NGO'er i Drukfri Ungdom kritiseres
Hvorfor samarbejder NGO'er med alkoholindustrien?

Forskere i lobbyisme kritiserer NGO'erne for at samarbejde med og lade kampagnearbejdet betale af alkoholindustrien. Grafik: Alexander Nordahl

Skrevet af

Luke Brown
Journalist

121 artikler

0 indlæg

NGO'erne i Drukfri Ungdom-samarbejdet vidste godt, at alkoholindustrien betaler det meste af gildet. Forskere forstår ikke, hvorfor de vil indgå i samarbejdet, og kritisere stærkt NGO'erne, der er støttet af offentlige midler for at tage imod penge fra alkoholsælgere.
Et etisk dilemma.
 
Det er, hvad Benjamin Egerod, adjunkt ved CBS med særligt fokus på lobbyisme, ser, når offentligt støttede NGO’er lader private aktører som f.eks. alkoholbranchen betale for arbejdet.
 
Det er tilfældet for 24 NGO’er, såsom Kræftens Bekæmpelse og Red Barnet, der sammen med alkoholbrancheforeningen VSOD udgør initiativet Drukfri Ungdom, som Kforum tidligere har skrevet om.
 
Bureauet Advice har erkendt over for Kforum, at VSOD og dets medlemmer primært finansierer bureauets arbejde for Drukfri Ungdom.
 
”Man burde tænke sig om som offentligt støttet NGO, før man lader alkoholindustrien, der har kommercielle interesser, betale for kampagnen. Alle ved jo godt, at alkoholbranchen ikke vil nedbringe deres salg. De er ikke med for deres blå øjnes skyld,” siger Benjamin Egerod.
 

Hvorfor behøver NGO’erne samarbejdet?

 
Som beskrevet tidligere i artikler på Kforum ser NGO’erne over en bred kam intet problem i samarbejdet med VSOD i Drukfri Ungdom.
 
Til Kforum bekræfter mange af NGO’erne desuden, at de var bevidste om, at VSOD og dets medlemmer primært finansierer arbejdet, Advice laver for Drukfri Ungdom – dog var mange ikke på forhånd bevidste om VSOD's formål med at indgå i Drukfri Ungdom.
 
Kun en NGO, der har været involveret i Drukfri Ungdom, men som ikke er det længere, kan se problemet.
 
"Vores involvering stoppede, da FOAs Social- og Sundhedssektor-formand stoppede, da det var en personlig udpegning. Men vi ville hellere ikke være fortsat i samarbejdet med denne viden, da det ser underligt ud, og vi ville være bange for at blive spændt for en vogn," siger Klaus Lange, presse- og informationschef hos FOA.
 
"Vi ved godt, at brancheorganisation ikke vil nedbringe deres salg. De er ikke med for deres blå øjnes skyld. Interessevaretagelse er et troværdighedsgame, og typisk vil et samarbejde med bred støtte stå stærkt, men her maskerer samarbejdet, hvis interesser der bliver varetaget.”
                                                                         - Benjamin Egerod, adjunkt ved CBS med særligt fokus på lobbyisme
 
Men hvorfor vil NGO’erne samarbejde med alkoholindustrien, når man i forvejen har en stærk koalition af ligesindede organisationer? Det forstår Mark Ørsten, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC, ikke.
 
”Det undrer mig. Hvorfor behøver man samarbejdet med nogle, der har tydelige økonomiske interesser, der i sidste ende handler om at tjene penge? Når flere af NGO’erne ikke er bevidste om andre aktørers interesser, så virker det, som om de har været for ivrige efter at lave en alliance uden at sætte sig ind i, hvem man samarbejder med,” siger han, og kalder det ”en skærpende omstændighed”, at NGO’erne var bevidste om, at VSOD og dets partnere finansierer Advices arbejde for Drukfri Ungdom.
 

Svært at se logisk forklaring på samarbejde

 
Kræftens Bekæmpelse er en af de største NGO’er i Drukfri Ungdom-samarbejdet. De kendte godt til VSOD's holdning til afgiftstigninger, og at VSOD primært har betalt for Advices arbejde. Det ser man intet problem i.
 
