Betomania
Cruz er afskyet i D.C., men det kan såmænd være en fordel i en stat, der heller ikke giver meget for noget, der foregår i hovedstaden.
Udråbt til frelser og den nye Obama – eller Kennedy
Men hverken Cruz, statistikken eller meningsmålingerne (se nederst i artiklen) synes at have afficeret den demokratiske udfordrer Beto O’Rourke: en langlemmet, drengeagtig, 46-årig politiker fra byen El Paso. O’Rourke er p.t. medlem af Repræsentanternes Hus, og efter en hæsblæsende kampagne er han nu også en af de allermest omtalte politikere ved dette års midtvejsvalg i USA.
I sin pure ungdom spillede O’Rourke bas i et punkband – i dag er han far til tre. Og hans rebelske ånd og tendens til at storsvede gennem alle skjorter efter 10 minutters møde er blot en lille del af den personlighed, der har gjort ham til en upcoming political superstar.
Ja, så meget er han i vælten i disse dage, at han forlods er blevet udråbt til frelseren af et demokratisk parti, der stadigvæk, to år efter Hillary Clintons svidende nederlag til Donald Trump ved præsidentvalget, ikke rigtig har fundet sine egne ben. Det synes som om, partiet mangler en leder, en stemme eller et samlende tema, der kan forene partiet, ud over hadet til Trump.
‘Beto-mania is sweeping Texas’ – retningen er ikke til at tage fejl af: En stjerne er født.
Ikke at der ikke er mange demokrater, som gerne vil. Af senatorer er der både Elizabeth Warren, Kamala Harris, Kirsten Gillibrand, Cory Booker og Bernie Sanders. Og i kulissen lurer tunge, ældre herrer som tidligere vicepræsident Joe Biden og New Yorks tidligere borgmester Michael Bloomberg.
Alligevel dukker O’Rourke nu rutinemæssigt op under overskrifter som ”Beto O’Rourke: The ex-punk rocker being called the next Obama” med undertitlen ”Beto-mania is sweeping Texas” – retningen er ikke til at tage fejl af: En stjerne er født.
Et besøg hos HBO’s Bill Maher er set over 1.5 millioner gange på YouTube:
Udover den uundgåelige sammenligning med Obama – en anden ”ung og relativt ukendt senator, der formåede at tale til håbet om et bedre USA”, som SBS skriver det – sammenlignes O’Rourke (naturligvis) også med en anden tidligere ungdommelig, good-looking og energisk demokrat, nemlig præsident Kennedy.
Der er flere grunde til, at O’Rourke har tiltrukket sig så megen opmærksomhed.
Han synes utrættelig. Uanset hvor han dukker op, bliver han mødt af jublende menneskemængder først og fremmest, men langt fra udelukkende af unge og spansktalende; begge grupper, der normalt glimrer ved deres fravær ved især midtvejsvalgene.
Fx det faktum, at han som den første politiker i Texas nogensinde har besøgt samtlige 254 amtskommuner på et år – i flere byer er han sågar dukket op flere gange, og det gælder også mindre byer, der ikke har set en national politiker i de sidste 50 år.
Han synes utrættelig. Uanset hvor han dukker op, bliver han mødt af jublende menneskemængder først og fremmest, men langt fra udelukkende af unge og spansktalende; begge grupper, der normalt glimrer ved deres fravær ved valg – især midtvejsvalg; en statistik, der også skal ændre sig, hvis han skal vinde senatspladsen, hvor han p.t. er 1-10 procentpoint bagefter Cruz alt efter, hvilken måling man ser på.
