Metaverset er større end Meta

Alle taler om det her på Web Summit, hvor jeg befinder mig lige nu. Facebooks moderselskabs nye navn: Meta – eller Meta Platforms Inc., som det hedder. Og ja, det kan godt være, at der blev grinet i salen, da Chris Cox, produktchef for Meta, blev interviewet i deres virtuelle mødested, Horizon, hvor de som to tegneseriefigurer holdt noget af interviewet. Men faktum er, at stort set alle store virksomheder med respekt for sig selv nu arbejder med metaverset eller med produkter, som understøtter den nye virtuelle økonomi, der i den grad driver udviklingen.

Visionerne for metaverset – eller web 3.0, som det også refereres til – er meget forskellige, men et fællestræk er blandt andet, at den teknologiske udvikling understøtter et skifte hen imod en slags dematerialisering af det fysiske rum, og vi i højere grad kommer til at interagere som en virtuel udgave af os selv. Det er som udgangspunkt ikke så meget et et sted, vi går “ind i”, men mere et sted, som konstant kommer til at være omkring os.

Fremtidens internet vil således have os væk fra skærmene og hen til en ny måde at interagere på. Et slags filter, der kører sideløbende med vores normale fysiske tilværelse – og som smelter sammen i realtid. Jeg tror, at det er en fejl at tro, at det kommer til at være en slags centraliseret parallelverden som i Ready Player One eller fra sci-fi-romanen Snow Crash af Neal Stephenson (hvor ordet “metavers” første gang blev præsenteret), som man kommer ind i ved hjælp af VR-briller og haptic suits. Det er måske en del af det, men metaverset er meget større end det. Metaverset er ikke”et metavers”. Ligesom internettet ikke er “et internet”.

Metaverset er en sammensmeltning af den virtuelle og fysiske verden. En mere tredimensionel verden (hvis det står til Zuckerbergs version af metaverset), som handler om, at du i stedet for at kigge på en skærm skal være inde i oplevelsen – en slags “sense of presence”, som Zuckerberg omtaler det, hvilket blandt andet kan opnås gennem teknologier som AR og VR, men som på ingen måde er begrænsede af de teknologier, vi har til rådighed i dag. For metaverset bliver først en realitet om mange år. Alt mellem 5 til 15 år bliver nævnt, når det kommer til tidshorisonten.

Hvilken retning kommer det til at tage?

Men egentlig er det slet ikke så vigtigt at fokusere på de konkrete produktlanceringer her i 2021, hvilke Mark Zuckerberg præsenterede gennem den 90 minutter lange præsentation, hvor han gik rundt i en virtuel verden og interagerede med andre medarbejdere fra Facebook, øh, jeg mener Meta. Her blev der bl.a. præsenteret den opgraderede virtuelle mødeplatform Horizon Home, Messenger opkald i VR, nye fitness-oplevelser med FitXR fitness studio, en masse nye gaming-teknologier og meget mere, som man kan få et kort overblik over her.

Det handler i højere grad om den retning, det tager for vores samfund, og de logikker, som det kommer til at blive bygget på. Jeg vil derfor også hellere starte et andet sted, nemlig her på Web Summit, hvor Frances Haugen, whistlebloweren fra Facebook, blev interviewet på åbningsaftenen. Her blev hun spurgt om navneskiftet til Meta og overgangen til at blive et metavers, hvortil hun svarede:

"Over and over Facebook chooses expansion and new areas instead of sticking the landing on what they have already done (…) Instead of investing in making sure their platforms are a minimal level of safety, they're about to invest 10,000 engineers in video games.”

Så hvis vi lige ser bort fra det faktum, at metaverset er meget mere end bare et “videospil”, så giver Facebook Papers, som de er blevet kaldt, stof til eftertanke. For kan Facebook overhovedet vende skuden mod et mere ansvarligt selskab og skabe et nyt narrativ med den bunke “møgsager”, som er kommet frem under gulvtæppet?

Facebook-whistlebloweren Frances Haugen til Web Summit 2021 i Lissabon.

Selvom man ikke umiddelbart skulle tro det, så håber Frances Haugen dog på det:

”I have faith that Facebook can change. He (Mark Zuckerberg, red.) has a beautiful dream. He wants to connect people. He wants to make the world a better place. That’s a very human thing to focus on the positives instead of focusing on the negative. It doesn’t make him a bad person to make mistakes, but it IS unacceptable to continue to make the same bad mistakes after you know that those are mistakes. (…) I’m an endless believer in the capacity of people and organizations to change and I look forward to seeing how Facebook looks in five years. My greatest hope is that Facebook will be a more successful company because we gave it some accountability.”

Denne udtalelse, som rundede Frances Haugens første offentlige optræden af, blev efterfulgt af klapsalver fra den store sal med plads til 20.000 mennesker.

Det nye narrativ

En del af Mark Zuckerbergs strategi er, at de ansætter 10.000 nye medarbejdere, som skal arbejde på metaverset i Europa. Der er en del snak om, hvorvidt det blot er en del af det større eksekverede PR-stunt, som hele udmeldingen om metaverset og navneskiftet er den del af. Er det blot en stor charmeoffensiv over for EU samt et forsøg på at flytte samtalen væk fra alle de sager, der hersker? Eller er det faktisk reelt at bygge et metavers ud fra nogle nye logikker?

