Spindoktoren Roger Stone har været dybt involveret i en række større republikanske skandaler, ikke mindst Watergate. Hvad han ser som en stor ære. I respekt for Nixon og som symbol på sin aggressive vinder-tager-det-hele tilgang til politik har han derfor en tatovering på ryggen af Nixon. Som han siger: "The reason I'm a Nixonite is because of his indestructibility and resilience. He never quit."
Hvis du mener, Trump er en smule skør, så skulle du møde hans bedste ven og politiske strateg Roger Stone. Han er crazyyyy. Hans personlige motto er: “Hate is a more powerful motivator than love”. Hvis Satan ville være spindoktor, ville han derfor være Roger Stone. Han kan veksle had til magt. Her er et politisk monster og en løgner. Et dyr, som lever at at vække vælgernes vrede. Men også et menneske, der er besat af gruppesex, penge og bedrag, og derfor har været dømt til at drive sin politiske rockerforretning i det politiske skyggeland, indtil han opfandt Trump. Ny Netflix-dokumentar tegner et portræt af den satans gode spindoktor.
Politik handler for Stone om at om at vinde for enhver pris. Med succes har han hjulpet den amerikanske højrefløj fra Goldwater over Nixon og Reagan til Trump. Målet er altid helliget midlet. Han har derfor været til stede i alle de store republikanske skandaler i amerikansk politik fra Watergate over Bushs “optællings-sejr” til Trumps birther movement og Putin-gate.
Ny Netflix-dokumentar tegner et portræt af manden, som hjalp Nixon og Reagan og senest har hvisket gode råd til Trump. Måske ender hans sidste og største spin i en global atomkrig eller rigsretssag. Måske bliver det hans endeligt, når FBI får dømt ham for hans forbindelse til Wikileaks og russerne. Hvem ved? Han skal nok slå igen, for han vil aldrig give op. Som han siger: "Admit nothing, deny everything, launch counterattack." Vi lever nu alle i The Stone Age, hvor verdens mægtigste mand har sit hadske verdensbillede og provokationsstrategi fra denne mystiske Roger Stone, der stolt betegner sig som agent provocateur.
I dokumentaren følger vi Roger Stones 40-årige politiske karriere på den amerikanske højrefløj fra Goldwater til Trumps overraskende sejr. Fra at være en insider til at blive smidt ud af det republikanske parti for vild swingersex for at komme igen, hver gang der er brug for en beskidt infighter, og senest helt ind i magtens indercirkel med Trump.
Mød manden, som lever ud fra devisen: “Never Turn Down the Opportunity to have Sex or be on TV."
En politisk infighter
Dokumentaren starter med hans politiske forelskelse i republikaneren Barry Goldwaters politiske filosofi. Stone blev politisk vækket, da han læste Barry Goldwaters manifest 'The Conscience of a Conservative'. 60'erne var ikke til Goldwaters kamp for frihed, antistat og stærk nationalt forsvar. Men Goldwater banede på mange måder vejen for Reagan og inspirerede en hel hær af unge politiske talenter som
Karl Rove,
Lee Atwater og (
casino)
Jack Abramoff.
Stone kommer hurtigt ind i den hårde kerne af superkonservative i det republikanske parti. Han opfinder i begyndelsen af 70'erne de første prototyper på negative kampagner og fake news - som han selv kalder comparative, educational, not negative reklamer - med stor politisk effekt. Som helt ung afleverer han for eksempel et kampagnebidrag til en af Nixons modstandere på vegne af en socialistisk organisation for derefter at lække det - altså egenproducerede fake news, før begrebet var opfundet.
Fake news
Stone lærte tidligt, hvordan fake news kan bruges politisk. I dokumentaren fortæller han, hvordan han i grundskolen deltog i et prøvevalg, hvor han repræsenterede Kennedy mod Nixon. Stone stillede sig op i kantinen og sagde til alle skolebørn i køen, at Nixon helt løgnagtigt ville indføre lørdagsskole. Kennedy vandt, og Stone vidste nu, at fake news virker. En indsigt, han har brugt flittigt.
