Hvem er kongen af Kommentatorkøbing?

De politiske kommentatorer har været ekstremt synlige i valgkampen. Nogle ser det som et problem for demokratiet. Andre som det stik modsatte. Selveste løsningen på demokratiets krise. En markant stemme blandt kritikerne er tidligere formand for Folketinget Bertel Haarder. Han skriver i Berlingske, at de har været for synlige. Al deres processnak har skygget for substansen og forsimplet valget unødvendigt.

Andre er mere positive og ser kommentatorerne spiller en vigtig rolle i at formidle substansen. Deres popularitet taler deres eget tydelige sprog.

Kommentatori er genial politainment

Da DR2-programmet Jersild & Spin første gang blev sendt i januar 2005, startede det en sand kommentatorfest. Politainment var tydeligvis genial entertainment. Opmærksomheden steg til vejrs med raketfart, hvor politisk kommunikation og manipulation, og det såkaldte ”spin”, blev ophøjet til politisk overtro.

Kommentatorerne optrådte som et velsignet præsteskab, der sad inde med en olympisk viden om knudrede politiske udmeldinger og havde en profetisk indsigt i mere eller mindre indviklede manøvrer og politiske banaliteter.

Programmet fik to års levetid, men de tv-transmitterede politiske tæskehold fortsatte på TV 2 News hvor Mogensen og Kristiansen fortsatte, hvor Jersild slap.

Kommentatorerne taler i flok

Medieforsker Mette Bengtsson har dokumenteret denne besynderlige kommentatorrejse og foretaget en undersøgelse af anatomien i kommentariatets banquet af meninger. Ifølge Mette Bengtsson handler det om spin og strategi analyseret af postulerende og autoritære kommentatorer, der ofte ”taler i flok” og løbende ”harmoniserer” deres påstande, der ofte har rod hos hemmelige kilder.

Politik er forholdsvist komplekst, og kommentatorerne tilbyder en måde at tænke og tale om politik på, som borgerne overtager. På den måde har kommentatorerne ikke bare en stor magt, men også et stort ansvar, påpeger Mette Bengtsson i Altinget, selvom hun også understreger, at ”mange politiske kommentatorer har en stor viden om politik og interessante perspektiver, som vi alle kan have glæde af.”

De trivielle og forudsigelige ræsonnementer om spin og strategi i en postulerende og autoritær stil er dog en konkret fare ved kommentariatet, og vi risikerer – ifølge Mette Bengtsson – ”at vi bliver påvirket af de ubegrundede meninger og i yderste konsekvens ender vi alle sammen med at rende rundt og synes noget uden rigtig at vide hvorfor.”

I 2008 undersøgte professor Peter Bro fra SDU og professor Anker Brink Lund fra CBS de politiske kommentatorers rolle i valgkampen i 2007. De kunne allerede dengang konstatere den øgede brug af kommentatorerne.

Danmark var i 2007 blevet beskrevet som en “bananrepublik” af udenlandske forskere blandt andet på grund af de danske mediekommentatorer, hvilket de to danske forskere nuancerede i deres undersøgelse, hvor de blandt kunne pege på nogle positive effekter ved det politiske præsteskab i de danske medier:

"Kommentatorerne har en særlig evne for at fortælle om politikernes strategiske valg, der i dag for alvor formulerer politikken. Det bliver stadig vigtigere. Set i det lys udfylder de en supervæsentlig demokratisk rolle," sagde Peter Bro til Altinget og fortsatte:

"Samtidig skal man heller ikke underkende, at der generelt er rigtig mange vælgere, der synes, at de politiske processer er meget spændende - se f.eks., hvor mange der så "Forbrydelsen" eller "Kongekabale". Måske er kommentatorerne en vej, man kan bruge til at engagere folk i politik, hvis man kan koble procesjournalistikken med den realpolitiske."

Her kommentere den super brugte kommentator og BA i statskundskab / MA fra Columbia University Noa Redington situationen blandt kommentatorerne

Hvem er den mest synlige kommentator?

Et interessant spørgsmål er så, hvem der har været den mest synlige? Hvad siger den mest synlige om sin egen synlighed? Og hvad siger en forsker om tallene fra Infomedia.

Erik Holstein og Hans Engell gav alle andre baghjul i valgkampen.

Den slags optællinger skal naturligvis altid tages med et gran salt. Synlighed er ikke nødvendigvis det samme som impact. De udvalgte til målingen kan diskuteres. Skribenter med faste klummeformater i store medier er naturligvis mere synlige end deres freelancekommentator-kollegaer. Nogle kommentatorer har en eksklusiv strategi, hvor synlighed for enhver pris ikke er målet.

For at gøre det endnu mere kompliceret har forskellige medier forskellig frekvens i brug af kommentatorer. TV 2 News er arnestedet for det politiske kommentatori i Danmark. Ritzau og Berlingske er storforbrugere af specielt blå kommentatorer, mens Politiken og DR primært bruger deres egne ansatte.

Tallene taler deres tydelige sprog. Veteranerne Erik Holstein og Hans Engell er ubetinget de to mest synlige kommentatorer. De er således dobbelt så synlige som deres nærmeste konkurrent Jarl Cordua. Efterfulgt af kvinderne Elisabet Svane, Søs Marie Serup og Helle Ib. Her en kvinder på række, som et rødt bæltepå over 100 omtaler.

Mogensen og Kristiansen slår Noa Redington med et mulehår. En lidt uretfærdig føring, fordi Mogensen og Kristiansens omtale er boostet enormt på grund af Kristiansens fødselsdagsomtale.

Rollen som ekspertkilde boner ud

Hvad siger Erik Holstein til sin kåring som den mest synlige?

