Alex fra blokken

Fænomenet Ocasio-Cortez var midtvejsvalgets store højdespringer, og hendes sejr understøtter på alle måder den amerikanske drøm: For et år siden var den 29-årige Ocasio-Cortez bartender på Manhattan, og fra januar 2019 er hun medlem af Kongressen som den yngste kvinde nogensinde. Det er svært ikke at blive ramt af Ocasio-Cortez-effekten.
Alexandria Ocasio-Cortez er på alle parametre et wildcard. Alligevel slog hun partifællen Joe Crowley med 57.5 mod 42.5 procent og er blevet det nye håb for demokraterne.
Alexandria Ocasio-Cortez er på alle parametre et wildcard. Alligevel slog hun partifællen Joe Crowley med 57.5 mod 42.5 procent og er blevet det nye håb for demokraterne.
af Anna Ebbesen, Astrid Haug
Hvis du tror, det kan være svært som lokal kandidat at slå igennem i en dansk kommunalvalgkamp, så forsøg dig som kandidat til Kongressen i det 14. distrikt i delstaten New York, hvor kandidater til Repræsentanternes Hus slås om opmærksomheden med både kandidaterne til Senatet, guvernørposten og en præsident, der helst selv snupper rampelyset.

Få lykkedes det at slå igennem nationalt og blive hevet op over deres distrikt, region og stat og ind på den nationale scene.
 
Her er gigant sejren sort på hvidt. her er langt ned til resten af feltet
 
Alexandria Ocasio-Cortez fra New York og Beto O´Rourke fra Texas er nogle af de få, det lykkedes ved midtvejsvalget 2018. Amerikanerne elsker at udpege stjerner i den personbårne amerikanske politik, hvor gennemslagskraft er en attråværdig vej til valg og genvalg.
 
Alexandria Ocasio-Cortez, da det går op for hende, at hun har slået Joe Crowley.
 
 
Og lige nu er diskussionen blandt kommentatorer og internt hos demokraterne: Hvad kan man udlede af deres valgkampagner? Særligt, om man kan bruge deres valg som et mini-lab mod 2020. Skal demokraterne turde være mere progressive og mere radikale i deres udmeldinger?
 
Ocasio-who?
Generelt set får en demokratisk kandidat til Kongressen fra en af New Yorks 27 valgdistrikter ikke den store mediebevågenhed. Særligt ikke, hvis området er uden drama, fordi man er oppe imod andre demokrater. Det var først, da Ocasio-Cortez’ modige og personlige video gik viralt i maj 2018, og da hun gjorde sig bemærket ved at komme med vellykkede snappy comebacks til sine kritikere på Twitter, at folk fik øje på hende.
 
Ocasio-Cortez’ modige og personlige video.

Derpå fulgte målinger, som afslørede, at den sikre demokratiske kandidat, der havde vundet pladsen 10 gange før (!), var ved at tabe primærvalgkampen til en opkomling, ingen havde hørt om. Vox påpegede efter valget, at det store chok over hendes sejr indikerede, at selv ikke hendes egen modstander havde taget hendes kandidatur seriøst.
 
Til en af primærdebatterne dukkede han ikke op, og til en anden sendte han ikke bare en stand-in, men en kvinde med latinamerikansk afstamning, som for at understrege, at Cortez ikke var noget særligt.
 
 
 

En opførsel, der fik New York Times til at skrive følgende advarsel til Crowley: “He’d better hope that voters don’t react to his snubs by sending someone else to do the job.” Det gjorde de.
 
Den helt rigtige indpakning
Ligesom Obama kørte hun en visuel stram kampagne, hvor designet er medfortæller af historien. Inspireret af revolutionære græsrodsbevægelser er hendes visuelle sprog dynamisk og ladet med symbolik: Stjernerne i udråbstegnene er et nik til hendes puertoricanske aner. De to udråbstegn i sig selv er en cementering af, at hun er spansk og engelsktalende, og med en lilla farve, som opstår, når du blander de to partifarver, rød og blå.
 
En af Alexandria Ocasio-Cortez'  farverige valgplakater. Du kan købe plakaten her
 
Det er en kampagne, der vil fortælle, at Ocasio-Cortez er en anden slags politiker på alle plan. Bare tjek hendes demokratiske modstander Joe Crowleys kampagnevideo, der er så klassisk, at det kunne være skabelonen udstedt af det demokratiske partis hovedorganisation i 1982:
 
 
 
The brand fits
Som medlem af det socialistiske parti står Ocasio-Cortez for en politisk linje, som bliver anset som radikal i USA: sygesikring for alle, afskaffelse af immigrationspolitiet ICE, våbenkontrol, bolig som en menneskeret, højere minimumsløn osv. Hun har samtidig som erklæret mål ikke at tage penge fra lobbyister, og det brugte hun i valgkampen til at skabe kontrast til sine modstandere:
“This race is about people versus money. They have the money, we have the people”.
 