Han har blandt andet bidraget med “fakta” om Obamas fødsel, Clintons forhold til kvinder og naturligvis aggressive angreb på de etablerede medier. Meget sigende kalder han for eksempel den veletablerede medieorganisation CNN for Clinton News Network. Sjov og ond er hans analyse af medierne: “Journalister er dumme, dovne eller begge dele. Hvis du forstår det, bliver du en succes." Undervurder aldrig deres dovenskab og dumhed, er moralen.
Stones bog om Clintons sexskandaler demonstrerer på eksemplarisk vis hans regler om attack, attack, attack og nothing is on level. Bogen er en kæmpe sviner fuld af løgn og fake news.
Roger Stones åbenlyse begavelse, politiske talent og villighed til at gøre det, der skal til, bringer ham op i toppen af partiets konsulent-elite, som vokser frem i 70'erne og 80'erne. Som meget ung spindoktor spiller han en dunkel rolle i Watergate-sagen. Formentligt er rollen lille, men Stone bruger den selv flittigt til at dyrke sit image som en hård republikansk nyser - bl.a. i sin valgkamp for Young Republicans i 1977. For som en af hans “Stone rules” lyder: "Dårlig omtale er bedre end ingen omtale."
Swingerskandale og Nixonbong
At være en del af Watergate-skandalen kunne være kritisk for lovlydige bedsteborgere, men Stone bruger det positivt. Det er beviset på, hvor langt han vil gå for den rette kandidat.
Stone til gay-parade i NYC.
Langt mere alvorligt for hans politiske liv er en sexskandale, som rammer hans udsvævende livsførelse. Da han i 1996 kæmpede for Bob - puritanske - Dole, blev han selv ramt af en swingersexskandale. Han har været organisator af en masse sexorigier. Det går ikke i det republikanske parti, som netop i disse år prøver at fremstå som et pænt, borgerligt alternativ til Clintons blowjobs.
Han bliver derfor forvist, og hans karriere tager et gigantisk knæk. Han må nu se i øjnene, at han aldrig bliver stueren - ambitionerne om at blive en Lee Atwater, Karl Rove eller David Plouffe er tabt. I stedet bliver han en anden, Dick Morris, Bill Clintons skyggerådgiver (der parallelt med Stones regler har udgivet sine
magtregler).
En livsplan går i vasken, og han vender sig nu mod fagets mørke side, fordi hans egen mørke side er blevet afsløret. Ud fra devisen om, at hvis partiet siger, at jeg er en beskidt, sexbesat manipulator, så kan jeg lige så godt gøre en dyd ud af det som beskidt politisk håndværker og blive rig undervejs. Her er spor af noget sympatisk i den kontroversielle hovedperson. Han er tydeligvis et menneske, som kæmper for frihed til sexorgier, stoffer og holdninger med hvem som helst om hvad som helst. En sand libertiner, som har betalt en høj pris for fri sex og fri debat.
Han er tydeligvis ikke en slave af, hvad andre mener om ham. Som han selv siger: “Democrats are the party of slavery, Republicans are the party of freedom.” Meget sigende om manden er hans mest værdifulde eje en vandbong formet som Nixon, ikke ligefrem et klassisk sofastykke. Men for Stone en skøn forening af helten Nixon og rusmidler.
Stone lærte ikke kun Nixons tricks, men også hans mimik. Her laver Stone Nixons klassiske V-arme. Her er dyb kærlighed.
Den udskammede Roger Stone vælger nu sig selv som den onde, beskidte spindoktor, der kan redde alt og alle med løgn og hadske angreb på modstanderne. Det bliver hurtigt en god forretning. Da George Bush er ved at tabe til Al Gore, fordi han mangler stemmer i Florida, lykkes det Roger Stone at stoppe optællingen af Al Gore-stemmer med iscenesatte optøjer. Hokus pokus - pludselig kan Al Gore ikke få flere stemmer, og Bush bliver præsident. Beskidt, men det virker. Han sælger også sine ydelser til afrikanske diktatorer og skriver flittigt om Clintons skandaler.
