Lighed for folket, my ass

Michelle Hviid skulle møde sundhedsminister Nick Hækkerup til en snak om det danske sundhedssystem. Hun havde glædet sig. Desværre gik interviewet ikke helt, som hun havde forventet.
af Michelle Hviid

I slut oktober gør en læge mig opmærksom på, at der "er noget" med mine øjne. Den 1. december blev jeg opereret for et Akustikus Nerinom (for almindelige mennesker fik jeg fjernet en næsten fem cm stor, godartet knude i mit hoved og fyldt hullet i hovedet op med fedt fra maven). Det var voldsomt!

Jeg havde naturligvis storhedsvanvid og troede, at det hurtigt ville være veloverstået, at jeg nok skulle lære at leve som halvdøv med 28 sting bag øret. Sådan gik det ikke. Jeg blev syg, lam og halvdøv, troede, vi var i 1993, og genkendte ikke mine egne bange børn. 
 


Michelle Hviid troede, at hun skulle tale om sundhed med Nick Hækkerup. Det skulle hun ikke alligevel. Foto: Polfoto/Jacob Ehrbahn.

Jeg kan komme med mange eksempler på det, der går galt, mange! Hvordan tre læger på Riget siger hver deres, hvorefter en læge på Bispebjerg sagde noget fjerde. Om anæstesilæger, der står og skændes hen over min bedøvelse, så det er det sidste, jeg hører. Om sengen, jeg ligger i, som ikke er beregnet til liggende patienter, om det etiske i at spørge en mor, om hendes datter ikke skal have mere morfin, om lyset, der ikke kan tændes individuelt på en firemandsstue, om, at maden er grotesk dårlig, om sygeplejersker, der løber sig til stress - i det hele taget om et system, der ikke fungerer. Der er for mange eksempler. Der var også et brugt termometer fra min røv (undskyld) i min mad?

Ministeren for sundhed og forebyggelse
Genoptræningen er grotesk. Jeg har været til i alt fem i offentligt regi, siden jeg blev opereret, og tre om dagen i privat, som jeg selv betaler. Efter jeg kom på privathospital, som jeg også selv betalte. De kunne. De havde de maskiner, de skulle bruge. De reddede mig. Jeg er selvstændig og har ikke råd til at være lam. Det er tre måneder siden nu. Jeg har det godt men halvdøvt og mangler stadig væske i højre side af hovedet.

Så da Radio24Syv spørger, om jeg vil være mikrofonholder i programmet af samme navn (et radioprogram, Mikrofonholder, hvor man kan vælge, hvem man vil være mikrofonholder for, red.), er min største drøm at tale med ministeren for sundhed, Nick Hækkerup. Det skriver jeg syv linjer om, og til min store overraskelse svarer ministeren ja. Programmet får 90 minutter i alt på hans kontor nogle uger efter.

Det glæder jeg mig til. Jeg er ikke partipolitisk, jeg hopper mellem lyst til at stemme på Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Venstre og De Radikale. Mit fjernsyn virker ikke, jeg er startet forfra med at lære at skrive og lære at køre, så jeg ved ikke, hvad der rører sig, bortset fra at jeg ved, at det er valgår.

Da jeg parkerer foran Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tirsdag morgen, glæder jeg mig. Jeg er meget åben, men har ikke skrevet noget om dette møde på de sociale medier, hvilket jeg normalt ville have gjort. Jeg vil ikke påvirkes inden. Jeg kender meget lidt til Nick Hækkerup, men jeg har googlet lidt.

Jeg kender min egen skepsis og tænker, at det kedeligste i verden er to mennesker, der skændes. Det gider jeg ikke, og jeg vil lade ham tale ud. Jeg tænker, at det kan blive en times salgstale for S, forventer det faktisk. Men glæder mig til at forstå.
 


Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup var i radiodrama på Radio24syv. Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard. 


12 minutters aha-oplevelse
Vi er fire. Journalisten fra Radio24syv, ministeren, spindoktoren og mig.

Jeg er vel sammenlagt hos ministeren i maks. 12 minutter, så står jeg på gaden igen. Desillusioneret og forundret. Ministeren har afbrudt interviewet, optageren, inden det kom i gang. Han går mere op i, om båndoptageren er slukket, end i det, jeg vil spørge om.

Han har ikke 90 minutter, men 60 minutter, og han vil ikke være med. Han lader en spindoktor tage over i bussemandsrollen. Godt, jeg ikke er spindoktor, og gid, Nick Hækkerup betaler godt?

Journalisten fra 24syv undskylder over for mig, hun har aldrig prøvet noget lignende. Jeg vil væk. Det skal siges, at jeg ikke bliver smidt ud med ord, det er mig selv, der går, men stemningen er decideret rå, og jeg får det dårligt og ondt i maven. Jeg føler mig truet.

