Medierne som nationalegoistiske aktører

Jeg har i længere tid samlet eksempler fra dansk presse på overskrifter, der illustrerer denne danske selvglæde. Men det var først for nylig, at jeg ved at læse Altinget.dk fik et sådant spark bagi, at det måtte ud – og det nu, NU … her kommer det.

Hvad kan vi få ud af EU?

Altinget.dk, som jeg ellers værdsætter, havde den 21.2.18 en artikel med overskriften: ”Dansker får toppost i EU-Kommissionen.” Det lyder uskyldigt, men jeg er på vagt: Hører vi så også, når en irer får en toppost dér? Eller en svensker? Det gør vi normalt ikke.

”Hun kommer ikke til at repræsentere Danmark, hun arbejder for EU-systemet. Men det har en stor betydning, at der sidder folk i de øverste job i EU-maskinen, som forstår Danmark og forstår, når Danmark har et problem ...” Et snævert analytisk perspektiv. Foto: Europa-Kommisionen

Altinget skriver i artiklen, at ”54-årige Pia Ahrenkilde Hansen bliver en af de fire øverste chefer i EU-Kommissionen som fungerende vicegeneralsekretær […].” ”Det betyder, at Danmark får større mulighed for indflydelse på kommissionens arbejde, end vi har haft før,” fortæller Altingets EU-analytiker, Thomas Lauritzen.”

Han har ikke andre ”analytiske” perspektiver, f.eks. om årsagen til hendes udnævnelse, om magtbalancen i apparatet, om kvinder i EU, om mulighederne og vanskelighederne for danskere med at få en international karriere.

Hvad pokker er det for en egoistisk dansk synsvinkel? Hvor mange år har ”analytikeren” mon skullet studere for at nå frem til denne smalle og nationalegoistiske indsigt? Her er sørme ikke nogen ”naiv” Kennedy-holdning a la: Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land. Vinklen er kræmmersjælens: Kan det ”betåle” sig? Hvad får vi ud af det?

Den danske superkvinde slår til igen

Det gav mig et yderligere skub til at skrive denne artikel, at en anden tit forekommende national vinkling for kort tid siden også optrådte i Altinget.dk. Overskriften lyder her: ”Vestager udskriver milliardbøder for karteldannelse i bilindustrien.” Den er illustreret med et billede af Vestager med knyttede hænder. Kæmperen!

Med knyttede næver – en ægte superhelt. Foto: AP Photo, Virginia Mayo, Ritzau Scanpix

Hvad er der nu galt ved det? Der er det galt, at det er Vestager, der er i centrum. Det er hende som person, der gør det. Grundleddet i overskriften er ikke EU, som er det apparat og den institution, der muliggør det. Når der udføres noget godt, så er det en person, en dansker, en dansk hæderskvinde, der gør det. Det onde udføres af EU-apparatet eller tyskere og italienere eller den grimme kommissionsformand, der taler engelsk med fransk accent.

Denne ”Vestager” (det dygtige menneske) har været på barrikaderne før:

”Vestager giver Apple skatteregning på 100 milliarder kroner.” (Politiken, 30.8.16)

I de tyske aviser, jeg læser, er Vestager normalt ikke aktøren, men EU. (Frankfurter Allgemeine, 30.8.16)

”Vestager uddeler rekordstor EU-bøde til lastbilkartel.” (DR, 19.7.16).

Det er åbenbart ikke første gang, hun er ude efter lastbilkartellet. Eller er den samme PR-meddelelse gået ud to gange?

”Vestager straffer megabanker med milliardbøde for at aftale renter.” (Politiken, 7.12.16).

”Google får rekordstor bøde af Vestager.” (DR, 27.6.17).

Danskere redder verdenen

”Danske retsmedicinere skal løse gåden om polsk nationaltragedie.” (Berlingske, 20.1.17). Det kan dårligt blive større. Det handler om det polske præsidentfly, der for nogle år siden i tåge landede uden tilladelse i Hviderusland, hvor alle blev dræbt. Det kom frem, at præsidenten lagde pres på piloten for at lande trods vejret (de skulle til en mindehøjtidelighed), hvilket den polske regering ikke er glad for at høre. Artiklen fortæller, at danskerne sammen med retsmedicinere fra Østrig, Portugal og Schweiz er med som observatører. Bare danskere er med som observatører, kan det ikke gå helt galt.

”Svær opgave: Danmark skal rydde op i oligarkernes Ukraine.” (Politiken, 9.9.16).
I artiklen citeres lederen af en tænketank (i Ukraine?): ”Det er positivt, at der ydes teknisk hjælp til Ukraines nye anti-korruptions-myndigheder”. Bare det, at vi yder teknisk hjælp, fører til, at der ryddes op.

”Dansk tyresæd skal være med til at redde klimaet.” (DR, 26.1.18).
Selv tyresæd udviser nationale kvalitetsforskelle, og her er den danske bedst. Det er nok, fordi tyrene ved, at de er danske. Når denne sæd spredes, så redder vi verdenen – blandt andet ved, at køerne så udstøder mindre metangas.

Vi er med overalt i stort og småt.

”En succesfuld Mars-landing afhænger af elektronik lavet i Lystrup.” (Jyllands-Posten, 18.10.16).
Hvilke andre lande har mon bidraget? Hvor afgørende er denne elektronik?

