Danmarks vredeste læsere

Vreden breder sig i Danmark. Medierne bliver beskyldt for at piske en stemning op. Om det er mink, instrukskommissioner eller statsministerens Facebookforbrug. Det virker til, at alle er sure over noget. De, der ikke er sure over noget specifikt, er sure på dem, som er. Kforum har i den anledning analyseret knap 140.000 Facebookopslag fra 37 af de største danske medier for at udlede, hvem der skaber den dårlige stemning, og hvem der har de vredeste læsere.
Oven på et helt igennem forfærdeligt år er det politiske klima ved at koge over. Det har været længe under opsejling, men minksagen har vist sig at være gnisten, der fik det hele til at gå op i flammer. Politikerne kaster med beskyldninger til højre og venstre. De kalder endda hinanden ‘ulækre’. Og danskerne selv er ikke meget bedre. 
 
På Facebook kan man udtrykke sin følelsesmæssige reaktion på ethvert opslag. Man kan bl.a. elske et opslag (❤️) eller være vred på det (😡). I løbet af 2020 har danskerne i alt reageret vredt over 5 millioner gange på omkring 140.000 Facebookopslag fra 37 af de største nyhedsmedier i landet. Mere end nogen anden reaktion. Vi har i fællesskab reageret næsten dobbelt så vredt som kærligt. Så meget for fællesskabsfølelsen i krisetid.
 
 
En del af vredens dominans som reaktion på nyhederne skyldes selvfølgelig mediers natur. Clickbait og sensationalisme batter. Forargelse sælger. Det er blot menneskeligt. 
 
Ifølge Vincent Hendricks, professor i filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, skyldes de mange vrede reaktioner på nyhederne, at følelser, især vrede, har en høj social transmission på nettet. 
 
I sin bog Vend Verden skriver han: “På cirka samme niveau som fascinations- og ærefrygtshistorierne i viralitetshierakiet ligger to-tre andre såkaldte aktivitetsmobiliserende følelser, nemlig vrede, frygt og harme, der også animerer til handling, deling og bizarre kommentarer.” 
 
Folk reagerer kort sagt næppe på et opslag om andres glæde. “Omvendt”, understreger Vincent Hendricks, “hvis du skriver: ”Det er simpelthen også for galt med alle de indvandrere, der vælter ind over grænserne og tager vores marcipanbrød og skolekridt.” Det gider folk godt at dele, kommentere eller på anden vis forholde sig til, for vrede vil man som angst, harme og forargelse gerne gøre noget ved – disse følelser animerer os til at udmelde vores mening og måske ligefrem handle afhængigt af, hvad der på spil.”
 
Det er altså helt naturligt, at vrede er den mest brugte reaktion.
 
Det vredeste medie i Danmark
Vreden er udbredt i den danske medieverden. Men der er intet medie, der skaber mere vrede blandt sine læsere, end Den Korte Avis. Over halvdelen af reaktionerne på mediets Facebookopslag i 2020 var vrede – hele 57,3 %. Den nationalistiske onlineavis, der primært bringer indvandrerkritiske historier, er således ikke bare kendetegnet ved vreden, men defineret af den. 
 
 
Ifølge Astrid Haug, selvstændig rådgiver om digital strategi og sociale medier, har Den Korte Avis forstået, hvad der skaber engagement på Facebook.
 
“De har forstået, at indhold, der taler til folks vrede, frygt og forargelse, har kronede dage på sociale medier. Den linje kører de helt ud, hvor andre medier måske redaktionelt ønsker en anden balance.”
 
Særligt én historie gjorde Den Korte Avis’ læsere vrede i 2020: Historien om et borgerforslag, der ville give statsborgerskab til alle, som har boet i landet i ti år. Mere end 90 % af reaktionerne på Facebookopslaget var vrede. 
 
 
Men Den Korte Avis’ læsere reagerer ikke udelukkende vredt. En sjælden gang imellem hænder det, at læserne elsker en nyhed delt på siden. Den nyhed, som flest af Den Korte Avis’ læsere reagerede kærligt på i 2020, var: “Boghandleren fra Brønshøj dømt til døden i Marokko.” Dette fik 248 til at reagere med et hjerte. 
 
 
Den Korte Avis er et succesfuldt SoMe-medie. De får mere interaktion på et gennemsnitligt opslag end alle de traditionelle medier.
 
Kunne mediet overleve uden Facebook? Ifølge Astrid Haug ville de kunne skaffe trafik via andre kanaler, fx nyhedsbreve. Men hun understreger, at Den Korte Avis kan takke de sociale medier for sin rækkevidde. 
 
“Fordi deres indhold egner sig godt til sociale medier – eller de er gode til at tilpasse indholdet til de sociale mediers præmisser – kommer de til at fylde mere i danskernes bevidsthed, end de ellers ville gøre.”
 
Borgerlige medier får flere vrede reaktioner
Den Korte Avis er et nichemedie, der lever af at skabe foragt. Det er dermed ikke synderligt overraskende, at lige præcis dét medie får flest vrede reaktioner. 
 
Kigger man derimod på de klassiske dagblade, tegner der sig et interessant mønster. De traditionelt borgerlige medier får en markant større andel af vrede reaktioner end de traditionelt venstreorienterede medier. 
 
