Hvem skal nu sætte strøm til mit hjerte?

P6 Beat har siden starten i 2011 været den foretrukne radiokanal både på GAFFA-kontoret og i mit private hjem. Et behageligt alternativ til den tiltagende strømlining på P3 og P4 og en kanal med engagerede, indsigtsfulde værter og musikjournalistik i topklasse.

Et kanal, hvor der er plads til musik, som ikke er fuldstændig mainstream, især inden for rock og indierock, og hvor man også kan blive præsenteret for kunstnere, som ellers er sjældne gæster i det danske mediebillede og dermed få udvidet sin musikalske horisont. Hvis ikke det er public service, så ved jeg ikke, hvad der er.

P6 Beat som vi husker det. Kilde: DR og Jesper S. Frydenlund

Det glæder mig for eksempel usigeligt, at et af mine absolutte yndlingsbands, det desværre for længst opløste britiske dreampop 80’er- og 90’er-fænomen Cocteau Twins, er hyppige gæster på kanalen ligesom de heldigvis genopståede shoegaze-stilskabere My Bloody Valentine. Og det var P6 Beat, der første gang gjorde mig opmærksom på fremragende bands som de belgiske post-punkere Warhaus og atmosfæriske amerikanske Cigarettes After Sex:

Jeg havde nok opdaget dem alligevel på grund af det job, jeg har, men ikke alle er så privilegerede, og grupperne er i hvert fald ikke blevet spillet ret meget på DR’s andre kanaler eller på andre danske radiostationer for den sags skyld.

Et orkester som det fine unge danske indie-folk-ensemble The Attic Sleepers skylder P6 Beat meget – deres anden single, Airport, blev simpelthen det mest spillede nummer fra P6 Beat i 2015 (her live fra P6 Beat rocker Koncerthuset).

Yndlingsudsendelserne

Jeg har og har haft mange yndlingsprogrammer på P6 Beat, men intet slår P6 Beat elsker, hvor kanalen cirka en gang hver anden måned helliger hele seks timer, lørdag fra 10 til 16, til at nørde igennem med en aktuel kunstner eller et ditto emne, med interviews, analyser, anekdoter og masser af musik. Senest med U2 i lørdags, dagen for deres første danske koncert i otte år, og tidligere med navne som Kate Bush, Nick Cave, Gasolin, Love Shop og mange, mange flere.

Altid med den fremragende Anders Bøtter som vært og skiftende gæsteværter. Under U2-udsendelsen kunne man for eksempel høre den danske guitarist Søren Andersen forklare, hvordan The Edge laver sin karakteristiske guitarlyd. Engageret og engagerende.

Der var også det hedengangne Formiddagen på P6 Beat med Carsten Holm og Mikael Simpson, som efter Carsten Holms flytning til Aarhus blev udskilt til to heldigvis lige så veloplagte programmer, Formiddagen med Simpson mandag-torsdag og Weekend med Carsten Holm. God musik og skarpe interviews med aktuelle personligheder inden for både musik og alt muligt andet.

Carsten Holm og Mikael Simpson på optagelse ved søerne. Hør afsnit af Formiddagen med Simpson.

For nylig kunne man blandt andet høre et særdeles interessant interview hos Simpson med filminstruktøren Pippi Olivia Nørgaard Skov om hendes afdøde bror, den kontroversielle debattør Mads Holger, som på tragisk vis tog sit eget liv for to år siden.

Og så er der Musiktjenesten, eftermiddagsunderholdningen med dagens bedste musikanekdoter og de til tider ustyrligt morsomme Rune Hedeman og Jacob Hinchely, der ikke er bange for at sige deres uforbeholdne mening – heller ikke om GAFFAs anmeldelser. Forleden morede de sig kosteligt over vores sammenligning af Interpol på årets Roskilde Festival med Police, udelukkende på grund af navnet. Den sved!

En herlig påmindelse om,
at albumformatet stadig har relevans
i en playlisteorienteret tid,
hvor mange tilsyneladende kun har tålmodighed til at høre én sang
med en given kunstner,
inden man vil videre til noget nyt.

Og der var Album med Ralf Christensen og Kristian Leth, hvor en albumklassiker blev gennemgået minutiøst i et to timer langt program. En programrække, der desværre blev sparet væk i 2012 og erstattet af Længe Leve Albummet med Casper Bach Hegstrup – nu med en skiftende musiker-gæstevært; et program, som desværre også forsvandt sidste år, men som siden genopstod på den alternative, fremragende internetradio The Lake.

En herlig påmindelse om, at albumformatet stadig har relevans i en playlisteorienteret tid, hvor mange tilsyneladende kun har tålmodighed til at høre én sang med en given kunstner, inden man vil videre til noget nyt.

Musikernes kanal

Noget andet, P6 Beat også har været god til, er at lade musikerne komme til orde – også når det gælder andet end deres egen musik. Eksempler er førnævnte Længe leve albummet samt Henrik og pladepusherne, hvor Henrik Aagaard hver gang interviewer to musikere om musik, der hver især har betydet noget særligt i deres liv – og lader den anden gæst komme med sin uforbeholdne mening om musikken.

