Duckert: Kreativitetens forkæmper

Nekrologen er først blevet bragt på Bureaubiz.

Den danske marketingverdenen mistede fredag en af sine absolut største skikkelser. Jan Duckert, der, som navnet antyder, var medstifter af Wibroe, Duckert & Partners, er død efter længere tids sygdom i en alder af 73 år.

Det er ikke sikkert, at navnet Jan Duckert siger mange af de helt unge i branchen en masse, for i de seneste 5-10 år har han reelt fyldt meget mindre end den enorme indflydelse, han havde på reklamebranchen i flere årtier.

Man kunne godt høre udtrykket "Don Duckert" brugt om ham, og det udtrykte, hvordan han ikke bare varetog sit eget bureaus interesser. Han investerede gerne i folk, han troede på – også selvom det dybest set blev en investering i en konkurrent til ham selv.

For ham var en spændstig og levende reklamebranche et aktiv, og derfor stod han som et af branchens helt store fyrtårne – i øvrigt ofte i et makkerskab med Bjarne Egedal fra BBDO, der døde tidligere i år.

Men der er kommet en digitalisering ind i billedet, som har gjort det svært for mange. Ikke mindst i reklamebranchen, der har undergået enorme forandringer. Det lykkedes aldrig rigtig for Jan Duckert at finde formen i den transformation.

Det er på mange måder en trist konstatering, for Jan Duckert var en utrættelig forkæmper for ikke bare kreativitetens rolle i markedsføringen, men også for den skelsættende kreativitet.

Han var en uforlignelig sælger af de kreative løsninger og havde en pondus, der gjorde, at kunderne lyttede til ham. Den evne kombineret med troen på kreativitet er en klar mangelvare i dagens digitale støjhelvede.

Jan Duckerts cv er langt. Han var igennem sit virke involveret i et væld af mangeartede aktiviteter, men bureauet og bureaubranchen var dog i centrum igennem alle årene, hvor han også spillede en stor rolle i bureauernes brancheforening, der i dag hedder KreaKom. Foreningen hædrede ham i 2017 med en ærespris.

Jan Duckerts historie går tilbage til 1973, hvor formanden for Bates, Mogens Holten Larsen, bragte ham sammen med Peter Wibroe.

Wibroe, Duckert & Partners var skabt – med Bates som storaktionær.

Den fire år ældre Peter Wibroe var allerede dengang en af branchens markante kreative, og makkerparret Duckert/Wibroe skulle vise sig så stærke, at bureauet udviklede sig til et af de allerstærkeste brands. Man behøvede ikke sige andet end Partners, og selvom der var mange "partners" i reklamebranchen, så var der aldrig tvivl om, hvem man talte om, hvis nogen sagde Partners.

Både styrken i brandet og selvsikkerheden kom til udtryk sidst i 80’erne. Her var Saatchi-brødrene i gang med at opbygge et imperium gennem stribevis af opkøb, og i 1986 købte de Ted Bates-gruppen. Det var ikke en konstellation Wibroe og Duckert kunne se sig selv i, og derfor købte de sig ud.

Den transaktion var rent faktisk ret bemærkelsesværdig, for dengang købte Saatchi-brødrene bureauer – de solgte dem ikke. På den anden side var Peter Wibroe og Jan Duckert så bevidste om deres egen værdi, at de bare kunne smutte – og så ville der ikke være noget tilbage.

I årene, der er er gået, har mangen en bureaustifter drømt om at skabe et tilsvarende stærkt bureaubrand, og svaret er på den ene side ret enkelt: Man skal bare sørge for, at man hvert år står bag mindst en af de kampagner, som alle taler om. Men lige så enkelt svaret er, lige så svært er det at udføre.

Det kunne Wibroe, Duckert & Partners. Med Jan Duckert som den gennemgående figur igennem mere end 40 år.

Reelt kan man se bureauets historie igennem tre epoker.

Den første var med Peter Wibroe i front, hvor bureauet som noget af det vigtigste stod bag Tuborgs grønne kampagne og Ekstra Bladets kampagner.

Men da tv-reklamen kom til i slutningen af 80’erne, blev det hele mere højtråbende, og selvom Peter Wibroe nok er en af de allerstærkeste kreative, den danske branche nogensinde har fostret, så havde han svært ved at forlige sig med et stadigt mere støjfyldt mediebillede.

