Nets krisekommunikation
Nets: grovere end grovgrisk

CEO for Nets, Bo Nilsson, er en af dem, der kan se frem til en bonus, der kommer op på et milliardbeløb. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

7.000.000.000. Så meget mener ledelsen i Nets, de fortjener i bonus for at passe deres arbejde. Tilsyneladende kom det som et lyn fra en klar himmel, at nogen kunne finde det – lad os sige – problematisk. Et lærestykke i, hvordan man IKKE bedriver krisekommunikation, og en opvisning i tankeløst og usympatisk billedsprog.
Syv dage før folketingsvalget grundlovsdag detonerede Dagbladet Børsen en middelsvær vejsidebombe: Ledelseslaget i Nets – med CEO Bo Nilsson i spidsen – havde besluttet at belønne sig selv med bonusordninger på op til 7 mia. kroner.
 
 
Til sammenligning blev der i finansloven for 2019 afsat 3 mia. kr. ‘over de næste fire år til bedre sundhed og psykiatri, styrket ældrepleje og nye initiativer for børn i sårbare familier’.
 
Nets er det tidligere PBS, der gennem drift af bl.a. Dankortet og NemID har de facto-monopol på centrale dele af vores digitale infrastruktur. Selskabet er ejet af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman.
 
Nets ønskede ikke at kommentere Børsens oplysninger, men bestyrelsesformand Stefan Goetz skrev i en mail til Børsen:
 

»Som led i at sikre sammenfaldende interesser om Nets' langsigtede udvikling har vi i ejerkredsen besluttet at tilbyde en gruppe af udvalgte ledere og specialister muligheden for at medinvestere i Nets og altså både dele en risiko for tab og et potentielt afkast af vores investering med dem.«

 

Bestyrelsesformand i Nets, Stefan Goetz. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Ritzau Scanpix

Børsens afsløring ramte midt ned i et klima af dyb befolkningsskepsis over for den finansielle sektor oven på en perlerække af hvidvaskningsskandaler og ikke mindst sektorens uansvarlighed bag seneste finanskrise.

Folketingskandidat og daværende kandidat til finansministerposten i en socialdemokratisk regering Henrik Sass Larsen kaldte bonusprogrammet en »provokation« og konstaterede, at Nets’ ledelse fremstod »politisk tonedøve«.
 
Børsens Niels Lunde skrev på lederplads:
 

»De seneste års diskussion om erhvervslivets behov for at genskabe en såkaldt samfundskontrakt ser ud til at være gået hen over hovedet på ejerne og ledelsen i betalingskoncernen Nets.«

 
Nets malker velgørenheden for millioner
Nets’ ledelse opretholdt radiotavsheden, formentlig ud fra en forhåbning om, at offentligheden ville glemme sagen igen i det generelle valgkampsbulder.
 
Sagen blev dog ikke glemt. 8. juni – tre dage efter valget – placerede den nytiltrådte generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, et drøjt hug lige i nyrerne på Nets: Hver gang du donerer et beløb til en velgørende organisation, så hapser Nets 4,32 kr.
 
Virksomheden tjener således 43 mio. om året på danskernes støtte til gode formål.
 
Johanne Schmidt-Nielsen sekunderes af Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, der opfordrer Nets til at droppe gebyrer på velgørende donationer.
 
Nets ønsker ikke at stille op til interview, men giver et processvar om, at man kigger på det.
 
Fanget på Folkemødet
14. juni – 17 dage efter Børsens afsløring – kommer der endelig en slags hul igennem til topledelsen i Nets. Eller det vil sige: Berlingske fanger koncernchef Thomas Jul på Folkemødet. Koncernchefen står til at tjene ca. en kvart milliard på bonusprogrammet.
 
Du kan få op mod en kvart milliard. Er det rimeligt?
 

»Vi har hørt kritikken, og jeg tror, at det er vigtigt, at vi lytter til den, og at vi prøver at komme ud og fortælle, hvad det her det egentlig handler om.«

 
Og hvad handler det egentligt om?
 

»Det kommer jeg ikke til at kommentere i dag. Det kommer. Det, som er vigtigt, hvis jeg sådan skal tage den helt overordnede historie, er det her med, at vi har et marked i Europa, som er klar til at blive udviklet. Et marked i Europa, som rent faktisk gerne vil have det, vi kan. Hvis vi lykkes med det, vi har gang i, så får vi skabt et stort eksporteventyr for Danmark. Vi kan faktisk gå hen og blive en af Danmarks ti største virksomheder med en rækkevidde helt ud i Europa, hvor vi skaber værdi for samfundet.«

 
Nets’ ledelse har altså trods tavsheden trods alt opfattet kritikken, og koncernchefen tror altså, at det er vigtigt at lytte og prøve at forklare.
 