”15 pct. af Australiens tomater skal leve af dansk solenergi.” (DR, 6.10.16).
Stakkels resten af tomaterne. Hvem redder dem?

”Den sprødeste kartoffel er en dansk succes.” (DR, 18.7.16).
Jeg har ikke set nogen overskrifter om mangler i danske fødevarer. Det skriver landbrugets PR-folk nok heller ikke om.

”Toyotas nye hybrid er dansk design, der ikke er til at overse.” (Børsen 23.11.16).
Har mennesker fra andre lande, måske endda japanere, lavet nogle småting ved bilen? Bilen ser i øvrigt ret rædselsfuld ud efter skandinavisk designtænkning; den stritter og selvpromoverer sig i alle retninger.

Vores teknologi og forskning er førende

”Ny dansk teknologi kan gøre sikkerhedstjek i lufthavnen fire gange hurtigere.” (DR, 20.9.16).
Det er ligesom i et billigt firmatidsskrift, hvor alt skal handle om firmaet og dets fortjenester.

”Danske forskere har afsløret resistente bakteriers akilleshæl.” (Jyllands-Posten, 5.10.16).
Og hvad har franske forskere afsløret? Eller indiske? Det gider vi ikke høre om.

”Dansker løser fedmegåde: Simpel test afslører den bedste kur til dig.” (BT, 18.6.17).
Det må jeg sige. Ingen andre har kunnet knække den. Alle de udlændinge, der hævder det, og det er mange, må have snydt.

Og så er vi i øvrigt bedst til alt andet

”Udlandet er vilde med dansk mode.” (DR, 8.8.17).
Nu har vi ligesom skabelonen, sagde PR-medarbejderen. Selv skrivefejlen er hentet med (adjektiver bøjes i køn og tal).

”Fartnørder: Ny dansk rutsjebane er den bedste af sin slags i verden.” (Politiken, 5.5.17).
Og der er tre finner, der mener, at finsk vodka er den bedste. Foto: Djurs Sommerland

”Udlandet er vilde med nyt dansk supermarkedskoncept.” (BT, 29.2.16).

”Dansker bag skovbørnehave i New York: Her må børnene ting, amerikanske forældre ikke giver lov til.” (DR, 12.7.17).
USA kunne lære meget af os. Kan vi også lære noget af USA? Det tror jeg ikke.

Vi hjælper også dyrene

”Dansk organisation med til at befrie [sic] yderst sjælden abe: Muligvis den eneste af sin slags.” (BT, 3.5.17).
Bare der også var nogle, der ville befri (ej 'e') det danske sprog i medierne.

”Dansk familie hjalp hvaler i massestranding.” (DR, 11.2.17).
Selvom hele Danmark ikke var til stede, så kan bare nogle få danskere redde verdenen. Det er lige som med homøopatisk medicin: Uanset hvor fortyndet den er, virker den. Var der muligvis nogle med fra andre lande, eller er det eneste, der er værd at rapportere til danske læsere, at danskere var der?

”Rekordmange røde glenter: ”Europas flotteste rovfugl” elsker Danmark.” (DR, 29.1.18).
Det er altså ikke blot danske medier, der elsker Danmark.

”Video: Mød Froomes danske mekaniker.” (DR, 12.7.17).
Havde han nu været svensker, var der da ingen, andet end et par uheldigvis ædru folk i Skåne, der gad se dette DR-program.

I mine øjne svarer de citerede danskerglædesoverskrifter til, hvad københavneraviser kunne skrive om provinsen:

”En københavner fra Valby med en økonomisk uddannelse har reddet Hjørring Kommune fra bankerot” (i hvert fald blev han ansat dér).

"Et ministerium i København har sat en positiv udvikling i gang i Sydjylland. De har blandt andet lært de lokale at læse.” (i folkeskolen).

”Mange jyder er vilde med den kreative klasse, der bor i København. De flytter herover.”

“Udflytning af dele af centraladministrationen betyder, at der nu i lokalsamfundene er begavede mennesker at tale med.”

Konklusion: latterligt og farligt

Der er også andre lande, hvor medierne dyrker national selvglæde. Der er desværre nok nogle, der er værre end de danske medier. Hvor man direkte håner naboerne, inden man går i krig med dem. Det er der ikke så meget af i danske medier. Men det ville klæde Danmark og de danske medier med mere beskedenhed.

Mange danskere er efter min mening internationalt orienterede. Det betyder ikke, at de mener, at udlandet altid er bedre. Det er det ikke altid. Men den viste selvglæde er latterlig og farlig. Den forhindrer, at man lærer af verdenen. Det gør os dummere. Og hvis det er for at trække husarerne ind i en krisetid for medierne, så er disse husarer og disse medier ikke det værd.

Jeg fandt i øvrigt ud af, at en del overskrifterne gik ordret igen i flere medier (f.eks. om sprøde kartofler og Vestager og ikke så få andre). De kom sikkert fra Ritzau og dertil fra PR-folk. F.eks. hos landbruget og EU's pressekontor.

Sidstnævnte tror altså at vide, hvad man skal trykke på. Sådan gør de vel også i andre lande … propaganderer for EU ved at sende historier ud om, at netop dette lands EU-folk sætter meget i gang. Det er for usselt af dem og de medier, der spiller med.