meget jeg kan skabe uden at ringe til en rigtig "coder".
 
De seneste to år har jeg skabt mere end 100 apps. Jeg har særligt anvendt platformen Glide, hvor man kan bruge et Google Sheet (Googles pendant til Excel, red.) som back-end eller database og med Glide skabe en front-end (brugergrænseflade) i form af en mobil applikation. Jeg satte mig som mål at lave mindst en app om ugen, og det måtte ikke tage mere end en time. Efter et år nedsatte jeg det til 30 minutter. Og dernæst 15 minutter.  
 

Oftest er 80 % godt nok for nu

Når først du har skabt et par værktøjer ved hjælp af no-code-tilgangen, vil du helt sikkert indse, at det er både hurtigt og nemt. Men på sigt vil du også opdage, at din umiddelbare indskydelse, der kun tog et par timer at bygge, faktisk kan dække hele 80 % af dine behov. Og her gælder Pareto-princippet virkelig: De sidste 20 % når du enten aldrig, eller også vil det tage uforholdsmæssigt lang tid at udvikle. Det er nemlig oftest de sidste 20 %, der tager 80 % af tiden, så hvis vi skal være virkelig lean og agile fremover, skal vi måske lære at leve med, at de 80 % er godt nok for nu, og at vores behov alligevel ændrer sig i morgen.
 
I bund og grund handler det om at skrue lidt ned for de tårnhøje ambitioner om, at alt skal stå helt perfekt i brandets farver og med rundede hjørner. Især de større virksomheder fortaber sig alt for ofte i detaljer, der er næsten ligegyldige i det store billede. Vi skal fokusere på at løse brugernes behov, og så skal vi altså i gang med at bygge noget – frem for bare at specificere, hvad vi drømmer om.
 

No-code betyder ikke "ingen kode"

Mange misforstår betydningen bag no-code-bevægelsen og tror, at det bliver helt ligegyldigt at have kompetencen til at skrive kildekode. Men intet kunne være mere forkert. 
 
Desto flere no-code-løsninger vi bruger, desto flere dygtige softwareudviklere til at skabe og vedligeholde disse platforme bliver der brug for. Desuden vil man også kunne antage, at desto flere konkrete visioner for digitalisering af forretningerne, der opstår rundt omkring, desto større behov for at overføre disse no-code-løsninger til skalerbare kodede løsninger vil der være.
 

Ti gode fra no-code-kassen

Jeg har udvalgt ti gode no-code-metoder til dig. Nogle taler måske mere til dig end andre, men i det mindste skal du ikke forholde dig til tusindvis af muligheder. Her er ti af de bedste. Og får du blod på tanden, så er der endnu flere i min bog.

 

1. Apple Shortcuts: Automatisér din telefon

I slutningen af 2019 flyttede jeg til et nyt hus, og i den forbindelse fik jeg udstyret hele hytten med alle de bedste IoT-apparater (Internet of Things, red.). Dørklokken kan nu genkende postbudet, lyset kan styres med en app, og Velux-vinduet i taget åbner selv, når det bliver for varmt indenfor. Nogle af disse automatiseringer fulgte så at sige med pakken. De virkede, så snart jeg havde sat strøm til apparatet. Andre måtte jeg selv sætte op. For sidstnævnte faldt jeg over Apples eget værktøj Shortcuts (tidligere Siri Shortcuts, red.), som gør det legende let for alle at udvikle deres egne små applikationer direkte på telefonen eller iPad'en.

 

Shortcuts kan kort sagt automatisere alt, hvad der sker på din telefon og de fleste apparater forbundet til din telefon. Den kan sørge for, at kalenderapplikationen på din telefon altid starter på en særlig dato, eller at lyset i dit hus slukker, når du forlader det. Det er legende let, faktisk næsten sjovt, og du kan finde umiddelbar værdi i det inden for de første fem-ti minutters anvendelse – også selvom dit hus ikke er spækket med gadgets. Jeg vil derfor opfordre dig til at starte din no-code-rejse med Shortcuts fra Apple . Du finder den gratis i din App Store.
 