I 2020 fik intet dagblad en større andel af vrede reaktioner på sine Facebookopslag end Jyllands-Posten – hele 15,9 % af reaktionerne. Også Berlingske fik en relativ stor andel af vrede reaktioner – 1 ud af 10.
 
Modsat Jyllands-Posten og Berlingske fik de traditionelt venstreorienterede medier, Politiken og Dagbladet Information, en betydeligt mindre andel af vrede reaktioner. 7,1 % af reaktionerne på Politikens Facebookopslag i 2020 var vrede, hele 8,8 %-point mindre end Jyllands-Posten. Og kun 5,8 % af reaktionerne på Dagbladet Informations Facebookopslag i 2020 var vrede – mindst af alle de klassiske dagblade. 
 
 
Sammenligner man de to fløje blandt dagbladene i årets løb, viser det sig, at de traditionelt borgerlige medier konsekvent gennem hele 2020 har fået en større andel af vrede reaktioner. Særligt omkring uge 24 i kølvandet på Black Lives Matter-demonstrationen i København og efter den 4. november, hvor statsminister Mette Frederiksen annoncerede aflivningen af mink. 
 
Selvfølgelig er det mange forskellige faktorer, der spiller ind, men disse to begivenheder virker til at have haft en mærkbar effekt på den store forskel i vrede mellem de to grupper af medier. 
 
 
Ifølge Lisa Storm Villadsen, professor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, kan årsagen muligvis være mediernes store værdipolitiske fokus. “Sådanne historier fungerer bedre som clickbait end mere neutrale indlæg, og det er i mediets interesse, at så mange som muligt interagerer – i form af emojis eller kommentarer – med deres indhold.”
 
Hun forklarer i forlængelse heraf, at det ikke overraskende, at nogle af de borgerlige mediers læsere i højere grad reagerer negativt på værdipolitiske spørgsmål.  
 
“Helt overordnet sker der mange ting i verden nu, som opleves undergravende eller truende for de hidtil gældende magtstrukturer og værdiorienteringer. Det er ikke overraskende, at nogle reagerer negativt på dette. I modsætning hertil vil mere politisk venstreorienterede medier og deres læsere måske være utilfredse med hastigheden eller udformningen af ændringerne, men i mindre grad i deres grundlæggende retning, og derfor har de mindre at hidse sig op over.”
 
Lisa Storm Villadsen pointerer altså, at den større andel af vrede reaktioner på de borgerlige mediers opslag i højere grad kan skyldes samfundets “grundlæggende retning”. Altså, at vreden ikke udelukkende handler om de nuværende magtforhold, såsom at de borgerlige er i opposition, men derimod fundamentale kulturelle forandringer.
 
Dette synes også synligt i data. De borgerlige medier har nemlig fået en større andel af vrede reaktioner på deres opslag i alle årene, siden emoji-reaktionerne blev indført i 2016. Både før og efter rød blok fik magten. 
 
 
Lisa Storm Villadsen tilføjer dog, at emojis højst er en tvetydig indikation på læserens holdning, hvilket gør det vanskeligt at konkludere noget om undersøgelsen. En vred emoji kan alt afhængigt af afsender betyde vidt forskellige ting.
 
“Ofte kan det være svært at vide, om emojien går på fx en kronikørs holdning (altså: Jeg er meget uenig med dig) eller på kronikørens budskab (altså: Ja, hvor er det dog for galt, det du beskriver; jeg er meget enig med dig)".
 
Om den vrede emoji er et udtryk for reel vrede eller ej, er altså op til debat. Men sandheden er, at flere og flere får deres nyheder på de sociale medier – omkring 10 %, blandt unge 25 %. Stort set alle danskere bruger enorme mængder af tid på Facebook. Af de næsten 4 millioner dansker, der er på Facebook, bruger 80 % platformen dagligt.
 
Den offentlige samtale er kort sagt ved at rykke online, og vreden på Facebook har potentialet til at ødelægge den – erstatte dialog med monolog. Vi skal ikke længere end til USA for at se, hvordan en række medier, der lever af at skabe foragt, kan smadre sammenhængskraften og den politiske diskurs i et samfund. 
 
Find dit eget medie på hele listen
 
 
 
 
Analysen bygger på ca. 140.000 Facebookopslag fra 37 af Danmarks største nyhedsmedier på Facebook. Medierne analyseret, i alfabetisk rækkefølge, er: A4, Altinget.dk, Avisen.dk, B.T., Berlingske, Børsen, Dagbladet Information, Dagens.dk, DEN KORTE AVIS, DR Nyheder, Ekstra Bladet, Fyens.dk, Journalisten, JydskeVestkysten, Jyllands-Posten, Kforum, Kristeligt Dagblad, Lokalavisen.dk, Mandag Morgen, MediaWatch, Netavisen Pio, Newsner Danmark, Politiken, POV International, Ræson, SN.dk, TV 2 Fyn, TV 2 Lorry, TV 2 NEWS, TV 2 NYHEDERNE, TV MIDTVEST, TV SYD, TV 2 Nord, TV 2 ØST, Verdens Bedste Nyheder, Weekendavisen, Zetland.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job