Zombie-mink på Marienborg
Så blev det Ellemann og Løkkes tur til en akavet svingom med spøgelset i dansk politik. Konsekvensen af dansen med de afdøde mink blev et klokkeklart løftebrud, som det giver god mening at få ud af verden nu. Det ændrer dog ikke ved den enorme kommunikationsopgave, der venter forude for Venstre og Moderaterne.
af Mikkel Skov Petersen
Et spøgelse går gennem dansk politik – minkens spøgelse.
De er forsøgt slået ned igen og igen, både fysisk og med en granskningskommision, men finder som uregerlige gengangere alligevel deres vej til Slotsholmen. Og nu altså også til Marienborg og regeringsforhandlingerne.
I weekenden indtog de for længst aflivede små kræ atter rampelyset i dansk politik. Denne gang var det så Lars Løkkes og Jakob Ellemanns tur til at tage en akavet svingom med de pelsklædte genfærd.
Udkommet af Løkkes og Ellemanns møde med zombie-minkene er meldingen om, hvad de nu ikke længere vil: støtte en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle i spøgelseshistorien.
Dermed løser Løkke og Ellemann et problem, der temmeligt oplagt har stået i vejen for en regeringsdannelse.
Og dermed har de skabt sig et nyt problem: En oplagt og nem angrebsflanke til den slagne, men bestemt ikke spagfærdige, blå blok, som de kan angribe efter forgodtbefindende i lang tid fremover.
Tager de forventelige tæsk nu
Der er tale om indiskutable løftebrud og iøjnefaldende kovendinger. Derfor giver det også rigtigt god mening at få dem ud af verden netop nu. Som Tine Lund-Bretlau udtrykker det til Kforum:
”Jeg tror, de har lavet analysen i Venstre, at de må tage løftebrudsdebatten upfront. Ellemann startede allerede sidste uge med at tage brodden af kritikken ved at erkende det,” siger Tine Lund-Bretlau og tilføjer:
”Han er klar over, at det at pege på Mette Frederiksen som statsminister er et løftebrud og et brud med de ting, han har sagt, ikke bare om hendes politik, men også om hendes person. Så det er et ret markant skifte, han laver.”
Det samme kan man sige om Løkke og Moderaterne. Begge partier har valgt at tage de forventelige tæske nu, herunder i form af de sigende screendumps, der i disse timer går deres sejrsgang på nettet.
Og det er da også et godt tidspunkt. Lige om lidt bliver der efter alt at dømme annonceret en ny regering, og så vil fokus flyttes fra fortidens mellemregninger til substans og ministerposter.
Og vigtigst: Den nuværende mærkværdige tomgang, der er konsekvensen af fortrolige forhandlinger bag lukkede døre, vil blive afløst af politisk travlhed og et mere velkendt flow i politiske historier. Nye narrativer vil dominere.
"Det er helt vildt", udtalte Sophie Løhde, om det Venstre endte med at gøre.
Moderaternes Jakob Engel-Schmidt tilbage i oktober.
Betaling i gangbar blå valuta
Den seneste uges tophistorier fra regeringsforhandlingerne har været SF’s exit og nu altså Ellemanns to og Løkkes ene løftebrud. Det er jo ikke meget for en hungrende presse, der derfor må koge suppe efter alle kunstens regler.
Det var således en ordentlig rundtur i medierne, Pia Olsen Dyhr fik tildelt efter afskeden med Marienborg og sin overordnede og generelle afskedssalut om, at det hele var blevet for blåt bag de lukkede døre.
Oven på denne diagnose kommer så Løkke og Ellemanns mink-meldinger, der givet den høje pris, der følger med for de to, efterlader fornemmelsen af, at der må være substantielle indrømmelser fra Mette Frederiksen på bordet: noget for noget.
Det er stadig meget få reelle informationer, vi har at gøre godt med, men de samlede signaler fra Olsen Dyhr, Løkke og Ellemann opridser et negativt rum af p.t. ukendte gevinster for Venstre og Moderaterne.
De aktuelle omkostninger skaber i sagens natur også en vis forventning til de blå gevinsters størrelse. Og størrelsen på modydelsen kan da også blive afgørende for, hvor sårbare løftebruddene er, og hvor længe flanken vil invitere til angreb.
Som Rasmus Winther udtaler til Kforum:
"Nu bliver den store opgave for Jakob Ellemann og Lars Løkke at få solgt de politiske initiativer, som de har fået forhandlet på plads på en overbevisende måde, så deres baglande og vælgere sidder tilbage med en opfattelse af, at de har trukket Danmark i en anden retning, end hvis den kommende regering alene havde været baseret på et rødt/grønt flertal."
Forude venter der med andre ord en afgørende kommunikationsopgave for Løkke og Ellemann.
Venstre og Moderaterne har resolut revet advokatundersøgelsesplasteret af, men mon ikke deres tidligere våbenfæller i ruinerne af blå blok vil gøre deres til, at det underliggende sår fortsat vil væske?
Mette Frederiksens betaling i gangbar blå valuta vil således have stærk indflydelse på helingens tempo.
Er betalingen for mager, vil minkens spøgelse med stor sikkerhed fortsat hjemsøge dansk politik.
