Iskrig i 2100 Spelt

Iskrigen er brudt ud på Østerbro. Her koster en gourmetispind 38 kroner, og en pastabutik har indtaget hjørnet af Lille Triangel og Classensgade med deres gelato. Kan det passe, at Paradis Is slet ikke er i nærheden af at være Østerbros bedste? Og hvorfor er det, man skal fravælge krymmel på sin vaffel?
af Joachim Sperling
Mums
 
På Østerbros alt for smalle fortove er Magnum bandlyst, for her regerer Olufs, som er isens svar på Beluga Kaviar. Seneste skud på stammen er en sodavandsis på havtorn iklædt glasur på en lage af økologisk yoghurt fra skånske velfærdskøer. Men Olufs er ikke alene på skansen. Den lille ispindeproducent bliver nu udfordret af de to rookies Spaghetti Martelli og Østerbergs is. Så hvor går østerbroerne hen, hvis de skal have den bedste is?
 
 
 
Is-matricen viser bedømmelsen over de forskellige is. 
 
For 2,5 milliarder kroner skod-is
Hvert år spiser danskerne is for 2,5 milliarder kroner, og salget starter nu. Pludselig ændrer gadebilledet karakter, for kioskejerne sætter deres store isskilte ud på gaden, og de små isboder, der har skuttet sig over vinteren, åbner deres butikker, for det er nu omsætningen skal hentes hjem.
 
Men aktørerne har vidt forskellige strategier. Nogle er i markedet for at tjene penge, mens andre bare elsker at lave is og at dele oplevelsen med andre. 95% af al den is, der sælges i Danmark, er masseproduceret og fremstillet uden kærlighed, men nye kvalitetsmærker vinder langsomt frem.

De mest kendte og udbredte mærker er Frisko og Premier, som i marketinglingo betegnes som ”premium-brands”, selvom det er skod-is. Det mest kendte kvalitetsmærke er Hansen, men den familieejede virksomhed har kun 1,5% af markedet, og selvom der er sorte tal på bundlinjen, er indtjeningen ikke prangende. For det er dyrt at lave hjemmelavet is, og økologi er næsten umuligt, selv for de dyreste ismærker, fordi ingredienserne endnu er for dyre og ufremkommelige.
 
Den mest spiste is i Danmark er den balstyriske Magnum, men den giver ingen smagsoplevelse, lavet, som den er, på gammelt smør, spækket med kunstige tilsætningsstoffer og betrukket med et tykt lag ulækker chokolade. Men den tilfredsstiller en form for dyrisk lækkersult, som en Big Mac med pommes frites.
 
Derfor må vi på jagt efter noget helt andet, og et godt sted at starte er de københavnske brokvarterer. Hvem vinder, når Østerbros små is-entreprenører ruller sig ud?
 
Østerbergs – fars pige åbner isbar ved siden af gourmetslagter
Østerbergs Is, som er grundlagt af Cathrine Østerberg, har for nylig placeret sig ved siden af den fine slagter fra Gourmandiet på Rosenvængets Allé. Østerberg laver en cremet og velsmagende is, og hver dag bages der friske vafler, som er knap så karamelliserede i smagen som købevafler.
 
 
Isen er udviklet af indehaveren Cathrine Østerberg, som har studeret fødevarevidenskab på Landbohøjskolen. Cathrine fortæller, at hendes speciale er sensorik (læren om smag), og at hun har været på iskurser i både Danmark og udlandet for at finde sin helt egen stil, hvad angår smag og konsistens. Østerberg kører med en række faste smagsvarianter og supplerer med et stort antal eksotiske frugtis, som hun får fra faderens frugtvirksomhed. Østerbergs mål har været at finde en mellemting mellem italiensk og dansk is, og det er lykkedes over al forventning.
 
Cathrine Østerberg i sin butik på Rosenvængets Allé.
 
Krymmel og drys er bandlyst, for det forvansker bare isens smag.
 
Der er ikke gjort meget ud af brandet Østerberg. Det kaldes Østerberg Ice Cream, og det er mildest talt ikke særlig gennemført. Men dét er isen, og det er en god start.
 
Vi giver fem stjerner til Østerberg Ice Cream.
 
