3. Hvor langt kan jeg nå?
Hvor lang tid har du? Overvej hvad læringspotentialet er med den tid, du har til rådighed, og det menneske, du har foran dig. Dine ambitioner skal matche.
Tag stilling til, hvad du vil opnå med den konkrete træning, og hvis du har mulighed for det, også hvad du vil opnå på længere sigt. Jeg har set mange rådgivere overdynge deres chefer med 15 til 20 gode og velmente råd to minutter inden en pressekonference. Det er ubrugeligt.
Det samme gælder i træningssituationen. Vurder, hvad din talsperson kan kapere, og giv hellere ét, men godt og afgørende råd per interviewrunde end fem gode råd, som ikke kan huskes og operationaliseres. Lav til gengæld mange interviewrunder – øvelse gør mester.
Og gør så dine kunder en tjeneste – stil krav til dem. Sørg for, at de kan svare på følgende:
4. Hvorfor stiller vi op?
Hvad er det vi vil opnå? Hvem skal forstå hvad? Hvem skal ændre adfærd? Hvem skal overbevises om hvad? Man må aldrig stille op, fordi man er blevet bedt om det. Man skal ville noget bestemt med sin optræden, og hvis ikke man selv ved, hvad man vil, skal rådgiveren hjælpe med at få det klarlagt. Det er et nødvendigt udgangspunkt for at træffe fornuftige valg undervejs både i budskabsudviklingen og under selve interviewet, hvis noget uventet skulle dukke op.
Hvem er publikum? En ting er, hvem der ser programmet, hører radioen eller læser avisen, noget andet er, hvem af dem du vælger at tale specifikt til. Og hvad med resten, hvilket indtryk skal de have?
5. Hvad er hovedbudskabet så?
Hvad er det vigtigste, publikum skal kunne huske, når de har slukket? I én sætning…Kun én! Det tager ofte lang tid at få din talsperson til at formulere sig så kort og præcist om, hvad der er vigtigst – hvad essensen af budskabet er. Til gengæld giver du vedkommende et præcist udgangspunkt for at kunne opnå frihed i situationen til at improvisere, indgå i en rigtig samtale og løbende bygge bro til hovedbudskabet og selve formålet med at stille op. Alt for mange talsmænd udstyres med ubrugelige 10-siders Q&A'er, som udelukkende tjener til at dække røven af på kommunikationsafdelingen.
Man ved ikke, hvad man mener, før man hører sig selv sige det. Ofte er det først, når spørgsmålene til formuleringerne, baggrunden og den planlagte effekt bliver stillet, at det bliver rigtigt godt. Mener du sådan og sådan? For det er det, man forstår, når du siger det, du siger. Det er så ganske ofte ikke præcis det, de mener, og det er netop der, du gør en forskel.
Er det et klogt budskab? Her har du en unik chance for som ekstern person, der er uden for det hoved, hvor tanken er spundet, at sætte spørgsmålstegn ved, om det der siges, er klogt. Hvordan forholder det sig til virksomhedens positionering og situationens konkrete kontekst?
Kan det her budskab overhovedet siges troværdigt af det her menneske i denne her position og denne situation? Hvordan ser det ud fra publikums stol?
6. Understøtter det kropslige udtryk budskaberne?
Sørg for at skabe samklang mellem budskaber og fysisk fremtoning. Vi kan ikke alle være Obama, så det skal være på kundens egne præmisser, men du skal vejlede og hjælpe med øvelser, der inden for rammerne af kundens potentiale rammer det udtryk, der understøtter formålet med at stille op. Helt grundlæggende er det vigtigere at vedkommende er naturlig og sig selv, end at de står bomstille og agerer så professionelt som en tv-vært. Vi har andre krav til “almindelige mennesker" på skærmen end til tv-værter.
Så tag stilling til, hvad du selv vil opnå med talspersonen, og gå efter det. Få vedkommende til at reflektere over egne styrker og svagheder, inden I går i gang, så de er mentalt klar til arbejdet. Arbejd med tre aspekter: budskabet, psykologien i interviewet og den fysiske fremtræden. Gør det ved at øve det igen og igen. Ret kun få ting fra interview til interview. Lav korte interview. Hjælp dem i din retning med benspænd. Hvis de taler for meget om for lidt, kan du fx sige: Du må kun trække vejret én gang under det næste svar, så skal du stoppe.
Dertil kan du gøre dine talspersoner en stor tjeneste ved at vise dem værdien af forberedelse. Lav det samme interview mange gange. Giv dem nogle enkelte råd per runde, og lad dem opleve, hvor meget bedre de bliver. Vis dem, at man kan øve sig kun med hjælp fra en smartphone og et menneske til at stille spørgsmål.
Et alt for skolet kropssprog tager alt for meget opmærksomhed – især når der er bevægelse blot for at have bevægelse. Hold godt øje med Leif Davidsens hænder – til sidst går det helt galt. Klippet er fra TV-historien "Danske drømme" fra DR.
Narrativet i et interview er spørgsmålene, og derfor skal man svare på dem, så man bidrager til og former narrativet, ellers ødelægger man forestillingen for publikum. Derfor handler god medietræning om at træne kunden i at kunne indgå i en fornuftig samtale med intervieweren og få sine synspunkter over disken på en præcis,fængende og overbevisende måde, så alle bliver klogere. Svarer man i nødsfald ikke på spørgsmålet, skal man fortælle, hvorfor man ikke svarer.
Til sidst en tjekliste. Du skal sikre dig, at din medietræning:
- er velresearchet
- tager højde for kundens styrker, svagheder og behov – både på virksomheds- og individplan
- arbejder med konkrete, relevante cases
- tester de planlagte budskaber så realistisk som muligt og tager højde for eventuelle ikke planlagte spørgsmål
- indeholder både teori (hvor det skønnes at være nødvendigt) om journalistens arbejdsvilkår og metoder, samt viden om, hvordan man bygger budskaber op og formidler dem, så de fænger hos publikum.
- er pædagogisk bygget op, så man har noget at gribe i, når træningen går i gang
- består af mange korte interviews, der centrerer sig om kernen i budskabet
- er fleksibel, så behov, der opstår eller afdækkes undervejs, kan håndteres
- har fokus på psykologien omkring interviewsituationen og ruster kunden til at håndtere den
- er udfordrende, så kunden "får noget for pengene" med respekt for den enkeltes grænser, ambitioner og potentiale
- efterlader kunden med en klar fornemmelse af egne styrker og eget potentiale, samt forståelse for, hvad der skal til for at udnytte det i interviewsituationen.
Man kan ikke overmedietræne, men man kan gøre det forkert og enten misse en chance for præcist at redegøre for sine synspunkter, eller producere nikkedukker, der unaturligt og hovedløst gentager sig selv til stor irritation for alle.