Massiv mistillid til danske medier
Alle undersøgelser kan bruges – bare de skriger: Alarm!

Tirsdag 15. juni udsender Kulturministeriet en pressemeddelelse. Det var nummer 71 i et år, der ikke havde været ministeriets minister særlig venligt stemt: ”Næsten halvdelen af danskerne er bekymrede for at mangle viden på grund af ’fake news’,” står der i overskriften. Foto: Getty

Skrevet af

Niels Christiansen
Journalist

26 artikler

0 indlæg

Dette er historien om en problematisk undersøgelse, en uproblematisk undersøgelse og Kulturministeriet, der giver den gas. Det handler om priming, medieforlig og tech-giganter.
I løbet af juni måned opstår der forvirring omkring, hvorvidt danskernes tillid til medierne er faldende eller stigende. 
 
To undersøgelser viser forskellige resultater, og den ene af undersøgelserne bliver i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet brugt som databaseret grundlag for oplægget til kommende politiske forhandlinger, der skal munde ud i en ny medieaftale. En medieaftale, hvor flere aktørgrupper gerne ser, at der bliver zoomet ind på tech-giganterne. 
 
I den sammenhæng passer en ny undersøgelse fra Kulturministeriet perfekt – sådan da …
 

Massiv mistillid til danske medier

Tirsdag 15. juni udsender Kulturministeriet en pressemeddelelse. Det var nummer 71 i et år, der ikke havde været ministeriets minister særlig venligt stemt: ”Næsten halvdelen af danskerne er bekymrede for at mangle viden på grund af ’fake news’,” står der i overskriften.
 
Joy Mogensen har været en af de mest udskældte ministre i regeringen, og coronapandemien satte hende yderligere under pres. Hendes store politiske svendeværk, medieforhandlingerne, er blevet udskudt flere gange. Nu er hun begyndt at ”gøde jorden” og forsøger at sætte en dagsorden. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
 
Rapporten ”’Medietillid, fake news og fakta-tjek’, sætter fokus på, hvor stor befolkningens tillid til deres nyhedskilder er”, skriver Kulturministeriet og citerer rapporten for at vise, at det i alt er 47 % af danskerne, der er bekymrede for, om falske nyheder forhindrer dem i at vide, hvad der i virkeligheden foregår. 60 % tror, der er danske medier, der bevidst går efter at levere fake news.
 
Det afføder den 15. juni bl.a. disse overskrifter: ”Rapport fra Kulturministeriet viser udbredt mistro blandt befolkningen til danske medier” (Berlingske Tidende), ”Bekymring for fake news blandt danskerne: ''Det skyldes et ændret nyhedsbillede'', mener professor” (journalisten.dk), ”Massiv mistillid: 6 ud af 10 tror, at danske medier bevidst laver fake news” (indblik.dk), ”Over halvdelen af befolkningen mistænker danske medier for bevidst at levere fake news” (mediawatch.dk).
 
Men er der en massiv mistillid blandt danskerne over for medierne, og viser Kulturministeriets undersøgelse egentlig dette?
 

Meningsmåling forklædt som forskning

I Dagbladet Information bliver der to dage efter, at Kulturministeriet har udsendt deres pressemeddelelse, på lederplan uddelt det røde kort til undersøgelsen.
 
Den mangeårige journalist og medieiagttager Lasse Jensen skriver: ”Rapportens ukendte forfatter(e) skriver, at deltagerne i undersøgelsen ikke er blevet orienteret om definitionerne. Besvarelsen er baseret på respondenternes ’egen konkrete opfattelse og forståelse af, hvad falske nyheder er’ … Alene af den grund er der hverken grund til bekymring eller lettelse, for vi er dybest set ikke blevet klogere.”
 
Lasse Jensen er stærkt kritisk over for Kulturministeriets undersøgelse og den måde, som Kulturministeriet skarpvinkler undersøgelsen på. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
 
Lasse Jensen konkluderer, at ”rapporten er svær at bruge til noget, for den er primært en meningsmåling forklædt som forskning.”
 
Lisbeth Knudsen, tidligere chefredaktør for bl.a. Berlingske Tidende og nuværende direktør og chefredaktør for Mandag Morgen, er enig i kritikken af den manglende definition af begrebet ”fake news”, og hun undrer sig også over: ”Hvad er det for danske medier med navns nævnelse, der er tale om, som 60 procent af befolkningen mener, leverer bevidst fake news?” og, påpeger hun, så er rapportens data ”ikke ny, men er foregået … inden det amerikanske præsidentvalg i 2020 og inden coronapandemien kom til at hærge også her i Danmark.”
 
Forvirringen om undersøgelsen bliver ikke mindre, da der kun 12 dage efter, Kulturministeriet har udsendt deres pressemeddelelse, lander en spritny rapport fra det anerkendte Reuters Institute for the Study of Journalism, hvoraf det fremgår, at ”tilliden til medierne er stigende” i Danmark.
 