 
Olufs Is – tager pindisen til et helt nyt niveau
Olufs Is. Jeg må indrømme, jeg aldrig har smagt så god en is. Jeg taler med Karsten Christoffersen, som sammen med Mikael Danvad står for den daglige drift. Karsten fortæller mig, at isen er lavet på mælk fra skånske køer, som går ude hele året rundt, og hvor der tænkes i cirkulær drift med biogasanlæg og hele baduljen.
 
Det er svært at lave pindis. Isen skal ned i en form og skal dernæst betrækkes med chokolade eller glasur, og til sidst skal der drys på. For at kunden overhovedet vil købe isen, skal den se indbydende ud, og det kræver håndelag. Og det har de hos Olufs, hvor isen ikke alene smager sublimt, men også fremstår som det rene kunsthåndværk.
 
Olufs Is. Ispinde, der får forfatteren til at tænke tilbage på sine børnefødselsdage.
 
Pindisens hemmelighed er kombinationen af is, overtræk og drys. Det er ikke som hos Paradis Is, hvor man uforvarende blander hyldeblomst med chokolade og pistacie og derefter bedækker isen med tilfældig tivolidrys eller chokokrymmel.
 
Med en rigtigt fremstillet ispind lukker man smagen af de forskellige ingredienser inde, så man får en koncentreret og helstøbt smagsoplevelse. Lad mig give et eksempel: Den orange is med krymmel fik mig til at tænke tilbage på mine børnefødselsdage, hvor min mor lavede appelsinlagkage. Hos Olufs går det hele op i en højere enhed, fordi der er lagt sensoriske anstrengelser i kombinationen af is, overtræk og krymmel.
 
Olufs kommunikation er også gennemtænkt med udgangspunkt i det lokale (butikken ligger på den hyggelige Olufsvej), tilført noget gammeldags og håndholdt. Facaden er udsmykket med pastelfarver og er gennemført kitschet, og indenfor er det isen, der dominerer billedet - og det gør den godt. Kommunikationen står den ferme Per Toftager for – det er ham, der også laver kampagner for Socialdemokraterne.
 
Vi giver seks stjerner til Olufs, som ikke alene laver Østerbros, men nok også Danmarks bedste is.
 
Det her er Danmarks bedste is.
 
Paradis Is – knap så paradisisk
Der er egentlig ikke så meget at sige om Paradis Is. Isen er lige så dyr som i de bedste gourmetisbutikker, men ikke lige så god. Betjeningen er hverken engageret eller personlig, og smagen er en smule kedelig, selvom Paradis siger, at isen er lavet på “naturlige råvarer”.
 
Paradis har indført en fin tradition med gratis is, når sæsonen begynder.
 
Jeg smager lidt på navnet Paradis, men kan ikke rigtig lide det. Navnet er en lidt primitiv ordleg - Parad(is) - som lover mere, end det kan holde. Det fungerer måske, men det er ikke en is for voksne mennesker. Det er en børneis, og det understreges af, at mange vælger krymmel på deres vaffel.
 
Paradis får tre stjerner.
 
Spaghetti Martelli – nu også med gelato
Spaghetti Martelli er Østerbros ældste gourmetforretning. Den har ligget på hjørnet af Lille Triangel og Classensgade i over 20 år og drives af ægteparret Lone og Giorgio. Butikken er opkaldt efter den lille italienske spagettiproducent Martelli, hvis spagetti butikken har eneimport af i Danmark.
 
Der er ikke tænkt mange tanker om kommunikation hos Martelli, men isen er god.
 
Jeg flyttede til kvarteret, samtidig med at butikken åbnede, og siden er der ikke sket meget på det lille sted. Jeg har ofte talt med parret om stort og småt, så da de fortalte mig om planerne om et isudsalg, blev jeg glad ved tanken om at kunne købe en god is lige rundt om hjørnet.
 
Isen, der er en traditionel gelato (is med mindre luft og en blødere konsistens end almindelig is), fås i et hav af varianter, og den er naturligvis lavet af Lone og Giorgio selv i det lille baglokale.
 
Det er så som så med kommunikationen, for pastafirmaet har på en eller anden måde også hijacket isen.  
 
Vi giver fem stjerner til Martellis gelato.
 
Issæsonen er skudt i gang!
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job