Millennial med momentum

Lige nu er det mest interessante navn i amerikansk politik hverken Bernie Sanders, Joe Biden eller Beto O’Rourke. Det er derimod et navn, vi nok aldrig kommer til at kunne udtale helt korrekt, men som vi med sikkerhed kommer til at høre igen. Borgmester Peter Buttigieg (Boot-Edge-Edge) fra South Bend, Indiana, er på alles læber.
Med klare budskaber og forholdsvist megen erfaring sin unge alder til trods er Peter Buttigieg i rekordfart blevet et kandidatur, der tales seriøst om blandt demokraterne. Foto: Ethan MIller/RitzauScanpix.
Med klare budskaber og forholdsvist megen erfaring sin unge alder til trods er Peter Buttigieg i rekordfart blevet et kandidatur, der tales seriøst om blandt demokraterne. Foto: Ethan MIller/RitzauScanpix.
I den seneste måned er ’Mayor Pete’, som han kalder sig selv, gået fra at være den mest urealistiske af kandidater til i nogens øjne at være det bedste bud på, hvordan demokraterne vinder i 2020. Og ikke uden grund. Peter Buttigieg repræsenterer nemlig den diametrale modsætning til Donald Trump. Han er millennial, kun 37 år gammel, uddannet på Harvard og Oxford, Afghanistan-veteran, succesfuld borgmester i en rustbælteby, taler syv sprog, og derudover er han den første homoseksuelle demokrat i en præsidentvalgkamp nogensinde.
 
 
 
Fra ingenting til seriøst bud
Få havde regnet med, at Peter Buttigieg ville storme ind i valgkampen på den måde som han har gjort. På papiret har han ikke engang officielt meldt sit kandidatur, men blot dannet en såkaldt ’exploratory committee’. Det vil sige, at han dypper tæerne for at tjekke, hvor meget entusiasme der egentligt er at finde for en potentiel ’præsident Pete’. Og entusiasme har han fundet  i en sådan grad, at det har overvældet de fleste.
 
'The Mayor Pete moment’, som mange amerikanske medier har døbt det, startede efter en eminent optræden i en CNN-udsendelse den 10. marts, hvor han i 40 minutter på fornemmeste vis interagerede med vælgerne, og i de 24 følgende timer samlede 600.000 dollars ind gennem donationer. Siden da er det kun gået fremad. I Iowa, den vigtigste primærvalgsstat for enhver outsider, er Peter Buttigieg gået fra i meningsmålingerne at ligge på 0 % til 10 dage efter sin CNN-optræden at ligge på 11 %.
 
Peter Buttigieg stormer frem i meningsmålingerne. Her ligger han nummer tre. Tal fra http://emersonpolling.com.
 
Samme historie gælder i mange andre vigtige stater som fx Massachusetts. Buttigieg er gået fra at være en ligegyldig borgmester fra Midtvesten til at være helt inde i varmen. Og den gode stemning har spredt sig til mere end bare meningsmålingerne. I første kvartal har ’Mayor Pete’ indsamlet flere penge end stjernesenatoren Cory Booker og modtaget donationer fra flere mennesker end Kamala Harris, demokraternes ukronede dronning.
 
På Twitter har han siden den 1. marts fået over 560.000 nye følgere, hvilket er mere end Bernie Sanders, Kamala Harris, Cory Booker, Joe Biden og Beto O’Rourke tilsammen. Og hans bog Shortest Way Home, som The Guardian beskriver som den bedste politiske autobiografi siden Obama, ligger lunt i svinget på New York Times' bestsellerliste. Det er med andre ord ikke længere muligt at ignorere borgmesteren fra South Bend, Indiana.
 
Mayor Pete har enormt meget medvind, også på de sociale medier, hvor han for tiden får flere følgere end de 5 mest populære kandidater  tilsammen.Tal fra https://socialblade.com i 1/3/2019 – 8/4/2019.
 
Demokraterne skal kommunikere på en ny måde
Hvad er det så, Buttigieg kan? Mayor Pete har formået at præsentere et alternativt budskab til de demokratiske vælgere. Hvor frontløberen Bernie Sanders taler om skurken Donald Trump, løbsk økonomisk ulighed og griske Wall Street-banker, går Pete Buttigieg til valg på grundlæggende værdier og behovet for, at demokraterne kommunikerer på en ny måde.
 
Ved et kampagnestop i New Hampshire sagde han: ”Det, at jeg har en anden baggrund, gør, at jeg tror, demokraterne har brug for et nyt ordforråd. Ikke nye værdier. Men et nyt ordforråd, der kan forklare de værdier, som gør os til, hvem vi er”. Buttigieg har gjort det til et centralt emne i sin kampagne at generobre ord som ’frihed’ og ’tro’ fra republikanerne. Selv siger han: ”Vi skal ikke lade vores konservative venner have monopol på ordet ’frihed’. De har en meget smal forståelse for ordet. Ofte er det ’frihed fra noget’”.
 

Klar kommunikation  selv når indholdet er svært. Foto: Ethan Miller/RitzauScanpix. 
 