Had som politisk drivkraft
"Love trumps hate" var Clintons slogan i 2016. Sandheden er ifølge Roger Stone dog en noget anden. En af hans Stone rules er: "Had er altid stærkere end kærlighed." Husk det altid i politiske kampagner.
Den hadefulde strategi påbegyndte han i slutningen af 70'erne i NCPAC (The National Conservative Political Action Committee) med de første negative politiske reklamer, der spillede på frygt. En strategi, han senere forfinede til det sublime med Trumps angreb på Obamas ophav, muren mod Mexico og den lukkede grænse for muslimer.
På Stonecoldtruth.com giver Stone sine provokerende analyser til den hvide middelklasses vrede og angst. Et godt sted at lede efter Trumps inspiration.
Inden Trump tjente han godt på de djævelske teknikker i det berygtede lobbyfirma Black, Manafort, Stone and Kelly, som blev en af de største og mest beskidte lobbyvirksomheder i DC med nogle af verdens værste diktatorer og dubiøse politikere som kunder. De brugte negative og hårde metoder til at få klienter valgt. Og når klienten vandt, fik man med det samme andre kunder, som betalte godt for en lobbyindsats mod de nyvalgte eks-kunder.
Blandt andet deltog de alle i Bush seniors kampagne, der blev ledet af Lee Atwater, der blandt andet er kendt for den banebrydende, negative Willie Horton-reklame. De havde også mange afrikanske diktatorer på cv’et, og Manafort har siden arbejdet for Rusland og Ukraine, før han blev kampagneleder for Trump. Hvad der måske vil ende i en rigsretsag? Men som en Stone rule lyder: "Business is business."
Bush seniors kampagne, som Roger Stone var en del af, kørte i 1988 en smædekampagne mod Dukakis, hvor han blev beskyldt for at være indirekte ansvarlig for, at det var lykkedes Willie Horten at mishandle og dræbe et ægtepar under en prøveløsladelse.
Dårlig omtale er bedre end ingen omtale
"Berømt for enhver pris" er en anden Stone rule. Ja, det er vel Stones vigtigste råd til hans vigtigste og mest succesrige kunde, Donald Trump. Allerede i 80'erne så Stone et stort politisk potentiale i Trump og har siden forsøgt at få ham til at stille op som præsident. Stone så Trump som outsideren, der kunne mobilisere og motivere. Han var berømt, havde formatet og nosserne. Stone har siden Nixons racistiske syd-strategi ønsket at få en stærk leder med appel til den stille majoritet, som ikke var bange for at bruge had som motivator og provokationer til at få omtale. Her var Trump ideel.
Instruktørerne om deres dokumentar.
Stone ser en direkte linje fra Nixon, der fremmanede og aktiverede den stille majoritet, over Reagan, der samlede nationen om lov, orden og storhed, og frem til Trump. Stone siger selv: “Det er ikke mig, der fandt tendensen, det er dem, der kom før mig. Jeg så bare Trumps mulighed for at udnytte den til at blive præsident.”
Det er ikke svært at genkende Trumps inspiration i Reagans valgslogan fra 1984.
The Stone Age
Stone siger selv, at han ikke har forandret sig, men at verden er blevet som ham. Verden forstår nu hans appel til had og vrede. Politisk har hans bøllemetoder vundet over tidligere politiske kampagesandheder. Hvor Jeb Bush og det republikanske etablissement havde the kochtopus med al deres ideologiske mobilisering, falske græsrødder og kampagnemillioner, havde Trump folk som Stone, der forstod den hvide middelklasses vrede og angst.
Og med provokationer, hundefløjteudmeldinger og en meget aktiv Twitterkonto og store rallies omsatte Trump det til en præsidentpost uden at bruge de traditionelle kampagne-musts som groundgame, tv-reklamer og store donorer. Had på en Twitterkonto slår politiske ambitioner og store politiske dynastier og maskiner.
