10 ting SKAM har lært os om Norge

Vi elsker SKAM. Vi elsker at bruge tid sammen med Noora og William, Eva, Chris, Vilde og Isak. Vi æder serien, og vi har aldrig kunnet så mange ord på norsk som nu. Men hvad ved vi egentlig om Norge? Lær de 10 vigtigste ting i artiklen her.
 
 
Alle ser SKAM. Og med ”alle” mener jeg naturligvis “en anseelig del af min omgangskreds” og særligt den del af min omgangskreds, der beskæftiger sig med populærkultur. Særligt den del af min omgangskreds, der beskæftiger sig med populærkultur, og som er udstyret med dobbelt X-kromosom, hvis jeg skal dømme efter kønssammensætningen af de likes, opslag om serien får på Facebook.
 
Jeg har imidlertid valgt at betragte min maskulinitet som sikker på trods af en vedholdende fascination af William og en stærk samhørighedsfølelse med Noora.
 
 
 
Når det er sagt, så forvirrede SKAM mig på en række punkter. Særligt blev jeg i tvivl om, hvordan Norge fungerer. Blev du også det, så læs med:
 
1. I Norge forsvinder forældre ud af deres børns liv omkring 15-års-alderen. Kun psykotiske eller homohadende kristne har noget, der minder om en blivende indflydelse på deres børns liv. Dog har visse, overraskende selvbevidste, eksemplarer af de olierige sataner samvittighed nok til i det mindste at bestikke deres børn med rigelige kroner (godt nok norske kroner) som undskyldning for deres fravær.
 
2. I Norge går livet ud på en ting, og en ting alene: russetiden, og i særdeleshed russebusser. Den norske mani er udbredt i en sådan grad, at hver deltager i foretagendet skal spare 50.000 kroner (norske, men det er stadig mange penge!) sammen for at feste på samme måde som danske studenter på vogntur.
 
Forskellen er, at mens danske studerende fester tre dage højest, fester nordmænd i op til tre år efter deres studenterfest. Ens sociale status og fremtidige liv bygger i ekstensiv grad på ens bedrifter under det tre år lange drukmareridt, hvor kun de stærkeste overlever.
 
Nordmændene drikker og ”ruller”, til de er lige så røde af blod som den modekatastrofe af et par bukser. de ifører sig som uniform, før de kaster sig ud i russekultens busvanvid. De. som falder bagud. efterlades som føde for andre russebusser.
 
3. Toiletruller (doruller på norsk) er kilde til stor pine og plage på de norske fjelde – af uransagelige årsager er det umuligt at bestille toiletpapir i andet end paller hos vores broderfolk mod nord, og det er efter købet af de mange tusind toiletruller komplet umuligt at tilbagelevere dem. Derfor trives et udbredt sort marked for videreformidling af dorullerne (de betaler formodentlig i norske kroner, men alligevel!). Til hvilke skumle formål de talløse overskuds-doruller bruges, vides ikke.
 
4. I Norge har tv-producenter en overmåde god musiksmag, og vi er fandme ikke godt tjent med DR og deres mildest talt patetiske booking af Tim ”Hjerte-Smerte i D7b5” Christensen og hans øreræser af en titelmelodi til Nikolaj og Julie – som ganske vist er mange år siden, men altså. Tim og DR, intet glemt.
 
5. Kvindernes internationale kampdag er faktisk en festdag i Norge, hvor mænd ønsker kvinder tillykke med den, folk deler billeder af det på Instagram, og man kan få sig en ærlig øl i ligestillingens tegn.
 
I Danmark er kvindernes internationale kampdag en snottet hverdag, hvis eneste udmærkelse er, at der for en gangs skyld er lige mange mandlige og kvindlige skribenter i det store dagblade. Undtagen Børsen. Børsen markerer absolut ikke den internationale kampdag og hader kvinder, i hvert fald af den internationale kampslags. Det er en sand historie. Jeg har en mail fra dem, hvor det står! Det er… manipulerende… og egoistiskk!
 
6. Hash er afskyeligt dyrt i Norge, Jesus Kristus. I tredje sæson sidder Isak og kompagni med en vattet lille rest pot, du kunne få gratis på Pusher Street i gamle dage. Den patetiske forkølelse af en ryger koster så åbenbart 1000 kroner (godt nok norske, men alligevel).
 
7. I Norge er det muligt, fordi alkohol-aldersforbud håndhæves strengere, at slå sig op på at købe bajere og sød hvidvin til unge, og få titlen ”pilsmanden”. Godt nok erfarer jeg jævnligt via Politiken, at danske unges alkoholforbrug er en national krise på højde med borrelia, hvidt brød og neo-liberalisme - men kan vi ikke blive enige om, at ens samfund har gjort noget rigtigt, når vi trods vores mange fejl og mangler dog aldrig har muliggjort et sådant fænomen som en mand med titlen ”pilsmanden”?
 
8. I Norge kan man lave ungdomsserier. Hvad fanden har vi overhovedet i Danmark? Jeg mindes svagt en forglemmelig historie om en knægt, der kunne onanere sig til et guldkort, men havde en pinlig mor eller sådan noget. Tim Christensen havde skrevet titelmelodien, tror jeg.
 
9. Google Translate er en skikkelig føkkboy af en service til at oversætte norsk til dansk. Man indtaster ”doruller” og får behjælpeligt at vide, at det på dansk åbenbart oversættes til ”doruller”. Ligeledes er ”vors” på dansk også ”vors”. Jeg er klar over, at angelsakserne har en svag misforståelse af forholdet mellem skandinaviske sprog, og tænker, at det nok er lidt det samme det hele (jeg har altså svært ved at forstå norsk uden undertekster), men computerhjernen kunne godt lige steppe sit game op her. Drittsekk.
 
10. Listeartikler skal helst indholde et lige og rundt antal numre. Derfor denne konklusion, som ikke opklarer noget:
Hvor gammel er jeg lige, når de ”kjekkeste og kuleste gutter i hele tredje klasse” er fra ’97. Fuck.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job