Inden internettet og shitpostingens egentlige fødsel var der genrer, der mindede om det. Man kan tage den kunstneriske vinkel og sige, at shitpostingens fader var dadaismen; den normløse antikunst, der opstår som en slags oprør mod og med en verden, der ikke giver mening. Dadaismen er retnings- og regelløs på samme måde som dens moderne efterfølger shitpostingen.
En mere nede på jorden forfader er nonsense-sprog og volapyk. Oprindeligt var volapyk et kunstsprog, et forsøg på at lave et universelt og internationalt fællessprog (som med esperanto), men i nutidens dansk betyder volapyk vrøvl eller uforståelig tale.
Man kan også kalde det for sort snak. Den, der er modtager af den sorte snak, vil ofte være forvirret, mens de, der ser på, kan more sig eller finde det meningsløst.
Et meget smukt eksempel på sort snak er Robert Felix Larsen, der for DR lavede en række programmer med skjult kamera – blandt andet en version, hvor han stopper folk på gaden og snakker sort til dem.
Bemærk, hvordan folk på gaden arbejder hårdt for at skabe mening i den sorte snak – og snyd ikke dig selv for slutningen af klippet, hvor Dirch Passer taler “russisk sort”.
Min mormor ville kalde shitposting for “goddag mand økseskaft”. Det er en talemåde, hendes generation bruger til at angive, at man taler forbi hinanden. Udtrykket stammer fra en længere historie om en døv mand, der skal lave sig et nyt økseskaft, men hvis man ikke kender den historie – eller udtrykket, for den sag skyld – så virker det også som det rene shitposting, når min mormor reagerer på noget, jeg siger, med ordene “goddag mand økseskaft”.
Shitposting er en form for trolling
Trolling er en adfærd på et spektrum. Det kan være sjov og satire; det kan være afsporende og ødelæggende for en samtale, og det kan være truende. Shitposting ligger i den ende af trolling-spektret, der handler om sjov.
Shitposting i sin rene form er ofte ret uskyldigt.
Man reagerer på noget, man mener er meningsløst, med sin egen form for volapyk. Ken M., der er en amerikansk komiker og professionel shitposter, bruger indimellem tid på at gå ind på forskellige brands’ Facebook-sider og poste vanvittige og utroligt dumme udsagn. Under en artikel om arkæologiske udgravninger, kommenterede han f.eks., at pyramiderne er en hyldest til vinden og er bygget af sand og designet til at blæse væk.
Der er lavet samlinger med
hans bedste kommentarer, og når man læser dem, vil ens første reaktion ofte være “….fisk?”. Det er absurd, det er nonsens, og det er utrolig sjovt. Ikke mindst, fordi der gerne er mennesker, der forsøger at gå i rette med Ken M. og forklare ham sagens rette sammenhæng.
Ken M. bruger sprog til at shitposte, men det er mere almindeligt at bruge billeder, evt. med tekst på. Og nogle brugere anvender gerne etableret shitpostinggrafik, som f.eks. Dat Boi:
.jpg)
Faktisk er Dat Boi så kendt en shitpostinggrafik, at den er blevet et meme, og så er det ikke rigtig meningsløst nok længere.
Forvirret igen? Præcis!
Hvem er det, der shitposter?
Shitposting bliver ofte brugt bevidst, altså af brugere, der kender begrebet eller i hvert fald måden at gøre det på. Man kan sige, at de kender sproget, men måske ikke kender begrebet.
Shitpostere shitposter som et oprør eller for at udtrykke meningsløshed. De reagerer på politiske udmeldinger, nyheder eller bare almindelige menneskers holdning med shitposting. Måske kan man næsten se det som en form for nihilisme? Men først og fremmest er det en reaktion. De svarer på meningsløshed med meningsløshed.
Shitposting kan måske også forstås som en parodi. At poste en meningsløs frø på en ethjulet cykel kan virke lige så klogt som nogle brugere på internettet, der tydeligvis glemmer at tænke sig om, inden de skriver noget.
Men det bliver også brugt til at sprede racistiske memes, budskaber fra stærkt politiske grupper og af og til bare til at spilde andres tid, ødelægge en debattråd eller få andre til at give op. Grov shitposting svarer lidt til at prøve at gennemføre en paneldebat, mens dele af publikum smider enorme mængder skrald på scenen.
Shitposting bliver ofte brugt bevidst, altså af brugere, der kender begrebet eller i hvert fald måden at gøre det på. Man kan sige, at de kender sproget, men måske ikke kender begrebet.
Når man ser shitposting i en tråd på Facebook, så opdager man, hvor utrolig effektiv det kan være som afsporingsteknik. Den menneskelige hjerne vil så gerne finde mening, så vi prøver og prøver, om vi dog ikke kan aflæse det. Og derved spildes vores tid.
Når shitposting bliver brugt til at trolle, kan man godt argumentere for, at det ikke er ægte shitposting mere. Når det bruges til at undertrykke, udelukke eller chikanere andre, så holder man i hvert fald op med at kunne erklære det for et kunstnerisk udtryk.
Hvordan kommer du selv i gang med at shitposte?
Det er meget nemt. Lav en meningsløs, grim grafik, tilføj et meningsløst udråb – og post det herefter i alle dine venners kommentarspor, gerne 20 gange i træk. Du skal nok regne med at blive misforstået.
Men det er også hele pointen!
Det er internetkunst af den allermest irriterende slags.