Because if I weren’t effective, you wouldn’t hate me.
Vi lever i en ny politisk stenalder. Had driver politisk mobilisering, og politikere og politiske konsulenter lever af had. Selv har Stone flittigt opbygget sit image som hadet, politisk revolvermand.
Som han siger i afslutningen af dokumentaren: “I revel in your hatred” … “Because if I weren’t effective, you wouldn’t hate me.” Derefter går han ind i lobbyen i Trump Tower. Med hvad vil Stone egentligt? Bare vinde? Eller er der et politisk projekt? Det står ikke klart i Netflix-dokumentaren. Tilbage står en effektiv, men tom kynisme og vilje til magt.
Roger Stone om den aktuelle situation i USA lige nu. Velkommen til the Stone Age
Læs alle Roger Stones regler her:
"Unless you can fake sincerity, you'll get nowhere in this business”
"Politics isn't theater. It's performance art. Sometimes, for its own sake."
"Don't order fish at a steakhouse,"
"White shirt + tan face = confidence,"
"Undertakers and chauffeurs are the only people who should be allowed by law to wear black suits."
"Hit it from every angle. Open multiple fronts on your enemy. He must be confused, and feel besieged on every side."
"Always praise 'em before you hit 'em."
"Be bold. The more you tell, the more you sell." (attributed to advertising guru David Ogilvy)
"Losers don't legislate." (from Richard Nixon)
"Admit nothing, deny everything, launch counterattack."
"Nobody ever built a statue to a committee."
"Avoid obviousness."
"Get your carbs from booze, not sweets"
"Never do anything till you're ready to do it."
"Look good = feel good."
"Always keep the advantage.”
“He who speaks first, looses.”
“Attack, attack, attack, never defend.”
“When i hear the word culture, I reach for my gun.”
“Democrats are the party of slavery, Republicans are the party of freedom.”
“Folks want government out of the bedroom and the boardroom.”
“Roy Cohn wasn't gay. He was a man who liked having sex with men.”
“Lay low, play dumb, keep moving.”
“Never turn down the opportunity to have sex or be on TV.” (attributed to Gore Vidal)
“Nothing is on the level"
Relaterede artikler
Trump: Tossernes kandidat
-
Donald Trump er den dygtigste og mest moderne kommunikator af alle opstillede kandidater til præsidentvalget i 2016. Han...
Twitter-tossen Trump
-
Ondskabsfuld, narcissistisk og underholdende. Sådan lyder de mest anvendte ingredienser i den p.t. mest succesfulde opsk...
Få dit fedeste valgfix 2016 her
-
1. januar markerer ikke kun starten på dine nytårstømmermænd, men også på et spektakulært valgår, hvor USA skal have ny ...
WTF? Vinder Trump nu?
-
Vinder Donald Trump alligevel det republikanske primærvalg, selvom alle amerikanske kommentatorer sagde, det var umuligt...
Hillary eller helvede
-
Det er Super Tuesday og Donald Trump er storfavorit hos republikanerne med et 30 procentpoints forspring. Men er det ikk...
I wrote it!
-
Hvilke taleøjeblikke bliver stående i vores hukommelse efter partikonventerne i USA? Khizr Khans? Melania Trumps? Sarah ...
Vinderen i nat vinder valget
-
Lidt under en tredjedel af USA’s indbyggere, over 100 millioner mennesker. Så mange forventes at sidde foran en skærm ma...
#Pussygate: Trump er færdig
-
Donald Trumps præsidentkampagne er kollapset, og partiet er i frit fald efter videoafsløringen fredag af The Donalds san...
Præsidentens stemmer
-
Når præsidentkandidaterne går fra at være politikere til at stille op som kandidater til et af verdens mest magtfulde em...
Nationens katarsis
-
Valgaftenstalerne er første skridt i nationens katarsis ovenpå et valg, der for en gangs skyld er reel kandidat til titl...
Mediedækningen der floppede
-
Trump fik tidligt et afgørende forspring i den amerikanske valgkamp, da medierne belønnede hans underholdningsværdi. Dan...