Stigende tillid til de danske medier

“Tilliden til nyhedsmedierne er steget markant det seneste år. Ikke mindst i Danmark. Det viser 2021-udgaven af Digital News Report fra Reuters Institute. I kun tre andre lande registreres en højere tillid til nyhedsmedierne end i Danmark,” skriver JP/POLs direktør, Stig Ørskov, triumferende på Twitter.
 
 
Reuters Institute for the Study of Journalism er et Oxford-baseret forskningscenter og tænketank, der årligt sammenligner landes nyhedsforbrug og blandt andet ser på tilliden til medierne. Onsdag 23. juni udsender de deres nye rapport Reuters Digital News Report 2021.
 
Reuters Institutes nye undersøgelse viser, at i Danmark er tilliden til nyhedsmedierne steget med 13 procentpoint efter et fald året før på 11. Den stigning rammer bredt, da både public service-medier og aviser så solide stigninger i tilliden fra brugerne.
 
Altså en konklusion, der harmonerer dårligt med overskriften på Kulturministeriets pressemeddelelse 12 dage tidligere: ”Næsten halvdelen af danskerne er bekymrede for at mangle viden på grund af ’fake news’.” 
 
Hvordan havnede Kulturministeriet i dette rod, og hvorfor udsender de en pressemeddelelse, der tilsyneladende bygger på metodiske problemer?
 

Priming op til medieforhandlinger

Alt tyder på, at når Kulturministeriet udsender en pressemeddelelse, der har metodiske vanskeligheder, og dobler problemet op ved at skarpvinkle denne undersøgelse, så handler det om en alment kendt praksis i politisk kommunikation: priming.
 
At ”prime” betyder at ”grunde” og er i politisk kommunikation et anvendt værktøj til at ”gøde jorden” for at finde ud af, hvordan et forslag eller en politisk ændring vil blive modtaget i befolkningen. Og så er det naturligvis anvendt til at sætte politiske dagsordener, hvor politikerne forbereder vælgere og andre politiske aktører på nye politiske initiativer i god tid, inden de kommer på bordet, og de reelle forhandlinger begynder.
 
Kulturministeren, der politisk er kommet meget omtumlet ud af hele coronapandemien, har i lang tid været under stærkt pres fra de danske medier om at sætte rammer for tech-giganternes enorme udbredelse og muligvis også få dem til at betale for dansk medieindhold. 
 
At det handler om at prime de kommende medieforhandlinger bliver yderligere understreget af, at tre dage efter den skarpvinklede pressemeddelelse fra Kulturministeriet lander i indbakken hos landets journalister, udgiver Erhvervsministeriet en hvidbog om ”tech-giganter, der skal sætte gang i debatten på området. Den opstiller ni principper om et mere ansvarligt og retfærdigt samfund med tech-giganterne, der hver især udspringer af en væsentlig samfundsmæssig udfordring.” 
 
Nederst i Erhvervsministeriets pressemeddelelse dukker kulturminister Joy Mogensen op – som trold af en æske – med et citat: 
 
”Den demokratiske samtale er presset. Den er presset af polarisering, ekkokamre, fake news og hadtale på sociale medier. Medierne er blevet mere afhængige af tech-giganternes platforme, hvor et stigende antal danskere finder deres nyheder. Derfor er det nødvendigt, at vi diskuterer, hvordan vi sætter rammerne for tech-giganterne. Hvis vi ikke gør noget, så ender det med, at tech-giganterne sætter rammerne for vores demokrati og medievirkelighed.”
 
Det er ikke normal hverdag, at en kulturminister optræder i Erhvervsministeriets pressemeddelelser, men det giver god mening, hvis regeringen er i gang med at samle politisk skyts til de kommende vanskelige medieforhandlinger. 
 
Alle undersøgelser og data, som kulturministeren kan samle op under neglene, hvilke bekræfter, at det er nødvendigt at stække tech-imperiers magt og indflydelse, kan hun bruge. Også dem, der har store metodiske vanskeligheder.
 
Men det bliver næppe Reuters Institutes anerkendte undersøgelse, hun vil henvise til. 
 
Endnu er der ikke meldt et tidspunkt ud for, hvornår partierne vil begynde forhandlingerne. Oprindeligt var det forventet allerede sidste år, men det blev udsat grundet coronapandemien.
 
For yderligere oplysninger om debatten om Kulturministeriets undersøgelse læs Lars K. Jensen ”Kritik af Kulturministeriets “fake news”-rapport”.
 

Relaterede artikler

Mediernes dans med djævlen - I sidste uge satte Fox News og Google sig i enerum og aftalte, hvordan nyhedsstrømmen i markante dele af vores fælles, n...
Nu skal Facebook betale – men til hvilken pris? - “Do you come from a land down under?” I Australien er Facebook og medierne kommet til enighed om betaling, og nu vil dan...
Syv skæve i ny link-lov - Regeringen vil ændre ophavsretsloven, så tech-giganter skal betale for at bruge mediernes indhold. Men de gode hensigter...
Medierne og Facebook har smidt handskerne - Fight, fight, fight! Den nye ophavsret er på plads, og nu skal mediebranchen i gang med at forhandle med tech-firmaerne ...

Giv din stemme

11 stemmer
2,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

81 JOB

Digital Marketing Project Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.