Historien om et bebudet radiomord

Det var som bekendt Otto von Bismarck, der engang sagde: »Jo mindre folk ved om, hvordan pølser og lovgivning bliver til, jo bedre sover de.« Jernkansleren mente, at desto mindre man vidste om pølsefremstilling og det politiske arbejde, jo bedre kunne man nyde resultatet. Det havde han givet vist en pointe i. Men indimellem sker det dog, at en virkelig grim proces kan resultere i et ganske frastødende resultat, og dansk medie- og kulturpolitik har i den senere tid været et godt eksempel på netop dette.
Lukningen af Radio24syv er en realitet. Hvem det faktisk kommer til gode, kan man stadig undre sig over. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix.
Lukningen af Radio24syv er en realitet. Hvem det faktisk kommer til gode, kan man stadig undre sig over. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix.
Tirsdag nåede det sin foreløbige kulmination, da dansk mediepolitiks ubetinget største succes gennem en meget lang årrække, Radio24syv, mistede muligheden for at fortsætte som DAB-kanal.
 
Da Per Stig Møller som kulturminister sad for bordenden under indgåelsen af medieforliget i 2010 og fjernede FM4 fra DR, var det med en klar ambition om at etablere et alternativ og supplement til DR’s taleradio. Den ambition indfriede ”Radio Møller” efterhånden over al måde. Radio24syvs tapre flok af underbetalte journalister og meningsmennesker gik i krig og fik efter en vaklende start etableret en række virkelig banebrydende programkoncepter, hvoraf mange var en enorm gevinst for den offentlige debat. Der har hele tiden været fejlskud imellem, men til gengæld også sublime oplevelser og debat og aktualitetsprogrammer, der har sat helt nye standarder i, hvordan engageret taleradio med markante studieværter kunne sætte dagsordner.
 
Hvor landets anden store taleradios, P1’s, programmer gennemgående holder et stabilt, højt men indimellem lidt anonymt niveau, har Radio24syvs udbud været præget af langt større udsving, både langt bedre og langt ringere. Når de har været bedst, har de overgået P1 med adskillige radiobølger og været en stor gevinst for den demokratiske samtale og oplysningen i Danmark på en måde, som de færreste formentlig havde troet muligt. Samtidig har frækheden, det ukonventionelle og ikke mindst et fuldkomment banebrydende satirekoncept som Den Korte Radioavis igen og igen udfordret grænserne for, hvor meget man kunne bide den hånd, der i sidste ende fodrede en.
 
Foto: Wilfred Gachau / Ritzau Scanpix.
 
Om det var udfordringen af grænserne, der endte med at koste Radio24syv livet, kan man have mange forskellige meninger om, men det er nok mere på sikker grund at se det som en afgørende fornyelse af radiomediet i Danmark, som mange ellers spåede en stille hensygnen. Det er i sig selv en enorm bedrift, som burde have berettiget, at radioen kunne fortsætte, og danskerne kunne have profiteret af den investering i nyskabende, spændende radio, der var foregået gennem otte år. Den investering er nu i stedet spildt, for i næste uge lukker og slukker radioen, og 500.000 lyttere må stille ind på en anden kanal.
 
Begyndelsen til enden for Radio24syv blev indgåelsen af medieforliget i juni 2018, hvor Dansk Folkeparti havde stillet som krav, at den FM-kanal, som Radio24syv i dag sender på, skulle have sine hovedaktiviteter vest for Storebælt. I sig selv et grotesk irrelevant krav til en radiostation, men DF fik ikke desto mindre lov til at føre det igennem, for under VLAK-regeringen var kulturpolitik, herunder mediepolitik, meget lavt på prioriteringslisten, og kunne indflydelse på dette for regeringen uvæsentlige område veksles til øget loyalitet fra regeringens stadig mere labile støtteparti, så var det afgjort en god handel for regeringspartierne, som så i stedet kunne koncentrere sig om ting, de fandt vigtigere.
 
Samtidig gik der dengang stadig frasagn om DF’s enestående kontakt til folkedybet, som syntes at være en uudtømmelig kilde til mandatfremgang. Tænkte DF, at de stovte jyder gerne ville have en radiokanal, så var der vel noget om snakken. Men det, der skulle have været endnu en københavnerskalp i bæltet, som Kristian Thulesen Dahl triumferende kunne turnere Jylland rundt med, viste sig at være en ubestemmelig substans, der eksploderede mellem hænderne på det før så fremgangsrige folkeparti. Ingen havde ulejliget sig med at undersøge, om jyderne faktisk så på Radio24syv som andet end endnu en slat ”københavnerpenge”, som man kunne slå kløerne i.
 
