Mafiaen på Tik-tok
You talkin’ to me?

I 80’erne ville mafiabossen Jon Gotti være så synlig som muligt. I dag fører de unge mafiosoer arven videre fra ‘The Dapper Don’ på TikTok og YouTube. Illustration: Getty Images

Skrevet af
Hvordan brander du verdens værste organisation? Og giver det mening at være i rampelyset, når din forretning er lyssky? Forstå hvorfor flere mafiabosser benytter sig af de sociale medier og lær at kommunikere som en vaskeægte Mand af Ære (m/k).
Hvis vi lige ser bort fra ting som mafiaens konstante udfordring af statens voldsmonopol, handel med hårde stoffer, våben og mennesker, tusindvis af drab og de gennemgribende samfundsødelæggende effekter, som de fire største italienske mafiaorganisationer i Italien (Cosa Nostra, Camorra, Sacra Corona Unita og ´Ndrangheta) har på Italien, Europa og resten af verden  – ja, så er der faktisk noget at hente for k-folket. 
 
Men hvorfor beskæftige sig med disse neandertalere fra de mørkeste afkroge af underverdenen? Hvad kan de lære mig, spørger du måske. 
 
Formentligt en hel del er svaret. For det er ganske rigtigt, at mafiaorganisationerne mestendels består af unge uuddannede og desperate mænd. Men i toppen af de fire organisationer sidder højtbegavede og yderst veluddannede folk fra de dyreste og fineste universiteter i den vestlige verden.
 

Bosser med ambitioner

I starten af halvfemserne, dengang den største mafiaorganisation var den berygtede sicilianske Cosa Nostra, begyndte mafiabosserne at se fordelene i ikke blot at påvirke banker, erhvervsliv og politikere med trusler og bestikkelse: Nu skulle de selv være en del af spillerne. Den næste generation skulle ikke stå udenfor og tvinge sig adgang via bagdøren, som deres familier havde gjort det de seneste hundrede år. Deres børn skulle kunne spankulere ind ad hoveddøren med et CV, der sagde spar to, og et efternavn, der vakte lige dele respekt og frygt.
 
Og sådan er virkeligheden i dag. Mafiaens børn sidder i alle dele af samfundets top. De er politikere med både nationale og internationale karrierer. De er bankfolk, erhvervsfolk og ikke mindst advokater. Og de har flotte uddannelser fra universiteter som Oxford, Cambridge og Harvard.
 

Den mafiøse krystalkugle

Mafiaorganisationer har haft en uhyggelig god næse for at opsnuse nye, fremadstormende markeder. Som cand.mag. og mafiaekspert Helene Knudsen siger i Italien-podcasten Colosseum: “Ja, det virker, som om de har en krystalkugle.” 
 
Den italienske journalist og forfatter Roberto Saviano, der er en af Italiens mest mafiakritiske stemmer, beskrev i sin debutbog Gomorra (på dansk Mafiaen i Napoli, red.) fra 2006, hvordan den napolitanske mafia allerede i 1990’erne begyndte at investere store summer i kinesiske produktionsvirksomheder. Det var virksomheder, der bl.a. producerede tøj til den enorme italienske modebranche. Ved at købe sig adgang til alle fabrikkerne og deres skræddere kunne mafiaen lave eksakte kopier af Armanis, Pradas, Versaces og Dolce & Gabbanas modeller, og det gjorde de i stor stil.  
 
De var også hurtige til at tjene penge på coronapandemien: Før ord som ‘værnemiddel’ blev allemandseje, viste det sig, at flere af de største virksomheder i Italien, der solgte mundbind og håndsprit, var ejet af mafiaorganisationerne. 
 

Mafiaboss og influencer

Store dele af Syditalien er kendetegnet af en uhyggelig grad af lovløshed, og flere steder har staten for længst givet op til fordel for jungleloven. Denne smukke, men også ødelagte del af Italien, er kun nummer ét på to punkter. For det første: Ungdomsarbejdsløsheden, der ifølge en rapport fra den italienske arbejdsgiverforening Confindustria ligger på over 50 %. For det andet: mord begået på unge mænd og kvinder. 
 
Det er i dette marked, mafiabosser rekrutterer unge drenge helt ned til 14-årsalderen via sociale medier.
 
I en verden, hvor hemmelighedskræmmeri og lyssky handler er en del af hverdagen, kan det virke underligt, at mafiabosserne står frem på diverse platforme. Men det er ikke noget nyt, og strategien kan vise sig at blive en fordel for foretagendet. Federico Varese, som er ekspert i organiseret kriminalitet og tilknyttet Oxford University, forklarer det i et interview til Financial Times
 
“At have et magtfuldt kriminelt brand mindsker behovet for at udøve vold, for hvis du låner penge af mig, og du allerede ved, at jeg er i mafiaen, så ved du, at jeg er seriøs. Det omdømme gør, at jeg ikke behøver at ty til vold, som tiltrækker al mulig opmærksomhed. På den måde er opbygningen af et stærkt brand en meget rationel investering.” 
 