På ugentlig basis møder jeg personer, der har lagt næsten hele deres arbejdsliv ned på telefonen uden at kende denne fantastiske produktivitetsbooster. Selv har jeg stor glæde af Shortcuts i det daglige. Jeg har tilpasset min iPhone til præcis min adfærd, eksempelvis åbner min to-do-liste, når jeg sætter telefonen i "Forstyr ikke"-tilstand, da jeg kun bruger den funktion i forbindelse med fokus på arbejdet. Det sparer mig et par sekunder et par gange om dagen, men vigtigst af alt, så holder det mine øjne fra alverdens distraktioner. Skal du bruge flere idéer til at komme i gang, så kig i Apples eget Shortcut Gallery.
 

2. Zapier: Automatisér rutinearbejdet

Fremtiden er automatisk. Det betyder ikke, at der står robotter klar til at overtage alle dine arbejdsopgaver rundt om hjørnet. Men det er altså på høje tid at give dem de kedelige punkter på din to-do-liste, som du alligevel ikke finder glæde ved at gøre flere gange dagligt.
 
Du vil blive overrasket over, hvor mange opgaver der kan automatiseres, og hvor nemt det er at komme i gang. Min personlige favorit til at skabe automatisering af arbejdsgange er uden tvivl Zapier. 
 
Lad os lige hurtigt starte med navnet. Jeg har ladet mig fortælle, at det må udtales på lige præcis den måde, du ønsker. Selv foretrækker jeg at sige det sådan lidt fransk ala 'engardé!' Det er du også velkommen til.
 
Deres værktøjer gør det legende let at få alverdens systemer til at tale sammen og udføre rutineopgaver. Disse automatiseringer kalder de for "zaps". Et zap består af to eller flere trin, der beskriver, hvordan Zapier skal behandle data fra forskellige systemer, som de opstår. Det kunne eksempelvis være at holde øje med nye abonnenter til jeres nyhedsbrev og automatisk overføre dem som potentielle kunder til CRM-systemet.
 
Zapier er et af de vigtigste værktøjer i min no-code-værktøjskasse, og i virkeligheden er det ikke særlig svært at forstå hvorfor.
 
Zapier sparer mig for timevis af arbejde hver eneste dag ved at overtage mange af de kedelige og rutineprægede opgaver.
Når du er drønet ind på Zapier.com, vil jeg anbefale dig at oprette en bruger med det samme og begynde at eksperimentere med de mange færdigbyggede "zaps". Se evt. under "Popular ways to use Zapier".
 

3. Glide: fra Excel til smartphone

"Vi må have vores egen app!" 
 
Sådan har det lydt i alverdens direktionslokaler de seneste ti år. Apples App Store er da også nu propfyldt med mere end to millioner apps. Hver eneste af disse apps har tilmed krævet specialiseret arbejdskraft at udvikle; en arbejdskraft, der har været i så lavt udbud, at prisen er steget til astronomiske højder.
 
Sådan er det ikke længere. Alle kan i dag bygge deres egne apps uden besvær og uden kode. Det kræver blot en god grundforståelse for Excel og lidt opfindsomhed.
 
Din app kommer godt nok ikke i App Store, men den vil i stedet være tilgængelig som en såkaldt "web app" – eller for at være helt præcis en PWA, Progressive Web App. Det betyder, at det er en hjemmeside, der opfører sig som en app og kan "installeres" på brugernes telefoner helt ligesom en normal app. Det foregår blot via browseren i stedet for App Store.
 
I disse år udviskes grænserne for alvor mellem "native app" og "web app", altså en app i App Store og en app i browseren. For få år siden ville man tydeligt kunne mærke forskel på brugeroplevelsen, men medmindre du virkelig har brug for at trække på telefonens kompas eller andre sensorer, så er en web app et mindst lige så godt valg som en native app.
 
Jeg bygger mange apps. Hen over de sidste to år er det i snit blevet til en app om ugen. Det tager mig sjældent mere end et kvarter at gå fra tanke til lanceret app. Det lyder måske overdrevet, men med lidt træning kan du sagtens opnå det samme. Hvis ikke bedre.
 
Når jeg bygger apps, bruger jeg altid værktøjet Glide. Her føler jeg mig hjemme, og jeg forstår den intuitive opbygning. Der findes mange andre "app builders", men de virker ikke for mig. Typisk tager det for lang tid at komme til noget interessant, eller også får jeg skriveblokering af at skulle opfinde alle elementerne selv.
 
