Den ironiske generation har mistet sin store ledestjerne, centerspiller og kurator, en fantastisk mønsterbryder og herlig glædesspreder. Hele Danmark har mistet et vigtigt ikon, der igen og igen mindede os om, at vi ikke skal skamme os og blive onde, men bare slappe af og nyde noget mere og være søde og nysgerrige og huske at lege. Foto: Lauritz.com.
Master Fatman favnede alt fra Vild med dans til hygge-frankofili. Morten Vammen siger farvel til manden, der kunne gå fra disko til buddhisme uden at miste integritet.
FLASHBACK: Første gang jeg mødte Morten Lindberg, stod han med bacon i håret og drak piskefløde, growlende over en trommemaskine flankeret af en heavy-guitarist foran en video med et opulent par, der bollede i et kæmpe badekar fyldt med spaghetti med kødsovs.
Morten transcenderede allerede her sin uhippe fødeby Dalum uden for Odense og sin allerede dengang store krop helt uden skam og skabte sit eget DIY-brand – superhelten Master Fatman, en påfuglemand, der ikke kunne skamme sig.
Master Fatman udstrålede en magi – alle blev glade af at se på ham, da han mod alle normer slappede totalt af i sin tabukrop – og tog tempoet ned. Meget forfriskende!
Foto: Ivan Riordan Boll / Ritzau Scanpix.
Han var et lejrbål af hygge og havde travlt med Klub Okking (efter Jens Okking) i baggården til en bøssesauna – og senere i kunstkollektivet Würst – og med et trylleslag var 80'ernes sorte overfrakker, elitære meningstyranni og de sure speed-grå Strunge-attituder væk og erstattet af en kærlighed til kitsch.
Nu var en leg med disko, Abba, Elvis og tyrolerporno hot (igen) for en indforstået kult af nyslåede “gør det selv”-kunstnere uden for eliten, der altid var helgarderede med ironi, så man altid var på det vindende hold – “det hele er (måske) bare for sjov”. Se bare hans kultfilm Gayniggers from Outer Space. Frigørende!
Han var en stor social sammenkobler, og da alle havde brug for at blive udfriet fra de forpinte og selvhøjtidelige 80'ere og lære at sælge ud med et smil med stil uden skam. Han kunne som få zappe mellem quizprogrammer og underlige afro-raves med integriteten intakt og respekt hele vejen rundt.
Han krydsede hurtigt over til masserne og lavede et utal af projekter, banko, tv, events, plader, performances, koncerter og magasiner – b.la. Magasin Schæfer, der dyrkede, at generationen ikke rigtig havde noget at sige og bare nød et præhipster-limbo af nye vinyler, Stussy-tøj og coke på Stereo Bar.
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Ritzau Scanpix.
I 1990'erne var der ikke en subkultur, som Mesteren ikke red med på, fra ambient til easy listening – men bag alle maskerne havde Morten en kerne af snusfornuftig Rudolf Steiner-agtig logik tilsat disko-buddhisme og en entreprenant begærlighed efter mere.
Selvom han legede den postmoderne leg, hvor intet er rigtigt eller forkert, havde han et klart karmakompas – og dannede Det Kosmiske Parti, der desværre ikke kom ind på Rådhuset. Selv John Kørner lavede en masseproduceret Fatman-gibsskulptur komplet med røgelsespindsholder til stuen. Fatman var overalt.
Den ironiske generation har mistet sin store ledestjerne, centerspiller og kurator, en fantastisk mønsterbryder og herlig glædesspreder. Hele Danmark har mistet et vigtigt ikon, der igen og igen mindede os om, at vi ikke skal skamme os og blive onde, men bare slappe af og nyde noget mere og være søde og nysgerrige og huske at lege.
Trods skiftende tidsånd var hans brand altid relevant, senest i i feel good-underholdningsbranchen som hyggeonkel, kendis i Vild med dans og ikke mindst samler og dj af alskens global musik. Plus, han åbnede et noget mediehetzet brasiliansk børnehjem – og fik fem børn. Det stod aldrig stille.
Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix.
Han knoklede hårdt til det sidste, bl.a. med sit eminente take på det frankofile, radioprogrammet Croque Monsieur, hvor han med en hyggeaura som ingen anden kunne trække det bedste frem i gæsterne.
Den ironiske generation har mistet sin store ledestjerne, centerspiller og kurator, en fantastisk mønsterbryder og herlig glædesspreder. Hele Danmark har mistet et vigtigt ikon, der igen og igen mindede os om, at vi ikke skal skamme os og blive onde, men bare slappe af og nyde noget mere og være søde og nysgerrige og huske at lege.
Det lyder måske simpelt og banalt, men lad os huske det. Det er vigtigere end nogensinde i en tid, hvor de amoralske, grådige og uempatiske ofte ses som vindere, og vi er underlagt stramme kropsidealer samt al mulig anden anden tvang og nydelsesregulering. Farvel, søde Morten – du er allerede savnet.
Læs mere af og om Morten Vammen på http://www.blazar.dk/