Make Minkavl Great Again

At minkavlerne har sat en dagsorden, kan der vist ikke være nogen tvivl om. De blev presset ud i en eksistentiel kamp – og endda på baggrund af en ulovlig ordre fra regeringen. Minkene er væk, men de gik i graven som en kommunikativ succeshistorie. De skabte som de første en folkestemning mod Mette Frederiksen og sikrede en stor økonomisk kompensation. Hvordan?

Jakob Sand Kirk fra Sand Kirk ApS mener, at det er lykkedes minkavlerne at rykke fokus fra de elementer, der taler mod dem, til de elementer, der taler til deres fordel.

“Forståelsesrammen har simpelthen flyttet sig fra ”folkesundhed” og ”minkbranchen som et udskældt erhverv” til ”lovhjemmel” og ”familieminkavlerne”,” siger han.

“Det er en helt central ændring af forståelsesrammen, for alle er jo enige i, at loven skal overholdes, og vi skal have sympati for familielandbrug. Hvis minkbranchen har været med til at facilitere dette skifte, så må man sige, at de har gjort det godt. Men det hænger nok også sammen med, at det er et belejligt rammeskifte for oppositionen at bruge som bagtæppe for deres kritik af regeringen.”

Thomas Ebdrup fra kommunikationsbureauet Radius deler Sand Kirks vurdering af, at minkavlerne er lykkedes med at skabe sympati for deres sag.

”Det er i høj grad lykkedes for minkavlerne at vinde danskernes medfølelse – og med god grund,” skriver Thomas Ebdrup til Kforum. “De har ladet de menneskelige historier drive fortællingen. Alle kan forstå, at det ikke er sjovt at miste sit livsværk. Men de risikerer også at overspille deres kort. Hvis de bliver for skingre i krav og virkemidler, så kan sympatien vende. Det er en balancegang.”

Kresten Schultz-Jørgensen fra Oxymoron pointerer, at minkavlernes kommunikative success i høj grad skyldes, at det er kommunikeret fra hjertet. ”Det er alvorligt rart at se, at nogle kan drive og påvirke agendaen uden, at de er dækket til at kommunikationsrådgivere,” siger han.

“Indignationen er ægte og berettiget – og folkeopinionen reagerer naturligt på dét. Regeringen lægger et erhverv og en livsform i graven. Det reagerer erhvervet stærkt på med tårer og kamp, og det tror jeg, de fleste forstår. At minkavlernes forretningsmodel ikke har fungeret så godt de seneste 2-3 år, eller at dyrevelfærden kan diskuteres, ændrer ikke på den grundlæggende præmis. Indignationen over statsindgreb uden hjemmel, der berører tusindvis af menneskers livsform, kræver hverken PR eller spin.”

Thomas Juul Dam mener, at minkavlerne har vist autencitet modsat andre erhverv.

Thomas Juul Dam fra Primetime deler denne opfattelse: Minkavlernes største kommunikative styrke har været deres autenticitet, oprigtighed og ærlighed.

“Jeg synes først og fremmest, at minkavlerne har været meget konsistente – de har alle haft fokus på, at der ikke var lovgivning, og de derfor stod i en håbløs situation. Så har de derudover haft enorm autenticitet, oprigtighed og ærlighed. Modsat restauratørerne, som, når de interviewes, dårligt kan sætte ord på, hvad de egentlig gerne vil have, og hvor hårdt de rammes.”

"Minkavlerne er vores version af den amerikanske splittelse mellem Trump-vælgerne og Washingtons og globaliseringens magtelite. Make Minkavl Great Again!" - Martin Lund Nielsen, partner hos Kudos,

Martin Lund Nielsen, partner hos Kudos, ser minkavlernes kamp mod central administration i et større globalt perspektiv – som et symbol på de store historiske fortællinger, der driver den offentlige samtale disse år.

“Altså, jeg ved ikke, om det egentlig er en bevidst strategi, men det er jo helt tydeligt, hvordan deres fortælling matcher ind i en af de store historiske fortællinger i disse år,” skriver han.

“På den ene side den simple hårdtarbejdende mand, som udholder op- og nedture, viderefører arven og traditionen i de geografiske områder, som tidligere var samfundets “heartland,” men nu er blevet udkant. På den anden side storby-eliten, bureaukraterne og den kyniske magt, som tromler dem over med deres globaliserede vira og politiske korrekthed (dyrevelfærd).

