Sundheds-kommunikation skal nytænkes
Det sidste års udfordringer med COVID-19 har vist fantastiske eksempler på sublim sundhedskommunikation, men har også gjort det tydeligt, at nytænkning skal til for at favne alle borgere. Det er tid til et opgør med sølvpapirshatten – og udskamning som folkesport.
af Anders Schroll
Det er imponerende at se tilbage på, hvordan vi i Danmark har været i stand til at tage Sundhedsstyrelsens coronaanbefalinger til os, og Søren Brostrøms heltedyrkelse skal ikke mindst ses som et resultat af klar og effektiv sundhedskommunikation. I løbet af de sidste 12 måneder har den digitale sundhedskommunikation også taget et kvantespring, som har gjort vores hverdag lettere. Nu er det muligt at få en virtuel konsultation hos sin læge, booke tider og få svar fra test på en app. Allesammen tiltag, som den travle, men oplyste middelklasse længe har efterspurgt. #REKLAMEPLADS#
COVID-19 har til gengæld også lært os, at vi er nødt til at få alle med, hvis vi skal få kontrol med epidemien og gennem udrulningen af vacciner opnå flokimmunitet. Og for de borgere, der ikke render rundt med en smartphone med NemID, er de digitale løsninger ikke meget værd – ja, måske ligefrem medvirker digitaliseringen til øget social ulighed i sundhed. Der er således fortsat behov for nytænkning af sundhedskommunikationsindsatsen. Lykkes vi på den front, vil det til gengæld også komme os til gavn i indsatsen for at løse nogle af vor tids største sundhedsudfordringer.
I vaccinedebatten er en stor gruppe blevet udskammet og kaldt sølvpapirshatte. Jeg må indrømme, at mange argumenter fra vaccineskeptikerne er besynderlige, og jeg har derfor også selv per automatik afvist dem som konspirationsteoretikere. Professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet David Budtz Pedersen har for nyligt i Avisen Danmark advaret om, at prædikater som ”sølvpapirshatte”, ”konspirationsteoretiker”, ”underbemidlet og dum” driver de moderate tvivlere ind i anti-vaxxernes ekkokamre. Men hvad kan vi så sætte i stedet? Her kan der være hjælp at hente fra udenlandske erfaringer.
Rollespil og respekt for papegøjen
I England har man haft held til at overbevise vaccineskeptikere om værdien af at blive vaccineret ved at spille rollespil, hvor de bliver præsenteret for forskellige argumenter og fakta, og da det ikke handler om dem selv, men en rolle, de spiller, begynder de at lytte og tage stilling til argumenterne. Og man får bygget bro til en forståelse og dialog frem for bare at grave grøften dybere og tydeligere.
For et par år siden hørte jeg en psykiater til en konference i Singapore fortælle om sine udfordringer med at få patienter til at følge hans råd. Han var nemlig oppe mod tarotkortlæseren og papegøjen på det nærliggende marked. I stedet for at forsøge at overbevise patienterne om tarotkortlæserens og papegøjens manglende ekspertise inden for behandling af psykiatriske sygdomme, så accepterede han, at det var en del af patienternes livsverden. Han forsøgte ikke at ændre, hvad patienterne troede på, og han talte ikke ned til dem. En dag kom en af hans patienter og fortalte, at han var begyndt på den behandling, som psykiateren havde foreslået. Papegøjen havde været enig i, at det var det rigtige at gøre.
Nyt netværk for engagerede sundhedskommunikatører
Kforum ønsker at bidrage til udvikling og nytænkning af sundhedskommunikation og etablerer nu et netværk for engagerede sundhedskommunikatører. Jeg har sammen med Lars Münter og Christian Døsing Sørensen fra Komiteen for Sundhedsoplysning fået æren af at være netværksleder. Kunne netværket være noget for dig, så kontakt Kforum eller en af os netværksledere. Vi glæder os til at blive inspireret af hinanden og førende eksperter samt som sundhedskommunikatører på tværs af offentlige institutioner, private virksomheder og interesseorganisationer sammen at sætte retningen for fremtidens sundhedskommunikation.
