Kostråd er kokset kommunikation

Onsdag den 1. marts kunne man læse i Politiken, at en canadisk topforsker fortæller, at ”fedt og salt er ikke farligt for hjertet - men det er brød, sukker og pasta”. Så er det, man tænker: Nu igen, endnu nogle nye kostråd, man skal til at tage stilling til. Suk.

I artiklen hedder det videre: ”Alt, hvad myndigheder og hjerteorganisationer har sagt til borgere og patienter de sidste 40 år, er forkert og har været direkte til skade”.

Det er ikke et budskab, der skaber tillid til de sundhedsprofessionelle. Og den første tanke der melder sig, er da også: Nå, men hvorfor skulle jeg så tro på dem nu?

Hver måned bringer sine nye kostråd

Når nu du skal holde dig fra brød, sukker og pasta, så er det godt, at der er andre råd for, hvad du med sindsro og god samvittighed kan spise. Må jeg anbefale en menu bestående af bacon, chili og broccoli. Den 28. oktober 2015 kunne Jyllands-Posten fortælle, at det slemme bacon ikke er nær så farligt som hidtil antaget. Det var ellers lige havnet i den højeste kategori for kræftfremkaldende stoffer i selskab med alkohol, cigaretter og asbest.

Hvis du spiser chili, lever du længere, kunne man læse i BT den 16. januar 2017. Det vil sige: Forskerne har ikke bevist en årsagssammenhæng mellem at spise chili og længere levetid. Men der er en korrelation, således at folk, der spiser chili, også lever længere – hvad end årsagen er. Alligevel hedder det i BT's overskrift, at ”Forskere har fundet en virkelig god grund til at spise mere chili”. Nej, de har ikke.

Heldigvis er der en ting, der står fast: Broccoli er sundt. Ja, det er ikke bare sundt, det kan faktisk gøre dig yngre. Eller, det kan gøre mus yngre. Det kunne man læse i Jyllands-Posten den 14. februar 2017. Det vil sige, yngre i den forstand, at musene fik et forøget fysisk aktivitetsniveau, et bedre immunsystem og forbedrede muskler. Når de altså modtog tilskud af vitaminet nikotinamid mononukleotid, som broccoli og mange andre grøntsager indeholder.

Om det også virker på mennesker, kan forskerne endnu ikke sige noget om.

Det er muligt, at der er noget om alle disse kostråd, men er de også med til at gøre danskerne mere sunde? Skaber de ikke bare mere forvirring og tvivl? Når ”de kloge” er uenige, kommer man som læser nemt til at sidde tilbage med det indtryk, at så kan det ene råd vel være lige så godt som det andet.

Og man spørger sig selv: Hvem har egentlig ret til at kalde sig ekspert på sundhedsområdet? Kan det ikke være lige så sandt, når opfinderen af et eller andet nyt spisesystem selv har erfaret, at det virker sundhedsfremmende? Hvorfor skulle man dog tro mere på de uenige forskere end for eksempel på opfinderne af palæo-maden?

Legitimiteten bygger på relevans, men vinklingen er konflikt
Det er ikke nogen overraskelse, at medierne gerne bringer denne type historier. Sundhed interesserer danskerne. Det er relevant stof, og det er relevansen, der giver denne type historier legitimitet. Men relevansen stikker ofte ikke særlig dybt. I stedet bliver vinklingen på sundhedshistorierne konflikt.

En historie, hvor nogen går imod den etablerede sandhed, hvor nogen påstår, at tingene forholder sig lige modsat af, hvad vi troede, er altid godt stof. Som når det viser sig, at fedt og salt alligevel ikke er farligt for hjertet. Det er der konflikt i. Den type konflikthistorier er sikkert godt for læsertallene.

Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om de reelt hjælper danskerne til at blive mere sunde, selv om det måske hedder sig, at historierne oplyser danskerne, så de kan træffe sundere valg. Gør sundhedshistorierne vores handlekompetence i forhold til egen sundhed større? Sjældent. I stedet gør de tvivlen større.

Ofte er det et spørgsmål om proportioner. Det, der er et helt legitimt indspark i en videnskabelig debat, præsenteres som, at nu skal vi til at spise helt anderledes. Først i slutningen af artiklen om fedt og salt erfarer man, at de videnskabelige resultater ikke får Hjerteforeningen til at ændre på deres kostanbefalinger. Nu troede man lige... Og man er reelt ikke blevet klogere.

Hvad er det egentlig, der kan hjælpe danskerne til at leve mere sundt og måske holde vægten på et fornuftigt niveau? Er det afgørende virkelig om man bruger smør eller planteolie, såsom olivenolie, i madlavningen? Nu havde vi lige lært, at vi skal undgå mættede fedtstoffer som for eksempel smør, men så skrev Jyllands-Posten den 13. april 2016, at et nyt studie viser, at smør er mindst lige så sundt som planteolier.

Forvirringen er total, og tandsmørret er tilbage. Hvor stor nytte gør de meget specifikke kostråd egentlig, hvis de ender med at give danskerne det indtryk, at det er kompliceret at leve sundt. Jeg tør slet ikke tænke på anbefalingerne vedrørende indtag af fisk, som er rimelig komplekse.

Skader kostråd ligefrem?
Den 24. februar kunne man læse i Jyllands-Posten, at en ny undersøgelse fra Imperial College London viser, at det ikke længere er godt nok at spise 6 stykker frugt eller grønt hver dag. Vi skal i stedet spise 10 stykker om dagen. I artiklen bakker en dansk ernæringsekspert op om rådet og tilføjer, at danskerne bør lære at skelne mellem fine og grove typer af grøntsager, så vi spiser flere af de grove typer.

Hun tror dog ikke selv, at en ændring af kostrådene vil få danskerne til at spise mere frugt og grønt, men det vil signalere, hvor vigtigt det er. Og skade kan det ikke, mener hun.

Men er det nu også rigtigt, at strammere kostråd ikke skader? Jo længere væk kostrådene ligger fra danskernes faktiske hverdag, desto mere uopnåelige og utopiske virker de. Det kommer derfor til at virke urealistisk at følge dem – og så er der ikke langt til at mene, at det i det hele taget er urealistisk, at man kan komme til at leve mere sundt. Så hvorfor overhovedet lytte.

I stedet for at bruge kræfterne på at få danskerne til at efterleve nogle meget specifikke kostråd, som alligevel kun interesserer dem, der allerede lever sundt, så skulle vi måske bruge kræfterne på nogle enkle, generelle anbefalinger, hvor alle nemt kan være med.

Det kunne være enkle råd som: ”Spis varieret”. ”Vær opmærksom på, at dine madportioner ikke er for store, så du ikke kommer til at spise for meget”. ”Pas på med at spise usunde mellemmåltider”. ”Det er en god ide, at der altid er noget grønt til maden”. Blot for eksemplets skyld.

Naturligvis er medier som Politiken, BT og Jyllands-Posten i deres gode ret til at referere aktuelle videnskabelige diskussioner, men hvis formålet er at hjælpe danskerne med at leve mere sundt, så er jeg bange for, at man rammer ved siden af med artikler som de nævnte.

Tværtimod frygter jeg, at de personer, der netop kunne have brug for hjælp, tænker, at det også kan være lige meget, når de får den oplevelse, at det er svært, og at der ikke er nogen, der ved, hvad der er op og ned i diskussionen om, hvad der er sundt at spise. Medierne spiller en vigtig rolle i forhold til at hjælpe danskerne til at leve mere sundt, men man kunne med fordel også gøre sig nogle sundhedspædagogiske overvejelser, når man formidler viden om mad og sundhed.