Kan Bloomberg banke Trump?

Mangemilliardæren Michael Bloomberg stiller op som demokratisk præsidentkandidat. Hans kandidatur falder oven i voksende bekymringer blandt partitoppen om, at venstrefløjen, i takt med at Joe Biden viser svaghedstegn, overtager partiet. Bloombergs strategi er simpel: Brug så mange penge, det kræver at erstatte Biden som de moderate midtervælgeres mand, så han kan vinde demokraternes primærvalg. Derefter: Brug det dobbelte på at slå Donald Trump. Vil og kan det lykkes?
Endnu en rigmand fra New York har ambitioner om at sidde i Det Hvide Hus, men hvem er han, og hvordan vil han gøre det?
Endnu en rigmand fra New York har ambitioner om at sidde i Det Hvide Hus, men hvem er han, og hvordan vil han gøre det?

Skræmt partitop skriger: Bloomberg! 
I den seneste måned har en række artikler og meningsmålinger fra især The New York Times sået tvivl om konkurrencedygtigheden af det nuværende udvalg af kandidater. Kan de slå Donald Trump?

 
Først rapporterede NYT om en nervøs demokratisk partitop. De frygtede, at venstrefløjen, anført af Bernie Sanders og Elizabeth Warren, ville ende med at hijacke partiet indefra og skubbe midtervælgerne væk og i sidste ende koste demokraterne sejren. Flere topdemokrater har derfor i smug prøvet at presse nye midterkandidater ind i valget.
 
Selv Obama, forandringens mand, har langet ud efter venstrefløjens forandringstørst: “Even as we push the envelope and we are bold in our vision we also have to be rooted in reality. The average American doesn’t think we have to completely tear down the system and remake it.”
 
Kort efter udkom en række opsigtsvækkende meningsmålinger fra de afgørende rustbæltestater, der bekræftede, at demokraternes partitop havde god grund til at være nervøse. Sat direkte op imod Donald Trump var det ud af alle demokraterne nemlig kun den moderate Joe Biden, der ville være nogenlunde sikker på at slå præsidenten.
 
 
Joe Biden fører i øjeblikket demokraternes primærvalg, og det skræmmer det hvide ud af øjnene på mange demokrater. Nyeste målinger viser fx, at en ud af fire ville være decideret skuffede, hvis Biden blev partiets præsidentkandidat. Flere faktorer spiller ind i frygten for en Biden-sejr, heriblandt hans involvering i Ukraineskandalen. Hovedårsagen er dog, at han i sidste uge fejrede sin 77-års fødselsdag. 
 
Sanders- og Warren-kampagnerne er lykkedes med at lægge en dæmper på debatten om deres alder, selvom Sanders har haft et hjerteanfald! Biden derimod, har, gennem en række såkaldte ‘gaffes’, formået at sætte et enormt spørgsmålstegn ved sit helbred og sin sindstilstand. Kort sagt, han virker for gammel til at være præsident.
 
Hvad har alt dette at gøre med Bloombergs kandidatur? Bloomberg har set på et felt af kandidater, der i målingerne ikke er konkurrencedygtige mod Trump. Han har set på Joe Biden, der indtil videre har ført en elendig valgkamp. Og han har set på alternativerne, Elizabeth Warren og Bernie Sanders, der advokerer for en enorm venstredrejning af det amerikanske samfund. Hvad der i Bloombergs såvel som i partitoppens optik er politisk selvmord.
 
Bloomberg har på den baggrund konkluderet, at hvis demokraterne skal have en chance mod Trump i 2020, er han nødt til at overtage den moderate centrum-venstre fakkel fra en svækket Joe Biden.
 
Halv blå, halv rød
Grundlæggende har demokraterne to valgstrategier. Skal man overbevise midtervælgerne eller mobilisere folk, der normalt ikke stemmer? Bloomberg har fra start placeret sig solidt i midten af det ideologiske spektrum. Han har plantet begge ben i den moderate lejr i håb om, at han, hvis Biden snubler over sig selv, kan blive ‘de fornuftige’ midtersøgende demokraters eneste valg. Han vælger altså strategi nummer 1: Overbevis midtervælgerne.
 
Bloomberg-kampagnens logo er, ligesom Bloomberg selv, halvt blåt og halvt rødt. Indtil 2001 var han desuden registreret demokrat, men han regerede sidenhen New York som republikansk borgmester i 12 år.
 
 
Hans tid som borgmester og derefter verdenskendt filantrop kan pege os i retningen af, hvilken slags kandidat Bloomberg kommer til at være. Grundlæggende kan hans politiske overbevisninger koges ned til en konservativ fordelingspolitik, men en liberal værdipolitik. Plusser man de to, får man den moderate demokrat Bloomberg.
 