Til stor overraskelse for alle viste det sig, at man vest for Storebælt faktisk satte stor pris på Radio24syv, som blev væsentligt mere aflyttet end DR’s kanaler og tilmed havde fat i en lytterskare med lavere uddannelser og mere beskedne indtægter end brugerne af de øvrige landsdækkende medier. Det lignede til forveksling opskriften på en ikke uvæsentlig del af DF’s vælgerskare, og kort før målstregen indså både regering og støtteparti, at der var sat kurs mod katastrofer, og hastigt ændrede man kriterierne for det planlagte DAB-udbud, så Radio24syv i stedet kunne byde på dette som et plaster på såret. Men det var efter alt at dømme for sent at ændre kurs, og slagtningen af Radio24syv som FM-kanal blev en ud af en vifte af elendige sager, der endte med at koste DF en solid vælgermæssig lussing ved valget den 5. juni.
 
Regeringsskiftet førte ikke til nogen ændret kurs overfor Radio24syv, udover at man nådigt justerede tidsfristen for DAB-udbuddet, så det rent praktisk var muligt for Radio24syv at byde. Men udover det forekom DAB-udbuddet, der oprindelig alene var tiltænkt en egentlig kulturkanal, at være et i bedste fald halvhjertet forsøg på at hjælpe Radio24syv til at overleve.
 
Den nye radio, kaldet Loud, som endte med at vinde udbuddet, har vundet på en række mærkelige pointgivende kriterier og med en ansøgning og en forberedelsesproces, der efter alt at dømme sætter nye imponerende standarder inden for sjusk og dårlig forberedelse, når man skal have del i offentlige midler. Herudover har det tydeligvis været en meget væsentlig faktor, at Loud bød under med 20 mio. kr. og mener at kunne lave radio for 260 mio. kr. over fire år, i stedet for den afsatte ramme på 280 mio. kr., som Radio24syv planlagde at udnytte fuldt ud.
 
Et af de steder, hvor man fra Radio- og tv-nævnets side overraskende har affundet sig med, at den nye radio sparer penge, er i dækningsgraden, hvor man kun kan nå ud til 85 pct. af landet, hvilket vel knap kan kaldes for landsdækkende radio. Herudover blev der i kriterierne set fuldkommen bort fra, at Radio24syv faktisk har særdeles solid og veldokumenteret erfaring med at lave radio. Hvornår har erfaring og kompetencer egentlig sidst været ligegyldigt, når en virksomhed skulle løse en stor opgave for staten?
 
At Radio24syv, som med Den Korte Radioavis har sat helt nye standarder for satire, får samme antal point som et meget overfladisk beskrevet, dårligt funderet satirekoncept fra Loud; det kan i høj grad undre. I det hele taget må man sige, at Louds meget løst beskrevne koncepter, manglende aftaler med værter og andre nøglepersoner og ganske uklare ambitioner om at lave radio til – og med – de unge, gør i bedste fald det vindende tilbud usikkert sammenlignet med Radio24syvs veldokumenterede bedrifter.
 
Den korte radioavis har uden tvivl været en succes. Men programmet har også været kontrovetielt. Foto: Scanpix Denmark/Linda Kastrup
 
Hvad er så moralen i den historie? Stort vi vandt, og stort vi mistede igen. Den radio, som kunne have været en permanent berigelse af det danske medielandskab og et fortsat vitamintilskud til dansk demokrati, er om få dage lukket og slukket. Om Loud vil udvikle sig til en god radio – utvivlsomt helt anderledes end Radio24syv som DAB-kanal ville have været – står helt hen i det uvisse. Men måske har forløbet alligevel faktisk ført til en øget politisk opmærksomhed omkring mediepolitikkens betydning som andet end en handelsvare i det store politiske spil eller et redskab til at varetage i grunden uvedkommende og infantile politiske dagsordner såsom ”hovedstaden mod provinsen”.
 
Det er i hvert fald meget længe siden, at et medies fordele og ulemper har været så stort et tema i den offentlige debat, som Radio24syv har været nu gennem mere end et år. Måske er vi alle sammen blevet lidt klogere på, hvad journalistisk kvalitet, skarp satire og god radio i grunden er. Det bringer blot ikke Radio24syv tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også