Valgkamp fra by til by uanset målingerne
Men han er også repræsentativ for en grundamerikansk måde at føre valgkamp på – en måde, som afkræfter alle mulige fordomme om, at man kan ’købe sig til sejr’ i USA, nemlig den, hvor man taler med vælgerne stort set en af gangen, fra det mest ydmyge town hall meeting med 20-30 deltagere til den enkelte vælger, man møder på sin vej, hvorefter man overtaler dem:
Met Jenna while block walking. She's 15 but has been working on convincing her dad to join our campaign. He voted for Cruz in 2012 but was now undecided. After Amy and I had a conversation with David, he says he's voting with us. That's why we need everyone out knocking on doors. pic.twitter.com/5wHtvldszj
— Beto O'Rourke (@BetoORourke) 3. november 2018
Alene i de seneste 24 timer har kandidaten været i seks byer og lagt videoer og billeder på Twitter, hvilke bliver delt og kommenteret i en lavine af tweets:
Good morning, Texas! We're heading out to knock on doors. Volunteer today by going to https://t.co/ceaK8zD32e pic.twitter.com/Tna0HS5CVI
— Beto O'Rourke (@BetoORourke) 3. november 2018
Og netop denne kombination: Enorme mængder penge fra vælgere, der donerer mindre beløb i stimer, talegaver, et telegenisk udseende og en rastløs, ungdommelig energi og åbenlys sult efter at komme i kontakt med vælgerne på gulvet giver mindelser om en bestemt kandidat: ja, netop, Barack Obama.
Og der er ikke det medie, der ikke har været der. Fra Esquire i juni til Buzzfeed i august, der forsynede sin artikel med den sigende overskrift: Beto O’Rourke Could Be The Democrat Texas Has Been Waiting For”
New York Times har lavet ikke færre end tre separate portrætter af O’Rourke, der også har været inviteret i flere af de helt store late night shows allerede; ikke en skæbne, der normalt overgår obskure kandidater til et midtvejsvalg.
Svedig – kulten om de gennemblødte skjorter
Buzzfeed fanger meget godt appellen ved O’Rourke, så lad os snuppe nogle længere citater fra deres reportage, der strækker sig over en hel uge i den unge politikers selskab.
Buzzfeed forklarer her i medrivende reportagestil, hvordan Beto O’Rourkes gennemblødte skjorter og T-shirts er blevet vendt fra en svaghed til en styrke ... hans sved udgør det fysiske bevis for, at hans energi forlader kroppen.
Først om tendensen til at svede, som ret uforudsigeligt og specielt er blevet noget af en kultting:
”Beto O’Rourke is a prolific, prodigious sweater. We’re talking shirt-soaking, chin-dripping sweat, most visible as he takes questions from the audiences that have gathered to see him across Texas. When I first saw pictures of O’Rourke, the El Paso congressman currently vying for Ted Cruz’s Senate seat, soaking through his blue dress shirt at the Houston Juneteenth Parade, I thought: This is the most Texas thing I’ve ever seen.
Vi andre kan få syn for sagen her:
Beto O'Rourke attends Juneteenth parade in Acres Homes https://t.co/O5TrZKVm3a pic.twitter.com/bWQnivXRTx
— KHOU 11 News Houston (@KHOU) 17. juni 2018
Magasinet forklarer her i medrivende reportagestil, hvordan de gennemblødte skjorter og T-shirts er blevet vendt fra en svaghed til en styrke:
”It’s increasingly become a Beto Thing. On the campaign trail, Bernie had his disheveled hair, Trump had chants of “Lock Her Up,” and O’Rourke has his sweat-drenched button-down shirts. Most politicians would mask the sweat with suit jackets, but O’Rourke, who’s already audacious enough to think he could become the first Democrat to represent Texas in the Senate in over 25 years, poses for hundreds of selfies looking like he just got pushed into a pool.”
“On a Sunday morning at the Hill Country Veterans Center in Kerrville — a town of around 20,000 in Texas Hill Country, and the first of three stops for the day — there are 600 people’s body heat to outstrip the air conditioning. Ten minutes after O’Rourke takes the stage, the first signs of sweat start expanding like continents on the back of his shirt.”
“Rather than recoiling, his supporters see it as a badge of honor — proof of how relentlessly he’s campaigning to win over every voter in the second-largest state in the union. “You’ve got to work to sweat!” one captioned a photo on Instagram. “Ted Cruz don’t sweat like Beto does … By the time O’Rourke reaches the peaks of his stump speech in Kerrville — advocating for better treatment of Texas’s teachers, arguing for universal health care, and decrying family separation at the border — his shirt is full-on stuck to his back, and the crowd feels ready to ignite.”
O’Rourke er ikke lige så veltalende som Obama – han lyder ikke som en præst, der messer til en folkemængde, men hans arme basker op og ned, og hans energi er ‘smittende og tydelig’.