Så slemt bliver Trumps USA
-
WASHINGTON D.C. Hvordan kunne det ske? Da morgenlyset ramte Washington D.C. onsdag var det dette, tilsyneladende enkle, ...
Masserne skal mobiliseres
-
Et par dage efter er det faktisk allerede old news: Han vandt sgu. Få havde set det komme. Trumps valgkamp strider nemli...
Hillary helt helt forkert
-
Hun vandt da folkets stemmer, siger Clinton-tilhængerne. Okay, men hun tabte stort stat efter stat. Klassiske blå stater...
Derfor vandt Trump valget
-
Udfaldet af det amerikanske præsidentvalg kom som en stor overraskelse for de fleste danskere og for langt hovedparten a...
Fake news
-
Den borgerlige offentlighed er der, hvor vi samles og diskuterer, hvordan vi vil forholde os til, hvad der sker i verden...
Er der håb for mudderpølen?
-
Donald Trumps første pressemøde i denne uge fandt sted i skyggen af de vildeste rygter og anklager mod den republikanske...
Trumpdemonium
-
Det var nok de færreste, der forventede en traditionel indsættelsestale af præsident Donald Trump. Men Trumps fortsatte ...
Er der en voksen til stede?
-
Sean Spicer, Donald Trumps helt nye pressetalsmand, har allerede været på kanten af en fyring. Ikke fordi han løj foran ...
Hold op med at grine af Trump
-
Det kan godt være, at verden, som vi kender den, er ved at falde sammen, men mit Facebook-feed er en fest. Hver dag er d...
Who killed the video star?
-
De sidste måneder er der dukket rapporter og blogindlæg op på nettet, der konkluderer, at brugen af onlinevideo på ingen...
Russernes danske medie-katolik
-
Putin er et forbillede, yoga kan føre til dæmonbesættelse, og Vesten er ved at begå ”kulturelt selvmord”. Det skorter ik...
Tusind tak, Oscar!
-
I nat blev filmindustriens mest prestigefyldte priser uddelt ved den 89. Oscaruddeling. Traditionen tro var vores alles ...
En præsidentiel tale
-
I sin første tale til Kongressen formåede præsident Donald Trump langt om længe at lyde præsidentiel ved hverken at tale...
Er du Trump-seksuel?
-
Trumps opstigning(?) fra succesrig(?) forretningsmand til leder for den vestlige verden har delt vandene i to: Dem, der ...
Ekkokammeret er en illusion
-
Ny forskning tyder på, at der ikke er nogen åbenlys årsagssammenhæng mellem brug af sociale medier og politisk polariser...
Undskyld hr. præsident
-
Hillarys Clintons nederlag var en overraskelse for alle. De to kandidater inklusive. På valgnatten var Trump glad, men f...
Nu er det ikke sjovt længere
-
Donald Trump er en gave til den amerikanske tv-satire, som aldrig har haft bedre vilkår. Seertallene for shows som "Satu...
Verdens bedste præsident
-
Det skorter ikke på politikere, der gennem årene har forsøgt at frame sig selv som den nye JFK. En plan, der dog kan giv...
Nej er slet ikke nok
-
Donald Trumps præsidentskab er en katastrofe. Men præcis hvordan er han katastrofal? Hvilke konsekvenser får hans politi...
Hvordan fanden skete det?
-
Det er svært at tabe. Det er meget svært at tabe verdens vigtigste job til en populistisk, forudsætningsløs svindler. Et...
Det mørkeste museum
-
Netflix-serien Black Mirror har med den nye sæson 4 mistet noget af overraskelsesmomentet. De teknologiske monstre er va...
Det vilde, vanvittige Hvide Hus
-
Annegrethe Rasmussen anmelder Michael Wolffs kontroversielle bestseller 'Fire and Fury' set fra Washington D.C. Ifølge d...
No Hope for Trump
-
Donald Trumps fjerde kommunikationsdirektør Hope Hicks – en kvinde så populær hos præsidenten, at han omtaler hende som ...