Nogle finstagrams er dedikeret til IRL-venner, andre igen til venner, man har mødt online, venner, som man fx har en intern joke med osv. De er samtidig også et billede på, hvor stor opmærksomhed den unge har på at beskytte sig selv fra evt. forældre og lærere og ikke mindst mobbere og trolls. Der er da også allerede eksempler på, at profiler – på trods af små følgerskarer – får screendumpet billeder etc., der så bruges som afpresning af den, der har profilen. Men lad os overlade den del til en anden artikel.
På trods af brugen af pseudonymer er formålet med Finstagram nemlig ikke anonymitet, da profilerne netop er lukkede, og man både skal kende til dens eksistens for at finde frem til den og godkendes som følger af den. Her kan man så følge sine venner være sjove, dele tilfældige historier fra deres hverdag, grimme billeder, screendumps af beskeder og festbilleder, uden at finstaen bliver forstyrret af det konstante performance-pres, som den konstruerede virkelighed omkring dem lægger på deres skuldre. Ahem (lad os bare gemme ‘alt er konstruktion-præmissen', til de bliver lidt ældre).
Alt er ikke, som det ser ud til på Instagram. Titlen på billedet 'My boyfriend won't stop taking pictures of me' er måske ikke helt sand i dette tilfælde. Kilde: weknowmemes.
Kanalstrategi: Sofistikeringsniveau 110
Der er for så vidt intet nyt i, at man som menneske har flere forskellige identiteter afhængig af social kontekst, og de fleste af os navigerer trods alt hver dag i differentiering af indhold og tone i forhold til, hvilken platform vi udtrykker os på. Bare tænk på, hvor stor forskel der er på vores ageren på henholdsvis LinkedIn og Facebook. Eller hvor stor forskel, der i hvert fald burde være (kan vi, please, holde inspirational quotes og del-og-like-konkurrencerne på Facebook?!).
Forskellen på finstaen og dig skal i stedet findes i behovet for at bruge platformene til at iscenesætte selve forskellen mellem det ægte og det falske. De har brug for de lukkede, ‘falske’ profiler, som en slags modpol til branding-ræset på den åbne profil. De falske profiler giver dem simpelthen mulighed for i forskellige mindre grupper at konstruere et mere ‘ægte’ selv og samtidig lægge en behagelig ironisk distance til den åbne profils tydelige konstruktion.
En tidligere finsta, den australske model Essena O'Neill, har stået frem og fortalt, hvordan hendes Instagram-profil har været fyldt med iscenesatte og manipulerede billeder. På dette bikinibillede forklarer hun, hvordan hun havde sultet sig selv den dag for at få en flad mave, og at hendes søster mindst tog 50 billeder af hende, før hun var tilfreds. En finsta, der bekender sine synder. Kilde: Nymag.
Den falske profil bliver en slags digitalt dobbeltliv med comic relief midt i al medieringen, og den bliver spredt ud i grupper, hvor der er mindre risiko for, at humoren bliver misforstået eller delt uden for afsenderens kontrol. Note: Her må flere virksomheder godt skæve lidt misundeligt til finstaens forståelse af mediets frontstage- og backstage-muligheder, muligheder for differentiering af budskab – og ikke mindst håndteringen af digitale personaer på tværs af platforme. Auch, det er indfødt!
Fake eller faux real
De falske profiler fungerer altså på én gang som nicheplatforme, hvor de unge kan segmentere efter publikum, og som en slags ly for uinviterede øjne. Da Finstagrammen ofte anses for at være en mere ægte repræsentation af selvet, så bliver udtrykket "fake" en sjov størrelse i ligningen. Men vær ikke i tvivl. Finstaerne er faux real.