Med Glide opbygger jeg først datagrundlaget for min app i Google Sheets som et helt almindeligt regneark. Hvis jeg eksempelvis vil lave en app med mine yndlingsfugle, starter jeg med at lave et regneark med kolonnerne Navn, Billede, Beskrivelse og Vurdering. Jeg skriver måske også et par fugle ind for at have noget data at arbejde med, men det virker også uden, og så kan jeg i stedet bare fylde på via Glide.
 
I Glide åbner jeg nu mit spritnye regneark, og mine kolonner bliver til elementer, der kan vises på en lækker måde. Jeg kan endda gøre det muligt for andre at tilføje netop deres yndlingsfugle. Blot et par minutter senere har jeg delt min app med verden.
 

4. Webflow: Byg et website

Du har måske prøvet at strikke et hurtigt website sammen med WordPress. Eller også er du så gammel i gårde, at du husker, hvordan alle for tyve år siden havde en hjemmeside hos GeoCities inddelt efter byer frem for emner.
 
Værktøjet Webflow er på mange måder den nye generation af disse værktøjer. Det er legende let at lave selv ret sofistikerede hjemmesider, der ikke blot indeholder en liste over virksomhedens produkter og en kontaktformular, men hvor man ligefrem kan opbygge så meget funktionalitet, at det grænser til en app.
 
Ønsker du ikke at designe det hele fra bunden, kan du enten starte med en af deres flotte skabeloner eller hyre en designer til at lave en skabelon, som du kan arbejde videre i.
 
Jeg bruger selv Webflow til at opbygge helt almindelige hjemmesider, men det udmærker sig særligt til små "single-serving sites" – et simpelt website eller en meget primitiv app med et enkelt formål. Det kunne eksempelvis være til at validere et markedsbehov. På den måde kan jeg hurtigt sende noget i luften, der forklarer det kommende produkt, og afslutte med en e-mail-tilmelding. Hvis brugerne melder sig til, skal produktet bygges. Hvis ikke, skal jeg overveje, om det er det rigtige at bruge min tid på.
 
Før jeg faldt for Webflow, brugte jeg WordPress til at bygge websites. Jeg har benyttet det i over et årti og undervejs skabt flere hundrede løsninger. Ofte simple, men nogle gange også meget avancerede. WordPress gav mig dog i stigende grad flere panderynker end smil på læben. Automatiske hackerangreb er ofte rettet mod hjemmesider på WordPress, der kører på en tidligere version af systemet, som ejeren af hjemmesiden ikke har nået at opdatere. Ved disse angreb overtager de typisk stille og roligt indholdet på siden – uden ejeren opdager det – med det ene formål at sende trafik og links til deres egne sites. Jeg brugte pludselig mere tid på at lappe sikkerhedshuller end på at bygge nye tjenester og skabe nye produkter. 
 
Der findes ganske vidst en udgave af WordPress, hvor folkene bag garanterer for sikkerheden. Det er på wordpress.com, ikke den åbne udgave på wordpress.org. Men den har samtidig store begrænsninger og gør det ikke lige så nemt for mig at skabe præcis de produkter, jeg gerne vil.
 

5. Bubble: Byg din app, lige som du vil have den

Måske passer Glides komponenter ikke lige til dit behov. Måske ønsker du at bygge noget helt specielt. Så skal du kigge på Bubble.
 
Mange opfatter Bubble som det ultimative våben i no-code-arsenalet. Med Bubble kan du nemlig bygge stort set alt – endda på lige den måde, du ønsker. Du kan simpelthen skrue på alting. Helt uden at skrive kode. 
 
Tilpasningsgraden har dog en pris. Du skal holde tungen lige i munden, når du sætter hundredvis, måske tusindvis, af små elementer sammen. Hvis du aldrig har bygget en applikation før, så svarer det til at gå fra Duplo til Technics. Modsat Glide, der ikke kun er nemt, fordi du kommer hurtigt i gang, men også, fordi de har aflæst konventioner og standarder for god brugervenlighed, så du ikke skal spekulere på, om brugerne forstår din app, er alt ansvaret med Bubble lagt over på dig.
 