Bloomberg er derfor enig med mange demokrater i, at de rige skal betale mere i skat, men afviser blankt Elizabeth Warrens berømte formueskat som forfatningsstridig. Han stræber efter, at alle bliver dækket af en sundhedsforsikring, men ser sort på Bernie Sanders’ sundhedsreform, ‘Medicare-for-all’. 
 
 
I sin første kampagnevideo siger den dramatiske fortællerstemme på vegne af Bloomberg: “There’s an America waiting to be rebuild. Where everyone without health insurance is guaranteed to get it, and everyone who likes theirs, can go ahead and keep it.” 
 
Bloombergs centrale budskab er: Lad os bygge oven på det USA, vi allerede kender. Det står i stærk kontrast til Warren, der kæmper for “big structural change”, og Sanders, der kæmper for “political revolution”.
 
Overordnet spiller Bloombergs første reklame på den amerikanske drøm. På idéen om at blive som Bloomberg: En forretningsmand, der skaber arbejdspladser. Men mellem linjerne ligger det dog, at Bloomberg, modsat Trump, har brugt sin formue på at gøre verden til et bedre sted. Måske et stik til, at Trump ‘kun’ har et 'net worth' på 3 milliarder dollars, hvor Bloomberg har et på 54 milliarder.
 
Bloombergs vej til Det Hvide Hus
Bloomberg ser sig selv som den moderate arvtager til en smuldrende Biden-kampagne. Men hvordan når han dertil? Hvad er Bloombergs route til Det Hvide Hus?
 
Bloomberg-kampagnen har grundet den sene indtræden i valgprocessen valgt fuldstændigt at opgive staterne Iowa og New Hampshire, der stemmer først. På nuværende tidspunkt ville det også være stort set umuligt for Bloomberg at konkurrere i de to stater, da kandidater som borgmester Pete Buttigieg og Elizabeth Warren allerede har bygget tætte relationer til lokalbefolkningen.
 
Normen i primærvalgene er ellers, at kandidaterne gør alt, hvad de kan for enten at vinde i Iowa eller New Hampshire. En sejr her kan hæve ens nationale profil og sikre en fortsat strøm af pengedonationer; to ting Bloomberg allerede har og derfor er spild af tid.
 
“Michael Bloomberg is making a bet about democracy in 2020. He doesn't need people, he only needs bags and bags of money … he has plans to buy a nomination in the Democratic Party” - Elizabeth Warren
 
Bloomberg satser i stedet på at kunne høste stemmer i de såkaldte Super Tuesday States. En blok af stater, der afholder deres primærvalg samtidigt og dækker omkring 40 % af stemmerne. Det er dog en risikabel strategi, da det siden 70’erne kun er Bill Clinton, som har vundet demokraternes primærvalg uden at vinde i enten Iowa eller New Hampshire. Men fordi vi er så langt henne i valgkampen, har Bloomberg ingen anden udvej.
 
Den sene indtræden i valget er derudover et problem for Bloombergs synlighed. Demokraterne har allerede nu afholdt fem debatter. De har været med til at cementere et billede af, hvem man overhovedet kan stemme på.
 
For at kompensere har Bloomberg trukket til pengepungen. Han har brugt over 33 millioner dollars på en ugelang reklameblitz. Det er mere, end hvad nogen anden kandidat i amerikansk historie har brugt på en enkelt uge. Derudover har han planlagt at bruge over 100 millioner dollars i en række svingstater, hvor Trump står stærkt, udelukkende på negative reklamer om præsidenten.
 
Han har med andre ord ikke noget problem med at tage hul på sin formue for at opnå sine politiske ambitioner. Med en af hans rådgiveres ord: “Mike is prepared to spend what it takes to defeat Donald Trump”.
 
Bloombergs vej til Det Hvide Hus er altså brolagt med pengesedler, og, hvis han skal have succes, med en Biden-kampagne, der kollapser før Super Tuesday.
 
 
Bloomberg vil vælgerne, men vil vælgerne Bloomberg?
Der hænger to mørke skyer over Bloombergs chancer. To spørgsmål, han nok ikke kan lide svaret på. Er der overhovedet plads til endnu en moderat? Hvis ja, er der plads til Bloomberg?
 
Ifølge en Pew Research Center-måling fra 2019 er fordelingen mellem demokraternes venstrefløj (de selverklærede liberale) 46 % og partiets centrum-venstre-fløj (de selverklærede moderate og konservative) 53 %, altså to næsten lige store bidder. Der er med andre ord masser af plads til moderate kandidater. Spørgsmålet er bare, om der tre måneder før det første primærvalg er plads til en til?
 