Personligt synes jeg, at navnet “Meta” giver god mening i forhold til det kæmpe sats, Mark Zuckerberg ligger i at få ændret sit eftermæle. Han er udmærket klar over, at brandet Facebook er slidt, gammeldags og, ja, kedeligt. Og det dækker ikke over den retning, han ønsker at gå.

Folk, der har arbejdet med metaverset igennem længere tid, er da også ret skeptiske over, at alt det arbejde, de har lagt i det, nu bare bliver oversat til ”Metaverset, er det ikke bare Facebook?”. Men metaverset er ikke noget, som hverken Facebook eller Mark Zuckerberg kommer til at eje, hvilket Meta også selv understreger i en af de mange pressemeddelelser: “Ingen virksomhed vil eje og drive metaverset”.

Lige nu handler det i stedet om at italesætte det potentiale, som visionen bag metaverset har – og komme igang med at tale om logikkerne og de protokoller, som det skal bygges op omkring.

Hvorfor nu?

Så hvorfor netop nu? Og hvorfor på den måde? Ifølge denne gode artikel af Brian Merchant fra The Atlantic er der overordnet tre drivkræfter, som har skubbet Facebook hen mod metaverset og navneændringen:

PR-strategi
Mark Zuckerbergs ego
En forretningsmæssig nødvendighed og behovet for et helt nyt framework.

Selvom det godt kan være tiltalende at sammenligne den nye brandingstrategi med det, som Google gjorde i 2015 ved at navngive sig Alphabet, så har det en større grad af nødvendighed i PR-værdien i forhold til den offentlige tillid og holdning til Facebook, som i den grad er dalende.

Så hvis vi lige skifter scenen fra Web Summit til den store lancering, hvor Mark Zuckerberg præsenterede sine visioner, så adresserer han selv nogle af de forbehold, som mange har over for lanceringen i en tid som denne, hvor Facebook er under kraftig beskydning:

"In a few minutes we're going to share our vision for the future. And with all the scrutiny and public debate, some of you might be wondering why we're doing this right now. The answer is that I believe that we're put on this earth to create. I believe that technology can make our lives better and I believe that the future won't be built on its own. It will be built by those who are willing to stand up and say: "This is the future we want, and I'm going to keep pushing and give everything I got to make this happen". I know that some people will say that this isn't a time to focus on the future. And I want to acknowledge that there are important issues to work on in the present. There always will be. So, for many people I'm just not sure that there ever will be a good time to focus on the future. But I also know that there are a lot of you, who feel the same way I do. We live for what we're building. And while we make mistakes, we keep on learning and building and moving forward. So for all of you who share these values, I dedicate today to you. In my mind you're the heroes in our society who push the world forward. And as long as I'm running this company, I will do my best to celebrate this spirit, and absolutely go for it!"

Kort sagt er Mark Zuckerberg på en mission for at samle en loyal hær til at skabe fremtiden sammen med ham. Men kan man stole på Zuckerberg? Næppe. Det må man sige, at han i den grad har bevist gennem de sidste 15 års udvikling af sit imperium. Det er dog muligt, at der er ved at komme nye boller på suppen i forhold til offentlighedens tilgang til såvel sociale medier som den måde, hvorpå algoritmerne i højere grad styrer vores liv. Vi er ved at blive mere woke. Også overfor, hvordan vores data bliver behandlet, og de algoritmer, som i højere og højere grad styrer vores liv.

Jeg tror, vi potentielt går en fremtid i møde, hvor vi snart får en langt højere folkestemning mod algoritmer. Folk, som boykotter Facebooks tjenester – og så højst sandsynligt vender retur, hvilket jo er set før. For i samme ombæring vil det blive sværere at undgå dem, fordi vi bliver vænnet til at få produkter og servicer, som er tilpasset vores behov. På en nem og friktionsløs måde. Det bliver spændende at følge de spændinger, som det kommer til at bringe med sig.

Hvad har reaktionerne været?

Reaktionerne har da også været meget forskellige – og klart mest til den negative side. For hvem har egentlig efterspurgt, at vi skal bevæge os endnu mere ind i den teknologi, som i højere og højere grad omringer os? Hvorfor har Facebook nu valgt at “put the future on your face”, som Brian Merchant udtrykker det: “Neither is it clear who would want to spend their time there. There is not a single person in existence who has scanned Facebook’s News Feed and said: Yes, immerse me in this reality. I want to feel my uncle’s meme about Hot Pockets on my face. But “the metaverse” could generate enough momentum, enough knock-on interest, that it could bring this clumsy fantasy framework clattering to life. Which is exactly why this half-real, Big Tech–led effort to erect the metaverse is worth both laughing down and taking seriously.”

