Hvor svært kan det egentlig være at svare ja eller nej til et spørgsmål?
Åbenbart meget svært, hvis man hedder Peter Hummelgaard og er beskæftigelsesminister, der skal svare på, om nedslidning er en forudsætning for at få den såkaldte Arne-pension.
Statsminister Mette Frederiksen påstod for nylig i en debat på DR, at nedslidning er en forudsætning for at få Arne-pension. Kritikken væltede ind fra politiske modstandere, da kriteriet for at få Arne-pension ifølge loven er, at man har været tilstrækkeligt mange år på arbejdsmarkedet.
Politiken besluttede sig for at få svar på sagen, hvilket førte til et interview med Peter Hummelgaard, hvor det var umådeligt svært at få et klart ja eller nej på, om nedslidning er en forudsætning for at få Arne-pension.
Statsministerkandidatdebatten, hvor Mette Frederiksen påstod, at nedslidning er en forudsætning for at få Arne-pension. Se debatten her.
Elendigt argument
Kforum har talt med Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet, om interviewet med Peter Hummelgaard. Han påpeger tre retoriske greb fra sin bog De lytter ikke – Politikeres udenomssnak – spot den, stop den skrevet sammen med Magnus Boding Hansen, hvilke ministeren bruger – dog uden succes.
"Hvad er det for en pointe?", spørger Christian Kock retorisk om Peter Hummelgaards pointe om, at han anser debatten som en semantisk diskussion om "en hurtig ordudveksling i en debat, hvor det er, at ordningen af højrefløjen endnu en gang bliver angrebet".
"Det er et elendigt argument at kalde det semantik. Semantik handler om, hvad ord betyder. Altså er det så ligegyldigt, hvad ord betyder? Så er der ikke meget tilbage i den politiske debat. Det er simpelthen for tyndt at henvise til semantik, når det er et legitimt spørgsmål, man godt kan svare ja eller nej på," siger Christian Kock med henvisning til spørgsmålet om, at nedslidning er en forudsætning for at få Arne-pension.
Retorikprofessor, Christian Kock giver ikke meget for Peter Hummelgaards svar, som han mener, svækker ministerens troværdighed. Foto: Joachim Adrian
Han mener også, at Hummelgaard forsøger at forskyde spørgsmålet til et generelt niveau, hvor Hummelgaard siger ting, der er svære at være uenige i, men som ikke svarer direkte på spørgsmålet. F.eks. at ordningens intention er, at den skal hjælpe nedslidte borgere.
"Politikere prøver ofte at svare abstrakt på et konkret spørgsmål. Nogle gange kan der være spørgsmål, man ikke kan svare ordentlig ja eller nej til. Men her forskyder han det til det generelle niveau, hvor hans pointe egentlig er rigtig nok, men den passer ikke i dette tilfælde. Det er en undvigemanøvre, hvor han prøver at knibe uden om at svare på et spørgsmål, han godt kan svare ja eller nej på," siger Christian Kock.
Øger politikerlede
Christian Kock mener, at det havde været bedre for både Peter Hummelgaard og Mette Frederiksens troværdighed, hvis man havde erkendt fra starten, at lovteksten ikke nævner nedslidning som forudsætning for at få Arne-pension.
"Han undlader at svare på et berettiget spørgsmål, fordi det risikerer at stille dem i en dårlig position. Men det havde været mere troværdigt at svare nej til spørgsmålet og derefter nuancere, som han ellers gør. Den måde han undgår svaret på, øger folks fremmedgørelse fra politikerne og politikerleden, der er stigende i landet," siger Christian Kock.
Han peger også på, at Hummelgaard går til modangreb på journalisten med stråmænd. Noget, der ikke gavner Hummelgaards sag, ifølge retorikprofessoren.
"Han prøver med et modangreb ved at snakke om overskriften, som han mener, journalisten fisker efter med hans spørgsmål. Sådan er det jo også nogle gange, men kommunikativt virker det ikke så godt, når journalistens spørgsmål er legitimt og til at svare på. Han skyder journalisten noget i skoen, som ikke holder retorisk, og det svækker Hummelgaards troværdighed," siger Christian Kock.