Ifølge en Economist/YouGov-måling fra november sagde hele 82 % af demokraterne, at de var tilfredse med det nuværende udvalg af kandidater. Kun 18 % ville ønske, der var flere at vælge imellem. Rummet for en ny kandidat er altså enormt begrænset. Bloomberg får deraf svært ved at overbevise vælgerne om sin relevans.
 
"We do not believe that billionaires have the right to buy elections” - Bernie Sanders
 
Er der plads til en moderat? 
Bloomberg stillede kun op, da han er overbevist om, at Biden kollapser, og at de moderate vælgere derfor skal finde en anden kandidat. Så hvordan ser det moderate landskab ud? Ifølge Economist/YouGov-målingenville 37 % af de moderate stemme på Biden, 12 % på Buttigieg og overraskende 10 % på Warren. Kun 7 % har ikke beslutet sig endnu.
 
Men, hvis Biden kollapser, hvor ville hans vælgere så gå hen? Ville de trække til de moderates nummer to, Pete Buttigeig? Ville de finde en anden moderat? Måske Amy Klobuchar? Svaret er overraskende nok: ingen af delene.
 
Ifølge Morning Consults ugentlige måling ville 51 % af Bidens vælgere som anden prioritet søge til venstre og stemme på enten Bernie Sanders (28 %) eller Elizabeth Warren (23 %). Kun 11 % ville stemme på Buttigieg. Så selv hvis Joe Biden taber sin føring, selv hvis de moderate mister deres største stemme i den tidligere vicepræsident, ville det se skidt ud for Bloombergs plan om at blive midtervælgerens mand. Sagt på en anden måde: Det er ikke kun Biden, der skal kollapse, hvis Bloomberg skal have en chance.
 
Bloomberg-barometeret kan folk lide ham?
I de nationale meningsmålinger ligger han til ca. 3 %. Vælgerpotentialet for Bloomberg er dog spinkelt, da kun 7 % af demokraterne har et meget positivt syn på ham. Han er faktisk den mest upopulæreaf de mange demokratiske kandidater. Bloomberg ville forsvare sig med, at vælgerne lige skal lære ham at kende. Men hele 88 % har allerede taget stilling til ham.
 
Og så er der Bloombergs problem med at tiltrække vælgere, der ikke er hvide. Ca. 90 % af sorte og 70 % af hispanics stemmer på demokraterne. Man kan med andre ord ikke vinde primærvalgene uden denne blok af vælgere. Bloomberg bliver derfor nødt til at ændre på, at 21 % af sorte og 32 % af hispanics har et negativ syn på ham. Han har da også allerede været ude og undskylde for, at sorte blev disproportionalt målrettet af politiet, mens han var borgmester.
 
Bloombergs eneste positive tal er, at han i nogle målinger har lige så gode chancer mod Trump som Joe Biden. Ikke dårligt, når det vigtigste for demokraterne er at finde en kandidat, der kan slå præsidenten.
 
Bloombergs merchandise spiller på den berømte præsidentkampagne fra 1952 I LIKE IKE
 
Alder er ikke bare et tal
Bloombergs alder, 77 år, er også et problem for mange amerikanere. Ifølge en YouGov-måling mener amerikanerne, at man er for gammel til at være præsident, når man fylder 75.
 
Historisk set er der også meget, der taler imod en gammel demokrat. Demokraternes opskrift på sejr har for det meste været en ung, energisk og inspirerende leder. Blandt de fem yngste præsidenter i amerikansk historie er tre af dem moderne demokrater; Kennedy, Clinton og Obama. Såvel Biden som Warren, Sanders og Bloomberg ville være de ældste præsidenter nogensinde.
 
 
Milliardæren vil slå millionæren
Som den 8.-rigeste i USA kommer Bloomberg til at møde enorm intern modstand fra demokraterne. Hans milliarder og atter milliarder af dollars er en kæmpe ressource i forhold til at købe reklameplads og skabe synlighed. Men tallet på hans bankkonto er en ‘deal breaker’ for mange demokrater, inklusiv de moderate.
 
Fx er der er nu flere demokrater med et positivt syn på socialisme (64%) end kapitalisme (45%). Og hele 58% af liberale demokrater og 48% af moderate demokrater mener, at milliardærer er en decideret trussel mod demokratiet.
 
Bernie Sanders og Elizabeth Warren har allerede været ude at kritisere Bloomberg. Ved et vælgermøde sagde Sanders: "We do not believe that billionaires have the right to buy elections”. Ved et andet vælgermøde sagde Warren: “Michael Bloomberg is making a bet about democracy in 2020. He doesn't need people, he only needs bags and bags of money … he has plans to buy a nomination in the Democratic Party”. 
 
Allerede fra start er der altså meget og mange, der taler imod Bloombergs chancer for at erstatte den 73-årig New York-milliardær i Det Hvide Hus med en 77-årig New York-milliardær. Same same but different.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job