Den gyldne cirkel
Så er vi fremme ved den 20. juni, og efter tre uger er bestyrelsesformand Goetz klar til at forklare. Det skulle han måske i virkeligheden bare have ladet være med.
 

"Det har klart skadet vores anseelse i offentligheden, og vi har nok ikke gjort et godt nok job i forhold til at forklare konteksten", udtaler han til Børsen.

 
Og i en anden artikel hos Børsen udtaler han: Vore medarbejdere uden for den "gyldne cirkel" forstår godt, hvorfor de ikke er med.
 
Den gyldne cirkel! Sagde han virkelig det?! Ja, det gjorde han faktisk.
 
Men var det så korrekt, at de knap 2.400 medarbejdere uden for den såkaldte gyldne cirkel er indforståede med de 60-70 chefers bonusser?
 
Nej, det var ikke korrekt. Tværtimod kaldte en fællestillidsmand et par dage senere udsagnet for løgn og latin, og bestyrelsesformanden blev kaldt Komiske Ali.

Bestyrelsesformandens tåkrummende udtalelser afstedkommer endnu en kritisk leder i Børsen. Pengetanken ATP, den tidligere medejer af Nets, fastholder også sin kritik og mener, at ledelsen i Nets efter forsøget på forklaring stadig har et forklaringsproblem.
 
Ahaaaaa 💡alle 2432 medarbejdere i Nets syntes det er FANTASTISK, at DANKORTBARONERNE forgyldes med 3.7 mia i aktieoptioner ...🤔.... det er bare alle os MILLIONER af smålige fjolser, der betaler regningen, der har NEJ-hatten på 👊 #dkpol #dkfinans pic.twitter.com/2TVYUOSiQb — Lars Arne Christensen 💚💪 (@LarsArneC) 20. juni 2019
Den konservative folketingskandidat Lars Arne Christensen er ikke imponeret.
 
Et grinagtigt skrækeksempel
En mediekrise består af tre faser: før, under og efter. Før krisen er opgaven for en organisation ikke at lade sig lulle i søvn i en falsk tryghed, at identificere potentielle problemsager og identificere problematiske signaler fra omverdenen. På den baggrund kan man forberede og forebygge.
 
I tilfældet Nets er der intet – absolut intet – der tyder på, at selskabets ledelse har overvejet, at bonusser for 7.000.000.000 kr. ville kunne blive opfattet som problematisk i den omverden, selskabet lever af.
 
Der er åbenbart ingen, der på et møde har spurgt: Hvordan tænker I, at omverdenen – altså dem, vi tjener gebyrmillioner på – vil tage imod, at vi bevilger os selv 7 mia. kroner?
 
Tværtimod fremstår samtlige af Nets’ flanker i sagen fuldstændigt blottede og pivåbne.
 
I næste fase, når krisen først er en realitet, skal organisationen vælge en overordnet krisehåndteringstaktik. Her kan man overordnet vælge mellem tre scenarier: det passive (ride stormen af), det defensive (vi har ikke gjort noget forkert) og det offensive (aktivt forsvar eller modangreb inden for 24 timer).
 
Nets valgte utvetydigt den passive taktik og lod pryglene hagle uden så meget som at løfte armene til forsvar. Først efter tre ugers radiotavshed – bortset fra koncernchefen, der blev fanget på Folkemødet – var et forsøg på en defensiv på plads.
 
Efter tre ugers betænkningstid skulle man så tro, at Nets ville komme op med et begavet forsvar. Men nej. Selskabets bestyrelsesformand overdøvede sig selv med et gennemført usympatisk og idiotisk billedsprog om den gyldne cirkel, og så med en stor løgn på toppen.
 
Tre ugers forberedelse til at lade, lægge an og så ellers pløkke resten af sin i forvejen lemlæstede fod af.
 
Det er så suverænt amatøragtigt et forløb, at det fortjener at blive kanoniseret som grinagtigt skrækeksempel i al litteratur på området.
 