Derfor er deres fortælling stærk og tydelig, derfor vækker de medlidenhed i provinskredse, mens vi københavnere højst anerkender, at de da naturligvis skal have lidt erstatning, men ellers foragter dem som klamme og griske dyremishandlere. Hvad tror du min 24-årige datter, som læser på KUA, tænker om minkavlere? Minkavlerne er vores version af den amerikanske splittelse mellem Trump-vælgerne og Washingtons og globaliseringens magtelite. Make Minkavl Great Again!“

Men hvad siger minkavlerne selv? Hvad har været deres strategi? Hvordan har de kommunikeret? Hvad har været de største udfordringer, og hvad ville de have gjort anderledes?

"Mediepresset har været så stort, at nærmest alle er blevet ringet op af journalister, så der har været en grad af kontroltab. Det er selvfølgelig en udfordring, hvis man gerne vil styre en kommunikation, men vi er landet godt [...]"- Søren Jessing Jespersen, kommunikationschef i Kopenhagen Fur.

Vi har været i kontakt med Søren Jessing Jespersen, kommunikationschef i Kopenhagen Fur.

Hvad har været den overordnede strategi?

“Jeg ved dårligt, om man kan tale om en overordnet strategi, når man på et pressemøde bliver nedlagt af landets statsminister, men udgangspunktet for os har altid været åbenhed.

Det er ikke nogen hemmelighed, at nogle stemmer taler for at nedlægge animalsk produktion, herunder pels. Derfor har Danske Minkavleres/Kopenhagen Furs kommunikation altid været bygget op omkring åbenhed og ikke mindst menneskene bag, altså minkavlerne.

Når vi har kørt kampagner, har det været med minkavlerne i front, og minkgårdene og auktionshuset har været åbne for besøg. Der er en stor stolthed i erhvervet over, at man har formået at gøre minkavl til en verdensledende dansk styrkeposition, der har bidraget med arbejdspladser og velstand – en forudsætning for velfærdssamfundet.

Stoltheden over erhvervet og de stærke følelsesmæssige reaktioner, når folk på et pressemøde en onsdag kl. 16 i november får trukket tæppet væk under deres liv, har været helt i front i de seneste uger. Minkavlere over hele landet har valgt at stille op og fortælle deres historie, og læren er, at ægthed trumfer ethvert medietræningskursus.”

Hvilke kanaler har I benyttet for at få budskabet ud til dem, I gerne ville have skulle høre det?

“Alle kanaler har været i brug; noget har været styret, men rigtigt meget har været båret af den enkeltes engagement. Og så har det bare været en historie, der har vokset sig kæmpestor hen over sensommeren og frem til nu, hvor historien har fået sit eget Christiansborg-liv.

Som det tegner sig nu, kommer vi alle sammen til at høre meget mere om mink. Regeringens egen redegørelse tegner et stærkt kritisk billede, og nogle har ligefrem talt om nedsmeltning i centraladministrationen, og der er trukket paralleller til tamilsagen.

Historien begyndte i Nordjylland, hvor de først minkgårde blev smittet med corona, og i starten var fokus på at skærme den enkelte avler og familie og samtidig klart kommunikere ansvarlighed og pege på løsninger.

Efterhånden, som der kom flere smittede besætninger, og regeringen ændrede strategi fra inddæmning til aflivning af smittede besætninger, ændrede kommunikationen sig. Hele lokalsamfund som for eksempel på Gjøl sluttede ring om minkavlerne, og det gav en helt ny dynamik til historien.

Den opbakning, som bare er vokset og vokset, har også været med til at styrke vores fortælling med mennesket i centrum.”

Hvad har været den største udfordring?

“Mediepresset har været så stort, at nærmest alle er blevet ringet op af journalister, så der har været en grad af kontroltab. Det er selvfølgelig en udfordring, hvis man gerne vil styre en kommunikation, men vi er landet godt, fordi det brede engagement og de mange avlerhistorier i medierne har understøttet og styrket den kommunikation, som er kommet fra Danske Minkavlere.”

Hvad er jeres vurdering af udfaldet? Kunne I have gjort noget anderledes?

“Det kunne vi givetvis, men der en generel oplevelse i branchen af, at vi gjorde, hvad vi kunne. Det gør vi for så vidt stadig, og det er med den vished, vi går herfra.”