“When he announces that he hasn’t taken any money from PACs, instead raising $10.4 million (with an average donation of $33) to Cruz’s $4.6 million over the last quarter, the audience explodes.”
Magasinet bemærker også, at O’Rourke ikke er lige så veltalende som Obama – han lyder ikke som en præst, der messer til en folkemængde, men hans arme basker op og ned, og hans energi er ”smittende og tydelig; hans sved udgør det fysiske bevis for, at hans energi forlader kroppen".
“O’Rourke may actually be the once-in-a-lifetime candidate his supporters claim he is. He has a distinct presidential aura, and there’s a certain romance to his campaign”, som Frank Bruni skrev i en klumme i New York Times … “There’s a reason people compare him to a Kennedy,” Sam Hatton, who’s running a scrappy campaign for the Texas House District 71, told me. “And it’s not just those Kennedy teeth.”
Til venstre for midten
O’Rourke er en fuldblods, klassisk venstre-demokrat. Han er tilhænger af en mindsteløn på 15 dollars i timen, for kvinders ret til abort, en stramning af våbenkontrollen, tilslutning til Paris-aftalen, legalisering af pot og gratis sundhedsydelser til alle; og hvis han bliver valgt, kunne det skyldes kombinationen af de 10.000 frivillige, der har hjulpet ham det sidste års tid, og måske også – som New York Times skriver:
”Most Democrats don’t just want to feel political alignment with a candidate, they want to be enthralled. O’Rourke has generated so much enthusiasm and harnessed so much hope around him, and inspired the incredibly romantic idea that Texas could once again be, if not blue, then at the very least purple — that things could be different. In that way, he’s not unlike another young, first-time, long-shot Senate candidate who grabbed the national imagination a decade ago.”
Beto O'Rourkes Twitter-feed er vildt at følge. Han besøger ofte flere byer og flere valgsteder hver eneste dag. Foto: Twitter, Beto O'Rourke.
Her er det nok værd at bemærke – i disse højrepopulistiske tider, hvor Trumps base er gået amok i angst for immigranter, og demokraterne mestendels synes at profilere sig på netop ikke at være Trump og løftet om at gøre alt, de kan for at komme af med præsidenten – at O’Rourke stort set aldrig nævner Trump, selvom han ofte taler om hans politik; bl.a. har han kaldt Trumps indvandringspolitik med at adskille børn fra deres forældre ved grænsen for ”umenneskelig.”
O’Rourke repræsenterer tanken om, at USA har plads til alle, der vil og kan uanset hudfarve, etnicitet og religion, og at der med hele ideen om USA som ”den frie verdens leder” følger en forpligtelse overfor demokrati og menneskerettigheder.
O’Rourkes energi kommer tilsyneladende et andet, men muligvis lige så smittende sted fra.
Det sted i den amerikanske folkesjæl, der også findes, men som man ikke har hørt så meget til, siden Donald Trump elektrificerede den republikanske base gennem, hvad man kunne kalde ”eksklusivitetens energi” ved at trække Amerikas ’glemte mænd og kvinder’ til valgfadet, mens indvandrere og udenlandske firmaer skulle udelukkes via en kombination af grænsemure og protektionisme.
O’Rourke repræsenterer det stik modsatte, hvis man spørger hans tilhængere, nemlig inklusivitet; tanken om, at USA har plads til alle, der vil og kan uanset hudfarve, etnicitet og religion, og at der med hele ideen om USA som ”den frie verdens leder” følger en forpligtelse til at passe på demokratiet, menneskerettighederne og minoriteter som kvinder, sorte, native Americans, Asian Americans og latinos.
Ted Cruz: Beto elsker immigranter og står bag karavanen
Ted Cruz har forsøgt at ramme O’Rourke netop der og beskyldt ham for at være med til at bakke op om den ’karavane’ af flere tusinde mennesker fra Honduras, der vandrer gennem Mexico for tiden, og som er Donald Trumps skræmmebillede nummer ét i denne valgkamp.
Kynikere vil her bemærke, at demokraterne har deres minoriteter og alliancer, og republikanerne har deres. Og at det blot er to vidt forskellige vælgergrupper. Den ene er ikke mere ekskluderende end den anden.
Beto O’Rourke er uenig. Han påstår – igen som et ekko af Obama – at der netop ikke findes et ’blåt’ og ’rødt’ Amerika, men bare et samlet United States of America.