Min advarsel til trods kan jeg ikke andet end at anbefale dig at prøve det af. Der er bogstaveligt talt ingen grænser for, hvad du kan skabe. Vil du bygge din helt egen Airbnb, men for hundepasning? Efter en uge i Bubble er du klar til lancering uden at have betalt en krone! Eller hvad med en dating-app som Tinder, bare for jobannoncer frem for den store kærlighed? Træk en skabelon fra Bubbles samling, og du er i luften med den første version, inden dagen er omme.
 
Danske Maja Overgård har gjort netop dette. Hun havde aldrig bygget eller kodet en app før. For noget tid siden fik hun en idé om at lave en Airbnb for teltpladser og andre former for overnatninger i den danske natur. Men det ville koste mange penge at hyre en softwareudvikler, og det virkede skræmmende at kode det selv. Heldigvis opdagede hun ved et tilfælde Bubble i begyndelsen af 2020. De næste par måneder brugte hun på at følge gratis vejledninger og skabeloner, og allerede i april samme år gik hun i luften med hejcamp.dk. I skrivende stund har hun netop rundet 100 betalte bookinger via sin platform. Det hele er lavet i Bubble, betalinger køres via Stripe, og det sidste bindes sammen af Zapier.
 

6. Teachable Machine: Træn din egen algoritme

Alle taler om kunstig intelligens (AI), og hvordan det vil forandre mange aspekter af dit arbejde. Statistikere, matematikere og data scientists (eksperter i behandling af data, red.) tager styringen med, hvordan jeres arbejdsgange bedst optimeres. Sidder du bare på bænken og ser på, eller vil du spille med?
 
Vi får utvivlsomt brug for masser af data scientists og beslægtede fagligheder for at få glæde af algoritmer og neurale netværk i vores arbejde. Og også inden for dette område sker der en voldsom demokratisering i disse år. Nye værktøjer, der gør det nemmere for alle at være med, dukker konstant op på radaren. Selv uden en såkaldt Jupyter Notebook, som er favoritredskabet for data scientists, under armen.
 
Google har nemlig investeret massivt i området, og det kommer dig til gode. De forstår, at alle skal med, og bygger af denne grund løbende nye værktøjer, som man kan prøve kræfter med. Jeg er særligt tiltrukket af værktøjet Teachable Machine og mulighederne i at skabe algoritmer til IoT med deres Coral-satsning.
 
Det kræver ingen forudsætninger at komme i gang med Teachable Machine; du skal bare drøne ind på teachablemachine.withgoogle.com og lade dig forføre af den intuitive brugerflade. Når du er blevet høj på mulighederne, vil jeg anbefale dig at kigge lidt på Coral.ai, som gør det nemmere end nogensinde før at bygge sine egne AI-drevne apparater.
 

7. Coda: dokumenter med data

Word egner sig virkelig godt til ord. Og Excel er fantastisk til tal. Hvad sker der mon så, hvis man laver en gryderet med disse to værktøjer som hovedingredienser og lige krydrer det med tilgang til API'er og samarbejde med masser af mennesker i realtid? Ja, man kunne jo nok frygte, at det ville ende med en beskrivelse af vores behov som en ticket til it-afdelingens supportdesk med håbet om en dag at få vores egen app til lejligheden.
 
Men der findes faktisk et redskab, som indeholder lige præcis alt det. Det hedder Coda og er blevet en af mine no-code-favoritter. Jeg bruger det i et væld af situationer, hvor jeg har brug for at samle mange mennesker om oftest store mængder af information, og hvor fakta løbende ændrer sig.
 
Jeg har senest brugt Coda til at skabe det første – og i skrivende stund eneste – overblik over COVID-19-situationen på tværs af Skandinavien. Hver dag hentede jeg data fra de danske, norske, svenske og finske myndigheder, således at det blev muligt at sammenligne udbredelsen af virus, antal indlagte og mængden af tests.
 
Hvis det blot havde været et regneark, havde der været et urimeligt antal faneblade i bunden af skærmen, og de færreste havde med sikkerhed kunnet finde hoved og hale i det. Men i skrivende stund har over 5.000 mennesker brugt overblikket. Vigtigst af alt har det dog styrket min egen forståelse af situationen ved rent faktisk at sætte mig grundigt ind i sagerne. Coda har gjort det nemt at opdatere.
 