Det går ret meget igen i modtagelsen af det nye Meh-ta, Meat eller What'sa meta with you?, som navnet så opfindsomt bliver fiflet med, når det kommer i internettets meme-domstol. For ja, memes og evil mastermind-referencer er der nok af. Og jeg kan mærke, at der bliver set lidt skævt til mig for at have positivhatten på med metaverset. Det er lidt mere cool at disse alt, hvad big tech kommer med af storhedsvanvidsverdensherredømme-agtige idéer.

En fremtidsforskers tilgang

Som fremtidsforskere arbejder vi altid med flere scenarier og ser på de største usikkerheder, der får mest betydning for, hvor vi bevæger os hen. Hvilken rolle kommer regulering til at spille? Hvem får skabt de bedste løsninger, som er med til at definere, hvilken type metavers vi får at se? Hvor tæt vil vi tillade, at teknologien kommer på vores krop og sind? Hvor meget vil vi selv tillade det som mennesker, eller hvornår bliver ophobningen af data for meget for os? Og hvor meget kommer USA, EU og den danske stat til at tillade? Hvem kommer i det hele taget til at bestemme, hvordan strukturen og logikken skal se ud?

Hvordan skal vores rolle være i det? Hvad med staten? Hvad med din virksomhed eller organisation? Hvad med dig selv som individ?

Mulighedernes (virtuelle) vilde vesten

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at den århusianske spilvirksomhed Bright Star Studio har solgt virtuelt land for et stort millionbeløb. Eller at der bliver solgt virtuelt tøj, kunst og oplevelser til rekordstore beløb. Kort sagt, så sker der en rivende udvikling, når det kommer til den virtuelle økonomi, og det er derfor også noget, man – uanset, hvilken industri man befinder sig i – bør have med i tankerne i forhold til ens tilstedeværelse i metaverset.

En interessant udvikling for tiden er, at en ny type job popper op. Eksempelvis har musikfestivalen Coachella netop hyret en “Metaverse Director”, Sarah Stevenson, som kommer til at stå for håndteringen af produktion, partnerskaber og samarbejder, hvilket blandt andet inkluderer NFT'er og AR-aktivering for udøvende kunstnere.

“This is a dream come true as we will be able to truly create and test innovative ways for artists/fans to come together while also bringing Web 3.0 to a larger world stage. Coachella will be the first music festival to officially have an innovation arm. I’m so excited to show you what we have in store,” som hun skrev på sin LinkedIn-profil.

Et forsvar for metaverset

Eller beskrevet således: “It sounds like—and often is—a dumb catchphrase used by the tech elite. But the metaverse has real potential to change how we think about pain management, grieving, and systemic prejudice.”

Sådan indleder John David N. Dionisio, professor i computer science på Loyola Marymount University, en artikel med overskriften ”The metaverse could actually help people”, som, meget sigende, er en af de få positive artikler om konsekvenserne af metaverset, hvilken ikke handler om de økonomiske gevinster, der er ved den virtuelle økonomi.

Artiklen sætter nemlig fokus på det store potentiale, som immersive medier har i forhold til f.eks. det terapeutiske potentiale samt muligheden for at skabe forståelse for perspektiver fra andre dele af verden og andre steder, hvor man ikke selv har mulighed for at komme fysisk. For et par år tilbage oplevede jeg selv VR-installationen X-Ray Fashion fra danske MANND, som sætter kritisk fokus på fast fashion-industrien. Det var en oplevelse, som satte sig i kroppen på en helt anden måde, end den ville ved, at jeg havde set en film eller læst en artikel. Det kan måske ligefrem hjælpe os med at blive bedre til at forstå hinanden – og vores forskellige verdener? John David N. Dionisio slutter sin artikel af med at skrive:

”A fully realized metaverse can stand not only as a feat of technological innovation and engineering but also, with the right applications, as a vehicle for good in the real world we all inhabit.”

Så hvis vi nu laver et tankeeksperiment og forestiller os, at de 10.000 nye medarbejdere, som skal ansættes i Europa, arbejder hen imod en bedre udgave af metaverset?

Kommer Meta til at dø?

Næppe, men det er da et scenarie, der kan opstå, hvis brugerne for alvor siger nej tak. Men målt på tidsforbrug og omsætning er Facebook og Meta fortsat en kæmpe spiller på markedet. En dødsstjerne, som Evan Shapiro kalder Facebook og de andre tech-giganter. Uanset, hvordan man vender og drejer det, er det ikke til at komme udenom, at money talks, og den kæmpe investering, som følger sammen med navneskiftet og den nye kurs for moderskibet Meta, kommer til at påvirke markedet. Facebook har stor opbakning fra aktiemarkedet, og selvom der er kommet et dyk efter, de netop har annonceret, at de stopper for udviklingen af ansigtsgenkendelsesteknologier pga. stigende bekymringer fra brugere og regulatorer, så er der en generel tiltro til brandet.

Det er ikke første gang, at Facebook er i massiv modvind. Det er heller ikke første gang, at de er kommet ud på den anden side med et stærkt brand. Og kommer vi til at se metaverset få et nyt navn, så det ikke længere er så tæt knyttet til Facebooks nye rebranding? Måske. Nu må tiden vise, hvilke scenarier der kommer til at udspille sig.