Fænomenet er ikke nyt. Før der var noget, der hed sociale medier og influencere, var der en mafiaboss, der skilte sig ud og gjorde en dyd ud af at være synlig. Det var den ikoniske John Gotti fra den New York-baserede Gambino-familie. Tilbage i 1980’erne var han kendt for sine elegante jakkesæt og charme, hvilket gav ham tilnavnet The Dapper Don.
 
Men strategien kan også give bagslag. Hvis du bliver for kendt, ender du nemlig med at få en skydeskive på ryggen af dig selv, både hos rivaler og politiet. De seneste år har man da også set billeder fra sociale medier blive brugt som bevismateriale mod bosserne selv.
 
I 2017 endte en mafiaboss fra ‘Ndranghetaen (den calabriske mafia, som i dag er den mest magtfulde i Italien) med en fængselsdom på 30 år. Vincenzo Torcasio, som han hedder, havde inden sin fængsling opbygget en af de mest indflydelsesrige medieplatforme i organisationen. Hans Facebookside Dignity and Honour havde over 18.000 følgere. 
 
Hans posts var et miskmask af indlæg mod de skrappe antimafiafængselslove, hvor mafiabosser totalt isoleres fra omverden og udelukkes fra besøg af nogen slags (hvilket hyppigt er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer); citater fra den brasilianske succesforfatter Paulo Coelho samt mere klassiske gangsterbilleder af våben og store pengebundter. 
 
I et område som Syditalien, hvor tiltroen til staten ligger på et meget lille sted, og mafiaen ikke altid ses som et onde, er kampen om det offentlige narrativ vigtigere end nogensinde før. Her er mafiabosserne med til at skabe en identitet for en generation, der er blevet glemt af staten. I denne del af landet konkurrerer staten og mafiaen side om side for at få befolkningen over på deres side, som to ligeværdige samfundsmodeller med hver deres fordele og ulemper. 
 

An offer you can’t refuse – på TikTok

Videoplatformen TikTok, som i disse år er mange unges foretrukne medie, er også blevet et yndet sted for den italienske mafia til både at kommunikere og rekruttere medlemmer helt ned til 14-årsalderen. Det viste en rapport fra den italienske stat i 2019. Antallet af unge mafiosoer er steget betragteligt de seneste år, og i 2015 var der flere medlemmer i alderen 14-40 år end medlemmer over 40. Dette betyder en stigning i meget unge bosser. Den ændrede aldersdemografi viser sig også i brugen af sociale medier, hvor de ældre medlemmer af organisationerne forsøger at følge med. 
 
Det vakte opsigt, da en musikvideo gik viralt på det italienske TikTok i maj sidste år. Den viste optagelser filmet med en indsmuglet telefon af højsikkerhedsfløjen i Avellino-fængslet, der ligger 50 kilometer uden for Napoli, som er Camorraens højborg og huser masser af organisationens medlemmer. Underlægningsmusikken til videoen var Tommy Riccios Si sto’ carcerato (på dansk “Ja, jeg er spærret inde”, red.); en sang, der beskriver lidelserne ved at være i fængsel. Derfor blev videoen af mange tolket som kritik af forholdene i de italienske fængsler. 
 
Den var et politiske stykke popkultur fra mafiaen mod staten, med den lille ekstra hilsen, at det var lykkedes at smugle en telefon ind i deres (såkaldte) topsikrede fløj.
 
 
Ifølge Marcello Ravveduto, der er professor i digital historie ved universitetet i Salerno, giver det god mening, at mafiaen benytter sig af sociale medieplatforme som TikTok: “Vi glemmer ofte, at kriminelle organisationer og sociale medier har en bestemt ting til fælles: et netværk. Og jo flere følgere du har, jo større en rekrutteringspulje har du.”
 
Kampen er flyttet ind på de sociale medier, hvor bosserne kan henvende sig direkte til de unge og tilbyde dem arbejde og en karriere, hvor ingen andre kan. Endnu en gang er mafiaen milevidt foran den italienske stat og formentligt de fleste virksomheder i landet. 
 
I disse forfærdelige coronatider, hvor de deprimerende beskæftigelsesstatistikker har fået sig endnu et nøk i den forkerte retning, har mafiaens kommunikationsstrategi kronede dage. Så selvom vaccinen er kommet til landet og snart får bugt med pandemien, står italienerne stadig tilbage med en samfundsomvæltende trussel, de alt for længe har ignoreret.   

Relaterede artikler

Italiensk for viderekomne - Vil du lære at sige: "Jeg er ligeglad"? Eller vise, at du insisterer? Eller vil du lære at lykønske nogen med dine hænde...
Loyal to Familias voldskommunikation - De er inspirerede af amerikanske latino-gangstere, de er vokset fra at være kvarterets rødder til en grænseoverskridende...
Bunga bunga-Berlusconi - Fænomenet Silvio Berlusconi har i årtier forarget og forblændet. Den lille mand fra Milano, som startede sin karriere so...
BookTok-Tiktok er trenden - Der var ikke mange i den engelsksprogede bogbranche, der så det komme: At det sociale medie TikTok ville blive en afgøre...

Giv din stemme

11 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

61 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Praktikant

Frist: 16. maj

Chefkonsulent

Frist: Hurtigst muligt

Praktikanter

Frist: 31. maj
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.