Mette Frederiksens gigantiske selvmål

Mette Frederiksen kan næppe danne en bred regering baseret på Dansk Folkeparti efter næste valg. Derfor kan dronningerunden blive et hidtil uset drama. Det hele kan ende med Morten Østergaard på tronen.
Mette Frederiksen har begået et gigantisk selvmål ved at bejle til DF. Det kan ende med en rød-grøn regering med Morten Østergaard som statsminister. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/ Scanpix Ritzau.
Mette Frederiksen har begået et gigantisk selvmål ved at bejle til DF. Det kan ende med en rød-grøn regering med Morten Østergaard som statsminister. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/ Scanpix Ritzau.
Der er opbrud i dansk politik. 
 
Det begyndte med, at Mette Frederiksen meddelte, at Socialdemokratiet vil danne en ren S-regering, hvis der er rødt flertal efter næste valg. Og fortsætte den stramme indvandrerpolitik med Dansk Folkeparti.
 
Herefter meddelte Morten Østergaard, at Radikale Venstre ikke vil bringe en S-regering til magten, hvis den fører indvandrerpolitik med Dansk Folkeparti. Holder begge fast i de meldinger, kan Socialdemokratiet ikke danne regering, selvom der er rødt flertal. Men hvem kan så danne regering?
 
De radikale: S får ikke vores mandater uden vores politik.
 
Hvis der er rødt flertal efter næste valg, går VLAK-regeringen af, og Lars Løkke vil anbefale dronningen at tage en runde med alle partilederne for at finde ud af, hvem der kan danne en regering. Alle partier i rød blok siger i dag, at de vil pege på Mette Frederiksen efter et valg. Muligvis vil et eller flere af de røde partier kræve, at Mette Frederiksen skal undersøge mulighederne for at danne den bredest mulige regering.
 
Hvis et eller flere partier i rød blok kræver at få indflydelse på den politik, som en ren S-regering vil føre, og hvis Mette Frederiksen afviser det, må hun gå til dronningen og sige, at hun ikke kan danne en bred regering. Det har vi oplevet ved flere danske regeringsdannelser, men normalt har en partileder i den situation været i stand til at danne en mindretalsregering, der ikke har et flertal i Folketinget imod sig.
 
Hvis Radikale Venstre meddeler, at de ikke kan støtte en socialdemokratisk mindretalsregering, når de ikke kan få indflydelse på dens politik, kan Mette Frederiksen kun danne regering, hvis Dansk Folkeparti meddeler, at de ikke vil vælte en socialdemokratisk mindretalsregering.
 
Hvis Enhedslisten og Alternativet er enige med de radikale og heller ikke vil lade Socialdemokratiet danne regering, hvis de ikke får indflydelse på indvandrerpolitikken (og de tre partier i rød blok er større end Dansk Folkeparti), må Mette Frederiksen sige til dronningen, at hun hverken kan danne en bredere regering eller en ren socialdemokratisk regering. Hvad sker der så?
 
Har Mette Frederiksen lavet en lokumsaftale med Kristian Thulesen Dahl – eller et gigantisk selvmål? Det bliver svært for hende at leve op til kampagnens budskab.
 
Dronningen, med Statsministeriets grundlovseksperter til hjælp, må tage endnu en runde med partierne for at undersøge, hvem der så skal prøve at danne regering.
 
Partierne i blå blok må ventes igen at pege på det største borgerlige partis leder, men her vil der ikke være flertal, medmindre et af partierne i rød blok skifter side. Hvis Kristian Jensen bliver ny formand for Venstre efter et valgnederlag, kan det ikke på forhånd udelukkes, at de radikale peger på ham. Men det forekommer helt usandsynligt, at en sådan regering kan dannes, da den også må føre indvandrerpolitik sammen med Dansk Folkeparti.
 
Det kan heller ikke på forhånd udelukkes, at Dansk Folkeparti i en senere dronningerunde peger på Mette Frederiksen. Men hun kan kun danne regering, hvis et eller flere partier i rød blok vil støtte en S-regering sammen med Dansk Folkeparti. Enhedslisten og Alternativet vil ikke støtte den, og det er meget tvivlsomt om SF vil – og om de tre partier sammen kan mønstre et flertal.
 
Opstår den situation vil der blive regeringskrise i Danmark.
 
Er Danmark på vej mod italiensk tilstande?
 
Hvis ingen partier i rød blok vil bringe en borgerlig regering til magten, må de finde en løsning inden for egne rækker.
 
Det mest sandsynlige er derfor en længere regeringskrise med lange forhandlinger mellem partierne i rød blok, som kun kan have to udfald. Enten skifter Mette Frederiksen eller Morten Østergaard mening, så der dannes en ren S-regering, eller også dannes der en regering af tre eller fire andre partier i rød blok, som tilsammen vil have lige så mange eller flere stemmer end Socialdemokratiet. Lykkes ingen af delene, bliver der nyvalg, men det er aldrig sket før og sker næppe.
 
Hvad er det mest sandsynlige udfald? Mandaternes fordeling bliver afgørende. Men Morten Østergaard kan med fordel bruge det næste år til at lægge afstand til forgængerens ”sådan er det jo” og den økonomiske politik under Thorning-regeringen, så de radikale får chancen for en markant fremgang ved valget.
 
Sker det, kan Morten Østergaard ende som statsministerier i en progressiv rød-grøn regering, der fører en mere anstændig indvandrerpolitik end ”Dansk Socialdemokrati”.
-
 
Skribenten er, udover at være kundedirektør i kommunikationsbureauet Operate, revisor for Radikale Venstre i Region Hovedstaden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også