”Vi har hele tiden vidst, at VSOD er imod afgiftsstigninger, ligesom de har vidst, at Kræftens Bekæmpelse ligesom flere øvrige partnere i Drukfri Ungdom arbejder for højere afgifter. Det har aldrig været nogen hemmelighed, at Drukfri Ungdom består af vidt forskellige organisationer, som vi ikke nødvendigvis er enige med på alle områder. Jeg synes, det er rigtig positivt, at 25 så forskellige organisationer kan samarbejde om en vigtig og sundhedsfremmende aldersgrænse,” siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.
 
Men den holder ikke, ifølge Mark Ørsten. Han mener, at det er et ”spøjst samarbejde” at indgå for Kræftens Bekæmpelse, når man samarbejder med alkoholbranchen.
 
"Alkohol er kræftfremkaldende. Så jeg har svært ved at forstå, at man kan samarbejde med sælgerne af et produkt, der giver kræft. Den er svær at forklare sine medlemmer, og det trækker ned på troværdigheden. Det er svært at se den logiske forklaring på det. Man kan ikke lade alkoholbranchen betale for et samarbejde, der burde arbejde imod alkoholmisbrug," siger han og kritiserer også ideen om 25 uafhængige aktører, der er enige om en sag.
 
Han mener, at når man arbejder med politisk interessevaretagelse, så er samarbejde og kontakter vigtige. Ens budskab står stærkere, når mange umiddelbart uafhængige aktører står sammen om en sag.
 
”Problemet er, at netværkene hænger tæt sammen, så man typisk ikke er så uafhængige af hinanden, som det kan se ud. Og når det viser sig, at de så alligevel ikke er så uafhængige som antaget, så skaber det tvivl og svækker troværdigheden.”
 

Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp ville aldrig indgå samarbejde med alkoholindustrien

 
Kforum har talt med flere af Danmarks største NGO’er, der ikke er med i Drukfri Ungdom, for at høre, om de ville kunne samarbejde med og lade alkoholbranchen betale for kampagnearbejdet.
 
Nej, lyder svaret fra Folkekirkens Nødhjælp.
 
”Vi er enormt forsigtige med den slags samarbejde. Vores dobbeltansvarlighed ville ikke kunne holde til det. Vi ville være bange for at blive spændt for en vogn, vi ikke kunne stå inde for. Man skal hele tiden være opmærksom på, hvem man samarbejder med, og vi vil ikke samarbejde med alkoholindustrien blandt andre,” siger Poul Kjar, pressechef i Folkekirkens Nødhjælp.
 
  • Organisationer i Drukfri Ungdom:
  • Børnerådet - Hjerteforeningen - HORESTA - SSP Samrådet - Danske Gymnasier - Ungdomsringen - Kræftens Bekæmpelse - Lægeforeningen - Vin- og Spiritusorganisationerne i Danmark - Dansk Psykiatrisk Selskab - Dansk Sygeplejeråd - Dansk Selskab for Akutmedicin - Alkohol & Samfund - Sundheds- og Ældreudvalget i KL - Sundhedsudvalget i Danske Regioner - Dansk Pædiatrisk Selskab - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab - Forbrugerrådet Tænk - Rådet for Sikker Trafik - Vidensråd for Forebyggelse - Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne - Børns Vilkår - Red Barnet - Unge & Alkohol - FOA 
 
Røde Kors, Danmarks og verdens største NGO, er ikke blevet tilbudt at indgå i samarbejdet, men ville heller ikke gøre det, hvis de havde fået tilbuddet.
 
”Røde Kors arbejder ud fra nogle etiske retningslinjer for samarbejder med virksomheder, herunder retningslinjer om ikke at indgå samarbejder, der omhandler alkohol, våben og tobak,” siger Louise Sjöström, pressechef hos Røde Kors.
 

Utroværdigt samarbejde

 
NGO’ernes troværdighed står på spil, mener Mark Ørsten. Han mener, at sammenblandingen af almennyttige og private økonomiske interesser gør, at NGO’erne har svært ved at forsvare deres medvirken i Drukfri Ungdom.
 
"Det er grundlæggende, at afsender skal være troværdig for at få succes med sit budskab. NGO’erne låner deres troværdighed ud til VSOD i Drukfri Ungdom, og budskabet står af den grund mindre klart, fordi man kan drage tvivl om, hvem der egentlig er afsenderen. Især når organisationerne har modsatrettede interesser i forhold til VSOD, og VSOD betaler det meste af gildet," siger han. 
 