8. Landbot: Byg din egen chatbot

Hvem har lyst til at udfylde en kedelig formular, når man i stedet kan snakke med en venlig robot?
 
Jeg møder alt for mange virksomheder, der opbygger tunge og besværlige grænseflader på deres digitale satsninger. Ofte når jeg arbejder med dem, plejer jeg at bede dem om at skrive den optimale kunderejse ud, som var det taget fra en samtale. Det kunne tage sig sådan her ud: "Hej. Jeg er en tømrer, der vil bestille ti nye ventilatorer, og I må gerne hurtigst muligt give mig en forventet leveringsdato."
 
Det er naturligvis svært for mange at gøre deres komplicerede flows helt så simple. Men hvis vi rent faktisk ønsker at forandre vores virksomheder til det bedre, skal vi altså have simplere og mere brugervenlige arbejdsgange. Det gælder både, når vi arbejder med kunder, og så sandelig også, når vi beder vores kolleger om hjælp.
 
For nogle år tilbage begyndte chatbots at dukke op. Automatiske robotter, der kunne svare på alle kundernes spørgsmål, så de aldrig mere behøvede ringe til kundeservice. Sådan gik det ikke helt. Langt de fleste af de tidlige chatbots var ofte mere besværlige at snakke med og få til at forstå ens problemer, end hvis man bare havde grebet knoglen og ringet til et menneske.
I dag er der imidlertid kommet en ny type intuitive chatbots, der i virkeligheden oversætter vores tunge formularer og kedelige grænseflader til både at blive simplere og sjovere at arbejde med. Og der er desuden sket en hel del med NLP (Natural Language Processing, red.), hvor robotter prøver at forstå, hvad mennesker siger.
 
Vi har også flere og flere brugere, der slet ikke besøger vores hjemmesider, men blot kontakter virksomheden gennem Facebook Messenger, WhatsApp eller lignende platforme. De forventer svar med det samme, og det kan være svært at leve op til.
Men det er faktisk hverken svært, farligt eller dyrt at bygge sin egen robot. Jeg plejer selv at bruge værktøjet Landbot, men der er flere gode redskaber derude.
 

9. Airtable: Byg en database

Du er ikke i tvivl om, at du er vokset fra Excel. Men mulighederne i Google Sheets passer heller ikke lige til dig, og du vil gerne bygge simple applikationer uden altid at skulle forbi Glide. Jamen, hey, så har du brug for Airtable!
 
Airtable gør det nemt for alle at bygge deres egne databaser med tilhørende grænseflade. Det er legende let at få et visuelt overblik over dine data med farvede felter og billeder direkte i dine celler. Forestil dig eksempelvis et Excel-ark med overblik over hundredevis af jeres produkter. Med Airtable kan du nemt se, hvilke kategorier de falder i, og hvordan de ser ud.
 
Lyksaglighederne ved Airtable stopper dog ikke her. Værktøjet er i særdeleshed smart, fordi det er nemt at udvide. De har udviklet en række forbedringer oven på deres platform ved navn "Blocks", som alle kan bruge til at visualisere og formatere data nemt. Vis eksempelvis alle jeres forhandlere på et Google-kort, se projektplanen som et Gantt-diagram – et visuelt overblik over en række datoer – eller fold organisationsdiagrammet ud trin for trin.
 
Mange andre spillere har også valgt at integrere med Airtable, således at platformen sammen med Google Sheets udgør de facto-standarden for databaser til no-code-bevægelsen. En af de udvidelser, jeg personligt har stor glæde af, kommer fra opstartsvirksomheden NanoNets. De har en helt anderledes tilgang til machine learning. Deres selvlærende algoritme kræver ingen forudgående erfaring med AI og langt mindre data end eksisterende løsninger. Med deres integration til Airtable er det nemt at bygge dit eget AI-drevne produkt, hvor en algoritme gør arbejdet for dig. Det kunne eksempelvis være at organisere tusindvis af produktbilleder, alt efter hvilke produkter der er på billederne.
 

10. Integromat: automatisering for let øvede

En dag ringede min telefon. Det var Julie Kristine Strange, direktør for personlighedstestvirksomheden Master Danmark, i den anden ende af røret. Hun fortalte, at de havde taget en strategisk beslutning i virksomheden om at begynde at sælge deres tests og certificeringer direkte på websitet.
 
