Møgsager, der trodser forskningen

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er to af valgets store historier.

Konservative for deres monumentale nedtur, der senest har bragt dem under valgresultatet fra 2019 i en måling fra Voxmeter.

Liberal Alliance omvendt for deres valgkampsoptur, der i målinger udmønter sig i en tredobling i opbakning.

Fælles for de to partier er, at de er blevet ramt af møgsager under valgkampen. For Konservative har det forstærket nedturen, der allerede var i gang, før valget blev udskrevet. For Liberal Alliance har det tilsyneladende ikke betydet noget.

Og det på trods af at forskning har vist, at sager som dem, der har torpederet Søren Pape Poulsens kandidatur, ikke burde betyde så meget for vælgerne.

Omvendt burde Alex Vanopslaghs misbrug af Folketingets boligordning ifølge forskningen være en type sag, som vælgerne ser med stor alvor på.

Spørgsmålet er så, om det er muligt at sige noget om, hvorfor Pape alligevel er ramt, og Vanopslagh ikke er?

I tilfældet Vanopslagh mener en rådgiver, at hans vælgere simpelthen er grundlæggende ligeglade.

Professor og valgforsker Kasper Møller Hansen mener til gengæld, at et svar på spørgsmålet kræver ny forskning.

Den sjove og friske partileder

Alex Vanopslaghs boligsag handler kort fortalt om, at partilederen havde officiel adresse i Struer og derfor var berettiget til en af Folketingets lejligheder i København. Han fik desuden støtte til dobbelt husførelse.

Problemet var, at Vanopslagh ikke opholdt sig tilstrækkeligt i Struer til at leve op til kravene og havde afgivet forkerte oplysninger til Folketinget. Støtten på 30.000 er derfor betalt tilbage.

Senest har Anne Kirstine Cramon, Liberal Alliances tidligere pressechef, fortalt, at hun advarede Vanopslagh om boligsagen i 2020. Med andre ord er det en skidt sag, der dog ikke er blevet straffet af vælgerne.

Alex Vanopslaghs boligsag kunne gøre ondt på andre kandidater, men den preller tilsyneladende af på ham og LA, der tværtimod har medvind?

“Jeg tror, det skyldes flere ting. For det første, at Alex Vanopslaghs vælgere er ligeglade. Han har sagt, at han har handlet i god tro og ikke har læst de mange regler. Det sidste, tror jeg, ressonerer også hos hans vælgere,” siger Tine Lund-Bretlau, der er partner i kommunikationsbureauet White Cloud og bl.a. tidligere særlig rådgiver for Marianne Jelved i Kulturministeriet, og fortsætter:

“Helt grundlæggende, så står Alex Vanopslagh for budskaber om afbureaukratisering og opgør med unødvendige regler. Og han har jo netop forklaret sig med, at han ikke har fået læst alle de mange sider med regler. Så den landede han meget godt. En kandidat fra S, SF eller Konservative var nok ikke sluppet lige så let.”

Tine Lund-Bretlau mener også, at det spiller ind, hvordan Alex Vanopslagh i øvrigt agerer i valgkampen.

“Han har taget rollen som den friske og sjove partileder, der er tilgængelig på sociale medier. Han lykkes faktisk med at være sjov. Og så er alt det andet lidt ligegyldigt for hans vælgere,” siger hun.

Tine Lund-Bretlau mener desuden, at det formentlig også spiller ind, at valgkampen har fokuseret meget på præsidentvalget mellem Pape, Frederiksen og Ellemann. Derfor har medierne ikke haft så travlt med de mindre kandidater som Vanopslagh.

“Papes møgsag trak ham ned, Vanopslagh surfer oven på sin”

Under overskriften “Papes møgsag trak ham ned, Vanopslagh surfer oven på sin” beskæftiger Politikens valgpodcast sig med samme spørgsmål som i nærværende artikel.

Her lyder buddet fra Politikens politiske kommentator, Anders Bæksgaard, at Alex Vanopslagh slipper lettere, fordi han modsat Søren Pape Poulsen ikke er statsministerkandidat. Og i forlængelse af Tine Bretlau-Lund peger han på, at Vanopslaghs vælgere, der er yngre, ikke straffer fodfejl på samme måde som ældre vælgere.

Og så konkluderer Bæksgaard: “Men det her er jo et forskningsemne”. Kforum bringer derfor fluks spørgsmålet videre til professor og valgforsker Kasper Møller Hansen på Københavns Universitet.

“For nogle år siden lavede vi en ret detaljeret undersøgelse, hvor vi så på vælgernes opfattelse af forskellige skandaler og politikere fra forskellige politiske partier. Der kunne vi blandt andet se, at der blev set med stor alvor på hykleri, at politikerne gjorde noget andet, end de sagde. Og at blive væk fra møder i Folketinget blev der også set med strenge øjne på,” siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

“Omvendt kunne vi se, at det, der var omfattet af privatlivets fred, ikke betød så meget. Vælgerne gik ikke op i, om politikere er utro. Der foregår regnskabets time et andet sted.”

Behov for ny forskning

Så langt så godt ifølge forskningen, men overført på de to cases begynder billedet at blive noget broget.

“Mange af Søren Papes sager hørte under det, vi ville kalde privatlivets fred, som normalt ikke betyder så meget for vælgerne. Det var ikke tilfældet her, og sagerne slog hårdt igennem,” siger Kasper Møller Hansen og supplerer:

“En medvirkende faktor kunne være, at Søren Pape ikke var så god til at lægge sig ned, og at sagerne kom én efter én nærmest som en føljeton.”

Hvor substansen i Papes sager altså ikke burde blive straffet så hårdt af vælgerne, så forholder det sig ifølge forskningen omvendt med Vanopslagh og hans boligsag.

“Vanopslaghs boligsag kan fremstå som et eksempel på hykleri: Han buldrer mod den offentlige sektor, og så bliver han selv taget med fingrene i kagedåsen. Det burde slå hårdt, men det bider ikke på ham,” siger valgforskeren og kommer med sine teser om hvorfor:

“Det er noget andet på spil. Det kan være Vanopslaghs kraftige retorik og hans kommunikative evner. Vanopslagh lagde sig helt fladt ned og sagde, det er min skyld, det er for dårligt, og det er for dumt. Og det er jo i følge kommunikationsfolk det bedste forsvar.”

Kasper Møller Hansen nævner en nylig sag, der kunne befinde sig i samme “hykleri-kategori” som Vanopslaghs.

“Meget peger på, at sagen burde være straffet hårdere, som vi så det med Dansk Folkeparti og Meld/Feld. De buldrede mod EU, og så blev de selv taget med fingrene i kagedåsen. Det blev straffet ret hårdt af vælgerne,” siger han.

Så der er en asymmetri mellem de to sager, og så hvad jeres forskning viser?

“Ja, hvis du giver os en pose penge, så kan vi lave studiet igen. Det kunne være interessant at se på sammenhængen mellem skandalens karakter og kommunikationens karakter og se på undskyldningens rolle,” siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

“Blandt kommunikationsfolk lyder tommelfingerreglen, at man skal lægge sig fladt ned. Det kunne være sjovt at teste, om det altid er rigtigt. Det kunne være interessant at se på sammenhængen mellem, om det virker at lægge sig fladt ned og så skandalens karakter.”