"Det er jeg virkelig glad for! Jeg er overrasket over, at jeg slår Hans Engell med et mulehår. Det vil jeg lige nævne for ham i en bisætning eller to. Jeg tror, der er flere forklaringer. Jeg prøver at kombinere mit medies neutrale udgangspunkt med en vis skarphed, for der skal være noget bid i kommentarerne. Og så har det helt sikkert givet min kommentatorkarriere et boost, at jeg deltager i TV 2’s Besserwisserne. Og så er jeg ret tilgængelig; jeg vender altid tilbage til folk, uanset om jeg vælger at kommentere eller ej."

Den samlede placering har kommentatorforskeren Mette Bengtsson følgende kommentar til:

“Når Hans Engell og Erik Holstein ligger i front med over dobbelt så mange hits på Infomedia, tænker jeg, at det er, fordi de ikke blot skriver kommentarer, men også ofte bliver brugt som ekspertkilde af andre medier, og ikke mindst i Ritzau-telegrammer, der jo fungerer som en form for synlighedskatapult, hvor den samme artikel bliver bragt i flere medier. Se f.eks. artiklen Flere hundreder vil være alternativister efter års tilbagegang, hvor Engell er kilde (20. oktober) eller Valgets sidste debat var søvndyssende og taktisk, hvor Holstein er kilde (17. oktober). Det er nok den primære årsag til deres klare føring i aktivitet/omtale.

De bliver også begge fremhævet med ”ugens citat” og ”sagt i ugen” i andre medier (Politiken). Og så er Engell jo bare ekstrem produktiv. Han leverer jo ikke kun indhold til et, men flere landsdækkende medier (Ekstra Bladet, TV 2 og b.dk) og i forskellige genrer/formater. Der var både hans egne længere kommentarer Valget lige på i Ekstra Bladet, men også hans svar på læsernes spørgsmål i brevkassen Spørg Engell, hans medvirken i valgchat på TV 2 mv.

Nogle kommentatorer får, ligesom nogle journalister, også en slags celebrity-status, hvor der bliver skrevet og talt en del om dem. Se f.eks. rubrikken Spændende foredrag med Hans Engell i Tyrstrup Herreds Tidende-Christiansfeld Avis (12. oktober) og efterfølgende en artikel om, at han har været der i samme avis, under rubrikken Fuldt hus på Grænsekroen til Hans Engell (19. oktober). Hans Engell er f.eks. også på Se og Hørs Hotlisten, hvor de ”hver uge kårer (…) øjeblikkets dominerende dusin i dammen”.

Når de mandlige kommentatorer fylder mere end de kvindelige, er det vel, fordi de to mandlige kommentatorer – Engell og Holstein – flere gange i valgkampen bruges som kilder i Ritzau.”

En del af forklaringen på, at Erik Holstein kommer længst ud (i forhold til antal), skyldes i høj grad, som også Mette Bengtsson fremhæver, at han optræder i Ritzau-telegrammer. Telegrammer, som bliver optaget i det meste af dagspressen året rundt. Noget tyder på, at han er Ritzaus go to-analytiker, når de skal have en kommentar, hvilket giver omtale, når et enkelt Ritzau-telegram bliver optaget ca. ti gange eller mere.

Fast tilknyttede har større reach

De fem mest omtalte kommentatorer, som Kforum har talt op, har det til fælles, at de alle er fast tilknyttet et stort publicistisk medie, ofte et landsdækkende dagblad, dog ikke altid, og har en fast tilknytning som kommentator hos TV 2 News. På den måde bliver de lånt ud af deres fast arbejdsgiver (f.eks. Elisabet Svane af Politiken) til tv-stationen TV 2 og sikrer dermed sig selv et større reach og branding af den egentlige arbejdsgiver – i Elisabet Svanes tilfælde Politiken.

Det er præcis den samme logik som bankøkonom-eksperterne og deres arbejdspladser, bankerne, arbejder efter. På den måde fungerer TV 2 News som en katalysator og lysmast for kommentatorerne og reklamesøjle for kommentatorernes arbejdsplads, der omvendt betaler med viden og knowhow i kraft af udlåning af deres ekspert. Det er en gensidig befrugtning, der fungerer, hvilket Kforums graf tydeligt illustrerer.

Mandlige kommentatorer fik over dobbelt så meget taletid som kvindelige.

Dernæst må man spørge, om køn spiller en rolle. Vi taler ofte om kønsbalancen i dansk politik, men hvordan forholder det sig med kønsbalancen i den danske kommentatorsfære?

Kforum har indsamlet Infomedia-data om landets førende kommentatorer. Konklusionen er klar. Politisk kommentator er en mandesport. De mandlige kommentatorer fylder dobbelt så meget som kvinderne. På flere måder endda. Der er flere af dem, og de optræder oftere i medierne. Toptre mest synlige kommentatorer er mænd.

Altså alt i alt en disciplin, hvor mænd fylder mest, og mansplaining sætter dagsordenen. Vi har talt med den mest synlige kommentator, hans kommentatorkollegaer og en forsker om tallene fra Infomedia .

En klassisk og yderst effektiv måde at komme denne manglende mangfoldighed til livs er at indføre kønsbaserede kommentartorkvoter. Mange redaktioner på medierne er begyndt at indføre målinger af, hvor mange kvinder der optræder som ekspertkilder i forhold til mænd, hvilket gør det nærliggende at overveje, om det samme fokus ikke bør rettes mod rekrutteringen af kvindelige kommentatorer.

Kvoter er et hårdt, men yderst effektivt redskab, hvis kønsbalancen skal sikres hos kommentariatets tinsoldater. Hvis det er for drastisk, så lad os i det mindste blive enige om, at vi bør tale om ubalancen.