Hvad der skete: Jeg præsenterer os begge for lytterne. Spørger, hvad der skete den dag, han blev sundhedsminister. Han fortæller, at statsministeren ringede, og han sagde ja. Jeg er mere interesseret i, hvad han tænkte den aften. Hvorfor han sagde ja. Hvad ville han gerne ændre, hvad bekymrede ham, hvad talte han med sin kone om den nat?

Det er tydeligvis forkert af mig at spørge om. Nu går det stærkt. Spindoktoren arbejder på højtryk, de to forsøger at kommunikere uden ord, sådan opfatter jeg det. Han svarer noget a la, at han ville arbejde for mere lighed for alle.

Jeg er opmærksom på, at jeg ikke får et svar. Og jeg er især opmærksom på et system uden lighed. Jeg fortæller om det, jeg har oplevet om ulighed, og så er interviewet slut.

Alt går stærkt. Der er dårlig stemning, og jeg spørger, hvad der er galt. Jeg er uenig i fremgangsmåden, men løsningsorienteret. De har ikke tid alligevel. Ministeren skal gå om lidt. 24syv-journalisten siger:  "Vi har 90 minutter, der er gået ca. 10 minutter". Programmet, som skulle være "live on tape", er aflyst.

Hvad fanden havde de regnet med?
Jeg er utvivlsomt meget direkte, uden filter og i manges øjne "for meget". Det kan man finde ud af på fem minutter på internettet. Der er en grund til, at Radio24syv spørger mig, der er en grund til, at jeg lever af at være foredragsholder. Intet af det sker, hvis man er komplet mainstream. Jeg har en holdning til sundhedssystemet; et chokerende system, der ikke fungerer og ikke er lige for alle. Det ville jeg oprigtig gerne høre ministerens tanker om.

Jeg er en borger, jeg har stemmeret, jeg er bl.a. med til at betale ministerens løn. Det er vi alle. Han er valgt af folket, som jeg delvist repræsenterer i dag. Men nu er interviewet aflyst. Hvad skal jeg gøre!?

Jeg bliver spurgt to gange af spindoktoren, om jeg truer. Nej?

Jeg føler mig truet! Ministeren vil pludselig gerne lave interviewet alligevel, en anden dag. Jeg skal til Aalborg, og vi taler om fredag. Da det går op for mig, at jeg ikke må tale om afbrydelsen, som lige er sket, takker jeg nej.

Jeg står på gaden lidt med en desillusioneret journalist. Så mødes jeg med min kæreste, taler om, hvad der skete. Jeg skriver min opfattelse på Facebook.
 


Chefen på Radio24syv, Jørgen Ramskov, bakker op om ministeren. Foto: Polfoto/Helle Arensbak. 


Den brudte præmis, der ikke fandtes
Dagen efter kontakter BT mig. Jeg kan forstå på journalisten, at man synes, det er min egen skyld, interviewet blev afbrudt. Jeg har brudt præmissen. Især om enkeltsager.

1. Jeg vidste ikke, at der var en præmis. Jeg har aldrig fået den præsenteret af hverken 24syv eller ministeriet.

2. Jeg har aldrig præmisser og kan svare på alt. Måske med et "det er ikke relevant" eller et "jeg må være dig svar skyldig". Jeg ved ikke, hvad der bliver spurgt om, jeg bestemmer selv, hvad jeg svarer. Jeg har ingen spindoktor, og artiklen her bærer måske præg af, at jeg ikke er journalist.

3. Jeg føler, at samtalen bliver styret af en spindoktor, han får løn af ministeren for at varetage ministerens interesser.

4. Når jeg taler om enkeltsager som min, er det som udgangspunkt for at tale om det generelle, systemet, med den konkrete sag som afsæt.

5. Ministeren sagde selv ja. Jeg tvang ham ikke.

Jørgen Ramskov vil som chef på 24syv ikke sende klippet og bakker ministeren op i, at jeg har brudt præmissen. Jeg vil stadig gerne kende den. Journalisten kendte ikke til den, hun sagde sågar, at der ingen var. Og i sidste uge var det også Radio24syvs officielle holdning, da Yahya Hassan prøvede at stoppe et klip med samme argument, at det ikke var præmissen. Det ville Radio24syv ikke. Hvad er forskellen på de to sager?

Epilog: WTF?
Hvis jeg dummer mig og er skør, så er det værste, der kan ske, at jeg bliver klogere? Og siden hvornår har en minister ikke format til svare en borger? Der er så meget snak om ytringsfrihed. Gælder den ikke mere?

Hvis Radio24syv giver mig lov, vil jeg nu gerne tale om det politiske system. Helst med statsministeren.

Nu kender I min side af sagen, jeg ville gerne kende ministerens, høre klippet. Men alt, jeg ved, er, at ministeren har sagt: "Jeg ønsker Michelle Hviid god bedring". Tak. Men jeg har klaret den. Jeg føler mig hverken syg, skør eller bitter. Jeg ville bare gerne have en kvalificeret diskussion med sundhedsministeren.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job