 
Den demokratiske modkandidat Crowleys budget i primærvalgkampen var 18 gange større end hendes sølle 194.000 dollars. Til gengæld slog hun ham til primærvalget med næsten 15 procentpoint.
 

“I knocked doors until rainwater came through my soles.
Respect the hustle.
We won because we out-worked the competition. Period.” 
Alexandria Ocasio-Cortez

 
Selv mener hun ikke, at hun er kommet let til sin sejr. I forbindelse med kritikken af hende som en “let” kandidat postede hun billeder af sine første par udtrådte kampagnesko på Twitter og skrev:
“I knocked doors until rainwater came through my soles. Respect the hustle. We won because we out-worked the competition. Period.” 
 
Ocasio-Cortez' nedslidte kampagnesko.
 
En anden kritik kom fra talkshow-vært John Cardillo, der tweeter et billede af hendes barndomshjem med en kommentar om, at hun ikke er så arbejderklasseagtig, som hun siger. Her fik hun reetableret sig selv som arbejdernes kandidat. Hendes mor skrubbede toiletter, for at hun kunne bo i et godt område: “I grew up seeing how the zip code one is born in determines much of their opportunity.”

Og da republikaneren Ron DeSantis fra Florida refererede til hende som “this girl...or whatever she is”, lød hendes kække svar til ham: “I am a Puerto Rican woman. It‘s strange you don’t know what that is, given that ~75,000 Puerto Ricans have relocated to Florida in the 10 months since María.”
 

"Women like me aren’t supposed to run for office"
Alexandria Ocasio-Cortez


At det ikke bare var smart kampagnesnak, bliver bakket op af hendes udsagn om, at hun ikke har råd til at bo i Washington D.C., før hendes løn fra Kongressen går igennem til januar.
 
Selvom hun er en outsider, opnåede hun i valgkampen støtte fra den etablerede del af partiet i New York  guvernør Andrew Cuomo, New Yorks senatorer Chuck Schumer og Kirsten Gillibrand samt New Yorks borgmester Bill de Blasio. Støtten kom også fra Bernie Sanders og Barack Obama.
 
Betyder det noget, at hun er kvinde?
“Women like me aren’t supposed to run for office” er blevet en af hendes mest kendte replikker. Hun er af sine modstandere blevet kaldt en socialistisk revolutionær, som er både uamerikansk og farlig. Og som unge kvindelig politiker har Ocasio-Cortez måttet lægge øre til den sædvanlige kritik, hvis primære formål er at tilintetgøre talentfulde kvindelige politikere: En utroværdig letvægter med alt for stor selvtillid, der er opvokset langt fra sine vælgeres hverdag.
 
Og selvfølgelig har farven på hendes læbestift også vakt debat. Selvom det er oplagt at se hende som symbolet på bølgen af kvinder, som er blevet valgt ind her i 2018 post-#MeToo og post-Trump, kan hendes sejr på ingen måde reduceres til hendes køn. Ja, det betyder noget, at hun er kvinde. Men det betyder mere, at hun er talentfuld, modig og har et naturligt flair for at føre valgkamp i den digitale tidsalder.
 
Alexandria Ocasio-Cortez under et valgmøde i Boston City Hall.

Ocasio-Cortez vandt primærvalgkampen i et blåt distrikt mod en siddende demokrat, der havde haft posten i 10 perioder. Spørgsmålet er, om hendes tilgang, politik og kampagneform havde kunnet slå en republikaner i en svingstat, eftersom hun ikke havde egentlig modstand fra den republikanske kandidat.
 
Det er jo det afgørende for 2020, hvis demokraterne skal fortsætte “den blå bølge” i røde stater. Det handler blandt andet om, hvorvidt USA er klar til flere kvinder. Selvom der blev valgt flere kvinder og minoriteter ind her i 2018 end nogensinde før, så er landet stadig temmelig konservativt anlagt.

Dertil kommer frygten for socialismen, som ikke skal underkendes. Som historierne om karavanen, der kommer for at overrende landet, viste, så er der stemmer i at appellere til frygt. Og en ‘ægte socialist’ er stadig noget, flertallet frygter  Bernie-feberen til trods.
 
Så mens begejstringen over de nye håb og den såkaldte “progressive” dagsorden falmer, vender flere blikket mod de mere midtersøgende navne, som Cory Booker, Kamala Harris, Eric Holder, Kirsten Gillibrand, Deval Patrick og Michael Bloomberg.
 
Selv er Ocasio-Cortez ikke i tvivl om, hvilken linje demokraterne bør lægge frem mod 2020: “It's not by rushing to the center. It's not by trying to win spending all of our energy winning over those who have other opinions. It's by expanding the electorate, speaking to those that feel disenchanted, dejected, cynical about our politics, and letting them know that we're fighting for them.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også