Mobilkameraer kan efterhånden give billeder, der ikke får én til at studse over, hvorfor man dog har valgt at se på en b-film på budget. Samtidig giver det lille, håndholdte kamera andre muligheder. Foto fra settet på Tangerine. Kredit: Indiewire.
Du vil gerne lave en lækker video. Så du bliver selvfølgelig nødt til at dykke dybt i lommerne for at købe noget dyrt og lækkert grej, du bagefter lige skal sætte dig ind i, hvordan virker. Men er det nu også nødvendigt? Dit greb i lommen behøver måske ikke være så dybt endda - din smartphone kan nok gøre tricket. Det holder i hvert fald på det store lærred!
Okay, at billeder kan se godt ud med kameraet fra en mobiltelefon, er efterhånden sevet ind på lystavlen. At mobiler er blevet brugt til at skyde mere end en YouTube-video eller noget instalicious indhold, er derimod mindre kendt.
Den amerikanske instruktør Steven Soderbergh – som mange måske kender som manden bag Erin Brockovich, den oscarbelønnede Traffic og i nyere tid fra Ocean’s-filmene – har kastet sin kærlighed på iPhones. Både fordi teknologien nu er til det, men også fordi det lille kamera med det smalle billede kan give nogle skud, der er ekstremt intense, og som føles besnærende.
I 2018 brugte han og holdet kun en iPhone 7 Plus til at filme thrilleren Unsane – i øvrigt på kun to uger. I Unsane følger man en ung kvinde, spillet af Claire Danes, der tror, hun bliver forfulgt af en stalker, men må sætte spørgsmålstegn ved sin egen psyke, da hun bliver institutionaliseret mod sin vilje. Et plot, der nærmest synes at være skræddersyet til iPhonens format, der netop kan skabe en nærmest klaustrofobisk tæt relation til karakteren.
Soderbergh har faktisk været så begejstret for mobilkameraet, at han efter
Unsane sagde, at
han overvejer at bruge det til sine næste film også. For det er ikke bare en gimmick, men et effektivt værktøj, der kan andre ting end det normale studieudstyr
– øge tempoet for eksempel, hvilket Soderbergh ynder at lege med.
Han er dog ikke helt en firstmover, selvom han nok er en af de mere kendte instruktører, der har taget telefonen op af lommen. For det er faktisk ikke et fuldkomment nyt fænomen, at en smartphone har været en kameramands weapon of choice.
Omstændighederne taget i betragtning
I Sean Bakers kritikerroste komiske indie-feature
Tangerine følger man den transseksuelle sexarbejder Sin-Dee, der en juleaften flipper ud i jagten på pimpen, der har knust hendes hjerte. Hele molevitten er filmet med et par iPhone 5S’ere og en adapteret linse
– og appen
FiLMiC Pro, der lægger et mere independent filter ned over komikken.
I mangel af en sugardaddy
Den oscarvindende dokumentar Searching for Sugar Man, der forsøger at optrevle mysteriet om den oversete musiker Sixto Rodriguez, blev filmet delvist på en iPhone, simpelthen fordi instruktøren Malik Bendjelloul løb tør for penge under filmningen. Redningen var heldigvis at finde i lommen – og appen “8mm Vintage Camera” til små 2 dollars sørgede for, at der var kontinuitet i billederne.
Searching for Sugar Man forsøger ikke at give state of the art-kvalitet på billedesiden, men i stedet at æstetisere 60’erne og 70’erne, hvor Rodriguez’ korte musikkarriere i det store og hele blev forbigået i stilhed. Undtagen i Sydafrika, hvor hans musik blev et symbol på kampen mod apartheid, og han havde en nærmest mytisk rockstjernestatus – uden at vide det.
Dels fordi han aldrig har haft en telefon, og dels har han levet forholdsvist afskåret fra verden. Ironisk nok er det netop gennem dokumentaren, der blev færdig takket være en telefon, at Rodriguez og hans musik bliver (gen)opdaget. Smartphone saves the day.
En film om telefoner med telefoner lavet på telefoner
Filmen I Play With The Phrase Each Other er ikke bare filmet på iPhones; den består også udelukkende af telefonsamtaler. Det er lidt en homage til mediet, der både er formgivende og indholdsskabende – en film om telefoner med telefoner lavet på telefoner.
Det er da også et vartegn, skaberne bevidst har betonet gennem blandt andet deres hjemmeside dedikeret til filmen: thecellphonemovie.com.
Der findes mange gode eksempler på, at smartphones skal tages seriøst som værktøj, da de kan for meget til stadig bare at blive afskrevet som en gimmick.
At rende rundt med mobilen involverer selvfølgelig risikoen for, at man bliver forvekslet med en af de stakler, der stadig fanger pokémoner på skærmen. Det er så en risiko, man må løbe, hvis man vil forsøge at give sig i kast med at lave stor filmkunst uden at kunne flashe alt det dyre udstyr.