Godwins Lov starring Pilou Asbæk
Skuespilleren Pilou Asbæk spiller nazikortet. Socialdemokratiske debattører svarer igen med personangreb. Skuespillerforbundets formand råber “dødspatruljer”, og så forsøger P1 Morgen at rede trådene ud. Her følger en tre-akter fra Twitter og omegn.
af Mikkel Skov Petersen
Første akt:
På scenens højre side står Socialdemokratiet, der for to år siden genvandt regeringsmagten, og som har tænkt sig at beholde den i mere end en enkelt valgperiode.
Deres knap så hemmelige våben i denne bestræbelse er at være som minimum lige så kompromisløse på udlændinge-, flygtninge- og indvandrerpolitikken som Støjberg og Kjærsgaard. Gerne et par procenter mere.
Ude til venstre på scenen står en gruppe frustrerede vælgere, der havde håbet, at det med Socialdemokratiet i regering var slut med VLAK’s kynisme, splittende retorik og udfordring af konventionerne.
Bag Socialdemokratiet og de frustrerede vælgere står to kor: et blåt, der messer “Fast og stram”, og et rødt, der messer “Solidarisk og human”.
På bagtæppet bag de to kor bliver ordene “Børnene i Al-Hol”, “Hjemsendelse af syriske flygtninge” og “Modtagecenter i Rwanda” skiftevis projiceret.
Anden akt:
Nu træder Pilou Asbæk frem til venstre scenekant. Han spørger retorisk ud i salen:
“Lejre i udlandet, hvor man deporterer mennesker, som er uønsket i ens land...!!!?? Åh, hvad dælen er det nu, de hedder?? Jeg ved det godt! Har det lige på tungen! Åh, kom nu....kan godt huske det. Giv mig et sekund...hmmm...ok, jeg er blank, giv mig en ledetråd @regeringDK !!”
— Pilou Asbaek (@PilouAsbaek) May 6, 2021
Nu træder Lars Aslan, der er MF for Socialdemokratiet, frem til højre scenekant og replicerer ud i salen:
Manden der er så grisk at han også rager penge til sig på andres ulykke ved at reklamere for betting på nettet, leger nu moralsk dommer og sammenligner sine demokratisk valgte politiske modstandere med nazister- hvor ynkeligt
— Lars Aslan (@lars_aslan) May 6, 2021
En socialdemokrat ved navn Malthe Johan Poulsen træder frem ved siden af Lars Aslan og proklamerer:
Husk nu, at når Pilou Asbæk og andre velstillede fra den kreative klasse, siger, at vi godt kan tage imod flere flygtninge.
— Malthe Johan Poulsen (@MaltheJohanPoul) May 7, 2021
Så mener de, at I godt kan tage imod flere flygtninge.#dkpol #SitPåDetTørre #IntetIntegrationsproblemPåGalleriet #FlygtingeFritSommerhusPåMallorca
Bag dem stiger korstemmerne i styrke og intensitet, og paukerne buldrer løs.
Nu kommer Skuespillerforbundets formand, Benjamin Boe Rasmussen, løbende ind fra venstre og kaster sig ind foran Pilou Asbæk, som han skærmer med sin krop.
Han er blevet angrebet af, hvad jeg kalder "de socialdemokratiske dødspatruljer". Og det gør mig virkelig fortørnet. Han bliver angrebet på, at han er kunstner, at han har penge, og at han er en del af den kreative klasse. Der er ingen, der angriber ham på, hvad han mener, siger Benjamin Boe Rasmussen.
Tredje akt:
Uha, for et clusterfuck af et drama med adskillige debatspor.
Trådene redes delvist ud i P1 Morgen den 17. maj. Her beklager Benjamin Boe Rasmussen sit valg af ordet “dødspatruljer”, og det er jo også helt korrekt, at ingen har været i fare for at miste livet under debatten. Skuespillerformanden medgiver også, at hans medlem, Pilou Asbæk, stillede tingene lige lovligt skarpt op.
Ekstra Bladets debatredaktør, Mads Kastrup, får lejlighed til at belære om, hvordan debatten fungerer: Hvis man ytrer sig hårdt, så er der også en vis sandsynlighed for, at man bliver svaret hårdt igen. Det gælder også for skuespillere, pointerer han. Kastrup kommer dog ikke ind på, hvorvidt personangrebene på Pilou Asbæk er inden for skiven.
Pilou Asbæk er ikke professionel debattør som bl.a. Lars Aslan. Derfor er han måske ikke opmærksom på Godwins Lov. Den tilsiger, at dén, der først smider nazikortet i en debat, taber debatten. Filosoffen Leo Strauss kaldte i 1951 fænomenet reductio ad Hitlerum.
