Nets er det tidligere PBS, der gennem drift af bl.a. Dankortet og NemID har de facto-monopol på centrale dele af vores digitale infrastruktur. Selskabet er ejet af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman.
Nets ønskede ikke at kommentere Børsens oplysninger, men bestyrelsesformand Stefan Goetz skrev i en mail til Børsen:
Børsens afsløring ramte midt ned i et klima af dyb befolkningsskepsis over for den finansielle sektor oven på en perlerække af hvidvaskningsskandaler og ikke mindst sektorens uansvarlighed bag seneste finanskrise.
Folketingskandidat og daværende kandidat til finansministerposten i en socialdemokratisk regering Henrik Sass Larsen kaldte bonusprogrammet en »provokation« og konstaterede, at Nets’ ledelse fremstod »politisk tonedøve«.
Børsens Niels Lunde skrev på lederplads:
»De seneste års diskussion om erhvervslivets behov for at genskabe en såkaldt samfundskontrakt ser ud til at være gået hen over hovedet på ejerne og ledelsen i betalingskoncernen Nets.«
Nets malker velgørenheden for millioner
Nets’ ledelse opretholdt radiotavsheden, formentlig ud fra en forhåbning om, at offentligheden ville glemme sagen igen i det generelle valgkampsbulder.
Virksomheden tjener således 43 mio. om året på danskernes støtte til gode formål.
Johanne Schmidt-Nielsen sekunderes af Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, der opfordrer Nets til at droppe gebyrer på velgørende donationer.
Nets ønsker ikke at stille op til interview, men giver et processvar om, at man kigger på det.
Fanget på Folkemødet
14. juni – 17 dage efter Børsens afsløring – kommer der endelig en slags hul igennem til topledelsen i Nets. Eller det vil sige:
Berlingske fanger koncernchef Thomas Jul på Folkemødet. Koncernchefen står til at tjene ca. en kvart milliard på bonusprogrammet.
Du kan få op mod en kvart milliard. Er det rimeligt?
»Vi har hørt kritikken, og jeg tror, at det er vigtigt, at vi lytter til den, og at vi prøver at komme ud og fortælle, hvad det her det egentlig handler om.«
Og hvad handler det egentligt om?
»Det kommer jeg ikke til at kommentere i dag. Det kommer. Det, som er vigtigt, hvis jeg sådan skal tage den helt overordnede historie, er det her med, at vi har et marked i Europa, som er klar til at blive udviklet. Et marked i Europa, som rent faktisk gerne vil have det, vi kan. Hvis vi lykkes med det, vi har gang i, så får vi skabt et stort eksporteventyr for Danmark. Vi kan faktisk gå hen og blive en af Danmarks ti største virksomheder med en rækkevidde helt ud i Europa, hvor vi skaber værdi for samfundet.«
Nets’ ledelse har altså trods tavsheden trods alt opfattet kritikken, og koncernchefen tror altså, at det er vigtigt at lytte og prøve at forklare.
Den gyldne cirkel
Så er vi fremme ved den 20. juni, og efter tre uger er bestyrelsesformand Goetz klar til at forklare. Det skulle han måske i virkeligheden bare have ladet være med.
"Det har klart skadet vores anseelse i offentligheden, og vi har nok ikke gjort et godt nok job i forhold til at forklare konteksten", udtaler han til Børsen.
Den gyldne cirkel! Sagde han virkelig det?! Ja, det gjorde han faktisk.
Men var det så korrekt, at de knap 2.400 medarbejdere uden for den såkaldte gyldne cirkel er indforståede med de 60-70 chefers bonusser?
Ahaaaaa 💡alle 2432 medarbejdere i Nets syntes det er FANTASTISK, at DANKORTBARONERNE forgyldes med 3.7 mia i aktieoptioner ...🤔.... det er bare alle os MILLIONER af smålige fjolser, der betaler regningen, der har NEJ-hatten på 👊
#dkpol #dkfinans pic.twitter.com/2TVYUOSiQb — Lars Arne Christensen 💚💪 (@LarsArneC)
20. juni 2019Den konservative folketingskandidat Lars Arne Christensen er ikke imponeret.