I disse tider, hvor USA synes at gå til valg mere splittet end nogensinde før i supermagtens nyere historie, er det balsam til sjælen for alle dem, der søger dialog og samtaler i politik.
Spørgsmålet om NFL-spillere, der går på knæ i stedet for at stå ret, når den amerikanske nationalsang spilles før kampen, anses som et af de allermest opflammende og splittende emner i amerikansk indenrigspolitik for tiden.
Og de mennesker er der flere af, end mediedækningen viser.
Og måske er det den længsel – efter længere og mere tænksomme politiske argumenter, der også ligger bag populariteten af Beto O’Rourkes mest sete, fire minutter lange, svar, da han fik spørgsmålet om, hvad han mente om de NFL-spillere, der går på knæ i stedet for at stå ret, når den amerikanske nationalsang spilles før kampen.
Emnet anses som et af de allermest opflammende og splittende i amerikansk indenrigspolitik for tiden.
O’Rourke opsummerede sit svar således: “I can think of nothing more American than to peacefully stand up, or take a knee, for your rights any time, anywhere, any place.”
Se det i sin helhed her:
“I can think of nothing more American than to peacefully stand up, or take a knee, for your rights any time, anywhere, any place.” Watch Beto thoughtfully answer a question on the issue of NFL players taking a knee. pic.twitter.com/ENvZ1Z2b4U
— Beto O'Rourke (@BetoORourke) 27. august 2018
Meningsmålingerne giver Cruz solidt forspring
Det skal dog med, at O’Rourke konsekvent har ligget bagud i meningsmålingerne. Ifølge RealClearPolitics, der samler flere målinger i USA, fører Ted Cruz således lige nu med et vejet gennemsnit på 6,5 procentpoint.
På Nate Silvers FiveThirtyEight er forspringet på 4.7 procentpoints og udtrykkes sådan:
”2 in 9 Chance the Democrat wins (22.4%), 7 in 9 Chance the Republican wins (77.6%)”
Foto: FIVETHIRTYEIGHT
O’Rourke satser alle pengene (og der er som sagt mange) på én ting: At målingerne har det med at undervurdere visse grupper, f.eks. unge og minoriteterne, hvilket netop er de to grupper, der skal løfte the underdog i mål, hvis du spørger kampagnen selv.
At hans kampagne i hvert fald har tilført midtvejsvalget i Texas en helt formidabel og ekstraordinær energi, står klart – blot kan det lige så godt bestå i, at republikanerne har følt truslen fra den unge senators usædvanligt energiske kampagne, og at det har motiveret dem til at stemme.
Nyhedsbureauerne meddelte lørdag, at op mod 4,9 millioner vælgere har stemt tidligt i Texas forud for midtvejsvalget. Det tal er flere end de 4,7 millioner vælgere i delstaten, som samlet set stemte ved midtvejsvalget i USA i 2014.
Fredag var sidste dag, hvor det var muligt at stemme på forhånd, og blot fredag stemte 540.000 mennesker i The Lone Star State.
Hvis man gerne vil følge nogle af de mange dånende reportager, der er blevet O’Rourke til del fra de liberale (læs: venstrelænende) medier, findes der denne liste, som jeg har læst igennem og hentet fra den altid befriende mavesure Jack Shafer fra Politico:
“Is Beto O’Rourke the Left’s Obama-like Answer to Trump in 2020?” asked Vanity Fair. “Beto O’Rourke Could Be the Democrat Texas Has Been Waiting For,” offered BuzzFeed. Still more positive Beto coverage sprinkled the pages of Yahoo News, Time, GQ, Rolling Stone, the Guardian, the New York Times, Politico and Esquire as they worked off the same template. The Washington Post indulged Betomania with a feature, another feature, a column and the sort of ancillary coverage it ordinarily gives the Washington Redskins.
I Danmark har de store medier også været der. Politiken bragte i oktober en artikel med det retoriske spørgsmål ”Er Beto O’Rourke den nye Obama?”, og Berlingske, der valgte overskriften ”Alles øjne hviler på Texas og en mand, de kalder den nye Obama” (betalingsmur).
Artiklen er tidligere udgivet i POINT of VIEW International.