På dette tidspunkt var markedet for personlighedstest præget af lange kontrakter med uigennemskuelige vilkår, hvor kunderne havde meget svært ved at gennemskue, hvad de egentlig betalte for. Det havde jeg drillet Julie med hen over nogle måneder, men nu var hun og virksomheden klar til at tage springet. Priserne skulle ikke længere være gemte, men vises direkte frem på hjemmesiden, og som mindre kunde skulle man kunne gå i gang med det samme uden først at ringe til en konsulent.
 
Julie havde allerede indhentet et større tilbud på at realisere det og ringede derfor for at få min ærlige vurdering af, om prisen lød realistisk. Det gjorde den ikke ligefrem. Tværtimod sagde jeg, at det lød astronomisk højt for noget, som de rent faktisk ikke vidste, om markedet overhovedet ville have. 
 
Et par dage efter havde vi derfor ved fælles hjælp fået priserne på websitet og var klar til at teste markedet. Vi kunne tage betaling med Stripe og Typeform, men manglede bare den sidste brik i puslespillet. Når kunderne betalte, skulle de jo rent faktisk have produktet. 
 
For certificeringer gik det næsten problemfrit. Vi fik Zapier til at sende kundens oplysninger direkte ind i SAP Litmos, så de kunne starte deres uddannelsesforløb. Men for selve personlighedstesten var det ikke helt så nemt. Produktet var nemlig af ældre dato, og API'et ikke et såkaldt REST API, men derimod en tidligere variant ved navn SOAP. Det understøttede Zapier ikke, og vi sad derfor pludselig med håret i postkassen. Lige på målstregen.
 
Som sendt fra himlen opdagede jeg Integromat. 
 
Integromat understøttede SOAP, og en time senere havde jeg oprettet den første kunde i Julies produkt – i produktets eksisterende "back-end". Helt uden at skrive kildekode. Systemet lytter til et såkaldt webhook fra Typeform, således at hver eneste gang en betaling går rent igennem, oprettes kunden via SOAP API'et og Integromat helt automatisk. Tilmed står Integromat for også lige at sende en pæn velkomstmail til kunden. 
 
Der skulle en nødsituation til, at jeg faldt over Integromat. Men lige siden har deres værktøj haft en fast plads i min no-code-værktøjskasse til de situationer, hvor Zapier ikke kan være med, eller jeg har brug for at tilpasse mine automatiseringer i særlig høj grad.
 
På mange måder er Integromat den lidt mere nørdede og kloge storebror til Zapier. Oftere og oftere møder jeg begrænsninger i Zapiers meget simple grænseflade og må ty til Integromat. Det er helt logisk, når en grænseflade er så simpel som Zapiers, at der vil være begrænsninger på, hvor komplicerede handlinger du kan foretage uden at få hovedpine. Prøv blot at eksperimentere med at opsætte zaps med over fem skridt. Så mister du hurtigt kontrollen. Her er Integromat noget helt andet. Det kan være en stejl læringskurve at forstå værktøjet og dets noget særegne grænseflade, men når først du har fanget det, kan du lave meget avancerede automatiseringer med 10, 20, ja, endda 100 skridt og stadig holde et køligt overblik.
 

Nu skal du bare i gang med at lege!

Digitale løsninger bliver dårlige, komplicerede og dyre, fordi vi benytter os af et forkert mindset. Vi tænker på det at bygge digitale løsninger som at konstruere Storebæltsbroer. Det kræver et grundigt forarbejde, mange års koncentreret arbejde, og til sidst står den der!
 
Men som du allerede ved, kunne intet være mere forkert. Det digitale er flydende og let på en helt anden måde end beton. Du kan bygge den første brugbare version på under en time. Teste den af på nogle potentielle brugere. Og bygge anden, tredje, måske fjerde version samme dag på baggrund af den feedback, du får ind. Det er en legende tilgang, hvor vi konstant bliver klogere og lader vores forudindtagede holdninger blive udfordret.
 
Luk derfor denne fane, og hop ud på det dybe. Byg din førte app. Opsæt din første automatisering. Du vil opdage, at teknologi kan være let og sjovt at skabe – ikke altid dyrt og besværligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job