Til gengæld fandt Jan Duckert Henrik Juul, der svømmede som en fisk i vandet i det miljø. Med ham på plads var en ny storhedstid for Partners grundlagt, og hele vejen op gennem 90’erne opretholdt Partners rollen som branchens kreative konge. På basis af kampagner som f.eks. Tuborg Squash, Scandlines’ måger, Kims og Sonofon-pigerne.

Men var støjniveauet blevet skruet op i kraft af tv-reklamen, så var der mere på vej, da digitaliseringen så småt begyndte at gøre væsen af sig i slutningen af 90’erne. Digitaliseringen indebar dog også, at bureaubranchen skulle forholde sig til mange flere og nye kompetencer.

Hos Partners lød svaret på den udfordring: People Group. En selskabsdannelse, der skulle kunne fungere som fællesskab for vidt forskellige kompetencer, der både kunne skabe synergier, et nyt kreativt miljø og gavne hinanden i betjeningen af kunder.

Det byggede også på troen på talentfulde folk – fremtiden tilhører de dygtige, lød mantraet – og man skulle tiltrække dem med et tilbud om, at de skulle bygge deres eget bureau. Dog skulle fællesskabet være forpligtigende, og derfor skulle People Group altid eje 51 pct. af de forskellige bureauer.

På overfladen lignede People Group en succes. Den blev Danmarks største op gennem de første år i 00’erne og lignede således en ny storhedstid – en tredje epoke – hvor Jan Duckert havde sat sig på toppen af en ny verden.

Den økonomiske succes hang dog meget sammen med, at AdPeople med Ronnie Job i spidsen og Dell som meget stor kunde på internationalt niveau buldrede afsted.

Som et bud på fremtidens bureau, der bragte mange nye kompetencer sammen, lykkedes det mindre godt, og det blev tydeligere, da AdPeople i 2008 blev solgt til WPP.

Samtidig begyndte den særlige kreative Partners-magi at vise sprækker i takt med, at digitaliseringen tog fart og udviklede sig til både at være mobil- og SoMe-fokuseret.

Det endte med, at Henrik Juul i 2015 købte Jan Duckert ud af Partners, så Jan Duckert sad tilbage med den resterende del af People Group. Godt nok ikke en ubetydelig gruppe – den rummede aktiviteter som Radio24syv (sammen med Berlingske) og People’s Press. Der var også stadig bureauaktiviteter, men der var ikke mere det klare fokus, der havde været grundlaget for Partners’ succes.

Jan Duckert havde ofte talt om, at Partners aldrig måtte blive for mange mennesker, fordi man så ville miste fokus. Han havde også tidligt satset på at outsource så mange administrative byrder som muligt forbundet med håndteringen af kunder, så der var entydigt fokus på kreativitet i organisationen.

Han var forretningsmanden – eller pengemanden, om man vil – der havde en urokkelig tro på kreativiteten, på ildsjæle og på, at hans opgave var at kæmpe deres sag. At skabe grundlag for, at deres talenter kunne udvikles og blive til gavn. Såvel for dem som for kunder og branchen.

Ser man på, hvem han har investeret i igennem årene, så er det en temmelig imponerende liste. Man kan f.eks. nævne Steen Halbye (Halbye Kaag & Partners), Hermann Haraldsson (WinWin Agency, der udviklede sig videre til We Love People, som han lige til det sidste havde en ejerandel i), Tim Frank Andersen (Networkers), Jette Nejstgaard (Lowe & Partners) og Jens Winther (Winther & Lommer).

Læg så hertil, at han også var med til at stifte TMP, som var et af de første moderne mediabureauer i Danmark. Det blev senere til OMD, der igennem de fleste af årene har været Danmarks stærkeste mediabureaubrand. I øvrigt var han også med i den stiftende gruppe bag Orchestra, et af de nyere mediabureauer, der udvikler sig ganske godt.

Hvis nogen synes, at det lyder fint alt sammen – men lidt som den gamle verden – så er der kun at sige, at der ikke er noget som helst gammeldags over fremragende kreativitet og ildsjæle. De er lige så vigtige som altid – fremtiden formes ikke af teknologi, men af mennesker – og de har brug for en mand som Jan Duckert.

Troen på mennesker, troen på kreativitet og viljen og evnen til at kæmpe for begge dele bedre end alle andre – det er den arv, han efterlader. Den er kæmpestor – og kan ikke overvurderes.

Ære være hans minde.