Gør op med parallelsamfundet
Nets har naturligvis en politik for virksomhedens sociale ansvar (CSR). Under punkt 3.4.1 lyder det:
 

»As knowledge-based companies with dedicated and highly skilled employees, such as IT and commercial specialists, the Group recognises that the expertise and experience of its employees comprise the core competencies of its business (...)«

 
Nets skriver med andre ord selv i den rosenrøde skåltale, at det er de ca. 2.400 ansatte på gulvet og deres evner og erfaring, der er virksomhedens egentlige værdi. Alligevel er det altså det dybest set parasitiske ledelseslag på 60-70 personer, der skal belønnes med et såkaldt incitamentsprogram.
 
En gylden cirkel til cheferne – og et ufrivilligt golden shower til medarbejderne, der skaber værdien.
 
I øvrigt: incitamentsprogram. Fnis. Vi må forstå, at det kræver milliarder, at få folkene i den gyldne cirkel til at passe deres arbejde tilfredsstillende. Måske skulle Nets bare ansætte nogle chefer, der kan betros at varetage deres job med incitament i deres – formentlig fyrstelige – månedlige hyre?

Nets' nye hovedsæde i Ballerup. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
 
De må være politisk tonedøve, konstaterede Henrik Sass Larsen, i kølvandet på Børsens oprindelige afsløring. Det er svært at være uenig, og det er fristende at tilføje: forbryderisk grådige.
 
Det lader sig ganske enkelt ikke forsvare i den virkelige verden, og den tåkrummende håndtering skal naturligvis også ses i dette lys.
 
Det virkeligt bemærkelsesværdige og skræmmende er dog, at de langfingrede Nets-chefer tilsyneladende overhovedet ikke så kritikken komme.
 
Her har vi at gøre med et sandt parallelsamfund, som Christiansborg burde rykke op med rode.

Relaterede artikler

Danske Bank samler krisehåndterings-handsken op - Danske Banks omdømme har fået det ene hak efter det andet, siden Berlingskes gravegruppe i marts 2017 breakede historien...
Det var Nordea-komplekset - Danske Bank var lige kommet tilbage på sporet med Thomas Borgen ved roret, men er nu havnet i det værste stormvejr, side...
Bech-Bruun Bedrag ..? - Advokatfirmaet Bech-Bruun er midt i orkanens øje i en mediestorm, der nok ikke driver over lige foreløbig. De står til a...
Etik efter Falck-sagen - Falck-sagen er seneste eksempel på de etiske gråzoner, k-branchen ved nogle PA/PR-opgaver befinder sig i. Hver gang en n...
De vigtigste temaer for fremtidens toprådgivere - Tre temaer er vigtige for toprådgiveren: Forstå forretningskonteksten, opbyg relationen, og anvend de faglige kompetence...
Kforum Lyd: Sådan fjerner man stigma - Kforums podcastserie tager livtag med alt, hvad der rører sig i kommunikationsbranchen. I hvert afsnit taler vores vært,...
Hvidvask, shitstorm og genopbygningen af et brand - Hvordan genopbygger man sit brand efter en krise? En klar brandstrategi, der forbinder de interne og eksterne budskaber,...
Kudos for etisk lederskab - Forleden spurgte Jonas Rugaard og Martin Lund Nielsen fra Kudos i et indlæg, om etik i kommunikationsbranchen behøver at...
Danske Banks genoprejsning - Efter sigtelsen af Thomas Borgen er den hollandske bankmand Chris Vogelzang blevet udpeget som ny administrerende direkt...
Her er Mettes spin-team - DETTE ER UBEGRUNDET UVEDERHÆFTIG UOPLYST SLADDER: Lige om lidt er Mette statsminister i en socialdemokratisk mindretalsr...
Tilliden er væk - og hvad så? - Så er den her igen for 13. gang: undersøgelsen, som tager temperaturen på de europæiske kommunikatører og deres professi...
Fortjente hug til Journalistforbundet - Skomagerens børn går med hullede sko, siger ordsproget. Og Dansk Journalistforbund laver elendig krisekommunikation.
Tre scenarier: Sådan bliver K-folket vindere midt i DJ-kaos - Fagforeningen DJ – Medier og Kommunikation har været i en heftig sommerkrise – og det kan ende med at blive rigtigt gode...
3F: Fagligt Fælles Fuckup - Få organisationer kan prale af samme folkelige opbakning og større kommunikationsmæssige muskler end 3F. Alligevel lykke...

Giv din stemme

43 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

34 JOB

Presse- og kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationskonsulent

Frist: 22. september

Presse- og kommunikationskonsulent

Frist: 2. oktober kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.