Mobilvideo på det store lærred
iPhone goes to Hollywood

Mobilkameraer kan efterhånden give billeder, der ikke får én til at studse over, hvorfor man dog har valgt at se på en b-film på budget. Samtidig giver det lille, håndholdte kamera andre muligheder. Foto fra settet på Tangerine. Kredit: Indiewire.

Skrevet af

Redaktionen Kforum

1014 artikler

57 indlæg

Du vil gerne lave en lækker video. Så du bliver selvfølgelig nødt til at dykke dybt i lommerne for at købe noget dyrt og lækkert grej, du bagefter lige skal sætte dig ind i, hvordan virker. Men er det nu også nødvendigt? Dit greb i lommen behøver måske ikke være så dybt endda - din smartphone kan nok gøre tricket. Det holder i hvert fald på det store lærred!

Okay, at billeder kan se godt ud med kameraet fra en mobiltelefon, er efterhånden sevet ind på lystavlen. At mobiler er blevet brugt til at skyde mere end en YouTube-video eller noget instalicious indhold, er derimod mindre kendt. 

Den amerikanske instruktør Steven Soderbergh  som mange måske kender som manden bag Erin Brockovich, den oscarbelønnede Traffic og i nyere tid fra Ocean’s-filmene  har kastet sin kærlighed på iPhones. Både fordi teknologien nu er til det, men også fordi det lille kamera med det smalle billede kan give nogle skud, der er ekstremt intense, og som føles besnærende.

I 2018 brugte han og holdet kun en iPhone 7 Plus til at filme thrilleren Unsane  i øvrigt på kun to uger. I Unsane følger man en ung kvinde, spillet af Claire Danes, der tror, hun bliver forfulgt af en stalker, men må sætte spørgsmålstegn ved sin egen psyke, da hun bliver institutionaliseret mod sin vilje. Et plot, der nærmest synes at være skræddersyet til iPhonens format, der netop kan skabe en nærmest klaustrofobisk tæt relation til karakteren.



 
Soderbergh har faktisk været så begejstret for mobilkameraet, at han efter Unsane sagde, at han overvejer at bruge det til sine næste film også. For det er ikke bare en gimmick, men et effektivt værktøj, der kan andre ting end det normale studieudstyr  øge tempoet for eksempel, hvilket Soderbergh ynder at lege med.

Han er dog ikke helt en firstmover, selvom han nok er en af de mere kendte instruktører, der har taget telefonen op af lommen. For det er faktisk ikke et fuldkomment nyt fænomen, at en smartphone har været en kameramands weapon of choice.



Omstændighederne taget i betragtning
I Sean Bakers kritikerroste komiske indie-feature Tangerine følger man den transseksuelle sexarbejder Sin-Dee, der en juleaften flipper ud i jagten på pimpen, der har knust hendes hjerte. Hele molevitten er filmet med et par iPhone 5S’ere og en adapteret  linse  og appen FiLMiC Pro, der lægger et mere independent filter ned over komikken.

 
  
Angiveligt havde økonomien vist nok også noget med kameravalget at gøre – men det utraditionelle valg endte med at blive en af filmens helt store forcer. Den gjorde endda så stort et indtryk, at én af deres iPhones er blevet en permanent del af filmhistorien på Oscar-akademiets Museum (uden at filmen dog har været nomineret).
 

I mangel af en sugardaddy
Den oscarvindende dokumentar Searching for Sugar Man, der forsøger at optrevle mysteriet om den oversete musiker Sixto Rodriguez, blev filmet delvist på en iPhone, simpelthen fordi instruktøren Malik Bendjelloul løb tør for penge under filmningen. Redningen var heldigvis at finde i lommen   og appen “8mm Vintage Camera” til små 2 dollars sørgede for, at der var kontinuitet i billederne.

Searching for Sugar Man forsøger ikke at give state of the art-kvalitet på billedesiden, men i stedet at æstetisere 60’erne og 70’erne, hvor Rodriguez’ korte musikkarriere i det store og hele blev forbigået i stilhed. Undtagen i Sydafrika, hvor hans musik blev et symbol på kampen mod apartheid, og han havde en nærmest mytisk rockstjernestatus  uden at vide det.

Dels fordi han aldrig har haft en telefon, og dels har han levet forholdsvist afskåret fra verden. Ironisk nok er det netop gennem dokumentaren, der blev færdig takket være en telefon, at Rodriguez og hans musik bliver (gen)opdaget. Smartphone saves the day.

 

  

 

En film om telefoner med telefoner lavet på telefoner

Filmen I Play With The Phrase Each Other er ikke bare filmet på iPhones; den består også udelukkende af telefonsamtaler. Det er lidt en homage til mediet, der både er formgivende og indholdsskabende  en film om telefoner med telefoner lavet på telefoner.

Det er da også et vartegn, skaberne bevidst har betonet gennem blandt andet deres hjemmeside dedikeret til filmen: thecellphonemovie.com.

 

 

Der findes mange gode eksempler på, at smartphones skal tages seriøst som værktøj, da de kan for meget til stadig bare at blive afskrevet som en gimmick. 

At rende rundt med mobilen involverer selvfølgelig risikoen for, at man bliver forvekslet med en af de stakler, der stadig fanger pokémoner på skærmen. Det er så en risiko, man må løbe, hvis man vil forsøge at give sig i kast med at lave stor filmkunst uden at kunne flashe alt det dyre udstyr.

Relaterede artikler

Har du lyttet til dit brand i dag? - De bedste brands synger til alle sanserne. En symfoni af oplevelser, hvor hvert touchpoint støtter op om samme melodi. M...
Er din digitale kommunikation klar til 2019? - Det er en evig udfordring for kommunikationschefen at sikre sig, at organisationens digitale kommunikation følger med ti...
Fem tips, der gør dine undertekster bedre - Alle hader dårlige undertekster. Her kommer fem tips til, hvordan du undgår selv at lave dem, når du (eller din kommunik...
Er du en poser, crafter eller magic connector? - WHY-debatten raser. Her nuancerer Ralf Lodberg, CCO & partner i Advice, debatten i tre konkrete strategier til, hvordan ...
Autentisk mund til mund-metode - Som en modreaktion på den stigende automatisering af dialogen mellem virksomhed og kunder stiger behovet for personligt ...
Din virksomhed skal redde verden - Troen på, at politikerne kan løse samfundets udfordringer, er faldet. Til gengæld er troen på, at virksomhederne kan vær...
Brug Facebook som brugerne i 2019 - Hvordan kommunikerer du bedst med dine kunder i 2019? Daniel Käfer, Facebooks Country Manager for Danmark, peger på tre ...
Få overblik over din videoproduktion - Er video en vigtig del af din digitale strategi for 2019? Hvis ikke, burde det måske være det. Uanset om du skal brande,...
Kommunikatører skal indstille sig på at tænke digitalt - Algoritmer, dataanalyser og robotgenereret indhold er nogle af de største udfordringer for kommunikationsbranchen ifølge...
Seks myter om mobilafhængighed - Er du dybt afhængig af din mobil? Er det skadeligt? Ja skrives der i medierne. Men det kan videnskaben ikke bekræfte. Du...
Syv sandheder om mobilafhængighed - Er vores mobilafhængighed skadelig for os? I et debatindlæg på Kforum aflivede Rune Kristian Lundedal Nielsen myter om d...
Joker – 'bare en indiefilm med et stort marketingbudget' - Endnu en oprindelseshistorie, i dette tilfælde en superskurks, er blevet filmatiseret. Jeg taler selvfølgelig om den all...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

52 JOB

Global PR Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.