Benjamin Egerod pointerer, at erhvervslivet ofte gerne vil holde sig skjult og holde sit navn ude af offentligheden – især hvis det er en branche med et dårligt image. Han betvivler også samarbejdets troværdighed.
 
"Vi ved godt, at brancheorganisationen ikke vil nedbringe deres salg. De er ikke med for deres blå øjnes skyld. Interessevaretagelse er et troværdighedsgame, og typisk vil et samarbejde med bred støtte stå stærkt, men her maskerer samarbejdet, hvis interesser der bliver varetaget,” siger han.
 
 

Nemmere at acceptere for VSOD's medlemmer

 
Ida Fabricius Bruun, direktør for Alkohol & Samfund, ser ikke noget problem i samarbejdet. Hun er talsperson for Drukfri Ungdom og har tidligere været seniorrådgiver i PA-afdelingen hos Advice med ansvar for Drukfri Ungdom.
 
Hun mener, i modsætning til forskerne, at man godt kan bekæmpe et skadeligt alkoholforbrug ved at samarbejde med sælgerne af alkohol.
 
”I denne sag er vi enige om et politisk forslag om hævelse af købsaldersgrænsen. Det har vi godt kunnet samarbejde om,” siger hun.
 
VSOD har i sin formandsberetning skrevet: "VSOD – sammen med de 24 andre organisationer i samarbejdet ”Drukfri Ungdom” – er lykkes med at få politikerne til først og fremmest at diskutere at hæve købsaldersgrænsen for alle alkoholprodukter fra 16 til 18 år i detailhandlen, fremfor fx afgiftsstigninger eller minimumspriser."
 
VSOD's mål om at flytte den politiske diskussion væk fra afgiftsstigninger gennem Drukfri Ungdoms fokus på købsaldersgrænsen, mener Ida Fabricius Bruun, er taget ud af kontekst, afspejler ikke samarbejdet og skal ses som forklaring, der kan være nemmere at sluge for VSOD's medlemmer.
 
”Vi ved, at VSOD arbejder imod højere afgifter, men det sker ikke igennem Drukfri Ungdom. Der er forskel på intern og ekstern kommunikation, og der sidder nogle medlemmer i VSOD, som kommer til at tabe omsætning på f.eks. alkoholsodavand, hvis en 18-årsgrænse bliver indført. Det kan være, at formanden har haft behov for at kommunikere noget, der gjorde det lettere for dem at acceptere. Skulle det være tilfældet, må jeg dog skuffe de medlemmer, for vi har i Alkohol & Samfund også haft prisstigninger på vores politiske dagsorden og med i forslag til politikere i forbindelse med arbejdet om at forbedre den generelle alkoholforebyggelse i Danmark," siger hun.

Relaterede artikler

Er TV 2's dækning til salg? Måske? - TV 2 er blevet afsløret i at tilbyde dækning af dagsordener i programmer som Go' morgen Danmark til lobbyister mod at få...
Drukfri Ungdom kritiseres for manglende åbenhed - Initiativet Drukfri Ungdom får kritik af forskere for ikke tydeligt nok at deklarere, hvem der står bag. Spørgsmålet er:...
Alkoholbranchen betaler Advices arbejde for Drukfri Ungdom - Advice bliver kritiseret af forskere for manglende åbenhed i Drukfri Ungdom på trods af bureauets egne etiske retningsli...
TV 2 får intern kritik for sager om betalt indhold - To sager om betaling for redaktionel omtale på TV 2 får nu tv-stationens tillidsrepræsentant, Lennart Sten, til at reage...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

41 JOB

Kommunikationspraktikant

Se alle job Indryk job

Ugens profil

Julie Bauer Larsen

Julie Bauer Larsen bliver ny leder af Kommunikation og Fundraising hos foreningen Grønlandske Børn fra december. Hun kommer fra en stilling som kommunikationsansvarlig i Røde Kors Hovedstaden.   

Job

Praktikant

Frist: Snarest muligt

Studentermedhjælper

Frist: 1. december

Public Affairs Konsulent

Frist: 1. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.