Henrik og pladepusherne - her med Hannah Schneider og Lydmor

Der var også tiden med Tim Christensen i Tims Top 3, hvor Tim Christensen – der ikke kun er en fremragende sanger, sangskriver og guitarist, men også et veritabelt omvandrende musikleksikon – sammen med lytterne kårede de tre bedste sange og album med en række kunstnere og fra bestemte år. Det kørte ikke så længe, men det var godt.

Man kan også fremhæve P6 Beat City, hvor Niels Fez Pedersen fortæller om musiklivet i en række af verdens musikalske metropoler – Los Angeles, New York, Chicago, Bristol, Manchester og mange flere, og han har også lavet en udsendelse om musikken i det såkaldte Udkantsdanmark. Der er ligeledes Debut med helt nye musikudgivelser under ledelse af Tilde Bang-Hansen og Casper Bach Hegstrup samt Anders Bøtters metalprogram Sort søndag, og man kunne blive ved og ved.

Mød din radiokanal

P6 Beat har også gjort noget for livemusikken ved at præsentere de årlige P6 Beat rocker Koncerthuset, hvor en lang række talentfulde musikere fra dansk rocks vækstlag har spillet korte koncerter i DR Byens forskellige studier omkring juletid – altid for udsolgte huse. Og i et par år havde P6 Beat også deres egen scene på Northside.

P6 Beat på Northside. Det er Lars H.U.G på scenen.

P6 Beat har dog ikke været ufejlbarlig. I lighed med DR’s øvrige kanaler har i hvert fald visse af programmerne været underlagt de såkaldte playlisteregler, som dikterer, at nogle bestemte sange skal spilles igen og igen.

Lige for tiden er det eksempelvis Katinkas 2000 meter i frit fald, der roterer adskillige gange om dagen, så den … nej, den kommer ikke til at hænge en ud af halsen, dertil er sangen for god, og det gælder også de fleste andre sange, P6 Beat har skamspillet, eksempelvis Peter Sommers Skønne spildte kræfter og Turbolens’ Rastløse bevægelser for ikke at tale om diverse indiehits fra 80’erne og 90’erne med for eksempel The Cure, Depeche Mode og The Smiths, men en smule mere alsidighed ville ikke skade.

For eksempel HAR Kate Bush lavet andre sange end Running Up That Hill” og Wuthering Heights – og de er tilmed gode!

Kate Bush' The Sensual World fra albummet af samme navn.

Min bedste oplevelse med P6 Beat var nok, da de modtog hæderen Årets Skulderklap til GAFFA-Prisen 2011. Vi havde inviteret redaktionen i deres egenskab af journalister, og jeg tror ikke, de havde den mindste anelse om, at der var en pris i vente til dem. De blev i hvert fald oprigtigt begejstrede for prisen, og den står endnu i studiet, kunne jeg konstatere, da jeg besøgte dem i sidste måned for at tale om GAFFAs 35-års jubilæum.

For tiden har entusiastiske lyttere sat gang i en underskriftindsamling til bevarelse af P6 Beat. Det er nok desværre skønne spildte kræfter, for nu at citere Peter Sommer, for lukningen skyldes jo en spareplan mod DR dikteret af regeringen og Dansk Folkeparti. Man kan kun håbe, at et andet flertal efter det kommende folketingsvalg, som vi skal have senest i juni 2019, vil rulle besparelserne tilbage, da ingen partier til venstre for midten har stemt for medieforliget.

Man har dog set, at en lignende underskriftsindsamling i udlandet har virket. Tilbage i 2010 varslede BBC lukningen af deres kanal Radio 6, der profilmæssigt har inspireret P6 Beat meget. Det medførte en lytterstorm, som resulterede i en tilbagetrækning af planerne, og i dag lever BBC Radio 6 og har det godt.

Alternativt kan man håbe på, at noget af den musik, vi kender og elsker på P6 Beat, og ikke mindst nogle af værterne kan finde plads på P3, P4 og P5, der dermed per automatik bliver mere varieret, hvilket er hårdt tiltrængt; ikke mindst for P3, hvor man tilsyneladende for længst har besluttet sig for, at rocken er død og begravet. Hvilket P6 i den grad har modbevist.

Men hvorfor sidder jeg egentlig her og begræder, at en slags konkurrent i mediebilledet er blevet dømt til døden? Burde jeg ikke være glad for, at der snart er et medie mindre til at kæmpe om musikelskernes opmærksomhed og dermed potentielt stjæle læsere fra GAFFA? Ingenlunde. De heldigvis mange blogs, musiksites og musik-podcasts, der er opstået i de senere år, har ikke taget læsere fra GAFFA, – der er snarere tale om en win-win-situation.

Men ingen af disse medier, heller ikke GAFFA, har de økonomiske muskler, som en landsdækkende radiostation besidder, og da udviklingen desværre også dikterer nedskæringer på dagbladenes dækning af kulturstoffet, går tiderne beklageligvis mod mindre alsidighed, når det gælder musikformidlingen i Danmark. Det er uendeligt trist.

Det eneste lys i mørket er – ud over det faktum, at lukningen først bliver gennemført i 2020 – den public service-pulje, som regeringen nu vil oprette, og som andre medier kan søge.

Man kan kun håbe på, at nogle af pengene vil blive brugt til musikjournalistik.