Finstagram: Digitale dobbeltliv

Alle de seje børn gør det. Millenials, Gen Zs, hipsters, cutesters, norm-cores og yuccies. De er så ægte, at de går fake på sociale medier. Gennem lukkede profiler under pseudonymer dyrker de sideløbende forskellige dele af deres identitet, afhængig af ‘publikum’. Finstaen finjusterer og faker sig til segmenteret ægthed med en kanalstrategi, der får din egen virksomheds til at blegne. Har du kun én profil på Instagram, er du nok over 25.
 
Finstagrammer. Lad os lige få definitionen på plads. Måske du også studser over, hvordan det at sammentrække "fake" og "instagrammer" giver noget, der skulle iscenesætte noget ægte. Finsta er afledt af Finstagram, der er fake + Instagram. I modsætning til dette står Rinstagram, der er real + Instagram. Og nu skal du virkelig bide tænderne sammen: Det er Finstagram, der ved hjælp af lukkede profiler med falske navne bruges til den mest ‘ægte’ kommunikation, og Rinstagram, der på åben profil under eget navn står for den bevidste iscenesættelse. Mind. Blown.
 
Hold nu op. Kan du følge med?
 
Så hvem er finstaen?
Finstaen er en sofistikeret social medie-bruger, ofte kvinde omkring de 20 år og ned, der har fået sociale medier ind med modermælken og besidder en stor bevidsthed om den mulighed for selviscenesættelse, som platformen(e) tilbyder.

For finstaen kommer en offentlig Instagram-profil med et uendeligt krav om rigtig lyssætning, et perfekt liv og ikke mindst evner udi de senest hypede filter- og billedredigerings-apps. Finstaen accepterer denne præmis og udnytter den til sin fordel, men i deres ekstremt sofistikerede tilgang til sociale medier vælger de sideløbende med den offentlige profil at have en til flere lukkede profiler under pseudonymer med små eksklusive og særligt udvalgte følgerskarer, hvor de kan undgå præstationspresset fra en offentlig profil og være et mere autentisk selv – uden filter/filtre.

Tag på kursus hos Kforum i Århus eller København: Lav professionel mobilvideo

Finstaen: en sofistikeret social medie-bruger, ofte kvinde og omkring de 20 år, der besidder en stor bevidsthed om den mulighed for selviscenesættelse, de sociale medier giver. Kilde: GettyImages.
 
Nogle finstagrams er dedikeret til IRL-venner, andre igen til venner, man har mødt online, venner, som man fx har en intern joke med osv. De er samtidig også et billede på, hvor stor opmærksomhed den unge har på at beskytte sig selv fra evt. forældre og lærere og ikke mindst mobbere og trolls. Der er da også allerede eksempler på, at profiler – på trods af små følgerskarer – får screendumpet billeder etc., der så bruges som afpresning af den, der har profilen. Men lad os overlade den del til en anden artikel.
 
Finstaen har flere forskellige profiler med hver sin persona. Det kan være den offentlige, iscenesatte profil, den lukkede, private profil m.fl. Kilde: GettyImages. 
 
På trods af brugen af pseudonymer er formålet med Finstagram nemlig ikke anonymitet, da profilerne netop er lukkede, og man både skal kende til dens eksistens for at finde frem til den og godkendes som følger af den. Her kan man så følge sine venner være sjove, dele tilfældige historier fra deres hverdag, grimme billeder, screendumps af beskeder og festbilleder, uden at finstaen bliver forstyrret af det konstante performance-pres, som den konstruerede virkelighed omkring dem lægger på deres skuldre. Ahem (lad os bare gemme ‘alt er konstruktion-præmissen', til de bliver lidt ældre).
 
Alt er ikke, som det ser ud til på Instagram. Titlen på billedet 'My boyfriend won't stop taking pictures of me' er måske ikke helt sand i dette tilfælde. Kilde: weknowmemes.
 
Kanalstrategi: Sofistikeringsniveau 110
Der er for så vidt intet nyt i, at man som menneske har flere forskellige identiteter afhængig af social kontekst, og de fleste af os navigerer trods alt hver dag i differentiering af indhold og tone i forhold til, hvilken platform vi udtrykker os på. Bare tænk på, hvor stor forskel der er på vores ageren på henholdsvis LinkedIn og Facebook. Eller hvor stor forskel, der i hvert fald burde være (kan vi, please, holde inspirational quotes og del-og-like-konkurrencerne på Facebook?!).
 
Forskellen på finstaen og dig skal i stedet findes i behovet for at bruge platformene til at iscenesætte selve forskellen mellem det ægte og det falske. De har brug for de lukkede, ‘falske’ profiler, som en slags modpol til branding-ræset på den åbne profil. De falske profiler giver dem simpelthen mulighed for i forskellige mindre grupper at konstruere et mere ‘ægte’ selv og samtidig lægge en behagelig ironisk distance til den åbne profils tydelige konstruktion.
 
En tidligere finsta, den australske model Essena O'Neill, har stået frem og fortalt, hvordan hendes Instagram-profil har været fyldt med iscenesatte og manipulerede billeder. På dette bikinibillede forklarer hun, hvordan hun havde sultet sig selv den dag for at få en flad mave, og at hendes søster mindst tog 50 billeder af hende, før hun var tilfreds. En finsta, der bekender sine synder. Kilde: Nymag. 
 
Den falske profil bliver en slags digitalt dobbeltliv med comic relief midt i al medieringen, og den bliver spredt ud i grupper, hvor der er mindre risiko for, at humoren bliver misforstået eller delt uden for afsenderens kontrol. Note: Her må flere virksomheder godt skæve lidt misundeligt til finstaens forståelse af mediets frontstage- og backstage-muligheder, muligheder for differentiering af budskab – og ikke mindst håndteringen af digitale personaer på tværs af platforme. Auch, det er indfødt!

Fake eller faux real
De falske profiler fungerer altså på én gang som nicheplatforme, hvor de unge kan segmentere efter publikum, og som en slags ly for uinviterede øjne. Da Finstagrammen ofte anses for at være en mere ægte repræsentation af selvet, så bliver udtrykket "fake" en sjov størrelse i ligningen. Men vær ikke i tvivl. Finstaerne er faux real.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også