Et grinagtigt skrækeksempel
En mediekrise består af tre faser: før, under og efter. Før krisen er opgaven for en organisation ikke at lade sig lulle i søvn i en falsk tryghed, at identificere potentielle problemsager og identificere problematiske signaler fra omverdenen. På den baggrund kan man forberede og forebygge.
I tilfældet Nets er der intet – absolut intet – der tyder på, at selskabets ledelse har overvejet, at bonusser for 7.000.000.000 kr. ville kunne blive opfattet som problematisk i den omverden, selskabet lever af.
Der er åbenbart ingen, der på et møde har spurgt: Hvordan tænker I, at omverdenen – altså dem, vi tjener gebyrmillioner på – vil tage imod, at vi bevilger os selv 7 mia. kroner?
Tværtimod fremstår samtlige af Nets’ flanker i sagen fuldstændigt blottede og pivåbne.
I næste fase, når krisen først er en realitet, skal organisationen vælge en overordnet krisehåndteringstaktik. Her kan man overordnet vælge mellem tre scenarier: det passive (ride stormen af), det defensive (vi har ikke gjort noget forkert) og det offensive (aktivt forsvar eller modangreb inden for 24 timer).
Nets valgte utvetydigt den passive taktik og lod pryglene hagle uden så meget som at løfte armene til forsvar. Først efter tre ugers radiotavshed – bortset fra koncernchefen, der blev fanget på Folkemødet – var et forsøg på en defensiv på plads.
Efter tre ugers betænkningstid skulle man så tro, at Nets ville komme op med et begavet forsvar. Men nej. Selskabets bestyrelsesformand overdøvede sig selv med et gennemført usympatisk og idiotisk billedsprog om den gyldne cirkel, og så med en stor løgn på toppen.
Tre ugers forberedelse til at lade, lægge an og så ellers pløkke resten af sin i forvejen lemlæstede fod af.
Det er så suverænt amatøragtigt et forløb, at det fortjener at blive kanoniseret som grinagtigt skrækeksempel i al litteratur på området.
»As knowledge-based companies with dedicated and highly skilled employees, such as IT and commercial specialists, the Group recognises that the expertise and experience of its employees comprise the core competencies of its business (...)«
Nets skriver med andre ord selv i den rosenrøde skåltale, at det er de ca. 2.400 ansatte på gulvet og deres evner og erfaring, der er virksomhedens egentlige værdi. Alligevel er det altså det dybest set parasitiske ledelseslag på 60-70 personer, der skal belønnes med et såkaldt incitamentsprogram.
En gylden cirkel til cheferne – og et ufrivilligt golden shower til medarbejderne, der skaber værdien.
I øvrigt: incitamentsprogram. Fnis. Vi må forstå, at det kræver milliarder, at få folkene i den gyldne cirkel til at passe deres arbejde tilfredsstillende. Måske skulle Nets bare ansætte nogle chefer, der kan betros at varetage deres job med incitament i deres – formentlig fyrstelige – månedlige hyre?
.jpg)
Nets' nye hovedsæde i Ballerup. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
De må være politisk tonedøve, konstaterede Henrik Sass Larsen, i kølvandet på Børsens oprindelige afsløring. Det er svært at være uenig, og det er fristende at tilføje: forbryderisk grådige.
Det lader sig ganske enkelt ikke forsvare i den virkelige verden, og den tåkrummende håndtering skal naturligvis også ses i dette lys.
Det virkeligt bemærkelsesværdige og skræmmende er dog, at de langfingrede Nets-chefer tilsyneladende overhovedet ikke så kritikken komme.
Her har vi at gøre med et sandt parallelsamfund, som Christiansborg burde rykke op med rode.