Mormorboller eller mormor boller?

Nogle skribenter er så ivrige efter at skære deres ord fra hinanden, at det ændrer meningen drastisk. Et lille mellemrum for meget kan nemlig få stor betydning. Ja, faktisk kan det ende fatalt – bogstaveligt talt. Her de bedste værste eksempler til skræk og advarsel.

Mormorboller er noget helt andet andet end mormor boller. Det handler om mellemrummets betydning. Moralen er, at man aldrig skal blive alt for mellemrumsivrig, for det kan gå grueligt galt. Her er samlet alle skrækeksemplerne. Kilde: Getty Images.

af Mikkel Toxvig

Et klassisk skriveråd lyder, at skribenten skal passe på med at have for mange sammensatte ord i sin tekst. De kan både sænke læsetempoet og gøre teksten svær at læse. To typiske former er sammensatte navneord og sammensatte udsagnsord. Ved sammensatte navneord kan man blive ved med at føje led til, så ordene i princippet kan blive uendeligt lange.

Det fænomen kaldes noget ucharmerende for “bændelormsord”. ”Politikens Håndbog i Nudansk” fremhæver eksempler som:

- Likviditetsvanskeligheder

- Sommerferielønsinformation

- Opgaveproblemformuleringsfaseopdeling

Splitter man sammensætninger som disse op, bliver ordene naturligvis nemmere at læse.

Det samme gælder for sammensatte udsagnsord, der hurtigt kan give teksten et stift, opstyltet præg af kancellistil:

- Nedskrive

- Opnotere

- Omhandle

- Fratrække

Så det klassiske skriveråd har bestemt sin berettigelse. Det kan dog gå grueligt galt.

Jeg har samlet en række eksempler på, at mellemrumsiveren er gået for langt:

Hos bageren 1: Mormor boller hver tirsdag

Hos bageren 2: Marie boller hver torsdag

I jobopslaget: Terminal medarbejder søges

Hos vagtselskabet: Tyveri sikret!

I spa-afdelingen: Her får du altid sær behandling

I tøjbutikken: Vind jakker lige her!

Hos slagteren: Kalve lever på udsalg

I skolen: Engelsk lærer søges

I supermarkedet 1: Fnug ruller

I supermarkedet 2: Nisse dør 25 kr.

I supermarkedet 3: Find dine lamme udskæringer lige her!

I kantinen: Vi fejrer ny gift kl. 15!

Hos frisøren: Skæg trimning 50 kr.

På natklubben: Bar pige søges!

I midtbyen: Antik kælder

Hos kommunen: Forslag sendes til ældre rådmand

I byggemarkedet 1: Altan dør, række 3

I byggemarkedet 2: Dræber sneglens fjende

I byggemarkedet 3: Rotte og muse gift

Hos dyrehandleren 1: Tør kost til netop dit dyrs behov

Hos dyrehandleren 2: Hunde bad

Hos modelbureauet: Mangler en lang håret kvinde

Hos boghandleren: Stress af malebøger

Hos guldsmeden: Smukke ringe til ægte par

Hos isenkræmmeren: Kaffefilter holder af træ

På arbejdet: Det er snart tid til tre måneders samtaler

I friluftsbutikken: Våd dragt på tilbud

På hotellet: Nyd jeres kæreste aften.

I invitationen: Kom til kæmpe fest. Der er øl nok til en hver!

Ét eller to ord?

Mellemrumsiveren resulterer tydeligvis i morsomme, kuriøse misforståelser. Men hvordan ved skribenten, om ordet skal skrives i ét eller to?

Sproget.dk forklarer, at det som regel er muligt at høre sig frem. Når der er mere tryk på første led end på andet led, skal ordene skrives i ét:

- En tysklærer vs. en tysk lærer

- En stormagt vs. en stor magt

- En rødspætte vs. en rød spætte

Tysklærer, stormagt og rødspætte har stærkest tryk på første led, mens tysk lærer, stor magt og rød spætte har lige stærkt tryk på første og andet ord.

Endnu en regel, der gælder for de sammensatte navneord, er, at hvis de kan bøjes i bestemt form, skal de skrives i ét ord: Tysklæreren, stormagten og rødspætten.

Stavekontrol og SEO

Med de to huskeregler bør det være muligt at undgå de allermest graverende fejltagelser. Alligevel kan det være interessant at spekulere over, hvorfor unødige mellemrum i sammensatte ord nok er blandt de hyppigste fejl på dansk (sammen med nutids-r, ligge/lægge, hendes/sin osv.).

Den oplagte årsag er selvfølgelig, at for få kender de grammatiske regler, der gælder på dansk. En anden nærliggende årsag er, at stavekontrollen ikke nødvendigvis hjælper. I mit dokument fremhæver stavekontrollen ingen af de mange betydningsforskelle, der er i denne artikel, fordi ordene hver for sig er korrekte.

Andre årsager kan være den omfattende påvirkning fra engelsk, hvor ordene langt oftere holdes adskilt, og fra SEO (søgemaskineoptimering), som mange desværre har en machiavellisk indstilling til. Her helliger målet (trafik og synlighed) midlet (retstavning og præcision). Viser søgeordsanalysen, at der er flere søgninger på ”ledelses kommunikation” end ”ledelseskommunikation”, så fyldes teksten med det forkerte ord, og algoritmerne får ret. Det er en uheldig tendens.