Buttigieg mener, at demokraterne skal kæmpe for ’frihed til noget’. Han argumenterer for, at sand frihed er ikke at skulle bekymre sig om sundhedsforsikring, at have selvbestemmelse om abort og at kunne gifte sig med den, man elsker. Derudover er Buttigieg ikke bange for at inddrage religion i sin argumentation. Hvor den amerikanske højrefløj, anført af Tea Party-bevægelsen, baserer sin konservative moral på kristendommen, siger Buttigieg, at ”den kristne tro vil pege dig i en progressiv retning”.
 
I et parti, hvor religion får mindre og mindre plads i debatten, er Buttigiegs fokus på tro som et moralsk udgangspunkt et friskt pust for mange demokratiske vælgere. Ifølge en Pew Research Center-måling spiller religion en vigtig rolle for hele 72 % af demokraternes vælgere  vælgere, der måske har følt sig overset. Buttigieg er dog på ingen måde en religiøs fanatiker. Han bruger troen til at forklare, hvorfor man skal tage imod flygtninge, tage sig af fattige og  mest af alt  hvorfor man skal opføre sig ordenligt. I modsætning til den nuværende præsident, hvis tro Buttigieg offentligt har sat spørgsmålstegn ved.
 
Tid til en ny generation af lederskab
Det første spørgsmål Buttigieg altid bliver stillet er: "Hvis du gerne vil være præsident, burde du så ikke være lidt ældre, og burde du ikke have lidt mere erfaring?" Spørgsmålet er en relevant kritik af den unge borgmester, men han har formået at gøre netop denne kritik til hjørnestenen i sit budskab til den amerikanske befolkning. Ved enhver given chance pointerer Buttigieg, at selvom det måske er lidt frækt at sige, så er det netop på grund af hans erfaring, at folk skal stemme på ham.
 

”Det her valg kommer ikke kun til at bestemme, hvad der sker de næste 4 år, men de næste 40. Vi skal derfor gå til det med et blik på fremtiden. Og for mig, som 37-årig, er spørgsmålene om fremtiden ikke teoretiske.”

 
Som borgmester  først valgt som 29-årig og sidenhen genvalgt med 80 % af stemmerne  argumenterer han for, at Washington ville have godt af at ligne USA’s mest effektive og bedst ledede byer, i stedet for den anden vej rundt. Han er også glad for at fremhæve det faktum, at han har mere militærerfaring end nogen præsident siden George W. H. Bush og mere ’executive’ erfaring, end Barack Obama havde.
 

'Boot-Edge-Edge' formår at dreje samtalen over på egne styrker frem for at lade sin unge alder være en hæmsko. Foto: Ethan Miller/RitzauScanpix.
 
Men selve essensen af ’Mayor Pete's’ budskab ligger ikke i at generobre begreber eller i at slå på tromme for, at lokalpolitikere er mere effektive end karrierepolitikerne i Washington. Nej, essensen ligger i, at han er millennial. Som 37-årig påpeger Buttigieg, at han kommer fra ’skoleskyderigenerationen’. Han kommer fra generationen, der har stillet størstedelen af tropperne til rådighed i post-9/11-krigene; krige han selv har deltaget i. Og han kommer fra generationen, der skal leve med udfaldet af klimaforandringerne, og den første generation i amerikansk historie, der økonomisk klarer sig dårligere end deres forældre.
 
Den turbulente tid, vi lever i, kræver, at vi ser til fremtiden. Som Buttigieg siger: ”Det her valg kommer ikke kun til at bestemme, hvad der sker de næste 4 år, men de næste 40. Vi skal derfor gå til det med et blik på fremtiden. Og for mig, som 37-årig, er spørgsmålene om fremtiden ikke teoretiske.” I modsætning til mange andre demokrater kæmper Buttigieg ikke for at vinde over Donald Trump, men derimod for at vinde en æra. Passende nok er hans slogan: ”Det er tid til en ny generation af amerikansk lederskab”.
 
Har han en chance?
Lad os adressere den regnbuefarvede elefant i rummet. Hvis USA ikke var klar til deres første kvindelige præsident, er de så klar til den første homoseksuelle? Det er svært at sige, men meget tyder på det. Ifølge en NBC-måling er der sket en enorm udvikling over de sidste 13 år.
 
Kilde: NBC. 
 
I 2006 var det blot 43 %, der følte sig komfortabel med en homoseksuel person i Det Hvide Hus. I 2019 lå det tal på 68 %. Med andre ord er der i dag over to tredjedele af befolkningen, der ikke ville have noget imod at stemme på en homoseksuel kandidat.
 
Derudover må man stille sig selv spørgsmålet: Hvis Bush kunne skubbe amerikanerne i armene på en sort mand med mellemnavnet Hussein, kan Donald Trump så skubbe dem i armene på en homoseksuel? Selvom ingen i amerikansk historie er gået direkte fra at være borgmester til at være præsident, er der tidlige tegn på, at hvis det skulle ske, skulle det ske i 2020.
 
Peter Buttigieg har dog lang vej igen. De gode resultater i meningsmålingerne har indtil videre været begrænsede til individuelle stater, og nationalt ligger han stadig på étcifrede tal. Der hersker dog ingen tvivl om, at han på under en måned har stillet sig på taburetten, der giver adgang til de øverste hylder. Favoritterne i kapløbet om den demokratiske nomination til præsidentembedet er fortsat Joe Biden og Bernie Sanders. Men de to hvide mænd, der begge ville nå at runde 80 år i deres første valgperiode, skal ikke tage let på en millennial med momentum.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også