Det skal ikke forstås sådan, at Pilou Asbæks politiske/moralske indvendinger mod regeringens politik som sådan bliver ugyldige. Det skal forstås sådan, at i samme øjeblik Asbæk sender sit tweet, så kommer debatten til at handle om noget andet, end hvorvidt fx en dansk drevet asyllejr i Rwanda – eller Rwantánamo, som den syrligt er blevet døbt – er en god idé eller ej.
Debatten handler i stedet om Asbæks udsagn, og om rimeligheden i sammenligningen. Og så er det sådan set underordnet, om det i virkeligheden var gulag eller de kinesiske “genopdragelseslejre” i Xinjiang, som Pilou Asbæk sigtede til, og ikke KZ-lejre, sådan som det blev tolket.
Pilou Asbæk afsporer sin egen pointe og påfører sig et selvforskyldt retorisk skudsår i foden. Han har i øvrigt i et senere tweet præciseret, at han ikke mener, at regeringen er nazister.
Da Pilou Asbæk forbryder sig mod Godwins lov, behøver de anfægtede socialdemokratiske debattører ikke gå ind i debattens substans. De nøjes dog ikke med at lade den voldsomme sammenligning stå for sig selv, men tyr i stedet til sølle ad hominem-argumenter og angriber Pilou Asbæk på hans profession og sociale status.
Ad hominem-argumenter hører til afdelingen for bøllemetoder i en debat og tjener alene til at forsøge at neutralisere argumenters gyldighed ved at miskreditere afsenderen. Det er i dette tilfælde irrelevant for Pilou Asbæks holdning, hvad han tjener sin penge på.
Det skal Benjamin Boe Rasmussen, der er formand for Skuespillerforbundet reagere på, for Pilou Asbæk har naturligvis fuldstændig samme ret til at blande sig debatten som en kassedame eller en MF’er. Benjamin Boe Rasmussen tager flak for sit medlem – og gør det effektivt. Ved at kalde de fortørnede – nogle ville måske sige ømskindede – socialdemokratiske debattører for en “dødspatrulje” overtager han rampelyset.
Det er indlysende en utidig sproglig overdrivelse, hvad skuespillerformanden naturligvis skal kritiseres for. Benjamin Boe Rasmussens primære interessenter er medlemmerne af Dansk Skuespillerforbund, og de efterlades i hvert fald ikke i tvivl om, at deres formand har deres ryg – også selvom han selv må tage nogle verbale tæsk.
På scenen bag socialdemokraterne og de frustrerede vælgere messer de to kor videre: “Fast og stram” og “Solidarisk og human”.
Så er der tæppefald og spredt applaus.
Epilog
Er det aldrig på sin plads at trække paralleller til nazismen og holocaust i en debat? Jo, naturligvis kan det være relevant.
Dennis Nørmark ridsede det udmærket op i dette debatindlæg fra 2017, hvor han bl.a. henviser til Hannah Arendt og hendes begreb ondskabens banalitet.
Nørmark skriver afslutningsvis:
“Fascismen kommer ikke på én gang, men siver ind gennem sprækkerne, når ting i det moderne, oplyste, demokratiske samfund begynder at smuldre. Hvis vi forventer, at fascismen kommer igen med skrårem, strækmarch og brunskjorter, kan vi meget vel ende med at blive taget på sengen.”
Udryddelseslejrene, som Pilou Asbæk – måske, måske ikke – refererer til, var den ubegribelige industrielle kulmination på århundreders dæmonisering og umenneskeliggørelse af grupper af medmennesker. Ikke bare i Tyskland, men også i Danmark.
Som Jyllands-Posten skrev på lederplads i 1938:
“Når man har fulgt jødespørgsmålet i Europa i årtier, kan man til en vis grad forstå Tyskernes animositet overfor jøderne (...)
Selv herhjemme, hvor jøderne aldrig har nået en så dominerende stilling som i de mellemeuropæiske lande, har man i de senere år bemærket deres uheldige egenskaber
(...) – men der er også påfaldende mange jøder, som på en lidet tiltalende måde er blevet forgrundsfigurer i svindelaffærer og måske ikke mindst i de uappetitlige pornografi- og fosterdrabsaffærer, som er forekommet i de senere år.”
Rasmus Stoklund, der er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet, medvirkede også i indslaget i P1 Morgen. Her kaldte han Pilou Asbæks beskyldninger for historieløse. Der blev dog fra studieværtens side ikke boret yderligere i Stoklunds nylige sammenstilling af udlændinge på tålt ophold og ... var det skadedyr? Nå nej, det var ukrudt.
Vi tjener os alle bedst ved at kalde mennesker for mennesker. Dette blot som en note til den historiske bevidsthed.
