The croptop-takeover

Hvis din algoritme har vist dig vejen forbi de internationale modeuger, er du med stor sandsynlighed stødt på et mikroskopisk sæt, der i skrivende stund omtales som ”Miu Miu-sættet”. Sættet består af et miniskirt og en strikket croptop og har fået sin egen Instagram-profil. Men hvorfor har sættet opnået kultstatus overnight? Hvad kan det her tøj, og hvorfor er vi så besatte af det? Handler det (igen) om sex eller noget helt andet? Det giver Manou Messmann svaret på lige her.
Er vores besættelse af Miu Mius mikro-skirt og croptop et udtryk for mangel på sex? Her Hailey Bieber i Miu Miu-sættet. Illustration: Miu Miu
Er vores besættelse af Miu Mius mikro-skirt og croptop et udtryk for mangel på sex? Her Hailey Bieber i Miu Miu-sættet. Illustration: Miu Miu
 
Sættet har floreret på diverse sociale medier de seneste par uger, samtlige influencere har taget det til sig, TikTokere viser, hvordan du hacker sættet på din helt egen DIY-måde, så du får det perfekte Miu Miu-udtryk frem (for ingen penge, selvfølgelig) og fast fashion brands spytter kopier ud i stride strømme. 
 
Hvad er det egentligt, der foregår? Det er jo stort set årtier siden, at vi havde en decideret trend, der var så altoverskyggende. Ok, Balenciaga og Bottega har været gode til at lave et par hits inden for de seneste par sæsoner, men det her slår alle rekorder!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Miu Miu (@miumiu)

 

Skoleuniform med liderligt twist

Så lad os se nærmere på, hvad sættet består af. Hvis vi ser på influenceren Caroline Dauer, der som mange andre har valgt at iklæde sig sættet fuldstændigt identisk med stylingen på catwalken, så består sættet af en miniskirt, hvor lommerne kan anes, med tilhørende bælte, en strikket croptop og en kort blå skjorte under. 
 

 

 

Et billede, der indeholder personAutomatisk genereret beskrivelse

Den oprindelige styling fra Miu Mius catwalk.
 
Det lyder umiddelbart uskyldigt, eller gør det? Hvis vi tager de historiske briller på, så er der tale om klare referencer til Dionne i Clueless, Paris Hilton, Suki fra Fast & Furious og Christina Aguilera.
 
Kvinder og karakterer, der er eksperter i at anvende det uskyldige pigelook med skoleuniform  – kombineret med ultrasexede elementer. Den klassiske skoleuniform har i bund og grund fået et liderligt twist, hvis nogen skulle være i tvivl. 
 

Et billede, der indeholder træ, person, udendørs, kvindeAutomatisk genereret beskrivelse

Christina Aguilera. Foto via:  www.ellecanada.com
 

Et billede, der indeholder udendørs, tennis, kvinde, jordAutomatisk genereret beskrivelse

Paris Hilton i sin signaturstil: miniskirt, lille top og høje hæle. Foto via: www.lofficiel.at
 

Et billede, der indeholder person, udendørs, mængde, bilAutomatisk genereret beskrivelse

Suki i ”Fast & Furious”. Foto via: Pinterest.

 

Et billede, der indeholder træ, person, udendørs, ståendeAutomatisk genereret beskrivelse

Dionne i sexet skolepigeuniform. Foto via: www.sfweekly.com
 

2000 møder 2022

I modsætning til år 2000, hvor Paris Hilton og Christina Aguilera viste stilen frem, så er der sket lidt her i 2022. Der er stadig militære referencer, der er blottet hud, og der er den klassiske feeling, men der er også tilsat lidt S/M-vibe og bondage med det markante bælte.
 
2022-udgaven af 2000-trenden er mildest talt en hel del mere direkte og brutal, but why? Først og fremmest er der tale om det visuelle udtryk.
 
I en tid, hvor vi scroller 200 meters feed hver dag, skal der noget iøjnefaldende til for at få vores opmærksomhed. Og hvad er bedst til det? Sex. Vores primitivt kodede hjerner er programmeret til én ting – og det er sex.
 
Vi er skabt til at formere os, og derfor kan vi ikke undgå at stoppe op, når vi møder et hvilket som helst symbol på sex, hvilket Miu Miu-sættet i høj grad gør. 
 
Der bliver vist både ben og mave, og derudover fremhæves brysterne med den korte top, der giver et ekstra løft. Man fristes til at sige, at Miuccia Prada har fået én klar besked, og det har været at få alles opmærksomhed – og det må sige at være lykkedes!
 

Politisk splittelse skaber længsel efter fællesskab

Men er det bare det? Er der kun tale om sex, eller er vi mon en anelse mere raffinerede? Det korte svar er: sex. Men det skal dog tilføjes, at vi med dette sæt meget tydeligt kan vise, at vi er ens. Normalt ønsker vi at skille os ud – inden for fællesskabets rammer, men i dette tilfælde bliver sættet ofte kopieret 1 til 1.
 
Årsagen hertil skal findes i det familiære og den sociale tilknytning, vi skaber til hinanden gennem vores beklædning. Når vi går i det samme som andre mennesker, sender vi et signal om, at vi er ens – vi er i samme båd.
 
Og det giver i høj grad mening, at vi længes efter fællesskabsfølelse i en tid, hvor Europa oplever splittelse mellem Rusland og Ukraine. 
 
Vi søger sammen i fællesskaber og higer efter en stærk tilknytning. 
 

En våd drøm om dit alter ego

Oprindeligt frygtede jeg, at Miu Miu-sættet var et statement fra modeeliten om at claime den klassiske modelkrop tilbage, men med reportager som i-D’s ”Out of Body” lader det til, at vi kan skyde en hvid pil efter den hypotese – heldigvis!
 

 Et billede, der indeholder personAutomatisk genereret beskrivelse

Foto: i-D Magazine

Samtidigt lader sættet sig ikke begrænse til en specifik alder, hvilket Nicole Kidman i Vanity Fair er et godt eksempel på. Selvom hun godt nok ikke ligner en, der har rundet de 50….


Et billede, der indeholder tekst, hegn, udendørs, personAutomatisk genereret beskrivelse
Nicole Kidman via www.vanityfair.com
 
Så hvorfor fungerer Miu Miu-sættet så absurd godt? Det gør det, fordi vores nostalgiske fortid (1900-2000) forenes med vores optimistiske drømme om fremtiden. Alt er muligt med et Miu Miu-sæt. Du bliver ung, du bliver lækker, du bliver veltrænet, du bliver bootylicious – ja, du bliver dit helt eget alter ego, og hvem har ikke en våd drøm om det?
 
Vi længes alle sammen efter at blive den vildeste udgave af os selv, og lige nu leverer Miu Miu-drømmen i form af en opdateret skolepigeuniform. Vi claimer kroppen tilbage – på vores egne betingelser (selvfølgelig), vi leger med seksualiteten, og vi viser vores magt gennem de tydelige militære og bondagelignende referencer. Sex og magt kombineret i ét. What's not to like?
 

Instagram-profilen, der har flere følgere end dig

Hvis nogen som helst skulle være i tvivl om udbredelsen af ”The Miu Miu set”, så skal man ikke bruge lang tid på at tjekke Instagram-profilen @miumiuset ud for at få en fornemmelse af hypen.

Instagram-profilen er lavet af stylist Ashley Langholtz, der udviklede en sand besættelse af sættet. 

 

Et billede, der indeholder tekst, person, forskellig, personerAutomatisk genereret beskrivelse

Instagram-profilen @miumiuset

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også